Når ens mor-mor er bridezilla :/

[kittygirl1984 2]

Åh har virkelig haft overvejet om jeg skulle skrive om det herinde, men i denne uge har jeg bare været helt nede med mit humør, og tænker derfor at det kun kan være sundt at komme ud med det.

Det her bliver nok lidt langt, så tak til dem - som gider læse med...

Det startede med at min moster og jeg jo havde snakket om det her dobbeltbryllup, og her nævner jeg det for min mormor (det skal siges at min mormor har en helt speciel plads i mit hjerte og er nærmest min nr. 2 mor, har altid følt vi har haft et "veninde" forhold...)

Nå men da jeg nævner det for min mormor, bliver hun glad.. og efter et par dage har min moster så ringet og fortalt hende det og der skete der så et eller andet..... Min mormor blev bridezilla.

Hun sidder derhjemme i hendes egen lejlighed og ser fjernsyn dagen lang, og ser ALLE de her bryllups serier der er på diverse kanaler, som gør at hun bare "VED" hvad der skal til...

(øv)

Det første der fyldte meget var pludselig brudekjolerne... hun snakkede kun om en Brudesalon som jo i en tætliggende by hos hende, og de HAVDE kjolerne, de VAR billige! VIRKELIG BILLIGE!!

Nå men jeg er så i Horsens en dag for at skulle købe materialer til indbydelserne, og den butik jeg leder efter er flyttet... jeg står lidt og kigger, vender mig rundt, og så står jeg foran Askepot og Duedahl - en brudebutik!! Jeg står lidt og overvejer og tænker, hvorfor ikke gå ind, bare lige fornemme, kigge... mærke følelsen....

Da jeg kommer ind bliver jeg taget så godt imod, og inden jeg får set mig om, står jeg i en kjole (hun havde nemlig lige 20. min.)...

Hun tilbyder mig så 2 kjoler i vores størrelser til en meget billig pris... og jeg siger, at min moster også lige skal prøve den så vi aftaler en kjoleprøvning om lørdagen (vi har onsdag)...

og så sker det.. min mormor går helt amok, at det er ikke kjolen og vi skal over i den brudesalon for der har de altså KJOLERNE... (suk)..

Vi vælger i alt hast at besøge den her brudesalon om fredagen.. for ligesom at få tysset min mormor ned... og gæt hvad? De havde udsalg ja, men meget lidt tilbage, ingen kjoler vi kunne passe og de var 3 gange dyrere end den vi havde fået tilbudt i Horsens - trods at hun havde udsalg.

min kære mormor var så forhippet på den butik, at hun fandt en brudekjole i str. 40 og spurgte om vi ikke skulle få lagt den ud til en str. 48 til min moster... (SUK!) jeg siger ingenting...

Vi går dog derfra uden kjole, men min moster har købt et slør pga. min moster... et slør som min moster så ikke skal bruge alligevel...

Nå, kjole prøvningen lørdag... vi prøver dem, og min moster ELSKER kjolen og jeg ELSKER kjolen - det skal være dem!

Fordi det var en haste tid vi fik, var det hende med konfirmationskjolerne som skulle give os dem på, så hun havde ingen viden om brudekjole afdelingen - det var kun en kjoleprøvning af de to kjoler.

Min mormor leder butikken efter slør, diadem osv. og bliver mere og mere frustreret over at den her stakkels pige ingen priser kan give hende.

Vi går derfra og det er tydeligt at mærke på min mormor, at hun synes det var "træls" at jeg fik ret... (suk - som om det er det, det her handler om)

efterfølgende booker hun vores brudekørsel, vi skal selv betale 2000 til det og hun giver så 1000.... (limousine - fint nok)

Så kommer der det med brudebuketterne... egentlig ville jeg gerne at vores mænd stod for dem, men ifølge hende, så skal de ikke.

Vi skal købe dem hos hendes lokale blomster butik - for hendes buketter er bare SÅ meget flottere end brugsens.... (jep du læste rigtigt)...

Og tro mig, hendes blomster dame er god nok, men ikke så dygtig!

Men det viser sig så, at hun ikke kan lave brudebuketter... nederlag for min mormor... Men straks har hun været i gang med at ringe rundt og påstår nu, at hun har fundet en blomster forretning, som vil lave brudebuket med dråbeform, roser og jeg ved ikke hvad for 600,- (og jeg ved det ikke passer)...

Så ringer hun en anden dag, hun har fundet en mand, som skal komme og spille musik til festen! Og hun vil gerne betale ham... okey.... det er en mand med et keyboard, som kan spille Bjørn&okay, bamses venner, kim larsen og i ved den dur... han kender dog ikke de nymoderne sange..

Jeg takker nej - og nu er jeg virkelig, virkelig ilde set!!

Vi fandt et slør nede i Horsens brudebutik, men det koster 900,- jeg valgte derfor at gå på jagt på nettet efter et billigere og fandt et til 300,- faktisk magen til det i brudebutikken.. puha.. det har jeg også hørt for.. for det er jo SLET IKKE ligeså pænt som det nede i butikken...

og jeg kan blive ved med at give eksempler på ting og sager.. bordplanen, pynt, blomster, håropsætning.. ALT vil hun bestemme!

Nå.. men imorgen skal vi så til kjoleprøvning igen hvor skrædderen vil være til stede.. og jeg havde set frem til en dag med min moster, bare OS TO, ude og spise, hygge og i ved... os to brude...

MEN... min mormor har fået påduttet sig med, så hun kommer med.... og noget jeg ikke har nævnt, er at hun gør forskelsbehandling på min moster og jeg.. Moster, moster, moster, moster.. jeg bliver "glemt".. jeg er "lige meget"... og min moster er så træt af det....

Det skal lige siges, at min moster har samme opfattelse og mening som jeg, af det her...

jeg har så bedt min mor om at tage med i morgen, trods det, at hun gerne vil have overraskelseseffekten i kirken... men hun tager med for at støtte mig, så jeg ikke føler mig forbiset i morgen... TAK MOR!

Så snakkede jeg med min mormor i går, og hun nævnte så også lige, at hun håbede på vi fik en meget bedre behandling denne her gang, for de vidste jo ikke en skid i den butik..

Hallo!? det var en akut kjoleprøvning, hvor vi vidste på forhånd at hende der har forstand på brudekjoler ikke var til stede, men at det kunne lade sig gøre, fordi hende med konfirmationskjolerne var på arbejde... (selvom jeg fortalte hende det igen - ændrede hun ikke opfattelse)....

Jeg er SÅ frustreret... og min mormor er bare en type, som vi ikke tør/kan sige imod, eller det vil sige, jeg tør godt, men jeg har fået mundkurv på for at holde "fred" i familien... da hun blæser det hele op og gør sig selv til offer...

jeg har virkelig fundet ud af, at så meget min mormor betød for mig, så meget betyder jeg åbenbart ikke for hende - og den er svær at sluge

Hun har også en ide om, at hun skal opbevare kjolerne og medbringe dem på bryllupsdagen og give os dem på...

Jeg har slet ikke lyst til at hun giver os dem på eller er til stede for ceremonien....

Min mormors bil er så ulækker med røg og jeg ved ikke hvad, og der skal kjolerne bare ikke ind, så min moster og jeg har så besluttet de ryger over til en af hendes veninder - som netop skal hjælpe os i kjolerne... Men jeg vil vædde med, at min mormor kommer alligevel den dag...

jeg vil vædde med, at når vi kommer fra frisør, så siger hun "aj, sløret skulle sidde sådan".... hun vil have det op ovenpå hovedet, hvor vi gerne vil have det midt på hovedet....

Kan i se hvad jeg er oppe i mod?

Jeg kunne blive ved med at skrive, men nu er det her vidst langt nok.... jeg trængte bare lidt til lidt luft

Min mormor er Bridezilla....

(hun har også valgt temafarverne til brylluppet)

[kittygirl1984 2]

og jo, en lille tilføjelse..

Hun har været efter min moster flere gange, om hun ikke vil have en anden kjole, om de ikke skal ud og prøve flere kjoler osv.

Og det har min moster ikke lyst til og vil ikke... hun vil have DEN kjole...

Det passer heller ikke min mormor..

Suk at jeg finder tingene.. det kan hun åbenbart ikke ha'

[Ritta 5]

Sidder og smågriner.. Kan levende se den her mormor for mig... Samtidig med at jeg priser mig lykkelig, for at jeg ikke har sådan en bridezilla i familien..

Men tænker at uanset mundkurven, så er i nødt til at sige fra overfor hende.

Min egen mor, kan til tider også ha lidt holdninger, men her har jeg valgt at sige fra... For det er vores fest.. Og hvad andre mener omk menuen, duge, pynt osv er ikke noget jeg vil bekymre mig om.. Så jeg synes klart, at i skal sige til hende, at nu skal hun læne sig tilbage, og glæde sig til den store dag.. Mens i får ro til jeres forberedelser

[kittygirl1984 2]

Sidder og smågriner.. Kan levende se den her mormor for mig... Samtidig med at jeg priser mig lykkelig, for at jeg ikke har sådan en bridezilla i familien..

Men tænker at uanset mundkurven, så er i nødt til at sige fra overfor hende.

Min egen mor, kan til tider også ha lidt holdninger, men her har jeg valgt at sige fra... For det er vores fest.. Og hvad andre mener omk menuen, duge, pynt osv er ikke noget jeg vil bekymre mig om.. Så jeg synes klart, at i skal sige til hende, at nu skal hun læne sig tilbage, og glæde sig til den store dag.. Mens i får ro til jeres forberedelser :)/>

Kan godt forstå, at du smågriner, for suk altså! Man kan ikke andet...

det store problem er at hendes modtagerfrekvens ikke er så god... uanset hvordan vi ville sige det til hende, ville hun blive så fornærmet og så vil det kunne mærkes på hele familien..... :/

[Soon2bemrsH 57]

I skal få sagt fra NU inden HUN får planlagt det bryllup, som HUN vil have.

Jeg synes, det er heeelt skidt allerede. Jeg kan slet ikke forstå, at I lader hende tryne jer på den måde og diktere så mange ting. Er det jeres bryllup eller er det mormors? I er endda to/fire om at stå sammen.

Jeg ved godt, det er nærmere sagt end gjort at sige fra. Men i forhold til at tage konfrontationen 1 gang mod at blive trynet og have det som I har det nu konstant indtil brylluppet - så ved jeg godt, hvad jeg helst ville. Særligt, når du lige pludselig føler, at hun slet ikke er der for dig.

Mormor er jo mere vild med ideen om brylluppet end ideen om, at I skal giftes med den, I elsker. I skal da selv planlægge det bryllup som I vil have det - I får kun den ene chance (forhåbentlig ). Mormor har formentlig haft chancen, og nu skal hun altså lade jer planlægge det, som I vil. Tænkt hvis I står efter brylluppet og fortryder ikke at have udlevet jeres egne ideer?

Det er fint nok med råd og støtte, men helt at overtage og lokke med at betale - no way, så fandt jeg sgu nogle andre løsninger, hvis det skal være på den måde.

Mormor må planlægge sit eget Bjørn & Okay-klaverbokserbryllup og tage en chill-pill. Hvis hun ikke har nogle fornuftige ting at sige, så må hun holde sin mund. Det er okay at komme med meninger og ideer, men hun må acceptere, at det er jeres store dag og jeres beslutninger. End of story, mormor. Sig til hende, hvordan det påvirker jer, at hun opfører sig sådan. Hvis ikke I gør det, spiller hun offer-kortet, og det er hun slet ikke berettiget til.

[ceto2012 7]

Må sige at jeg også smilede i starten af dit indlæg, men hold da op det er jeg holdt op med nu. .Åhh det må virkelig ikke være sjovt for dig, gid jeg havde et godt råd til dig.men tænker der må være en grænse mht familiefreden.. Ville det være en mulighed at fortælle hende jeres holdninger sammen?

Trøste krammer herfra

[Majstot 6]

Jeg giver også Ritta ret - du er NØDT til at sige fra nu!!! Det er DIN store dag (selvom du deler den med din moster) og hvis du skal kunne nyde den er du nødt til snart at gøre noget ellers lyder det til at det virkelig vil komme til at gå dig på... frygter lidt at det hele kan komme til at ødelægge dagen for dig

Undskyld mig men din mormors opførelse lyder direkte hæslig for mig - der er grænser for hvad vi alle skal finde os i... og det gælder også fra familie! Det kan være vigtigt at tænke på at vi ikke selv har valgt vores familie, så det er ikke alt man skal finde sig i bare fordi det er fra familie

Håber at du får lidt ro på din mormor, så du/I kan få fred og ro til at planlægge brylluppet

[kittygirl1984 2]

I skal få sagt fra NU inden HUN får planlagt det bryllup, som HUN vil have.

Jeg synes, det er heeelt skidt allerede. Jeg kan slet ikke forstå, at I lader hende tryne jer på den måde og diktere så mange ting. Er det jeres bryllup eller er det mormors? I er endda to/fire om at stå sammen.

Jeg ved godt, det er nærmere sagt end gjort at sige fra. Men i forhold til at tage konfrontationen 1 gang mod at blive trynet og have det som I har det nu konstant indtil brylluppet - så ved jeg godt, hvad jeg helst ville. Særligt, når du lige pludselig føler, at hun slet ikke er der for dig.

Mormor er jo mere vild med ideen om brylluppet end ideen om, at I skal giftes med den, I elsker. I skal da selv planlægge det bryllup som I vil have det - I får kun den ene chance (forhåbentlig :wink:/> ). Mormor har formentlig haft chancen, og nu skal hun altså lade jer planlægge det, som I vil. Tænkt hvis I står efter brylluppet og fortryder ikke at have udlevet jeres egne ideer? :boohoo:/>

Det er fint nok med råd og støtte, men helt at overtage og lokke med at betale - no way, så fandt jeg sgu nogle andre løsninger, hvis det skal være på den måde.

Mormor må planlægge sit eget Bjørn & Okay-klaverbokserbryllup og tage en chill-pill. Hvis hun ikke har nogle fornuftige ting at sige, så må hun holde sin mund. Det er okay at komme med meninger og ideer, men hun må acceptere, at det er jeres store dag og jeres beslutninger. End of story, mormor. Sig til hende, hvordan det påvirker jer, at hun opfører sig sådan. Hvis ikke I gør det, spiller hun offer-kortet, og det er hun slet ikke berettiget til.

Det er bare lettere sagt end gjort... den eneste måde vi kan tackle hende på, er at gå stille med dørene.. det er umuligt og det kan slet ikke lade sig gøre at sige det til hende direkte....

og det er nok det der fylder mest, at jeg ikke bare kan være ærlig og sige det til hende.. at vi er glade for hendes hjælp, men at vi gerne vil have hun læner sig tilbage med den tro på, at det her kan vi godt....

Jeg har lovet min moster at beholde min mundkurv på... imod at min moster så tackler min mormor.. men det går jo ikke så godt....

Det her bryllup skal nok blive, som vi gerne vil have det... det eneste der er træls er hendes indblanding og hendes "AJ vel"...

[FrkJensen2300 19]

Helt ærligt, sig fra og lad være med at involvere hende mere end højest nødvendigt i planlægningen.

Jeg sagde fra lige fra begyndelsen til min egen familie, men jeg prøvede at huske at det er velment og kærligt men det er DERES behov, ikke mine eller min kommende mands. Så vi har ikke involveret familien synderlig meget i vores planlægning.

Hun gør det af godt hjerte og i må sige fra på en kærlig måde, men i kan ikke undgå at hun vil føle sig trådt på, men hvor meget har du følt dig trådt på af hende allerede?

Kom i sving, sig fra. Planlæg JERES bryllup og undlad at diskutere bryllupsplanerne med mormor.

Mormor skal have at vide at hun skal træde et skridt tilbage og lade jer bestemme.... punktum

og Kram... det er ikke sjovt at skulle sige fra overfor mennesker man elsker.

[kittygirl1984 2]

Må sige at jeg også smilede i starten af dit indlæg, men hold da op det er jeg holdt op med nu. :angry:/> .Åhh det må virkelig ikke være sjovt for dig, gid jeg havde et godt råd til dig.men tænker der må være en grænse mht familiefreden.. Ville det være en mulighed at fortælle hende jeres holdninger sammen? :a1221:/>

Trøste krammer herfra :happy:/>

Bare det at jeg kan komme ud med det herinde er nok.. det er desværre ikke en mulighed at sige det til hende... hun har altid været "familiens overhoved", styret og bestemt og er hamrende manipulerende.... det vil skade mere end det vil gavne det bryllup.... for det vil ende med at de bliver væk fra brylluppet... så stædig kan hun blive... og det vil jeg ikke udsætte min moster for, da hun selvfølgelig gerne vil følges op af hendes far

[FrkJensen2300 19]

Og hvis du ikke vil sige fra overfor hende, så mister du "brokke-retten"

[kittygirl1984 2]

Jeg giver også Ritta ret - du er NØDT til at sige fra nu!!! Det er DIN store dag (selvom du deler den med din moster) og hvis du skal kunne nyde den er du nødt til snart at gøre noget ellers lyder det til at det virkelig vil komme til at gå dig på... frygter lidt at det hele kan komme til at ødelægge dagen for dig

Undskyld mig men din mormors opførelse lyder direkte hæslig for mig - der er grænser for hvad vi alle skal finde os i... og det gælder også fra familie! Det kan være vigtigt at tænke på at vi ikke selv har valgt vores familie, så det er ikke alt man skal finde sig i bare fordi det er fra familie

Håber at du får lidt ro på din mormor, så du/I kan få fred og ro til at planlægge brylluppet

:bearhug:/>

Jeg ville gerne... men bare det at jeg kan komme ud med det herinde er nok.. det er desværre ikke en mulighed at sige det til hende... hun har altid været "familiens overhoved", styret og bestemt og er hamrende manipulerende.... det vil skade mere end det vil gavne det bryllup.... for det vil ende med at de bliver væk fra brylluppet... så stædig kan hun blive... og det vil jeg ikke udsætte min moster for, da hun selvfølgelig gerne vil følges op af hendes far.

Men tak for dit svar.. det er rart at min mormor får lidt skældud på forummet... så jeg ikke selv sidder med det

[FrkJensen2300 19]

Hehe, det lyder altså ganske forfærdeligt - jeg håber i får et fantastisk bryllup og at din mormor kommer på bedre tanker i løbet af forberedelserne.. hvis du altså ikke kan fortælle hende på en kærlig og tydelig måde at det altså ikke er hendes bryllup, men at hendes råd og vejledning er værdsat

[Soon2bemrsH 57]

Kan I ikke skrive et brev til hende så?

Nu er det ikke for at lyde hård, men jeg tror da mormor vil have lidt mere respekt over for jer, hvis I trådte i karakter og fortalte hende, hvor det bryllupsskab står. Mormor er vist lidt for vant til at hendes underdanige familieundersåtter bare bukker nakken og gør som hun siger. Det kan da ikke være rigtigt.

[kittygirl1984 2]

Helt ærligt, sig fra og lad være med at involvere hende mere end højest nødvendigt i planlægningen.

Jeg sagde fra lige fra begyndelsen til min egen familie, men jeg prøvede at huske at det er velment og kærligt men det er DERES behov, ikke mine eller min kommende mands. Så vi har ikke involveret familien synderlig meget i vores planlægning.

Hun gør det af godt hjerte og i må sige fra på en kærlig måde, men i kan ikke undgå at hun vil føle sig trådt på, men hvor meget har du følt dig trådt på af hende allerede?

Kom i sving, sig fra. Planlæg JERES bryllup og undlad at diskutere bryllupsplanerne med mormor.

Mormor skal have at vide at hun skal træde et skridt tilbage og lade jer bestemme.... punktum

og Kram... det er ikke sjovt at skulle sige fra overfor mennesker man elsker.

Faktum er, at jeg ikke har noget imod at hun deltager i bryllups planlægningen - absolut ikke...

Men det skal være på VORES præmisser... det skal være, at vi har LYST til at inddrage hende, at hun ikke bare kommer stormende ind og overtager det hele...

Som jeg skriver, har fået mundkurv på, af min moster.... fordi vi ved, at det kan gå så langt at hun kan blive så fornærmet at de slet ikke kommer så...

og min moster vil gerne følges op af sin far... selvfølgelig!

Jeg havde bare brug for luft herinde... for det er pisse frustrerende.. og det går ud over mit bachelor projekt, fordi det fylder i hovedet.. Hvad bliver det næste?

og der gik ikke særlig lang tid, før jeg trak følehornene til mig og ikke snakkede bryllup med hende... hvilket resulterede i, at hun ringer til min mor 2 gange om dagen "har du snakket med Janie".... og pumper min mor for oplysninger... og min mor forsøger at sige, at det ved hun ikke rigtig noget om..

FRUSTRERENDE!

[kittygirl1984 2]

Kan I ikke skrive et brev til hende så?

Nu er det ikke for at lyde hård, men jeg tror da mormor vil have lidt mere respekt over for jer, hvis I trådte i karakter og fortalte hende, hvor det bryllupsskab står. Mormor er vist lidt for vant til at hendes underdanige familieundersåtter bare bukker nakken og gør som hun siger. :sm:/> Det kan da ikke være rigtigt.

Jeg giver dig fuldstændig ret... men jeg har 2 gange i mit liv sagt fra - på en pæn måde... begge gange mistede jeg kontakten til hende i henholdsvis 2 og 5 år... indtil jeg gik op og bankede på døren og fik redt tingene ud...

Sådan er hun... og hun har bare ikke langt igen at leve i... jeg vil jo ikke være uvenner med hende den sidste tid hun trækker vejret i...

[kittygirl1984 2]

Hehe, det lyder altså ganske forfærdeligt - jeg håber i får et fantastisk bryllup og at din mormor kommer på bedre tanker i løbet af forberedelserne.. hvis du altså ikke kan fortælle hende på en kærlig og tydelig måde at det altså ikke er hendes bryllup, men at hendes råd og vejledning er værdsat :)/>

Tak skal du have, det skal nok blive en vidunderlig dag....

Jeg skal bare lige have luft indimellem! det er vel forståeligt...

og så må jeg finde nogle redskaber jeg kan bruge på dagen, for ikke at lade hende gå mig på!

[kittygirl1984 2]

Synes i øvrigt det er helt fantastisk, at i har gidet at læse mit indlæg, når nu det var så langt..

Tak skal i have

[Soon2bemrsH 57]

For mig at se må I enten bare leve med, at mormor er en røvirriterende og dominerende bestemme-frans og synes, at det er "charmen" ved hende - eller også må I gøre fælles front, din moster og dig og få noget sagt/gjort.

Overvej hvilken kamp I vil tage - den med mormor eller den med jer selv.

Mormor kan vel ikke seriøst mene, at hun også kan bestemme, at din mosters far ikke kan følge hende op ad kirkegulvet, fordi hun ikke må bestemme/diktere. Allerede her synes jeg I har jeres svar på, hvad I skal gøre. Men det er jo op til jer. Der er grænser for, hvad man skal finde sig i - men den grænse kan naturligvis være forskellige steder for forskellige mennesker. Jeg ville i hvert fald ikke have den følelse i kroppen I har lige nu ved tanken om mit eget bryllup - kunne forestille mig at I nærmest ser frem til at få det "overstået" og blive fri af mormors dikteren. Men hver sin smag..

[diskobil 357]

Som de andre siger: Sig fra på en pæn måde. Vi har oplevet fænomenet flere gange via kunder og valg af musik men aldrig i forhold til "mormor". Der har det været forældrene der har presset på for at få en spilemand (vi har så retfærdigvis også oplevet det den anden vej). Her taler vi om en person som er såvel mor som mormor til jer. Jeg kan ikke lige gennemskue hvor din mor er i dette spil men man må formode at hun også er på jeres "hold". Derved kan den med familiefreden måske sættes lidt i parantes. Jeres kommendes familier er jo ikke part i sagen og formentlig ikke involveret. Hellere sige tingene som de end bare at acceptere og gå og være sur over det mange år fremover.

[kittygirl1984 2]

For mig at se må I enten bare leve med, at mormor er en røvirriterende og dominerende bestemme-frans og synes, at det er "charmen" ved hende - eller også må I gøre fælles front, din moster og dig og få noget sagt/gjort.

Overvej hvilken kamp I vil tage - den med mormor eller den med jer selv.

Mormor kan vel ikke seriøst mene, at hun også kan bestemme, at din mosters far ikke kan følge hende op ad kirkegulvet, fordi hun ikke må bestemme/diktere. Allerede her synes jeg I har jeres svar på, hvad I skal gøre. Men det er jo op til jer. Der er grænser for, hvad man skal finde sig i - men den grænse kan naturligvis være forskellige steder for forskellige mennesker. Jeg ville i hvert fald ikke have den følelse i kroppen I har lige nu ved tanken om mit eget bryllup - kunne forestille mig at I nærmest ser frem til at få det "overstået" og blive fri af mormors dikteren. Men hver sin smag..

Du har fuldstændig ret.. og det er nok bare at leve med det... og stadig forsøge at holde hende på afstand...

Brylluppet skal ikke overstås, den følelse får hun ikke op i mig... for det bliver en fantastisk dag.. og jeg kan normalt også lade være med at lade hende gå mig på.. men jeg er nok bare lidt presset med mit bachelor projekt, som snart skal afleveres og mange andre ting... så blev det nok bare for meget for tiden...

[kittygirl1984 2]

Som de andre siger: Sig fra på en pæn måde. Vi har oplevet fænomenet flere gange via kunder og valg af musik men aldrig i forhold til "mormor". Der har det været forældrene der har presset på for at få en spilemand (vi har så retfærdigvis også oplevet det den anden vej). Her taler vi om en person som er såvel mor som mormor til jer. Jeg kan ikke lige gennemskue hvor din mor er i dette spil men man må formode at hun også er på jeres "hold". Derved kan den med familiefreden måske sættes lidt i parantes. Jeres kommendes familier er jo ikke part i sagen og formentlig ikke involveret. Hellere sige tingene som de end bare at acceptere og gå og være sur over det mange år fremover.

Uha, min mormor har altid været god til at blande sig og gør det i alt.. min mor skal også holde konfirmation her i Maj, og der er hun også i gang.... (min mormor)

Min mor er helt fantastisk, mere lyttende og kommer med sin mening når hun bliver spurgt... og hun synes også det er frustrerende det her...

Jeg ville 1000 gange hellere have en computer med playlister end en "bjørn & okay - Kjeld & Hilda" spillemand....

Mit største ønske ville være at finde en DJ, for det er det vi ønsker, men I koster bare for meget i forhold til budgettet :/

Men så hellere playlister!

Og jeg VED, at hun tager sine CD'er med den dag... med sit country og det skrammel.. derfor det ville være nemmere med en DJ

[Guest Lis]

Med fare for at jeg bliver en kende upopulær vil jeg også give nit besyv med.

Op i røven med mormor freden! Hun skal have at vide at skal blande sig aldeles uden om. Det er dejligt at hun interesserer dig og gerne vil hjælpe, men der er godt mok også stor forskel på at hjælpe og "Bosse" sin mening igennem.

Ikke på vilkår om I skal finde jer i det. Og hvis hun så vælger at blive væk fra jeres bryllup fordi I gerne vil have lov til selv at bestemme, så har jeg svært ved at se hvor god en mor/mormor hun er.

Jeg ved godt, at det er hårdt sagt, men det er jo ren afpresning at I skal gå og føje jer fordi I skal gøre mormor tilfreds.

Jeg håber rigtig meget at I finder ud af det for lige nu lader det ikke til at I synes bryllupsplanlægningen er særlig sjov og det bør være en tid man nyder og glædes over.

Jeg håber I får jeres bryllup som I vil have det.

KH Lis

[Lotusblomst 6]

Altså som jeg ser det så må du enten æde den og lade mormor planlægge og styre DIN store dag til detaljer eller også må du sige fra overfor hende (på en pæn og ordetligt måde)! Og ja jeg havde for længst sagt fra! Læser godt at du skriver at man skal være forsigtig osv, men det er DIN dag, DIN fest, DIN drøm, DIT bryllup og jeg ville i sådan en tilfælde være total ligeglad med mormors reaktion! Hun er et voksent menneske og hvis hun ikke forstår og acceptere hvad du/I siger og ønsker så kan hun altså i mine øjne ikke få lov til at deltage i planlægningen... Ja fatter virkeligt ikke at i ikke har sagt fra for længst?! Tænk at lade et andet menneske (selvom det er et nært) invadere ens drømme og ønsker og ikke mindst grænser... Ja det er sku for mig uforståeligt...

Håber at I får modet til at sige fra, ellers er det altså mormors bryllup den 15/6!!! Pas på din mand;)

[Lotusblomst 6]

Ej læser lige resten af svarene og er i chok ove rat du virkelig "syntes at det er ok" at mormor blander sig og at du bare vil æde den. Hvis du er fra 84 som dit navn indikere er du samme alder som mig og så skal du da for fanden da ikke sidde og høre det lorte musik på DIN bryllupsdag!! Ej er virkelig i chok over at du lader hendes styre på meget... OP I RØVEN med mormor freden...