Min forlovede er ikke inviteret med til bryllup - er jeg snerpet?

[D+T 31]

Min fætter skal giftes til efteråret. Vi sås meget da vi var børn, men her i de voksne år, har vi desværre ikke set helt så meget til hinanden og vi er ikke så tætte, som vi var engang.

I dag skrev han så og sagde, at jeg skulle reservere datoen for deres bryllup. Det er et lille bryllup og de har ikke mange penge at gøre godt med.

Men det er kun mig og ikke min forlovede (og kæreste gennem 6 år), der er inviteret med til brylluppet. Min fætter føler ikke, at han kender min kæreste, hvilket ikke er løgn, for de har kun mødt hinanden en håndfuld gange..

Alligevel synes jeg det er lidt underligt, at han ikke er inviteret. Er det bare mig der er snerpet?

[Guest Alblas]

Hm, synes det lyder lidt mærkeligt, når I jo er forlovede og har været sammen så længe.

Hvad med jeres eget bryllup? er din fætter og hans kommende kone begge inviteret. Ikke fordi man altid skal sige noget for noget, men synes det lyder lidt mærkeligt hvis I f.eks. har inviteret dem og de så kun invitere dig.

Hvis deres situation er sådan, at de kun har råd til at holde et virkelig lille bryllup, så synes jeg det er okay, at man kan tage af sted alene, selvom man er i et forhold. Det har jeg selv gjort nogle gange. Men jeg kender jo selvfølgelig ikke hele den bagvedliggende situation.

[datteren 4]

Jeg har lige været til bryllup hvor kærester/forlovede og ægtefæller ikke var inviteret med mindre det var meget nær familie. Det var pga stramt budget, der var ca. 30 gæster og hvis alle havde deres bedre halvdel med havde det lige pludselig været lige godt 50 og det er jo en stor forskel budget mæssigt.

Når det er sagt kender jeg jo ikke deres budget og ved ikke hvem der ellers er inviteret, var bare lige et eksempel på at der måske kan ligge noget til grund

[denmodne 33]

Beklager, men jeg var ikke mødt op..... man kan ikke undlade at invitere din forlovede, det var en anden snak hvis i lige havde mødt hinanden men efter 6 år så er man altså et par og hvis i alligevel ikke er så tætte forstår jeg slet ikke hvorfor han har inviteret dig.... så din fætter må beslutte sig... enten er i tætte og du og din forlovede skal med eller også er i ikke så tætte at du skal med til bryllup..

[Webmor 15]

Når i har været sammen så længe (Dig og din forlovede) synes jeg bestemt han også skulle inviteres med.

[D+T 31]

Tak for Jeres svar

Jeg vil jo ikke støde nogen og når man elv sidder i bryllupsplanlægningen, så ved man, hvor nemt det er at træde nogen over tæerne osv. Da deres datter blev døbt sidste år, var min kæreste heller ikke inviteret, hvilket ikke var et problem for nogen af os. Jeg havde bare regnet med, at det var anderledes til brylluppet - især fordi vi har set mere til hinanden efter de har fået et barn.

Mht vore eget bryllup, er der stadig mange åbne muligheder, men vi ender nok med at holde et meget lille bryllup også - her er det bare udelukkende forældre, bedsteforældre, søskende og de nærmeste venner. Tanter, onkler, kusiner og fætre, vil blive inviteret til en uformel fest på et senere tidspunkt.

Jeg kender jo ikke hans kæreste bedre, end han kender min, men jeg har da aldrig været i tvivl om, at hun skulle med til vores bryllup - om det så er på selve dagen eller til den uformelle fest. Vi har desværre rigeligt med dramaer i min familie, der i forvejen er ret splittet.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre, for at være helt ærlig. Jeg sover lige på den og så må vi se. Jeg vil ikke ødelægge nogens bryllup pga etikette, men jeg føler mig godt nok ærgerlig over, at min kæreste ikke er inviteret, bare fordi de ikke kender ham så godt. Jeg ved, at andres partnere kommer, så det er en blanding af budget og at de ikke kender ham nok.

Kan være jeg lige kommer med en opdatering, når der er nyt i sagen.

[NR 14/9 5]

Nej du er ikke snerpet...

Mange herinde ville mene at jeg er snerpet - og det lever jeg fint med... Jeg synes ikke man inviterer nogen uden at kærester er inviteret med - uanset hvor længe man så har været sammen... Det er hvert fald ikke op til mig at dømme hvor forelskede andre mennesker er... Vi står nu i en situation hvor vi skal have en kvinde med vi slet ikke kender - jeg ved at h2b's kammerat får en hyggeligere fest ved at have sin nye kæreste med, og det er jeg da bare super glad for - og jeg håber hin føler sig lige så hjertelig velkommen som alle andre...

Vi har ikke mange penge - men vi har sparet sammen til at kunne holde en fantastisk fest - og så er det ski også vigtigt at alle hygger sig mest muligt, og ikke mangler den man elsker mest ved sin side...

[smukke334 3]

Jeg synes ikke man inviterer nogen uden at kærester er inviteret med - uanset hvor længe man så har været sammen... Det er hvert fald ikke op til mig at dømme hvor forelskede andre mennesker er... Vi står nu i en situation hvor vi skal have en kvinde med vi slet ikke kender - jeg ved at h2b's kammerat får en hyggeligere fest ved at have sin nye kæreste med, og det er jeg da bare super glad for - og jeg håber hin føler sig lige så hjertelig velkommen som alle andre...

ENIG....Det er også sådan vi har det... Vi invitere også alle selv om vi måske ikke har mødt kæresten før, det er sådan vi føler det mest rigtige er...

Havde jeg stået i din situation, ja så havde jeg 100 % sikker sagt nej tak til at deltage...

[JosephineL 61]

Jeg synes ikke du er snerpet, Du er ked af at din kæreste ikke er inviteret med, og sådan er det jo. Du kan ikke lave om på hvordan du føler.

Hvis man læser lidt rundt i tråde herinde er der rigtig mange med det samme dilemma, fra begge sider. Altså både dem der gerne vil have kæresten med. Dem der føler at alle kusiner skal inviteres med hvis nogle af dem er det. Dem der synes at hvis nogle inviteres med børn så bør alle børn inviteres. Og så er der dem der synes at det bliver for meget, for stort eller for dyrt hvis de skal invitere alle med, inkl. kærester de måske ikke kender ret godt, diverse børn som måske ikke siger dem så meget eller fætteren som de aldrig ser. Nogle synes kærester automatisk skal med, nogle synes man skal bo sammen, nogle at det skal være nogen man kender godt, nogle at man skal have boet sammen længe.

Jeg tror ikke der er nogen endelig facitløsning på dilemmaet. Et eller andet sted er det jo værternes fest. De inviterer og betaler m.m., og så må de jo bestemme hvem de gerne vil se. Til gengæld må de også acceptere at gæsterne evt. melder fra. (Og så i øvrigt huske at der også er en tid efter festen. Lægger man sig ud med veninden fordi kæresten ikke er med, så eksisterer der jo en risiko for at hun ikke har helt så varme venindeagtige følelser bagefter.). Jeg tror du er nødt til at gøre op med dig selv om du vil med uden din kæreste. Pænt melde fra, og i mine øjne UDEN at lave drama ud af det, altså bare melde fra uden at meddele at det er fordi du er inviteret alene.

[D+T 31]

Jeg synes ikke du er snerpet, Du er ked af at din kæreste ikke er inviteret med, og sådan er det jo. Du kan ikke lave om på hvordan du føler.

Hvis man læser lidt rundt i tråde herinde er der rigtig mange med det samme dilemma, fra begge sider. Altså både dem der gerne vil have kæresten med. Dem der føler at alle kusiner skal inviteres med hvis nogle af dem er det. Dem der synes at hvis nogle inviteres med børn så bør alle børn inviteres. Og så er der dem der synes at det bliver for meget, for stort eller for dyrt hvis de skal invitere alle med, inkl. kærester de måske ikke kender ret godt, diverse børn som måske ikke siger dem så meget eller fætteren som de aldrig ser. Nogle synes kærester automatisk skal med, nogle synes man skal bo sammen, nogle at det skal være nogen man kender godt, nogle at man skal have boet sammen længe.

Jeg tror ikke der er nogen endelig facitløsning på dilemmaet. Et eller andet sted er det jo værternes fest. De inviterer og betaler m.m., og så må de jo bestemme hvem de gerne vil se. Til gengæld må de også acceptere at gæsterne evt. melder fra. (Og så i øvrigt huske at der også er en tid efter festen. Lægger man sig ud med veninden fordi kæresten ikke er med, så eksisterer der jo en risiko for at hun ikke har helt så varme venindeagtige følelser bagefter.). Jeg tror du er nødt til at gøre op med dig selv om du vil med uden din kæreste. Pænt melde fra, og i mine øjne UDEN at lave drama ud af det, altså bare melde fra uden at meddele at det er fordi du er inviteret alene.

Tak for svaret, det er så rart at høre Jeres meninger, for jeg har jo ikke lyst til at gøre et større problem ud af det.

Jeg er helt klart bare mest såret over, at de ikke synes han skal med, fordi de ikke kender ham. Og jeg kan ikke lade være med at blive stødt over, at de slet ikke selv forklarer det, men at jeg må spørge ind til det. Og at de ikke virker beklagende, men bare synes at det virker logisk og ikke behøver undskylde eller forklare yderligere. Det handler jo mere om mig, end om dem, at jeg bliver såret. Man kan nu engang ikke styre, hvordan man føler.

Hvis jeg melder afbud, så bliver der også et problem ud af det, så den nemme løsning er at møde op og så bare tage hjem, når jeg ikke har lyst til at være der længere. Jeg ved ikke, om jeg vil få noget ud af, at fortælle min fætter, at jeg er blevet såret over det.

[dorte s. 70]

Kære du

Jeg kan godt forstå du føler dig stødt - det ville jeg sørme også gøre.

Her på BK er der mange tråde med overskriften "kan man det?" Hvortil vi allesammen som oftest svarer "det er jeres fest og I kan hvad I vil" .

Og det mener jeg egentlig også er svaret på mange spørgsmål.

Et andet vigtigt svar er også hvad har du lyst til? Hvordan er mavefornemmelsen?

Det er så vigtigt at lytte til sig selv - især hvis du kommer fra (som du skriver) en familie med rigeligt dramaer.

Jeg tror, du skal bide problemstillingen over - du bør nok ikke blande jeres bryllupper sammen. Tag et af gangen. Start med at mærke efter om du har lyst til at komme alene til fætters bryllup. Vil det være hyggeligt? Hvordan vil det være at melde fra?

Dernæst... Jeres bryllup. Din moral og pli er jo anderledes. Der er jo ingen tvivl. Du inviterer natuligvis fætters kone med hvis fætter også skal med. UDEN TVIVL. Hvorfor skulle du ændre på dine værdier? NO Way.

Ps jeg har en langt ude veninde der har været gift 2 gange. Jeg er blevet inviteret begge gange. I begge invitationer har der stået "du/I inviteres til bryllup.... " Jeg har været i tvivl om, om min samboende mænd har været inviteret med og har måtte ringe og spørge hende.. Ej hvor har det været utidigt. Det var tydeligt at mærke at hun faktisk ikke gad hendes veninders mænd men ikke "turde" at lade være at invitere dem... Argh

PPs mange har den kutyme at de inviterer kærester med som en selvfølge når de bor sammen også selvom de aldrig har mødt personen.

Kh dorte

[MarianneHvilsom 0]

DU er slet ikke spor snerpet!!

Jeg har prøvet nogenlunde det samme...

-Det var bare MIG som ikke var inviteret med til et bryllup.

Vi havde været sammen i et år, men på trods af det, var jeg ikke inviteret. Og min kæreste var meget skuffet over det, da vi havde kendt/boet sammen så længe. Og det mest kiksede var faktisk at jeg skulle være med til at sætte brudens hår (er frisør)

Redigeret July 14, 2013 af MarianneHvilsom

[dorte s. 70]

DU er slet ikke spor snerpet!!

Jeg har prøvet nogenlunde det samme...

-Det var bare MIG som ikke var inviteret med til et bryllup.

Vi havde været sammen i et år, men på trods af det, var jeg ikke inviteret. Og min kæreste var meget skuffet over det, da vi havde kendt/boet sammen så længe. Og det mest kiksede var faktisk at jeg skulle være med til at sætte brudens hår (er frisør)

Hvor groft!

[D+T 31]

DU er slet ikke spor snerpet!!

Jeg har prøvet nogenlunde det samme...

-Det var bare MIG som ikke var inviteret med til et bryllup.

Vi havde været sammen i et år, men på trods af det, var jeg ikke inviteret. Og min kæreste var meget skuffet over det, da vi havde kendt/boet sammen så længe. Og det mest kiksede var faktisk at jeg skulle være med til at sætte brudens hår (er frisør)

Ej hvor ubehageligt!!

[D+T 31]

Kære du

Jeg kan godt forstå du føler dig stødt - det ville jeg sørme også gøre.

Her på BK er der mange tråde med overskriften "kan man det?" Hvortil vi allesammen som oftest svarer "det er jeres fest og I kan hvad I vil" .

Og det mener jeg egentlig også er svaret på mange spørgsmål.

Et andet vigtigt svar er også hvad har du lyst til? Hvordan er mavefornemmelsen?

Det er så vigtigt at lytte til sig selv - især hvis du kommer fra (som du skriver) en familie med rigeligt dramaer.

Jeg tror, du skal bide problemstillingen over - du bør nok ikke blande jeres bryllupper sammen. Tag et af gangen. Start med at mærke efter om du har lyst til at komme alene til fætters bryllup. Vil det være hyggeligt? Hvordan vil det være at melde fra?

Dernæst... Jeres bryllup. Din moral og pli er jo anderledes. Der er jo ingen tvivl. Du inviterer natuligvis fætters kone med hvis fætter også skal med. UDEN TVIVL. Hvorfor skulle du ændre på dine værdier? NO Way.

Ps jeg har en langt ude veninde der har været gift 2 gange. Jeg er blevet inviteret begge gange. I begge invitationer har der stået "du/I inviteres til bryllup.... " Jeg har været i tvivl om, om min samboende mænd har været inviteret med og har måtte ringe og spørge hende.. Ej hvor har det været utidigt. Det var tydeligt at mærke at hun faktisk ikke gad hendes veninders mænd men ikke "turde" at lade være at invitere dem... Argh

PPs mange har den kutyme at de inviterer kærester med som en selvfølge når de bor sammen også selvom de aldrig har mødt personen.

Kh dorte

Der er jo en masse traditioner og "ting man gør" til bryllupper og jeg er selv tilhænger af, at man skal gøre, hvad der føles rigtigt. Jeg kunne aldrig finde på at bruge det imod ham på den måde, at hans (til den tid) kone ikke skal med til vores bryllup. Så langt vil jeg dog ikke synke

Min fætter og hans kæreste er henholdsvis 22 og 23 år og jeg føler måske også, at de er lidt uvidende om, hvordan man skal gøre alt det her. Han har spurgt mig til råds med flere ting omkring deres bryllup, hvor jeg godt har kunne mærke, at de er ret uerfarne. Ikke at jeg er ekspert - jeg har jo ikke selv været gift ;) Men det virker lidt som om de ikke rigtig har styr på så meget og ikke ved, hvordan man gør de her ting.

Jeg kan sagtens tage afsted alene og jeg skal nok hygge mig. Jeg tror måske det handler mest om princippet og jeg ved, at andres partnere kommer, så jeg føler mig lidt fjollet, at skulle tage afsted alene. Jeg kender jo familien, men i og med, at vi ikke er tætte, bliver jeg hurtig lidt genert og det ville være dejligt med en partner at læne sig opad og følges med.

Jeg har besluttet at tage afsted uanset hvad. Det vil være meget ubehageligt at melde fra nu.

[CilleTX 34]

DU er slet ikke spor snerpet!!

Jeg har prøvet nogenlunde det samme...

-Det var bare MIG som ikke var inviteret med til et bryllup.

Vi havde været sammen i et år, men på trods af det, var jeg ikke inviteret. Og min kæreste var meget skuffet over det, da vi havde kendt/boet sammen så længe. Og det mest kiksede var faktisk at jeg skulle være med til at sætte brudens hår (er frisør)

Ej, det er simpelthen for langt ude!

Til trådstarter: Jeg synes bestemt heller ikke du er snerpet! Slet ikke i jeres situation, hvor I har været sammen i mange år og selv skal giftes. Synes faktisk deres valg er komplet uforståeligt!

Herhjemme arbejder vi også med et begrænset budget, så vi har (desværre!) været nødt til at skære i gæstelisten. Vi har så valgt at invitere dem vi er tættest med, uanset om det er familie eller venner. Dvs. der er inviteret en fætter, men ikke resten af fætrene og kusinerne; to onkler (en på hver side), men ikke resten af onklerne... osv. Dog kunne vi ALDRIG drømme om at splitte par ad! Dvs. hvis en af dem vi føler os tættest med har en kæreste vi ikke kender super godt er denne inviteret med alligevel...

Da min ældste nevø skulle døbes var H2B ikke inviteret med, så jeg ringede for at tjekke om det var en fejl eller hvad. Min storebror havde på daværende tidspunkt ikke mødt min H2B og syntes det var mærkeligt at invitere en han aldrig havde mødt (hvilket jeg synes er forståeligt nok), så vi arrangerede en kaffedate og så var det problem ude af verden. Tror måske også min storebror ville have haft det mærkeligt med det i dag, hvis han hårdnakket havde sagt nej til at invitere min H2B nu hvor vi skal giftes (og han er toastmaster)...

Hvis jeg blev inviteret til et bryllup uden min H2B (eller han til et uden mig) ved jeg ærligt ikke hvordan jeg ville reagere; jeg ville blive virkeligt skuffet og ked af det, naturligvis, men jeg ved ærlig talt ikke om jeg ville dukke op eller ej.

Hvis jeg meldte fra, tror jeg ikke jeg ville have et problem med at fortælle hvorfor - jeg ville fortælle det roligt og så diplomatisk som muligt, så det ikke blev mere dramatisk end nødvendigt, men jeg ville være ærlig. Jeg ville i den pågældende situation ikke for alt i verden forsøge at bevare husfreden; hvis det kommende ægtepar var interesserede i det, så havde de nok inviteret min H2B! (men det er selvfølgelig bare min tolkning)

Håber du kommer frem til en løsning der fungerer for jer

PS: Stillede lige situationen op for min H2B og spurgte hvordan han ville have det i din H2Bs sted. Hans reaktion var: "jeg ville synes det var mærkeligt og tænke om de ikke kunne lide mig...". Så han synes bestemt heller ikke du er snerpet

PPS: Undskyld det lange indlæg - hvis du har læst det hele!

[SarahBJ 2]

Min kæreste og jeg har begge en stor omgangskreds og mange gode venner/veninder + tæt familie, som vi gerne vil se alle sammen. Dog har vi også en kuvertpris på 1100,- pr. mand, og derfor har vi ikke råd til at invitere 'alt og alle'. Så selvom vi vælger at invitere 80 mennesker, må vi stadig prioritere, ligesom alle andre. Derfor har vi valgt, at kærester som vi ikke kender/ikke har en relation til, de bliver ikke inviteret med til vores bryllup. Den ene årsag er økonomi, den anden er, at vi faktisk ikke har lyst til at have 'totalt fremmede' med til vores bryllup. Vi har vendt situationen om og spurgt os selv, om vi ville have det fint med, hvis én af os ikke bliver inviteret til et bryllup. Det ærlige svar er, at hvis det kun er den ene af os, som har en relation brudeparret/ den ene i brudeparret, så ville vi have det helt fint med det. Vi vil ikke fravælge en god ven/veninde fordi en anden god ven/veninde skal have en kæreste med, som vi ikke kender.

Jeg kan dog godt forstå, hvis du føler, at jeres situation er anderledes, da du oplever, at de kender din kæreste/har en relation til ham. Der er så måske forskel på, hvordan man oplever en relation. Heldigvis har vi mange vennepar, hvor vi har en tæt relation til begge parter - og måske er vores tanke også, at har vi ikke en relation til en person (en vens/venindes kæreste), så er der nok en grund til det, hvilket ikke ændrer sig bare fordi vi holder bryllup. Men det er jo så vores (måske for nogen upopulære) måde at anskue det på....

Redigeret July 14, 2013 af SarahBJ

[dorte s. 70]

Kære du

Jeg kan godt forstå du føler dig stødt - det ville jeg sørme også gøre.

Her på BK er der mange tråde med overskriften "kan man det?" Hvortil vi allesammen som oftest svarer "det er jeres fest og I kan hvad I vil" .

Og det mener jeg egentlig også er svaret på mange spørgsmål.

Et andet vigtigt svar er også hvad har du lyst til? Hvordan er mavefornemmelsen?

Det er så vigtigt at lytte til sig selv - især hvis du kommer fra (som du skriver) en familie med rigeligt dramaer.

Jeg tror, du skal bide problemstillingen over - du bør nok ikke blande jeres bryllupper sammen. Tag et af gangen. Start med at mærke efter om du har lyst til at komme alene til fætters bryllup. Vil det være hyggeligt? Hvordan vil det være at melde fra?

Dernæst... Jeres bryllup. Din moral og pli er jo anderledes. Der er jo ingen tvivl. Du inviterer natuligvis fætters kone med hvis fætter også skal med. UDEN TVIVL. Hvorfor skulle du ændre på dine værdier? NO Way.

Ps jeg har en langt ude veninde der har været gift 2 gange. Jeg er blevet inviteret begge gange. I begge invitationer har der stået "du/I inviteres til bryllup.... " Jeg har været i tvivl om, om min samboende mænd har været inviteret med og har måtte ringe og spørge hende.. Ej hvor har det været utidigt. Det var tydeligt at mærke at hun faktisk ikke gad hendes veninders mænd men ikke "turde" at lade være at invitere dem... Argh

PPs mange har den kutyme at de inviterer kærester med som en selvfølge når de bor sammen også selvom de aldrig har mødt personen.

Kh dorte

Der er jo en masse traditioner og "ting man gør" til bryllupper og jeg er selv tilhænger af, at man skal gøre, hvad der føles rigtigt. Jeg kunne aldrig finde på at bruge det imod ham på den måde, at hans (til den tid) kone ikke skal med til vores bryllup. Så langt vil jeg dog ikke synke

Min fætter og hans kæreste er henholdsvis 22 og 23 år og jeg føler måske også, at de er lidt uvidende om, hvordan man skal gøre alt det her. Han har spurgt mig til råds med flere ting omkring deres bryllup, hvor jeg godt har kunne mærke, at de er ret uerfarne. Ikke at jeg er ekspert - jeg har jo ikke selv været gift ;) Men det virker lidt som om de ikke rigtig har styr på så meget og ikke ved, hvordan man gør de her ting.

Jeg kan sagtens tage afsted alene og jeg skal nok hygge mig. Jeg tror måske det handler mest om princippet og jeg ved, at andres partnere kommer, så jeg føler mig lidt fjollet, at skulle tage afsted alene. Jeg kender jo familien, men i og med, at vi ikke er tætte, bliver jeg hurtig lidt genert og det ville være dejligt med en partner at læne sig opad og følges med.

Jeg har besluttet at tage afsted uanset hvad. Det vil være meget ubehageligt at melde fra nu.

Hmmmm... Jeg synes det er flot af dig at du tager afsted. Det viser du har et stort hjerte.

Når nu din fætter har spurgt dig til råds og har virket uerfaren som du fortæller, synes jeg godt, at du kan spørge ind til, om det er en fejl, at din mand ikke skal med. Når I nu kender hinanden godt kan du sikkert få spurgt på en fuldstændig udramatisk måde.

(Man kan jo tænke, at fætter + kone vil blive helt forlegne når de kommer til jeres bryllup som par.. Hvis din mand ikke er inviteret til deres altså.. )

[D+T 31]

Tak igen for alle Jeres svar. Det er så rart at høre det fra flere sider og selvfølgelig også få bekræftet, at jeg ikke er snerpet ;)

Jeg har endnu ikke svaret ja eller nej, for jeg venter lige, til der kommer en officiel indbydelse. Og så har jeg lige brug for at vende den med min mor, der desværre er på ferie for tiden. Det er rart med hendes synspunkt, når nu hun kender familien

Til min fætters forsvar kan man jo sige, at ingen af os har gjort det store for at lære hinandens partnere at kende, så hvis vi havde presset mere på for at ses, så havde det nok været anderledes.

[Guest anja1981]

Jeg ville ikke komme. Uanset om det er et stramt eller ej synes jeg ikke man kan undgå at invitere kæresten med og slet ikke efter i har været sammen i 6 år.

Min storebrors kæreste er inviteret med til vores, har aldrig mødt kvinden og de har været sammen i 8mdr.

Jeg ville ikke komme. Uanset om det er et stramt eller ej synes jeg ikke man kan undgå at invitere kæresten ned og slet ikke efter i har været sammen i 6 år.

Min storebrors kæreste er inviteret med til vores, har aldrig mødt kvinden og de har været sammen i 8mdr.

Redigeret July 14, 2013 af anja1981

[Guest Nina1978]

Jeg ville tage med hvis jeg havde lyst.

Hvis jeg ikke havde lyst ville jeg bare melde afbud/sige jeg ikke kunne komme.

[dorte s. 70]

Tak igen for alle Jeres svar. Det er så rart at høre det fra flere sider og selvfølgelig også få bekræftet, at jeg ikke er snerpet ;)

Jeg har endnu ikke svaret ja eller nej, for jeg venter lige, til der kommer en officiel indbydelse. Og så har jeg lige brug for at vende den med min mor, der desværre er på ferie for tiden. Det er rart med hendes synspunkt, når nu hun kender familien

Til min fætters forsvar kan man jo sige, at ingen af os har gjort det store for at lære hinandens partnere at kende, så hvis vi havde presset mere på for at ses, så havde det nok været anderledes.

Lyder som rigtig god ide både at vente på indbydelse (hvordan ved du så at din mand ikke er inviteret?) og også på moars synspunkt. Det er altid godt at have andre øjne på det.

Og ja det er klart, at det havde været anderledes, hvis I havde forsøgt at etablere kontakten/venskab - men det er måske oplagt at invitere på kaffe eller havepilsner nu? Bare jer 4 - eller ville det være akavet?

[JellyBellyFyn 5]

Min kæreste og jeg har begge en stor omgangskreds og mange gode venner/veninder + tæt familie, som vi gerne vil se alle sammen. Dog har vi også en kuvertpris på 1100,- pr. mand, og derfor har vi ikke råd til at invitere 'alt og alle'. Så selvom vi vælger at invitere 80 mennesker, må vi stadig prioritere, ligesom alle andre. Derfor har vi valgt, at kærester som vi ikke kender/ikke har en relation til, de bliver ikke inviteret med til vores bryllup. Den ene årsag er økonomi, den anden er, at vi faktisk ikke har lyst til at have 'totalt fremmede' med til vores bryllup. Vi har vendt situationen om og spurgt os selv, om vi ville have det fint med, hvis én af os ikke bliver inviteret til et bryllup. Det ærlige svar er, at hvis det kun er den ene af os, som har en relation brudeparret/ den ene i brudeparret, så ville vi have det helt fint med det. Vi vil ikke fravælge en god ven/veninde fordi en anden god ven/veninde skal have en kæreste med, som vi ikke kender.

Jeg kan dog godt forstå, hvis du føler, at jeres situation er anderledes, da du oplever, at de kender din kæreste/har en relation til ham. Der er så måske forskel på, hvordan man oplever en relation. Heldigvis har vi mange vennepar, hvor vi har en tæt relation til begge parter - og måske er vores tanke også, at har vi ikke en relation til en person (en vens/venindes kæreste), så er der nok en grund til det, hvilket ikke ændrer sig bare fordi vi holder bryllup. Men det er jo så vores (måske for nogen upopulære) måde at anskue det på....

vil bare lige sige; at jeg sagtens kan følge jer. Vi inviterer heller ingen, som vi ikke har nogen relation til.. Og omvendt ville vi ikke have noget imod, hvis kun den ene af os blev inviteret til et bryllup - hvor det kun er den ene af os, der kender brudeparret.. :-)

[nina elholm 1]

Jeg vil sige vi byder heller ik en kæreste med til en gæst hvis det ik er en person vi kender eller har set før det stadig en dag man skal huske resten af sit liv og hvis i ik ved om de holder sammen altid eller deres forhold er nyt syntes jeg også i skal nøjes med og byde den ene part om mon ik de overlever fordi det kun er den ene der tager med tror jeg.;)

[akrotøsen 28]

Jeg ville tage med hvis jeg havde lyst.

Hvis jeg ikke havde lyst ville jeg bare melde afbud/sige jeg ikke kunne komme.

Helt enig.

Helt ærligt forstår jeg ikke at man absolut SKAL inviteres som par bare fordi man har en kæreste. Man kan sagtens lave ting uden at have hinanden med. Selvom min H2B og jeg har været sammen i 9 år og siden vi var 15 år så er vi stadig individer. Jeg ville ikke gide blive sur eller skuffet over det. Hvis nogen skulle være skuffet så er det din H2b, det er jo ham som ikke er inviteret, men hvis han ikke helt personlig er det, så er der jo ikke noget problem. Han ved godt han ikke står brudeparret nær, og derfor er han ikke inviteret. Du er kusine og derfor har I en barndom og opvækst sammen, derfor er du inviteret. Du er inviteret til et lille bryllup, dvs din tilstedeværelse betyder noget for DEM. Du kender sikkert en masse af gæsterne, så du behøver vel ikke have din kæreste med for at klare aftenen.