viffert

Hånden på hjertet

29 indlæg i dette emne

Annonce ♥

Jeg ville overveje det meget kraftigt.... Og mest hælde til et nej, men der er jo ikke noget entydigt svar. For hvad er jeres situation? Hus børn bil bål økonomi???? Andre forpligtelser? Hvilke grunde skulle I giftes?

Kunne I finde et kompromis der kunne være sjovt for jer begge??

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er mere om det er bryllup eller ægteskab der er problemet. For det er lige præcis den foreskel mange glemmer.

Vi har nogle venner hvor han gerne ville giftes for ægteskabet og hende for brylluppet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at min kæreste satte sig ned og talte meget alvorligt med ham (Det er hans bedste ven) om han var sikker på at det var det rigtige når de trods alt ikke havde været sammen i 1 år endnu.

Og han måtte jo så indrømme at han var lidt i tvivl omkring hendes intentioner. Han mangler ikke noget (lad os sige det sådan :) ) mens hun ikke 1 kr havde.

For at gøre en MEGET lang historie kort nåede de at bestille kjolen, bestille maden, bestille lokalet og booke kirken da de så gik fra hinanden - og offentlig gjorde det på facebook med det samme (sorry, jeg har lidt svært ved at ALT skal offentlig gøres på facebook, fair nok at skrive der inde, men come on, bliv da i det mindste lige færdige med at tale sammen først)

Så min holdning er klart - hånden på hjertet - ja jeg ville stadig holde bryllup, hvis "bare" det var brylluppet der ikke sagde ham noget. For hvis alt trods alt er planlagt har der (forhåbenlig) været nogle samtaler "mand" og "kone" imellem, hvor han ville havde kunne sagt fra!

Var det derimod hele ægteskabsdelen der ikke var ham, så ville jeg virkelig tænke en ekstra gang over det og tale med ham om hvad det er ved ægteskab han ikke vil.

Puha det var en lang forklaring :blink:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

hånden på hjertet, jeg kunne godt tænke mig at hører.. hvis i skulle giftes og alt var planlagt. ville i så giftes hvis i viste at H2b kun gjorde det for din skyld, selvfølgelig elsker han dig , men bryllup siger ham ingenting.... hvad mener i.... ærlige meninger ønskes

Hvis han har friet til dig vil han vel giftes, men hvis det er dig der har talt ham til det ville jeg nok takke nej.... men et nej ville også betyde jeg ville tage mit forhold op til revision , for elsker han dig nok vil han også giftes med dig... ( og så skulle han holde kæft med at giftemål ikke sagde ham noget )

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er mere om det er bryllup eller ægteskab der er problemet. For det er lige præcis den foreskel mange glemmer.

Vi har nogle venner hvor han gerne ville giftes for ægteskabet og hende for brylluppet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at min kæreste satte sig ned og talte meget alvorligt med ham (Det er hans bedste ven) om han var sikker på at det var det rigtige når de trods alt ikke havde været sammen i 1 år endnu.

Og han måtte jo så indrømme at han var lidt i tvivl omkring hendes intentioner. Han mangler ikke noget (lad os sige det sådan :) ) mens hun ikke 1 kr havde.

For at gøre en MEGET lang historie kort nåede de at bestille kjolen, bestille maden, bestille lokalet og booke kirken da de så gik fra hinanden - og offentlig gjorde det på facebook med det samme (sorry, jeg har lidt svært ved at ALT skal offentlig gøres på facebook, fair nok at skrive der inde, men come on, bliv da i det mindste lige færdige med at tale sammen først)

Så min holdning er klart - hånden på hjertet - ja jeg ville stadig holde bryllup, hvis "bare" det var brylluppet der ikke sagde ham noget. For hvis alt trods alt er planlagt har der (forhåbenlig) været nogle samtaler "mand" og "kone" imellem, hvor han ville havde kunne sagt fra!

Var det derimod hele ægteskabsdelen der ikke var ham, så ville jeg virkelig tænke en ekstra gang over det og tale med ham om hvad det er ved ægteskab han ikke vil.

Puha det var en lang forklaring :blink:

jeg må sige at det her er noget af det klogeste jeg har hørt længe. godt sagt!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er mere om det er bryllup eller ægteskab der er problemet. For det er lige præcis den foreskel mange glemmer.

Vi har nogle venner hvor han gerne ville giftes for ægteskabet og hende for brylluppet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at min kæreste satte sig ned og talte meget alvorligt med ham (Det er hans bedste ven) om han var sikker på at det var det rigtige når de trods alt ikke havde været sammen i 1 år endnu.

Og han måtte jo så indrømme at han var lidt i tvivl omkring hendes intentioner. Han mangler ikke noget (lad os sige det sådan :) ) mens hun ikke 1 kr havde.

For at gøre en MEGET lang historie kort nåede de at bestille kjolen, bestille maden, bestille lokalet og booke kirken da de så gik fra hinanden - og offentlig gjorde det på facebook med det samme (sorry, jeg har lidt svært ved at ALT skal offentlig gøres på facebook, fair nok at skrive der inde, men come on, bliv da i det mindste lige færdige med at tale sammen først)

Så min holdning er klart - hånden på hjertet - ja jeg ville stadig holde bryllup, hvis "bare" det var brylluppet der ikke sagde ham noget. For hvis alt trods alt er planlagt har der (forhåbenlig) været nogle samtaler "mand" og "kone" imellem, hvor han ville havde kunne sagt fra!

Var det derimod hele ægteskabsdelen der ikke var ham, så ville jeg virkelig tænke en ekstra gang over det og tale med ham om hvad det er ved ægteskab han ikke vil.

Puha det var en lang forklaring :blink:

Helt enig, kunne ikke have sagt det bedre selv

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Min kæreste var længe "imod" at vi skulle giftes. Han var bange for at han ville "ende" i et ægteskab der mindede om sit første - til trods for at vi på alle måder lever MEGET anderledes end han og - den i øvrigt søde - eks. gjorde. En del af den forklaring er, at de mødte hinanden da de endnu ikke var fyldt 20.

For mig handler ægteskab om at "høre til". Det er stedet, hvor kærligheden bogstavelig talt tåler og overvinder alt. At VÆLGE at kæmpe - for resten af livet. Og jo, - jeg har også en skilsmisse i baglommen, men hvis ikke jeg troede fuldt og fast på det, så var jeg ikke her :wink:

Forskellen indtraf på det tidspunkt hvor min dejlige H2B dels helt forstod den betydning ægteskabet har for mig. Han fik stor omsorg for mig og blev interesseret i, hvorfor han havde modstand på at blive gift når han nu elsker mig.

Og samtidig var han i en periode meget bange for at miste mig. Det satte hans egne følelser i perspektiv - og han kunne så mærke, at han "lige pludselig" havde det at gi', som jeg ønskede mig så højt.

Det lyder vist som "hippie-ævl" :lol: Men jeg tror der er mange mulige årsager til at ville - og ikke ville.

Hvis du har et forhold der skal stå et ægteskab igennem - så skulle det også gerne være et forhold hvor I kan tale om de ting. Hvor det er OK ikke at ville giftes - hvis kærligheden er der - så længe i sammen prøver at forstå hvad der ligger bag.

Og så forandrer tingene sig nogle gange - når presset aftager, kærligheden vokser og forståelsen breder sig.

Eller de gør det ikke - og så må man jo ta' den derfra..

Redigeret af Oxytocin
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Min bedre halvdel tror nok på ægteskab men har svært ved at være midtpunktet sådan en stor dag. Han ved hvor meget jeg ønsker det og nu holder vi brylluppet efter vi har været sammen i 15 år. Jeg håber han kommer til at nyde dagen ligeså meget som mig og er rigtig glad for vi forhåbentlig kommer til at holde vores livs fest sammen.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er fuldstændig enig med Ajojo - er det selve brylluppet der ikke siger ham noget - så er det noget han må bide i sig den ene dag... :) Men er det ægteskabet - så ville jeg også tænke en ekstra gang over situationen...

Held og lykke med det hele - og et kram herfra... :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tror der er rigtig mange mænd hvor hverken bryllup eller ægteskab siger dem noget - man bliver jo hverken mere lykkelig eller elsker hinanden højere, af at blive gift. Man fejrer kærligheden på den ene dag, men vigtigere er det at huske at fejre og værdsætte kærligheden i hverdagen. Min kæreste er ikke så hooked på alt omkring bryllup, og han ville sagtens kunne leve resten af livet med mig uden at blive gift - men jeg ved han vil mig og elsker mig enormt højt, så jeg bliver ikke nervøs når han ikke engagere sig så meget i brylluppet. Det er blevet mit projekt ;-) men han vil gerne bidrage og det er fint for mig

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

vi har været sammen 15 år, 4 børn, har hus og bil, så det er ikke det det handler om, tænker nok at det er fordi han også syntes at 50000 er mange penge, som måske kunne have været brugt på noget andet..., brylluppet var noget vi var blevet enige om, men nok mest mig... han siger at det er jo noget jeg rigtig gerne vil.. men kan bare mærke at jeg bliver lidt ked af det.. ang. pengene så er det ham der siger at når det så skal gøres , at så skal det være ordentligt, jeg kunne have nøjes med vielse i have og telt fest for de nærmeste.... musikken har han valgt og maden vil han også bestemme, resten er op til mig

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men bryllup er nok mest eb prinsessedrøm for piger. Jeg syntes ikke du har grund til at blive ked af det, det lyder som om det er dig han vil have resten af livet :-) Og ja, det med at være midtpunkt er grænseoverskridende. Men mon ikke, at han vil være med til at gøre dagen helt uforglemmelig. Det tror jeg :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jamen kan I ikke holde reception/brunch eller andet uformelt hjemme i haven hvor I prøver at tilgodese begges behov.

Problemet er at hvis du har drømmen om det store prinsessebryllup og han "lader dig få det" for at gøre dig glad - ja så risikerer di at blive rigtig skuffet på dagen. Han vil naturligvis ikke være 100% nærværende og vil heller ikke kunne leve sig ind i det.. Måske han vil virke distræt eller andet og du vil ægte dig.

Jeg synes det er så sindsyg vigtigt at snakke om hvorfor vil vi giftes, hvordan vil vi giftes og hvordan kan vi være tro mod os selv gennem det hele. Vi kvinder skal især passe på ikke at presse vores drømme ned over vores mænd.

Herhjemme har ingen af os det nemt med at være midtpunkt og vi har snakket meget frem og tilbage...jeg har været ude i bare en hurtig vielse på terrassen og så stående taffel & bar slut bum. Men det ville manden ikke være med til.. Så det er med at snakke snakke snakke og mærke efter hele tiden. Det er så vigtigt ikke at iscenesætte noget man ikke kan være i.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes din kæreste, lyder yderst fornuftigt.

Jeg kan godt forstå at du bliver lidt ramt - men tænk på det således, at han gerne vil bruge 50.000 for at opfylde din drøm? At han kunne undvære dagen er en helt anden ting, men det betyder jo ikke at han ikke vil være din mand.

Han vil giftes med dig, fordi at det er DIN drøm - og det er da stort at han gør det for din skyld. :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi står lidt i samme situation og dog.. Vores bryllup holdes for min skyld.. Vi har begge været gift tidligere. Første gang jeg blev det, var det på rådhuset, kun forældre og søskende, kun en lille middag og ingen fest dvs. intet af det jeg havde drømt om.

Det var vel mere et "fordi-vi-har-fået-børn-bryllup". Så jeg havde egentlig sagt til mig selv, at skulle jeg nogensinde giftes igen, ville jeg gerne have hele molevitten.

Min h2b har så til gengæld haft det helt store og tager hele ståhejet med igen for min skyld... Han vil gerne giftes med mig :loveboard: (det var ham der friede) og han synes jeg skal have "mit" bryllup... ()()

Så ægteskabet er for os begge :biggrin: men festen osv er ligeså meget for min skyld...

Redigeret af Witte
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kære alle,

Mon ikke bare at mænd tænker anderledes end os kvinder? Og det kan være svært for dem at acceptere at vi "brænder" rigtig mange penge af på een fest i forhold til at få ordnet bilen, huset, haven, båden eller andet praktisk. Ikke at de er dødbidere, men de er bare meget mere praktiske anlagt end vi er. Og indrømmet; når vi taler om brylluppet herhjemme, så er det helt klart min øjne der lyser mest af begejstring (hans lyser af glæde).

Jeg tror ikke på at der er særlig mange mænd som går med til bryllup, hvis de ikke har hjertet med - uanset fordele eller lettet praktik i hverdagen...

Det sværeste men bedste er: Kommunikation og afstemning af forventninger... så kan I se hvor langt / tæt I er på hinanden...

Jeg krydser fingre!

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Du har også lov til at få opfyldt din store drøm - Når nu i er blevet enige om det, ville jeg ville gøre det, men planlægge det sammen med ham og med respekt for hans ønsker/behov/behov for ikke at være for meget midtpunkt....velvidende at det mest er min drøm.

Helt ærligt, min mand havde heller ikke det store behov for det store kirkebryllup, og jeg gik med på at vi bare skulle på rådhuset og holde det intimt.

UDEN jeg lagde pres på, eller brokkede mig over rådhusbryllup (min drøm var kirkebryllup) ændrede han mening til at vi skulle giftes i en kirke og det endte med den helt store tyldrøm, en drøm af en dag, de dejligste gæster. Vi havde planlagt det hele sammen og vi var begge ovenud lykkelige for dagen - selvom prinsessedrømmen, mest var min drøm - så endte min mand med aldrig at ville have gjort det anderledes.

Så jeg synes det er ok, at det nok mest er kvindens dag - i den forstand at hun er den der har drømt mest om den, men i sidste ende, så bliver han også overvældet og lykkelig for den fantastiske dag - også selvom den har kostet en sommerferie.

Nyd det, og tillad dig selv at lade drømmen gå i opfyldelse :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er absolut ikke et problem i mine øjne - tværtimod - han elsker dig nok til at opfylde din drøm, uden at dele den og på dagen/bagefter bliver de fleste mænd alligevel bløde og glæder sig over at de gjorde det :)

Hvis han ikke ville giftes var det en anden sag, men langt de fleste mænd jeg kender til, synes det er noget pjat med alle de kræfter vi kvinder gerne lægger i brylluppet og at han holder bryllup for din skyld er bestemt ikke grund til at aflyse :)

Min egen mand gør det såmænd også ca. 90% for min skyld, han er revnende ligeglad og levede fint med at vi var gift på rådhuset uden fest, men han ved at jeg altid har ønsket mig et bryllup, så det får jeg nu hvor økonomien er lidt bedre :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min bedre halvdel tror nok på ægteskab men har svært ved at være midtpunktet sådan en stor dag. Han ved hvor meget jeg ønsker det og nu holder vi brylluppet efter vi har været sammen i 15 år. Jeg håber han kommer til at nyde dagen ligeså meget som mig og er rigtig glad for vi forhåbentlig kommer til at holde vores livs fest sammen.

Min kæreste har det på samme måde.. Og jeg ved at når først festen er i gang så skal han nok nyde det..

Jeg har fra start af vidst at han ikke kan lide at være midtpunkt og at han gør det for min skyld..

Vi har været sammen i 6 år og elsker hinanden meget højt.. Han vil gerne giftes, han frygter bare at være midtpunkt..

Så jeg kender godt din følelse.. Jeg mener at hvis han har sagt ja til festen så nyd den..

Du har ikke tvunget ham til det.. Nyd dagen, så kommer han også til det.. <3

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Min kommende mand har været gift en gang før, men mistede sin kone pga. Kræft...

Det betyder uendeligt meget for ham at være gift, for som han siger, så er jeg hans kone og hans måde at vise, at vi hører sammen på - OG SAMTIDIG føler han, det er det rigtige for ham ❤

Jeg har aldrig været så interesseret i at blive gift, da jeg har haft svært ved at binde mig på den måde (ved altså godt, at man kan blive skilt igen - men det er jo ikke det, der er hensigten ) - og dette har jeg aldrig lagt skjul på..... Har altid sagt, at man jo kunne leve lige så godt sammen med som uden vielsesattest

Min kæreste ville gerne forloves, og vi talte om, at vi jo ikke behøvede at gå videre...... Eller kunne tale om det hen ad vejen....

Han valgte at fri til mig alligevel, og jeg var ikke i tvivl, da jeg sagde JA - for NU føles det nemlig SÅ rigtigt for mig ❤ og jeg forstår nu, hvorfor det er så vigtigt for ham ❤

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

hånden på hjertet, jeg kunne godt tænke mig at hører.. hvis i skulle giftes og alt var planlagt. ville i så giftes hvis i viste at H2b kun gjorde det for din skyld, selvfølgelig elsker han dig , men bryllup siger ham ingenting.... hvad mener i.... ærlige meninger ønskes

Det der skal siges er sagt og et eller andet sted hælder man vel til at sige ja. Det bærende spørgsmål er jo om det er 1) selve dagen og alt festivasen 2) den kirkelige vielse/troen eller 3) tanken om at I nu får bånd på hinanden som det handler om og der ligner det jo 1 eller 2. Hvis han var bange for at binde sig ville han jo ikke gøre det (alle har jo selvfølgelig nogle overvejelser inden med hensyn til det med at binde sig og det er noget man tænker over). Hvis han ikke er troende, ikke er meget for alt festivasen og samtidig tænker at ens hverdag ikke ændrer sig af at man bliver gift, hvad den ikke gør så kan man måske godt følge ham.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg tror man skal passe på med at tale om at man ikke elsker hinanden nok hvis man ikke ønsker at blive gift. Der kan jo være mange grunde til at man ikke ønsker det. Man kunne også vende den om og sige: "Vi elsker hinanden nok til at vi ikke behøver at have det på papir".

Herhjemme var det lidt omvendt i lang tid. Jeg ønskede inderligt at være gift med min kæreste, men havde ikke lyst til det store bryllup. Min kæreste var derimod til den store fest. I forbindelse med en snak vi havde med vores præst for tre år siden, da vores datter skulle døbes, blev jeg pludselig klar over at han også havde gjort sig masser af tanker omkring ægteskab. Vores præst foreslog at vi blev viet sammen med dåben, hvilket åbnede op for en masse følelser. Jeg fortalte at jeg ikke var interesseret i det store bryllup. Men min kæreste fortalte hende at han mente, at det var så stor en ting for ham at blive gift, at han syntes at man skulle fejre det med alle sine venner og familie - og gøre det til en speciel dag, man aldrig ville glemme - for han havde kun tænkt sig at blive gift én gang! Det kan jo ikke undgå at påvirke en kvindes hjerte;-)

Det er endt med, at vi holder bryllupsfest for 65 personer med stor kjole osv - og jeg glæder mig helt vildt.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

som mit brugernavn nok antyder er jeg en mand, og derfor kan jeg ikke lade være med at blande mig, jeg tror at i tager fejl af det med at det er kvindens prinsessedrøm ! ja i skal sgu te jer og føle jer som prinsesse den ene dag, jeg tror at når manden "tøver" er det fordi han er bange for opmærksomheden, eller for at han ikke bliver set denne dag. eller måske er det så stor en forpligtelse at han vil være 100% klar til at give sig selv 100% i ægteskabet, og ikke bare "nå jo 87% er vel også ok"

jeg har stot set arangeret 90 % af alt vedr. vores bryllup, hun har bestemt kjolen, kirken, og lokalet, ringene har vi klaret sammen. jeg kan slet ikke komme ned på jorden igen, jeg vil både have dåser på bilen, billede i avisen og alt muligt.

vi har begge været gift tidligere men a+b er ikke samme forhold som b+j eller j+z, VI er unikke som par...

giv den gas !!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer