Læs også lige denne her

[Du og Jeg 27]

Her er min tale...

Hej min skat.

Lige så længe jeg har glædet mig til denne dag, ligeså længe har jeg frygtet dette øjeblik.

Du ved jo godt at jeg elsker dig, og det er for kliche at sætte en vilkårlig Celine Dion sang på.

I starten planlagde jeg at synge en sang for dig – men så opdaget jeg at det lød virkelig virkelig dårligt.

Jeg tænkte derefter på, om jeg mon skulle lave et danseshow. Det troede jeg i noget tid – lige indtil jeg opdagede, at der ikke var særlig meget Beyonce over det. Jeg lignede Bjarne Riis på vej op at en stejl bakke, og det er der sku ikke så meget sexy dans over.

Både sangen og dansen, ville nok ende ud i en skilsmisse på mandag, så det har jeg valgt at droppe.

Folk kan nok finde det makabert at jeg nævner S’ ordet i min tale til dig, på vores bryllupsdag, men vi er jo heller ikke som alle andre. De fleste par bliver forelsket først og derefter indleder et forhold. Vi tog det lige i omvendt rækkefølge. Da du en tirsdag aften, spurgte om jeg ville låne en sofa at sove på, havde jeg ingen betænkeligheder ved at sige ja. Du var hverken farlig eller klistrende, og venlige unge mænd uden bagtanker skal man lede længe efter. YES tænkte jeg, endelig en fyr, som tænkte med det rette hoved.

Men som de kloge siger – tro er noget man gør i kirken. Og heldigvis for det, for da jeg i kirken sagde ja til dig, er det fordi at jeg tror på os. Jeg tror på, at vi kan være et af de par, der sidder på plejehjemmet om 60 år med familie journalen, og klukker over de tosser de passer på os. At vi hver onsdag lettere senile og rynkede, tager rollatoren ned i netto, for at handle godter til alle oldebørnene.

For at få oldebørn, bliver vi nød til at få os nogle unger. Selvom vi har snakket om at adoptere 2 17årige fra Ukraine, så har vi valgt den mere naturlige løsning. Den er sku også lidt sjovere.

Børn er noget vi altid har været helt enige om. Da vi havde været kæreste i 14 dage, fortalte jeg dig at jeg ville giftes i en kirke, bo i Sorø og have 2 børn. Hvis du ikke gad de ting, så spildte du min tid.

Om du sagde ja, eller ja ja kan jeg ikke huske.

Nu 6½ år efter, er vi dog blevet gift i en kirke, har skrevet os op til rækkehus i Sorø – og børnene arbejder vi ihærdigt på.

Når jeg ser tilbage på vores liv, er der kun en ting jeg ville ændre. Du er ret pligtopfyldende, så jeg skulle vist have skrevet ugentlig massage på kontrakten.

Min tale til dig, afspejler vores komiske hverdag, med massere af sjov og hygge. Sådan har det dog ikke altid været.

I august 2009, brød vores hverdag sammen. Jeg blev syg, og i lang tid, gik det kun en vej. I den tid levede du i uvished, og kunne blot se din kæreste forsvinde mere og mere. Langsomt gled jeg ind i en bobbel, som folk udefra ikke kender til. Selv dem der er tættest på os, vidste ikke til den daglige kamp du kæmpede. På mine værste dage var jeg uigenkendelig, og kastede arme og ben inde i væggene. Når du kom, ænsede jeg dig ikke, og du måtte holde mig nede med kræft, for at få mig til at falde til ro.

Hvordan du har formået at klare den tid, begriber jeg ikke. Du har sagt at du klyngede dig til de små glimt at den kæreste du kendte, men når disse glimt ikke kom dagligt, begriber jeg ikke, hvordan du har kunne opretholde vores hverdag. Der er meget fra de 3 år jeg ikke kan huske – men jeg kan dog huske at du aldrig gav op. Du kæmpede med mig, og til tider for mig – og det har lykkes dig at få mig ud på den anden side. Uden dig og din standhaftighed, er jeg ikke sikker på at jeg havde været her den dag i dag. Det ved du også godt, for det har jeg fortalt dig. Jeg prøvede ihærdigt at forklare dig, at du skulle finde en anden, fordi at der ingen fremtid var med mig.

Det var der heller ikke – lige indtil den dag du tvang mig med til en ny psykiater, som kunne fortælle os, at jeg havde været fejl medicineret i 2 år.

Den dag var d. 8 februar som også var vores 5. årsdag. Mange par bruger sådan en dag på at tage ud og spise og forkæle hinanden – vi brugte vores på et psykiater kontor.

Efter den dag startede en ny kamp for dig. Jeg havde for længst givet op, og det var dig der fik mig til at tro på et normalt liv igen. Du hjalp mig på din helt egen måde, med en genvinde troen på et lykkeligt liv, selvom du vidste at jeg kunne være en helt anden når jeg kom ud på den anden side.

Du levede et normalt liv, sammen med en kvinde som var medicineret så kraftigt, at følelser ikke eksisteret. Man kunne desværre ikke kun fjerne de negative følelser, så du måtte i en periode bo med en, der ikke følte noget for dig.

Du har været stærk. Og du må godt nok have troet meget på det, siden du turde tage chancen med mig. Men jeg er glad for at du gjorde det.

Langsomt men sikkert, fik du mig igennem, og jeg begyndte at blive mig selv igen.

Hvis du nogensinde skulle blive i tvivl om hvad jeg føler for dig, så husk på det jeg siger nu.

Jeg er taknemmelig for at du har hjulpet mig, men jeg elsker dig så det gør ondt helt inde i knoglerne, fordi at du er den du er. Du får mig til at føle mig som den heldigste pige i hele verden, og jeg er stolt af at være blevet din kone. Når du kysser mig får jeg sommerfugle i maven, og når jeg tænker på dig, føler jeg mig tryg. Du er en fantastisk kæreste, og min bedste ven, og jeg elsker dig meget meget højt.

Så skål for min fantastisk mand.

[JosephineL 61]

Smuk og sjov. Er ret rørt så kan ikke lige skrive mere

[holst77 1]

hold da op... sidder helt rørt og kniber en tåre.. synes din tale er rigtig god, sjov og ikke mindst meget personlig....

den kan du godt være stolt af..

[Pernille pjuske 40]

Det er en virkelig god tale. Jeg kender jer ikke, men jeg føler at jeg sidder tilbage med en rimelig god ide om hvordan i fungerer.

[Du og Jeg 27]

Tak for hurtig respons.. Er glad for at i synes om det :-) Jeg slog den også op i 2 pige grupper jeg er med i på facebook, og de synes også den var god :-)

[Honore2B 23]

Hold da op. Sidder her med tårer i øjnene. Super flot tale.

[Helding Illum Brud20 0]

Den er virkelig god, jeg keder dig ikke, og jeg bliver rørt - hvordan vil din h2b så ikke reagere!

[NR 14/9 5]

Snøft - intet mindre end fantastisk... Utrolig rørende...