Venindeproblemer?

[Re-bechs 1]

Kære Zillaer..

Selvom jeg ikke har været SÅ aktiv igen herinde, vil jeg alligevel gerne bede om Jeres mening, gode råd, eller et spark i røven.

Det hele handler om min ene veninde. En veninde som jeg betragter som en af mine tætteste og næreste veninder.

Jeg har fra starten af oplevet at hun har været "efter" mig og "mit" bryllup.

Hun bliver ved med at omtale brylluppet, som et "Hollywood-bryllup", fordi vi har noget så "fornemt", som en gavekoordinator og toastmaster?

Da hun fik invitationen, var det første hun gjorde, at lede efter fejl (vi er begge dansklærere) T'et i efternavnet lignede et C og desuden var der en kommafejl(!)

Efterfølgende var det et "stort" problem, at denne sæsons modefarver hovedsageligt var cremefarvede/hvide - og det ville jeg jo ikke have at hun havde på til mit bryllup!?

Forstå mig ret - men på denne ene dag, vil jeg bare gerne være hende i den hvide kjole. Jeg endte med at sige, at det ville være helt okay, hvis hun havde cremefarvet på, måske tilsat lidt farver, selvom jeg helt ærligt tænkte at det vel var muligt at finde kjoler med farve. Om ikke andet en sort så.

Derudover fortalte hun mig at gerne ville holde en tale og synge en sang for mig og H2B. Ok, tænkte jeg. Dejligt du vil det.
Indtil hun fortalte om hendes sangvalg; Sangen er en sang man, efter min mening, synger til sin tilkommende SOM bruden. Ikke en sang for brudeparret.
Derudover forklarede hun, da hun havde fortalt om den at; "hun selvfølgelig ikke sang for at folk skulle klappe af hende/rose hende, men det ville jo være super fedt alligevel, for så fik hun jo også lidt ud af det...."

Dette er bare udpluk af de ting jeg har oplevet med hende, men enden på det hele blev at hun ikke deltog i min polterabend.

Hun havde ikke råd, hvilket er en ærlig og helt fair ting. MEN; jeg fik at vide, af to andre deltagere at hun overhovedet ikke havde vist interesse for den - og at hun derudover havde sagt nej til alt, hvad der var foreslået, fordi HUN ikke syntes det var sjovt/spændende/hyggeligt.
Derudover valgte hun at skrive til H2B, om hvor forfærdeligt det var for hende at hun ikke havde råd til at deltage, at hun syntes at alle tingene vi skulle var kedelige osv. osv..?

Igen - det er fair nok, at hun ikke har råd. Men jeg blev bare så skuffet over at høre om hendes opførsel.....


Helt ærligt har hun vist sider af sig selv i forhold til mit bryllup, som jeg slet ikke kan genkende hos hende - og jeg forstår slet ikke, hvorfor hun opfører sig som hun gør..

Og derfor spørgsmålet til Jer, dejlige damer.

Er det mig der overreagerer, eller? Og hvad pokker ville I gøre?

Knus - en lidt småtrist zilla..

[mathilius 7]

Gud hvor kan jeg nikke genkende til det der !!

Som jeg har skrevet før her inde, så tror jeg de fleste brude finder ud af hvem der virkelig er der for en, hvem der virkelig er en sand veninde osv når man skal giftes ! Det er både godt og skidt og kan være skide hårdt.

Du overreagere ikke. Jeg synes du skal konfrontere hende med det hele.

Det gjorde jeg, og det betyder at vi ingen kontakt har nu og at hun selvfølgelig ikke skal deltage i vores bryllup Det har jeg det super fint med. Jeg mangler hende ikke, hun fortjener ikke at være der.

[gybbelgobbel 180]

Det er fair nok, at hun har en holdning til at jeres bryllup er mere ekstravagant end hun ville vælge at holde, men det er nu engang ikke hendes bryllup, så de meninger er hun da velkommen til at have, men hun har værsgo at dele dem med nogle andre og opføre sig pænt og støttende overfor dig.

Da min veninde blev gift, synes vi måske også nogle af hendes planer var lidt for "amerikansk tøse film" men vi holdt det pænt for os selv, lavede en polterabend med ting hun ville synes on til et budget vi kunne betale, og sørgede for at hun så vidt muligt havde noget støtte og opbakning til den dag hun havde drømt om siden hun var lille, fordi det var hendes dag! Hendes søde plamlægningstid, hendes drøm. Punktum!

Hun lyder som lidt af en dramadronning og en attention whore og bør konfronteres, men hold din tone pæn og ordentlig, sørg for at holde dig på egen bane halvdel og bed hende acceptere at i denne tid er det dig der bestemmer, da det er dit bryllup. Og du og din kommende mand har en fælles drøm om at tingene skal være på en bestemt måde, og at hun får samme privilegium, når det en dag bliver hendes tur.

[Re-bechs 1]

Gud hvor kan jeg nikke genkende til det der !!

Som jeg har skrevet før her inde, så tror jeg de fleste brude finder ud af hvem der virkelig er der for en, hvem der virkelig er en sand veninde osv når man skal giftes ! Det er både godt og skidt og kan være skide hårdt.

Du overreagere ikke. Jeg synes du skal konfrontere hende med det hele.

Det gjorde jeg, og det betyder at vi ingen kontakt har nu og at hun selvfølgelig ikke skal deltage i vores bryllup Det har jeg det super fint med. Jeg mangler hende ikke, hun fortjener ikke at være der.

Det er dæleme også skidehårdt!

Et bryllup får godt nok både det bedste og det værste frem i folk.

Til gengæld er det rart at høre at jeg ikke er komplet gak-gak i forhold til alt dette - og at jeg ikke er den eneste der oplever det.

Jeg må nok tage tyren ved hornene - også selvom det på ingen måder er rart.

Men i sidste ende, vil det nok være bedre at få det ud nu, end efter brylluppet.

[Re-bechs 1]

Det er fair nok, at hun har en holdning til at jeres bryllup er mere ekstravagant end hun ville vælge at holde, men det er nu engang ikke hendes bryllup, så de meninger er hun da velkommen til at have, men hun har værsgo at dele dem med nogle andre og opføre sig pænt og støttende overfor dig.

Da min veninde blev gift, synes vi måske også nogle af hendes planer var lidt for "amerikansk tøse film" men vi holdt det pænt for os selv, lavede en polterabend med ting hun ville synes on til et budget vi kunne betale, og sørgede for at hun så vidt muligt havde noget støtte og opbakning til den dag hun havde drømt om siden hun var lille, fordi det var hendes dag! Hendes søde plamlægningstid, hendes drøm. Punktum!

Hun lyder som lidt af en dramadronning og en attention whore og bør konfronteres, men hold din tone pæn og ordentlig, sørg for at holde dig på egen bane halvdel og bed hende acceptere at i denne tid er det dig der bestemmer, da det er dit bryllup. Og du og din kommende mand har en fælles drøm om at tingene skal være på en bestemt måde, og at hun får samme privilegium, når det en dag bliver hendes tur.

TAK! Det var præcis sådan jeg havde det. Mit bryllup - mine drømme og tanker/ideer om det.

Jeg var efterhånden begyndt at have følelsen af, at det var mig der var helt galt på den ift. de ting jeg oplevede. Og at jeg ikke kunne "tillade" mig, at arrangere det, som jeg ville.

Tusind tak for gode råd til Jer begge.

Jeg vil gerne komme med en up-date, når jeg har fået snakket med hende.

[Anne_Jacobsen 6]

Vil også sige du skal tage snakken med hende.. hvis ikke hun selv kan se det og ikke vil lave om på hendes opførsel, så er det ikke det værd.

Har også selv været igennem det med en meget tæt veninde. Hun deltog ikke i min polterabend og har faktisk opført sig præcis som din veninde med at tale negativt om alle ideerne, selvom hun ikke deltog. Hun var inviteret til brylluppet, men takkede nej (vi var altså meget tætte veninder, nærmest som søstre) fordi hun var bange for at få et angstanfald - det er fair nok, for det styrer man jo ikke selv, men kunne da ikke undgå at blive lidt ked af det. Desuden valgte hun IKKE at møde op i kirken og jeg er SÅ skuffet over hende.. Vi har ingen kontakt i dag, og som en af de andre siger, så mangler man dem ikke, når man har set sådan en side af dem.

Det er en øv situation at stå i, men jeg synes det er en oplagt mulighed til at se sine venskaber efter i sømmene, for man får virkelig øjnene op for, hvem der er på ens side og hvem der ikke er..

I skal selvfølgelig have JERES bryllup på JERES måde og ikke nogen andres - misundelse er jo som sagt en grim ting, men skal ikke ødelægge Jeres bryllupsglæde.

Held og lykke med det, glæder mig til at høre din up-date

[Guest Nina1978]

Vil også sige at man lærer sine veninder bedre at kende når man arrangerer bryllup/bliver gift. Nok fordi d er nye situationer man selv og de er i.

Der er også røget een for mig, een der også kun var besværlig ift brylluppet. Vi endte med at blive uvenner fordi hun ville prakke mig en kagedame på, som var hendes veninde, og hun mere gjorde det for deres venskabs skyld end for mit bryllups skyld. Glad for hun meldte afbud selv for havde ikke lyst til hun deltog.

[mamabride 3]

sådan umiddelbart for mig lyder det som om hun er død jaloux over at du skal giftes og have alt opmærksomheden og være hende ALLE kigger på.

Jeg har desværre selv en tendens til at rakke ned på det andre ønsker og gør når jeg bliver jaloux, f.eks.. da min søster og hendes kæreste fik nyt køkken kunne jeg kun se alle fejlene og rakkede ned på det hele tiden.. (selvom det lige var min stil)

I dag har jeg dog givet hende en stor undskyldning og virkelig været ked af jeg opførte mig så barnligt..

[JosephineL 61]

Altså jeg tænker så lidt at hvis det er en side af hende du KUN har set her i forbindelse med brylluppet og ellers aldrig. Og hun virkelig er en god veninde. Så ville jeg måske lade det fare. Det her er jo godt nok vigtigt men kun en kort periode af dit liv. Og hvis hun ellers er en støtte og god ven, så er der jo resten af livet til at nyde det i. Hvis det er en side der ellers stikker næsen frem, før eller i fremtiden, så ville jeg også snakke med hende om det.

Men engang ved lejlighed kan I måske snakke om det når det falder naturligt. Det lyder ganske rigtigt som om hun er jaloux. Og så er der altså bare mange der synes at der bliver gjort alt for meget ud af bryllupper. F.eks. synes mine i øvrigt dejlige og interesserede kolleger at det var en fuldstændig vild ide at lave en hjemmeside i forbindelse med et bryllup! Jeg synes jo bare det er smart (vi har ikke nogen). Men altså, sådan er det bare.

[Re-bechs 1]

Vil også sige du skal tage snakken med hende.. hvis ikke hun selv kan se det og ikke vil lave om på hendes opførsel, så er det ikke det værd.

Har også selv været igennem det med en meget tæt veninde. Hun deltog ikke i min polterabend og har faktisk opført sig præcis som din veninde med at tale negativt om alle ideerne, selvom hun ikke deltog. Hun var inviteret til brylluppet, men takkede nej (vi var altså meget tætte veninder, nærmest som søstre) fordi hun var bange for at få et angstanfald - det er fair nok, for det styrer man jo ikke selv, men kunne da ikke undgå at blive lidt ked af det. Desuden valgte hun IKKE at møde op i kirken og jeg er SÅ skuffet over hende.. Vi har ingen kontakt i dag, og som en af de andre siger, så mangler man dem ikke, når man har set sådan en side af dem.

Det er en øv situation at stå i, men jeg synes det er en oplagt mulighed til at se sine venskaber efter i sømmene, for man får virkelig øjnene op for, hvem der er på ens side og hvem der ikke er..

I skal selvfølgelig have JERES bryllup på JERES måde og ikke nogen andres - misundelse er jo som sagt en grim ting, men skal ikke ødelægge Jeres bryllupsglæde.

Held og lykke med det, glæder mig til at høre din up-date

Hold da op en omgang!

Jeg synes det er så trist, som et bryllup kan få det værste op i folk.

Men ja - man får set folk efter i sømmene.

Min veninde skuffer bare fælt - til gengæld har venner/veninder som jeg mest har betragtet som H2B's venner, overrasket SÅ positivt ift. mig.

[Re-bechs 1]

sådan umiddelbart for mig lyder det som om hun er død jaloux over at du skal giftes og have alt opmærksomheden og være hende ALLE kigger på.

Jeg har desværre selv en tendens til at rakke ned på det andre ønsker og gør når jeg bliver jaloux, f.eks.. da min søster og hendes kæreste fik nyt køkken kunne jeg kun se alle fejlene og rakkede ned på det hele tiden.. (selvom det lige var min stil)

I dag har jeg dog givet hende en stor undskyldning og virkelig været ked af jeg opførte mig så barnligt..

Åh - jeg kan også sagtens blive jaloux/misundelig. Det er nok en egenskab ingen kan løbe fra. Nogen er nok bedre til at "æde" den end andre.

Fedt at du selv kunne se det, og sejt at du "turde" give en undskyldning.

Jeg tror også det handler om jalousi fra hendes side af - men også ønsket om at være "bedre"/overgå mig. Det er ihvertfald den opfattelse jeg har af det hele.

[Re-bechs 1]

Altså jeg tænker så lidt at hvis det er en side af hende du KUN har set her i forbindelse med brylluppet og ellers aldrig. Og hun virkelig er en god veninde. Så ville jeg måske lade det fare. Det her er jo godt nok vigtigt men kun en kort periode af dit liv. Og hvis hun ellers er en støtte og god ven, så er der jo resten af livet til at nyde det i. Hvis det er en side der ellers stikker næsen frem, før eller i fremtiden, så ville jeg også snakke med hende om det.

Men engang ved lejlighed kan I måske snakke om det når det falder naturligt. Det lyder ganske rigtigt som om hun er jaloux. Og så er der altså bare mange der synes at der bliver gjort alt for meget ud af bryllupper. F.eks. synes mine i øvrigt dejlige og interesserede kolleger at det var en fuldstændig vild ide at lave en hjemmeside i forbindelse med et bryllup! Jeg synes jo bare det er smart (vi har ikke nogen). Men altså, sådan er det bare.

Åh Josephine! Det var også sådan jeg selv havde det til at begynde med.

Lade det fare hen - og snakke om det en dag, når situationen bød sig.

Men jeg er efterhånden SÅ bekymret for, hvad hun kan finde på til brylluppet.

Selvom det ikke er noget jeg har bidt mærke i tidligere, kan jeg jo godt nu (i bagklogskabens lys) se at hun nok "altid" har gjort det.

Jeg har bare aldrig lagt noget i det før nu.

:/

Ork ja - B2B's får tonsvis af skøre indfald! Min leder sammenligner det lidt med "amme-hjerne" ;). Jeg tænkte også i begyndelsen at man jo kunne skrue liiiidt ned for ambitionerne..

Men man falder jo helt i, når man tøffer rundt på BK. ;)

- Undskyld for så mange qoutes, men er på fra telefonen,

[SarahogCasper 0]

åhhhh hvor jeg kender det - sidder netop nu i næsten samme situation godt nok med andre problemstillinger. Men vi har taget diskussionen (godt nok over sms i første omgang) og i aften skal vi ses og prøve at få løst de issues der er og få snakket ud om tingene.

Ærligt talt så har jeg fået øjnene op for nogle ting ved hende og har indset at vi nok ikke var så gode veninder som jeg troede, men jeg gider ikke mere drama. Hun har selv valgt at løsningen bliver at hun "kun" kommer i kirke og til reception og ikke deltager i festen, da jeg ikke ville ændre på en beslutning som var truffet for længst.

Men nu må vi se hvad det ender ud i efter i aften. Jeg håber på det bedste og frygter det værste.

[JosephineL 61]

Altså jeg tænker så lidt at hvis det er en side af hende du KUN har set her i forbindelse med brylluppet og ellers aldrig. Og hun virkelig er en god veninde. Så ville jeg måske lade det fare. Det her er jo godt nok vigtigt men kun en kort periode af dit liv. Og hvis hun ellers er en støtte og god ven, så er der jo resten af livet til at nyde det i. Hvis det er en side der ellers stikker næsen frem, før eller i fremtiden, så ville jeg også snakke med hende om det.

Men engang ved lejlighed kan I måske snakke om det når det falder naturligt. Det lyder ganske rigtigt som om hun er jaloux. Og så er der altså bare mange der synes at der bliver gjort alt for meget ud af bryllupper. F.eks. synes mine i øvrigt dejlige og interesserede kolleger at det var en fuldstændig vild ide at lave en hjemmeside i forbindelse med et bryllup! Jeg synes jo bare det er smart (vi har ikke nogen). Men altså, sådan er det bare.

Åh Josephine! Det var også sådan jeg selv havde det til at begynde med.

Lade det fare hen - og snakke om det en dag, når situationen bød sig.

Men jeg er efterhånden SÅ bekymret for, hvad hun kan finde på til brylluppet.

Selvom det ikke er noget jeg har bidt mærke i tidligere, kan jeg jo godt nu (i bagklogskabens lys) se at hun nok "altid" har gjort det.

Jeg har bare aldrig lagt noget i det før nu.

:/

Ork ja - B2B's får tonsvis af skøre indfald! Min leder sammenligner det lidt med "amme-hjerne" ;). Jeg tænkte også i begyndelsen at man jo kunne skrue liiiidt ned for ambitionerne..

Men man falder jo helt i, når man tøffer rundt på BK. ;)

- Undskyld for så mange qoutes, men er på fra telefonen,

Men så er det jo noget andet - hvis det er noget hun har gjort før. Hvis du går og bekymrer dig om at det kan blive ubehageligt ved brylluppet så er det bare med at tage fat i hende og få sagt hvad du mener om den opførsel OG husk at nævne at du er bekymret for en scene ved brylluppet (eller hvad det nu er du er nervøs for hun kan finde på).

[diskobil 357]

På mig lyder det mere som misundelse. Nu får vi jo ikke oplyst noget om hendes situation og status, men det kan jo være at hun "har behov" for at gøre det for sig selv og sin egen selvtilfredsfølelse og så må man vurdere om det er der den ligger begravet og man derved kan falde op og ned på det i forhold til bryllupet eller om det går dybere end det og det er noget der skal tages hånd om nu og her. Men dansklærere er jo et specielt folkefærd. I hvert fald hvis du spørger min søn.

[tinzen 0]

Jeg kan virkelig følge dig og dit problem..

Efter min mening er det dit bryllup (og din kommende mands) og dine ideer og drømme der skal opfyldes denne dag. Det er jer, der skal være i fokus og ikke andre. Det er hårdt men indimellem må man sotere ud i sine veninder og venner så godt man kan.

Jeg har selv lidt aller det samme problem blot med min søster.. og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Det er dog ikke første gang at hun viser, det jeg mener er jalousi. For 2 års tid siden havde mig og kæresten bestilt en romantisk rejse sammen, i anledningen af vi havde været sammen i 5 år. vi bestilte den 5 mdr. i forvejen og havde givet udtryk overfor alle, at nu skulle vi bare nye hinandens selskab og være lidt os selv.... Min søster som først mener at det lyder kedeligt, på trods af det var Thailand, vælger 2 uger før vi skal afsted, at bestille en rejse til samme distination og gudhjælpme på samme hotel, uden at fortælle mig om det. Jeg blev rasende og fortalte hun blev nød til at afbestille den, hvilket hun naturligvis ikke ville. Så 3 af de uger vi var der boede hun der så også (vi havde 4 uger dernede). Det tog meget af romantikken, og vi endte med ikke at tale ordenligt sammen i 6 måneder efterfølgende.. Idag har jeg tilgivet hende, også selvom hun ikke har undskyldt, men jeg frygter lidt hvad hun kan finde på til mit bryllup, idet hun aldrig har kunne lide at andre er i fokus, eller kan noget, eller skal prøve noget hun ikke selv har gjort... Indtil videre har jeg snakket med hende om at jeg håber det bliver en dag, hvor mig og kæresten er i fokus.... så håber jeg hun har fattet det.... og jeg har da også frabedt mig hendes kommentarer en gang på nuværende tidspunkt, pga. en brudekjole.

Havde det på den anden side været en veninde, (og ikke min storsøster) havde jeg slet ikke strukket mig så langt...

Med den historie mener jeg at du skal huske, at gør hun det nu, til jeres bryllup, og hun ikke selv vil indse det, så er der meget store chancer for hun vil gøre det igen en anden gang hvor i har spændende og lykkelige nyheder, fx. hvis i skal have børn, købe nyt hus eller ligende... så det kræver en del omtanke og sikkerhed på hun er det værd - hvis man bare lade det fare hen..

[Monica Knudsen 0]

Kære Zillaer..

Selvom jeg ikke har været SÅ aktiv igen herinde, vil jeg alligevel gerne bede om Jeres mening, gode råd, eller et spark i røven.

Det hele handler om min ene veninde. En veninde som jeg betragter som en af mine tætteste og næreste veninder.

Jeg har fra starten af oplevet at hun har været "efter" mig og "mit" bryllup.

Hun bliver ved med at omtale brylluppet, som et "Hollywood-bryllup", fordi vi har noget så "fornemt", som en gavekoordinator og toastmaster?

Da hun fik invitationen, var det første hun gjorde, at lede efter fejl (vi er begge dansklærere) T'et i efternavnet lignede et C og desuden var der en kommafejl(!)

Efterfølgende var det et "stort" problem, at denne sæsons modefarver hovedsageligt var cremefarvede/hvide - og det ville jeg jo ikke have at hun havde på til mit bryllup!?

Forstå mig ret - men på denne ene dag, vil jeg bare gerne være hende i den hvide kjole. Jeg endte med at sige, at det ville være helt okay, hvis hun havde cremefarvet på, måske tilsat lidt farver, selvom jeg helt ærligt tænkte at det vel var muligt at finde kjoler med farve. Om ikke andet en sort så.

Derudover fortalte hun mig at gerne ville holde en tale og synge en sang for mig og H2B. Ok, tænkte jeg. Dejligt du vil det.

Indtil hun fortalte om hendes sangvalg; Sangen er en sang man, efter min mening, synger til sin tilkommende SOM bruden. Ikke en sang for brudeparret.

Derudover forklarede hun, da hun havde fortalt om den at; "hun selvfølgelig ikke sang for at folk skulle klappe af hende/rose hende, men det ville jo være super fedt alligevel, for så fik hun jo også lidt ud af det...."

Dette er bare udpluk af de ting jeg har oplevet med hende, men enden på det hele blev at hun ikke deltog i min polterabend.

Hun havde ikke råd, hvilket er en ærlig og helt fair ting. MEN; jeg fik at vide, af to andre deltagere at hun overhovedet ikke havde vist interesse for den - og at hun derudover havde sagt nej til alt, hvad der var foreslået, fordi HUN ikke syntes det var sjovt/spændende/hyggeligt.

Derudover valgte hun at skrive til H2B, om hvor forfærdeligt det var for hende at hun ikke havde råd til at deltage, at hun syntes at alle tingene vi skulle var kedelige osv. osv..?

Igen - det er fair nok, at hun ikke har råd. Men jeg blev bare så skuffet over at høre om hendes opførsel.....

Helt ærligt har hun vist sider af sig selv i forhold til mit bryllup, som jeg slet ikke kan genkende hos hende - og jeg forstår slet ikke, hvorfor hun opfører sig som hun gør..

Og derfor spørgsmålet til Jer, dejlige damer.

Er det mig der overreagerer, eller? Og hvad pokker ville I gøre?

Knus - en lidt småtrist zilla..

[Re-bechs 1]

På mig lyder det mere som misundelse. Nu får vi jo ikke oplyst noget om hendes situation og status, men det kan jo være at hun "har behov" for at gøre det for sig selv og sin egen selvtilfredsfølelse og så må man vurdere om det er der den ligger begravet og man derved kan falde op og ned på det i forhold til bryllupet eller om det går dybere end det og det er noget der skal tages hånd om nu og her. Men dansklærere er jo et specielt folkefærd. I hvert fald hvis du spørger min søn.

Generelt tror jeg at lærere er nogle meget specielle typer. Der skal noget til at "slås" med alle de unger.

Men generelt: Tak for alle Jeres gode råd.

Havde en ok snak med min veninde.

Ikke alle kort blev lagt på bordet, da jeg blev enig med mig selv om at når det nok VAR/ER misundelse/jalousi, at jeg hellere ville vende det med hende efter brylluppet.

Min bekymring om, hvad hun "kunne finde på" til brylluppet fik jeg dog givet udtryk for - og hun tog det heldigvis rigtig pænt.

En lille update her fra.

Der er efterhånden ved at være ro på alt - så jeg kan bare glæde mig til dagen nu. Jubii.