Hjælp H2B bakker ud

[elisamus 0]

Hej BK

i julen 2008 blev mig og kæresten forlovet. Vi har snakket flere gange om vi skal giftes fordi det er et stort ønske fra mig...

Her i juli synes min kæreste at det vil være en god ide for så sikre vi hinanden når vi engang også skal have børn (vi har været sammen siden marts 2007 og ved det skal os til vi blir gamle)...

Men jo mere jeg går og sysler med det her bryllup forberedelser og DIY jo mere træt af bliver han at høre om bryllup.

I går bakkede han helt ud af ideen, for hvorfor skal vi bruge så mange penge (50-60.000) på en fest, jeg kunne få en god konkurence hest for de penge. det er spild af penge og total unødvendigt... og jeg blir færdig med min bachelor og uddannelse til 1/2 2014 - hvem ved om jeg får et job. ( han vil ikke bidrage med penge til bryllupet da det total spild af penge i hans verden)

Men jeg vil så gerne, det betyder meget for mig. og nu ved en del i famillien og blandt venner allerede så vil være meget ked af at sige at vi ikke skal alligevel.... åhhh hvad skal jeg gøre,,,

[Miss-Lena 500]

Hvad med at I snakker sammen og finder en løsning, der er god for jer begge. I vil jo gerne giftes (lyder det som om), men din forlovede synes den fest du planlægger/drømmer om er al for dyr. En god løsning vil være en mindre fest, der ikke er så dyr...

[henriksjane 1]

Det er I da nødt til at få snakket om. Det lyder helt skørt at han pludselig synes det er helt unødvendigt. Måske I bare skal sætte jer ned og afstemme forventningerne til dagen. Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med at han ikke vil bidrage med penge til brylluppet. Betyder det at I har seperat økonomi og at du så skal betale hele gildet?

[LHK 1]

Men altså, vil han overhovedet gerne giftes? Er det bare måden dagen bliver fejret på, han er i tvivl om?

Man kan holde et bryllup MEGET billigt, hvis man ikke vil have de traditionelle løsninger:-)

Synes dog det lyder meget mærkeligt med hans tanker om at du skal betale det hele, - det er fuldstændig surrealistisk i min verden.

[elisamus 0]

Det er I da nødt til at få snakket om. Det lyder helt skørt at han pludselig synes det er helt unødvendigt. Måske I bare skal sætte jer ned og afstemme forventningerne til dagen. Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med at han ikke vil bidrage med penge til brylluppet. Betyder det at I har seperat økonomi og at du så skal betale hele gildet?

Ja og nej til at vi har seperat økonomi... Han betaler husleje, el, vand, varme, mad osv... Jeg betaler for hestene (foder, strøelse, hø, smed, dyrlæge) og vores undervisning, stævner, hunde mad, katte mad... Og så sparer jeg så op til bryllupet,.. Men ved at han betaler husleje, mad osv. Så har jeg mulighed for at sparer op...

[elisamus 0]

Hvis det stod til ham så var det en tur på rådhuset og så når der engang blev mere luft i økonomien så kunne vi have den store fest jeg drømmer om.... Jeg tror han er usikker måske fordi jeg ikke ved om jeg har job til feb, når jeg er færdig uddannet...

[nina elholm 1]

Hej elisamus. Lyder som om han ik er sikker på han vil giftes selv om i hver i sær betaler nogle tind der indgår i jeres hverdag

skal man stadig være enige om hvordan ens perfekte bryllup skal være også må man begge betale

til sit drømmebryllup,syntes helt klart i skal sætte jer ned og snakke det igennem fordi det skal være

noget i begge har lyst til og invistere penge i fis han ik vil være med til og betale bryllup.

stod det til mig var jeg da blevet fuldstændig hysterisk over den opførelse.

Hilsen Nina

[diskobil 357]

På mig lyder det også som at han måske er ved at få nok af bryllupsplanlægning og snak om bryllup. Nogle reaktioner som mange herinde sikkert kan tale med om. Pas på med ikke at overfalde ham for det ligger til kønnet at have svært ved at forholde sig detaljeret til noget som først skal finde sted om knap et år. Spørgsmålet om økonomien og budgettet i det bør I dog være enige om

[Pernille pjuske 40]

Jeg synes også det lyder som om han har brug for en pause fra bryllupssnak. Måske du kan snakke med din mor eller nogle venner om det i stedet for?

Og jeg synes han har en god pointe i at være urolig for jobsituationen. Jeg kan se at I skal giftes til august næste år, men måske han ville have mere ro i maven, hvis I rykkede det til 2015? Medmindre du er gravid lige nu, så har det vel ikke den helt store betydning, andet end økonomi?

[AnetteG 8]

Mænd er nok ikke så oppe at køre over bryllup som os kvinder, og det er nok den der Mars-Venus problematik der spiller ind. Men når han er gået med til at i skal giftes, må han forvente at kvinden går i bryllupsmode.

Hans udmelding er måske mere et udtryk for frustration over at tingene går over hovedet på ham. Han kan måske ikke lige følge med i samme tempo som dig? Det behøver ikke at være udtryk for at han ikke gider længere.

Jeg synes du skal prøve, at fortælle ham, at du glæder dig til brylluppet, men at det bliver med ham på vognen, og at du respektered hans følelser omkring brylluppet. Herefter har du måske taget noget af presset af ham, og herefter kan du lytte til ham. Det kan være at han slet ikke er til stort bryllup, og så skal i måske istedet finde et kompromis hvor i begge vinder?

Jeg håber i finder en løsning

[Miss Soph 1]

Jeg vil lige give mit besyv med herinde, da min H2B også var temmelig tilbageholdende, da vi startede med at snakke om bryllup for et års tid siden og faktisk startede vi med at snakke Rådhusbryllup, da han heller ikke syntes at et stort bryllup var alle pengene værd. Jeg tog ham på ordet og bookede en dato på Rådhuset i august i år, men da datoen nærmede sig, så skal jeg da lige love for, at det gik op for ham, at det ikke var det han ville!

Nu er er han rigtig glad for at vi skal holde kirkebryllup med fest og det hele og selvom der er meget bryllupssnak derhjemme, så har jeg sørget for at han har fået nogle opgaver, der ligesom gør ham en del af planlægningen og det virker (sørge for bil til kørsel fra kirken, lave skilte, arrangere musik osv.). Det er meget vigtigt at i får snakket om hinandens forventninger til et bryllup, så den ene ikke føler, at den anden styrer det hele - det har hjulpet os rigtig meget.

Måske (kun måske) er han ikke klar til at give dig din prinsessedrøm endnu, men det skal nok komme....

[FrkJensen2300 19]

Tal med ham - jeg tror nu nok han gerne vil giftes, men han er måske bare overrumplet.

I skal først giftes om et år, så der er tid til at give ham luft og plads til at forholde sig til emnet.

Når man gifter sig, er det noget man gør sammen - i min verden bør han være nogenlunde engageret i planlægningen. Jeg ville ikke ønske at holde et bryllup, kun fordi jeg ville have det og min mand ikke ville. Men det er mine følelser, du skal gøre som du føler for - men det er da også fint at han er med på at imødekomme din drøm om at blive gift.

Det er der nogle mænd der ikke vil for deres kærester.

Mit råd - giv ham lidt luft og tal stille og roligt med ham, når stemningen er rigtig. Og ja, find et kompromis der duer for jer begge to.

[elisamus 0]

tak for alle jeres svar.

Ork jeg har været knotten og sur herhjemme og det skal jeg lige love for at han har kunne mærke... Men hold da op han har været sød og omsorgsfuld i går og idag...

Idag har er jeg syg så er blevet hjemme fra studiet så har han tilbudt at nulle og nusse om mig... og det føles bare helt forkert for det plejer han ikke at gøre...

Vi har snakket lidt om det men det er lidt ømtåeligt emne, men jeg tror han er usikker på hvad fremtiden bringer når jeg nu er færdig uddannet til februar os omkring vores økonomi, samt hans holdning er at det åndsvagt at bruge så mange penge på ingenting....

[Miss-Lena 500]

men egentlig er det vel positivt at han er økonomisk ansvarsbevidst - det er jo fornuftige overvejelser omkring økonomien i et bryllup

[mrssicilia 24]

tak for alle jeres svar.

Ork jeg har været knotten og sur herhjemme og det skal jeg lige love for at han har kunne mærke... Men hold da op han har været sød og omsorgsfuld i går og idag...

Kære Elisa, lad være med at gøre det, som er så typisk for os kvinder, når tingene ikke går lige efter vores hoved: Vi bliver sure og knotne Du får ikke din tilkommende til at være med i bryllupsforberedelserne ved at være sur og knotten, tværtimod.

Idag har er jeg syg så er blevet hjemme fra studiet så har han tilbudt at nulle og nusse om mig... og det føles bare helt forkert for det plejer han ikke at gøre...

Vi har snakket lidt om det men det er lidt ømtåeligt emne, men jeg tror han er usikker på hvad fremtiden bringer når jeg nu er færdig uddannet til februar os omkring vores økonomi, samt hans holdning er at det åndsvagt at bruge så mange penge på ingenting....Sæt dig ned over for ham, og spørg ham direkte, om han elsker dig højt nok til at I gifter jer. Er svaret JA, så spørg ham, om han hellere vil have et stille og roligt bryllup på rådhuset, hvor I så venter med den store prinsessedrøm til din jobsituation er afklaret. Det tjener ham faktisk til ære, at han har økonomiske overvejelser. Mange mænd godkender bryllupsbudgettet, hvor det så bagefter går op for dem, hvor MANGE penge, der er brugt.

[hessellund 20]

Vi startede også med et stort bryllup til 50000 , med slot , band osv osv, jeg kunne også mere og mere mærke at jeg følte jeg stod alene og tilsidst fik jeg nok, så jeg tog en ordenlig snak med ham, min mand syntes også 50000 var for mange penge og så kunne han heller ikke lide at være midtpunkt, vi fandt en anden løsning , afstemte vores forventninger.... , og jeg søler endelig nu at jeg glæder mig mere til brylluppet end før , hvor jeg følte han ikke var med, og han er også selv mere med nu, småting som diy osv ordner jeg selv, har ikke spurgt ham, men da han så så min invitationer ,syntes han jo alligevel at de var flotte... Vi havde også besøg af kokken og der var det ham der sagde hvad han ville have osv, se evt min tråd ..

[Guest ANMU5EDE]

Jeg kommer nok til at skrive det samme som de andre, men alligevel:

1) Vær glad for at han tænker på økonomien. Efter min mening er der for mange som kun tænker på følelserne og at det er ih så romantisk. Det kan det selvfølgelig også være, men husk på at I bliver én juridisk person med alt hvad det indebærer.

Jeg har været streng overfor min forlovede om at han skulle afdrage sin kassekredit meget snart, for jeg har aldrig haft kassekredit og vi har generelt et meget forskelligt syn på brug af penge som man ikke har, men han respekterer heldigvis at jeg ikke gider have hans gæld hængende over hovedet.

2) Uden at kende de nærmere omstændigheder, lyder det som om at I blot har besluttet at blive gift, og så er du begyndt at planlægge dit drømmebryllup. Forestil dig det den anden vej.

Lav noget så kedeligt som en forventningsafstemning og husk at hold jer til den, medmindre I bliver enige om andet.

Mht. fælles udgifter, har vi delt det lidt op:

Jeg vil have en fin kjole; jeg betaler den.

Han betaler selv for sit tøj - til gengæld bestemmer jeg ikke hvad han skal have på, ligesom han heller ikke har haft indflydelse på mit valg af kjole. Det er for mig en del af gensidig respekt.

Ang. indbydelser: Vi er fra start blevet enige om at jeg går mere op i dette punkt end ham, så jeg får lov at lave dem, og betale dem.

Udgifter til stedet og de fleste andre udgifter deler vi.

Og husk - der er et helt år til. Pas på med at bombardere din forlovede med ting der reelt sagtens kan vente til senere, så han får det i små bidder.

Jeg håber at I finder en løsning som begge kommende ægtefæller er tilfredse med.

[Petunia 2]

Jeg kan faktisk godt forstå ham; alene af den årsag, at vi herhjemme også kan få hjertekvababbelse, når snakken falder på prisen for et bryllup. Det ER (kan være) tæskedyrt, og vi har flere gange overvejet om man i stedet bare skulle holde det småt og billigt, og om detaljerne nu er SÅ vigtige. Herhjemme fik jeg da lige et sekunds kolde fødder, da jeg havde læst din tråd, fordi jeg (ligesom din mand) tænkte om vi nu ikke kunne burge de penge på noget bedre, nu vi ikke svømmer i penge. Men min dejlige H2B tog det (som med så mange andre af mine bekymringer i livet) meget oppe fra og ned og vi blev (igen) enige om, at det er en dag og begivenhed, som betyder rigtig meget for os begge, og som vi trods alt kun skal opleve 1 gang i livet, og at vi synes det er pengene værd.

Pointen med ovenstående er, at jeg synes (som en anden også nævnte) at i skal forventningsafstemme sammen. Hvor mange penge synes i hver især, der må gå til det, hvad betyder brylluppet for jer, hvilke detaljer er vigtige for jer etc. etc. Spørg samtidig hvad han gerne vil have medbestemmelse på, og hvad han vil overlade til dig. Hvis han vil overlade en del til dig, så prøv at begræns bryllupssnakken, selvom det er svært Min H2B vil gerne være medbestemmende på detdet hele, fordi det jo er lige så meget hans fest, og det gør at jeg er nødt til at henvende mig ofte med nogle spørgsmål. Det gør så, at han ind imellem er ved at blive bims af min snak om bryllupsrelaterede ting, men da han vil være medbestemmende, må han jo bare suck it up og lytte

En sidste ting, som jeg også bemærkede er, at det er dig, der betaler hele brylluppet. Hvis det er fordi han ikke har noget tilovers pga regninger mv, så kan jeg se pointen, men hvis ikke, så synes jeg altså at det er en mærkelig ide

[diskobil 357]

Hov - Skulle det tages bogstaveligt: At han ikke vil "bidrage" med penge til brylluppet fordi det er totalt spild af penge ? Jeg læste det som at det var en del af hans argumentation og mere noget han slyngede ud i forhold til den økonomiske ramme. Hvis der er mere i det end som så er det jo en helt anden snak.

[Anniqa 0]

Jeg har stået i en lign situation som dig, bortset fra at det var mig, der ville trække mig... Grunden til det var at vi havde rigtig mange diskussioner pga bryllupsplanlægning :-( vi havde ikke forventningsafstemt ret meget og jeg gik op i det kommende bryllup med liv og sjæl , med alt hvad der dertil hører med diy projekter og mange drømme... Min mand mente at bare der var styr på stedet, maden, drikke og kirken og gæsterne, så var det super....

Min mand blev irriteret og træt af det hvergang jeg, med stor begejstring fortalte om alt det spændende vi kunne osv. Og jeg kunne snakke om det hver dag og hele tiden. Men da vi satte os ned og snakkede, lavede vi den aftale, som jeg er overbevist om reddede vores bryllup, at vi kun snakkede bryllup én dag om ugen. Det blev så hver fredag, hvor jeg fik fortalt og vi fik aftalt hvordan og hvorledes, hvem der gjorde hvad osv. Det var virkelig godt, for så havde jeg gennemtænkt flere af mine ideer og dermed var de mere velovervejede og min mand blev ikke bombarderet med alt for meget, kun det der var vigtigt for mig :-)