Stort bryllup vs. lille bryllup?

[Metlux 3]

Hej søde piger

Jeg vil gerne høre jeres tanker om dette:

Hvordan vidste I, om I ville have et stort eller et lille bryllup? Og hvad prioriterede i jeres budget efter? Hvad er egentlig det vigtigste ved ens bryllupsdag?

Jeg har aldrig selv haft de store drømme om, hvordan mit bryllup skulle være, så jeg var temmelig uforberedt, da min kæreste gik på knæ (mit svar var jeg dog ikke i tvivl om )

Kæresten og jeg havde oprindeligt snakket om et lille bryllup kun for de nærmest . Men da den egentlige planlægning gik i gang, gik der pludselig bridezilla i manden, og så skulle det pludselig være et "rigtigt" bryllup med mange gæster, dyr mad osv. MEN efter at han har regnet lidt på budgettet, er han pludselig begyndt at tale for det lille bryllup igen. Vi har råd til et stort bryllup, men han vil hellere bruge flere penge på bryllupsrejsen.

Det er selvfølgelig noget, vi skal være enige om, og der er ikke noget, der er besluttet endnu. Jeg er bare blevet lidt forvirret af al den vekslen frem og tilbage, og jeg blev faktisk også lidt ked af det over, at det nu skal være et lille bryllup - man får jo hurtigt bygget nogle forventninger op til ens bryllupsdag. Jeg undrer mig dog alligevel lidt over min reaktion, for jeg havde jo selv tænkt et lille bryllup til at starte med.

Så hvad siger I? Hvad er argumenterne for og imod hhv. et stort og et lille bryllup?

På forhånd tak

[Sarahhansardmadsen 1]

Altså, jeg har altid drømt om et lille bryllup og da min søster blev gifte i sommers var vi 63 mennesker, hvilket jeg virkelig synes var mange! Men nu skal jeg så selv giftes næste år, og der er vi endt op på 71! Men da vi sad tænkte over hvem vi gerne ville dele denne dag med, løb det bare hurtigt op, og jeg synes virkelig ikke vi har indviteret noget af "pligt" det er virkelig "kun" dem vi gerne vil ha med!!

Så efter min mening er det med om det skal være stort eller småt noget der hurtigt ka ændre sig når man laver gæstelisten ;)

[-Blomst- 60]

Jeg tror vores bryllup kommer til at ligge midt imellem

Økonomisk bliver det budget-bryllup, hvor musik, mad og drikke bliver prioriteret da det er det der skaber en fest (udover gæsterne)

Vi bliver et sted mellem 40-50 mennesker så det bliver ikke et lille bryllup, men helt ikke et stort bryllup

[Guest ANMU5EDE]

Vi smed ret hurtigt det store bryllup væk af den primære grund, at vi bare gerne vil være sammen med dem som vi ved at vi har det godt med, og ikke en masse mennesker som vi kun ser 1-2 gange om året. Ærligt, så er man ikke tæt og bryllup er for os et intimt foretagende.

Det skal så også siges at vi begge er ikke-opmærksomhedssøgende 'nede på jorden'-typer.

Jeg kender flere som har holdt et større bryllup, og selvom at de alt i alt er ovenud lykkelige for deres bryllupsdag, ærgrer de sig alle over ikke at kunne nå at tale med alle gæsterne. Så det er et tip vi har taget til os.

Med hensyn til budget, så topper maden. Vi skal selvfølgelig stadig spise lækkert selvom vi kun bliver 20-25 personer.

Underholdning er ret meget skåret væk, både fordi vi skal holde festen langt ude på landet, i rolige omgivelser og et band under disse forhold vil blæse et mindre selskab omkuld. Og netop på grund af den korte gæsteliste kender vi jo rent faktisk dem vi inviterer, så vi er sikre på at folk kommer til at hygge sig og have en sjov aften.

For os er det vigtigste at have nogle dejlige minder at huske tilbage på og at have brugt denne weekend med dejlige mennesker som sætter pris på os og vores kærlighed.

Argumenter for et stort bryllup er jo, at hvis begge parter altid har drømt om det og har råd til det - så gør det dog. Men som du selv er inde på, så kan der lynhurtigt gå zilla i den, især når man finder ud af alt det "musthaves" der er. Man skal nok spørge sig selv om, hvorfor man ønsker et stort bryllup. Er det reelt det man vil, eller er det bare fordi at det gør de andre og det er det "rigtige"..?

Uanset hvad skal I jo nok få en vidunderlig dag

[Metlux 3]

Tusind tak for jeres svar. Jeg er også sikker på, at vi får en dejlig dag ligemeget hvad.

Måske er det heller ikke antallet af gæster, der nager mig. Jeg synes heller ikke, at nogle af dem, vi har på gæstelisten, er "pligtinvitationer".

Jeg tror måske mere, at mine tanker drejer sig om, at hvis det bliver et lille uformelt bryllup, så bliver der måske ikke danset brudevals fx, jeg får ikke den store hvide kjole osv. Altså de der bryllupstraditioner, som jeg egentlig ikke er sikker på, om jeg vil have eller ej, men som jeg er bange for, at jeg vil fortryde, at jeg ikke får, hvis jeg vælger det lille bryllup. (Så vil nogen måske sige, at man sagtens kan have en 'rigtig' brudekjole på til et lille bryllup, men jeg ville føle mig utilpas og over-dressed. Jeg har det bedst med, at kjolen afspejler festen ).

Puha jeg lyder vist lige så forvirret som jeg er Men som en af jer sagde, så drejer det sig jo om at finde ud af, hvad der er vigtigt for en, og så prøve at lade være med at sammenligne sig med andre (svært :P)

.

[diskobil 357]

Hvad er et lille og hvad er et stort bryllup ? Det er jo et spørgsmål hvordan man definerer det Måler man det på antallet af gæster handler det vel om hvorvidt man har meget familie/stor vennekreds og hvor langt man ønsker at gå ud. Det der er småt for nogle er ikke småt for andre. Ved langt de fleste af de bryllupsfester vi er ude til taler vi om 40-80 gæster og nok flest i intervallet 40-60. Jeg mindes aldrig at have oplevet over 120 eller under 20 (til bryllup).

Men om der så kun er 30 gæster gør det ikke at der - i mine øjne - er tale om et lille bryllup (udover at det alt andet lige er billigere med hensyn til bespisning og drikkevarer) og brudevals m.v. vil der altid være (medmindre man selv frabeder sig det). Et lille bryllup er for mig at se et bryllup hvor man kun inviterer de allernærmeste til en god hyggelig middag o.l.

[Guest Leone]

Hmmm... tror det er, som Diskobil skriver, en hårdfin grænse. Man kan sagtens have et 'stort' bryllup, selvom man kun er 30 mennesker. For os var det vigtigt at have familie og de nære venner med. Og da vi begge har ret store familier, var det faktisk rigtig svært at vælge ud. Vi endte med at have lidt over 80 gæster. Hvilket var helt perfekt. Jeg ville dog, hvis jeg skulle gøre noget om, gerne have haft en forlovelsesfest (HELT low-key sommer have/grill party), så dem der ikke have mødt hinanden før, lige kunne mødes etc. Men det fungerede nu fint nok alligevel.

Jeg synes et godt råd er at finde ud af hvad der er vigtigst for Jer- location, gæster, musik, mad etc.

[FrkJensen2300 19]

Jeg kender godt jeres overvejelser.

Min mand og jeg var fra start opsatte på et rådhusbryllup med efterfølgende intim lækker middag for de allernærmeste. Det var det vi umiddelbart ønskede og vi fastsatte datoen, men så.....

Jeg havde jo kigget på kjoler og det var noget jeg var klar over jeg ikke ville gå på kompromis med

Så under en samtale med min daværende forlovede fik jeg sagt "Men skat, den kjole jeg skal have er måske lidt overkill til et rådhusbryllup" Men så blev vi enige om, at man kunne have på hvad man ville på rådhuset - men jeg havde stadig en noget flad fornemmelse.

For da alt kom til alt, så var min pigedrøm kirkebrylluppet med alle traditionerne.

Nåmen, vi talte mere og mere om det, vi ville faktisk gerne holde en kærlighedsfest, for hele vores familie og alle vores venner og så hang rådhuset pludselig ikke sammen med den vision.

Da det så viser sig, at vi rent faktisk kan blive gift i Vor Frelsers Kirke, selv om vi ikke bor i sognet, så fik min mands pibe en anden lyd.

Det var jo helt exceptionelt og storslået og hvis vi ikke kunne blive viet der, så skulle vi på rådhuset.

Hele eventyret endte med kæmpe tylkjole, vielse i vor frelsers kirke, reception, fest og middag for 50 frem til den lyse morgen.

Jeg fik min pigedrøm, selv om jeg egentlig var klar til at nyde et lille bryllup med intim middag og min mand var ovenud lykkelig for dagen.

Men jeg var i processen også meget forvirret over alt det der frem og tilbage mellem stort bryllup og lille bryllup og hvad havde manden egentlig tænkt sig, hvad er det han vil og hvad vil jeg egentlig i virkeligheden selv... aarrrgggghh

Men vi endte med at få sludret os frem til det og det var en dejlig proces for os.

Så - det smukke er jo, at der i virkeligheden ikke er noget rigtig og forkert når man planlægger bryllup. Jeg tror bare, at du og din kommende mand, som os, bør småsludre om hvad i kunne tænke jer, hvad kunne være fedt og så skal i nok finde ud af, om det skal være et lille intimt bryllup eller den helt store fest.

Hvis i har været til et par bryllupper i år eller sidste år, kan i jo starte der, med at tale om hvad der var godt og hvad der var skidt og så kan i lige så stille få pejlet jer ind på det der er rigtigt for jer.

GID det var mig der havde dine "bekymringer" det er en dejlig tid at planlægge bryllup og brylluppet i sig selv er eventyrligt

[britsen914 20]

Nu har jeg en meget lille familie... Af de aller nærmeste er vi kun 12 eler sådan noget, og min H2B har en kææææææææææmpe familie hvor de er over 100 bare i de nærmeste...

Men min H2B siger at heeeele min familie skal med (Så sød han er), han ville ikke kunne vælge nogen der ikke skal med... Men i hans familie er det meget bestemt hvem der skal med og ikke med... Det er begrænset af hans familie hvem vi ser efter han er flyttet over til mig... (Der er jo SÅÅÅÅÅÅ langt fra Sjælland til Bornholm... baaaaah... )

Så hvad der ellers kommer til at fylde ud på gæstelisten er meget udplukket fra hans familie og vores fælles venner... Så vi bliver mellem 35-40..

Dog holder vi globryllup og reception for alle dem vi gerne vil have med, men simpelthen ikke har råd til at tage med til festen..

Så vil ikke sige vores bryllup bliver småt, men heller ikke vildt stort...

[diskobil 357]

Hmmm... tror det er, som Diskobil skriver, en hårdfin grænse. Man kan sagtens have et 'stort' bryllup, selvom man kun er 30 mennesker.

Ja jeg oplever som sådan ikke den store forskel på om det er et selskab på 40 eller 80 personer. Det bliver ikke mere eller mindre fornemt (eller uformelt) af den grund og der er ikke nødvendigvis flere indslag og mere fest/dans blot fordi det er et selskab på 80. Der kan nogle gange være større udfordringer i at skulle spille dinnermusik for 80, særligt hvis lokalet er meget aflangt men omvendt er der en tendens til at sprede folk mere hvis vi taler om et "mindre" selskab. Der har lokaliteterne og akustikforholdene på stedet som regel mere at sige end antallet af gæster.

[Kiranha 8]

For mig var det indlysende at det skulle være et stort bryllup. Jeg har en ok stor familie som jeg føler jeg er tæt på. Jeg ville virkelig ikke vide hvem der skulle sorteres fra og ved at samtlige forventer en invitation. Dvs. enten ville min del af familien til brylluppet bestå af 4 personer (forældre, bror + kæreste) eller 40 personer. De familiemedlemmer jeg aldrig ser er dog sorteret fra. Kæresten har også en ret stor familie, men han har dog sorteret størstedelen af hans fætre og kusiner fra, da han aldrig ser dem. Tilgengæld inviteres nogle af hans forældres venner i stedet som altid er kommet rigtig meget i hans hjem.

Angående venner så synes jeg det er meget svært at vurderer hvem er venner og hvem er bekendte. Jeg ser ikke mine venner særlig tit pga. travl hverdag (bortset fra studiekammerater), men jeg betragter dem stadig som venner, har kendt dem i 10-12 år og regner med/håber på jeg fortsat vil se dem i fremtiden selv om det for nogles vedkommende kun er nogle gange om året. Prøvede at sorterer i dem, men synes det var alt for svært så det ender med at alle dem vi ønsker er en del af vores bryllup bliver inviteret med. Vores gæsteliste er kommet op på 110 personer, men de mange personer og SU betyder at vi må spare andet sted.

Prøv hver i sær at lave en liste om hvad der er vigtigst for jeg: gæster, maden, bryllupsrejse, kjolen, ringe m.m

Min top 3 er: 1. ikke at skærer i gæster, 2. at lave mine DIY projekter, 3 musikken.

Min kæreste har kun 1 ting som er vigtig og det er maden.

[Guest helthom]

Vi havde også planer om det helt intime lille bryllup, med de nærmeste. Næsten en slags sommerfest med gril og hygge og ren romantik. For at derefter tage på en fed bryllupsrejse- da det er vores drøm Men så gik det lidt "bridezilla" i manden også og han blev så bange for at vi gjorde noget "dumt", da det er en once in a lifetime oplevelse og en dejlig mulighed for at invitere venner og familie til en storslået dag. Vi har derfor gjort det på den måde at vi holder det helt store bryllup hvor det ikke bliver sparet på noget. MEN da vi ikke ønsker os samleobjekter m.m. har vi valgt at udelukkende ønske os tilskud til vores bryllupsrejse. På den måde får vi holdt festen over alle fester med alle dem vi vil + at vi kommer på vores drømme tur det var i hvert fald en win win for os i må bare mærke efter hvad det helt rigtige er for jer! Så får i nok den perfekte dag, uanset lille eller stort bryllup jeg vil sige at argumenterne for lille eller stort er hvad I har lyst til!! Held og lykke :iloveyou:

[MissPugsy 5]

Jeg vil have mit kirkebryllup og den store fest, men det behøver ikke at betyde mange mennesker.

Det første vi gjorde var at skrive ned hver især, hvem vi godt ville have med til festen. Havde egentlig ikke regnet med det ville blive ret mange. Men vi tog kun familie, og ender på godt og vel 50 personer. Det synes jeg alligevel var en sjat, for det løber jo hurtigt op prismæssigt.

Da en del af h2b familie er godt oppe i årene (læs, frygter total pensionist fest, da h2b er total efternøler) og pengene desværre ikke hænger på træerne, bliver det kun 50 ca ialt der bliver inviteret til middag og fest, og alle de yngre venner og bekendte, bliver inviteret til kirken (vi ved ikke med reception endnu) og til fest om aften efter maden. Da min h2b godt nok kun er 28 nu, er han totalt morfar, hvor jeg selv kan feste til den lyse morgen, jeps totalt modsætninger. Men på den måde bliver det et godt kompromis som vores pengepung også kan være med på. Og jeg kan få mit brag af en fest, samtidig med der stadig har været tid til familien.

[pomme-pomme 0]

Jeg har ligesom dig aldrig haft prinsessedrømmen om bryllup. Jeg har dog heller aldrig været i tvivl om, at jeg gerne ville giftes - og at dette skulle være i kirke.

I den tid vi har kendt hinanden, har vi drøftet det lidt frem og tilbage. Jeg foretrækker at være mindst mulig i søgelyset som muligt, hvor manden er total modsat. Han elsker store fester og han elsker opmærksomhed. Havde jeg skulle beslutte helt alene, så var vi taget i kirke og videre på restaurant med den nærmeste familie.

Da vi kom til planlægningen af det egentlig bryllup, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville føje ham og give ham hans drømmebryllup. Så vi bliver 64 inkl. børn og jeg er ved at have accepteret størrelsen. Vi bruger ikke sindsygt mange penge på det. Det er vigtigt at det er afslappet og hyggeligt. Vi vil bare gerne fejre dagen sammen med venner og familie. Det vigtigste for mig er ham, når alt kommer til alt, og så giver jeg mig gerne. Jeg får alligevel nok min vilje med så meget andet ;)

[gybbelgobbel 180]

Jeg tænker, at der er forskel på hvad folk anser som et stort bryllup? Er det et ekstravagant bryllup? Et med mange mennesker? For mig er det nok et stort bryllup uanset hvad vi får stablet på benene - jeg er nemlig ikke vant til at holde fest af nogen som helst størrelse, når jeg eksempelvis holder fødselsdag er det maximalt for mine 4 veninder, og evt. deres børn... Aldrig kæresterne, det bliver for meget. De er til gengæld med til julefrokost, som vi skiftes til at holde...

Vi inviterer nok 30-35 i alt til fest og det er helt uoverskueligt stort for mig *fnis* Vi kommer nok til at holde det de fleste ville kalde et lille bryllup, men det bliver stort for os.

Jeg kender dog godt det der med, at når der bliver åbnet for en mulighed, og senere lukket for den igen, så sidder man tilbage med en lidt flad fornemmelse. For mig, fordi jeg så har nået at bruge en hulens masse energi på at vænne mig til tanken og blive enig med mig selv om at det kan jeg godt osv. for så at gå tilbage til det jeg lagde ud med, som han synes var for simpelt... Det er spild af en masse god energi tænker jeg jo bare. Jeg har godt af at blive kastet ud af min komfortzone, så længe jeg selv er med til at planlægge det, så jeg ikke får et kæmpe chok og går i baglås. Men det gør det bare også så meget sværere at gå tilbage til noget mindre udfordrende, fordi det virker som et nederlag...

[Leras 1]

Havde selv overvejelsen, da jeg har en stor familie og J. en meget lille. Vi endte med kun at invitere familie fra min side og så J's familie og de venner vi kender gennem ham. Så vi holdt et lille bryllup.

Vi var glade for det lille bryllup fordi: Det var intimt, vi fik snakket med alle gæsterne og åbnet gaverne på dagen. Det blev lidt mere uformelt, men alle taler stadig om hvor hyggeligt det var.

Edited October 18, 2013 by Leras

[Namak 84]

Havde selv overvejelsen, da jeg har en stor familie og J. en meget lille. Vi endte med kun at invitere familie fra min side og så J's familie og de venner vi kender gennem ham. Så vi holdt et lille bryllup.

Vi var glade for det lille bryllup fordi: Det var intimt, vi fik snakket med alle gæsterne og åbnet gaverne på dagen. Det blev lidt mere uformelt, men alle taler stadig om hvor hyggeligt det var.

Sådan håber jeg virkelig jeg ender med at sige efter vores bryllup. Jeg er næsten misundelig på forhånd

[SofieThielke 5]

Mit problem ligger også i, at S har en lille bitte familie, og jeg har en kæmpe familie, hvorved jeg har lidt svært ved at besutte, hvem der skal med og hvem der ikke skal med Selvfølgelig kommer hele S's familie med (de er vist 10 i alt), men jeg har svært ved at "vælge", hvis man kan sige det på den måde. Mine søskende og deres kærester skal med, mine forældre og bedsteforældre. Men så er der den del af familien, som jeg kun ser, når min familie holder fest (hvilket sjældent sker ) - og økonomien har jo også noget at sige.. Vi får ikke råd til at kunne invitere alle til spisningen om aftenen.. Jeg har det som om, at jeg burde invitere dem, fordi de er familie, men jeg ser dem så sjældent

[Tullen 23]

Vi inviterer hele mandens familie men på min side er det "kun" forældre og søskende, min fars 3 brødre, 1 af min mors søskende, 1 kusine som betyder noget særligt for mig og så hele min bonusfamilie (mors nye samlever) som er den familie vi ser mest til i løbet af året. Jeg har lidt valgt udfra hvem jeg syntes jeg vil mangle hvis ikke de var med... Men også baseret på hvem vi ser 1-2 gange om året eller oftere.

Venner og bekendte holder vi ude af det, fordi vi er flyttet til Jylland for nyligt så kender ikke så mange. Tænker vi måsker holder noget havefest-reception efterfølgende for naboerne på vores sidevej hvor vennerne måske også kunne inviteres med... Så er der også bedre tid til at snakke med de venner som så kommer på besøg fra Sjælland.

[SidselEK 1]

Vi bliver nok omkring 120 hvis alle kan komme. Vi har en meget stor vennekreds, og det betyder mere for mig at få dem med.

Min kommende mand har en kæmpe familie, og er en af de yngste der er, så han har været inviteret med til samtlige af hans fætre's bryllupper. Så han har rigtig svært ved at vælge nogle fra. Nogle af hans familie medlemmer har jeg ikke mødt og nogen kun 1 gang, men det er lidt svært for mig at sige de ikke må komme med, når han nu gerne vil ahve dem med.

Jeg kunne godt vælge nogle kusine og fætre fra, fra min familie, men det synes min kommende mand ikke vi skal når nu ikke han vælger nogle fra. Så vi skal altså holde en brag af en fest!

[momse 0]

Tusind tak for jeres svar. Jeg er også sikker på, at vi får en dejlig dag ligemeget hvad.

Måske er det heller ikke antallet af gæster, der nager mig. Jeg synes heller ikke, at nogle af dem, vi har på gæstelisten, er "pligtinvitationer".

Jeg tror måske mere, at mine tanker drejer sig om, at hvis det bliver et lille uformelt bryllup, så bliver der måske ikke danset brudevals fx, jeg får ikke den store hvide kjole osv. Altså de der bryllupstraditioner, som jeg egentlig ikke er sikker på, om jeg vil have eller ej, men som jeg er bange for, at jeg vil fortryde, at jeg ikke får, hvis jeg vælger det lille bryllup. (Så vil nogen måske sige, at man sagtens kan have en 'rigtig' brudekjole på til et lille bryllup, men jeg ville føle mig utilpas og over-dressed. Jeg har det bedst med, at kjolen afspejler festen ).

Puha jeg lyder vist lige så forvirret som jeg er Men som en af jer sagde, så drejer det sig jo om at finde ud af, hvad der er vigtigt for en, og så prøve at lade være med at sammenligne sig med andre (svært :P)

Altså, jeg har heller aldrig tænkt på, at jeg skulle have det store fine bryllup, 120 gæster osv. - det bliver det så heller ikke Det, som betyder noget for mig og som jeg altid har drømt om, er selve vielsen. Men jeg har fundet ud af, at det traditionelle bryllup med lækker mad, taler, brudevals, bryllupskage og alt det der betyder noget. For jeg skal jo kun giftes én gang. Men samtidig er der også et budget og et liv bagefter. Jeg vil IKKE optage gæld nogensinde pga. en fest. Så det, der måske gør vores lidt utraditionelt, er, at vi inviterer kun den ALLER nærmeste familie og resten bliver vores venner. Så vi bliver til 33 til fest om aftenen. Alle onklerne, tanterne og fastrene bliver "kun" invitereret til globryllup og reception. Til reception regner vi så med ca. 60, hvis de alle kommer. Ca. 60 personer en hel dag er for stort til os. Så vi glæder os til at kunne fejre vores dag med vores nærmeste familie og venner.

Vi havde længe talt om, at gøre det samme, med vielse, reception og lille fest. Så vil vi senere i anledning af vores fødselsdage fejre med større fest i mere afslappet stil. Selvom vi kun bliver 19 mennesker til bryllupsfesten, så løb budgettet op. Uanset hvor mange mennesker der er med, så er tøj, frisør, musik og fotograf den samme pris. Det var faktisk kun 20.000 kr. dyrere at tage hele dynen med, hvilket vi jo ikke kan holde fest for senere. Derfor overvejer vi, om det er den intime personlige fest eller det er den store mere upersonlige og med pligtindbydelser vi skal gå efter.

Tror I folk bliver skuffede over, at de kun inviteres til reception, så de vælger ikke at komme? Min mor tror ikke der kommer andet end dem der også er inviteret til om aftenen. Hvad regner I med at servere til reception? Min H2B mener der skal serveres lidt "fast føde" (han er ikke så vild med kager), hvor jeg regner med bryllupskage og småkager evt. suppleret med frugt.

[PrinsesseMarie 24]

Vi har valgt at holde bryllup i '14, og på bryllupsrejse i '15.. af to grunde, jeg er færdig med.min uddannelse til januar og synes at det er en dårlig ide, med ferie med det samme og for det andet pga. vores drømme omkring brylluppet..

Vi inviterer 73 til festen, receptionen er der ikke styr på endnu.. og vores budget ligger på, 100000-110000.. Vi har valgt leje et sted, hvor man selv skal sørge for alt, og det sparer vo en del ved.. og så eeeelsker jeg DIY.. Vi har så også valgt at få et femmandsband, fra omkring midnat, og det koster, men er i vores øjne det hele værd..

Nårh ja, og hvis i har nogle gode kontakter så er det nu i skal bruge dem, også hvis det er nogen som kender nogen.. min far er fx. bager/konditor og skal lave bryllupskagen, så der er også noget at spare..