Min brors bryllup i Vietnam

[Lafelina 3]

Hej piger

Jeg har i ugevis gået med et dilemma, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Min bror har for ca. 3 uger siden meddelt, at han skal giftes i Vietnam med en vietnameser, han har været sammen med effektivt i ca. 4-5 uger. De har nok skrevet sammen ialt et par måneder eller tre.

Han blev meget sur og smed røret på, da jeg ikke bare sagde "ja, jeg kommer", fordi jeg godt ville tænke over det.

Det koster mig ca. 14.000 kr., hvis jeg tager med. Brylluppet er d. 21. november.

Jeg har en mængde ting, jeg er bange for ved den tur:

Flyveturen - af og til falder et fly ned, og jeg vil ikke dø på den måde

Mellemlanding i Bangkok - ikke det mest trygge sted, hvis folk lægger narko i din taske

Køretur fra Ho Chi Minh til Can Tho - en tur på ca. 200 km. Rejsetid ialt på ca. 35 timer. Trafikken er sindssyg, så den frygter jeg.

Traffikken i byen - man kan i praksis ikke kommer over gaden, da ingen holder tilbage, og der gerne kører 10 knallerter ved siden af hinanden, i formationer, der aldrig stopper.

Sygdomme - der findes en del tropesygdomme, man ikke bliver vaccineret imod, de overføres med myg og flere af dem er dødelige.

Myg: Der findes ingenting jeg hader mere end myg - og der er mange dernede

Dårlig fod: I tre år har jeg ikke kunnet gå ture, fordi jeg har en kronisk betændelse, som jeg ikke har kunnet få behandling for - alt alternativt er prøvet, og det etablerede lægesystem vil skide mig et stykke. Så jeg kan ikke gå ret meget rundt.

Alt i alt er Vietnam ikke et sted jeg nogensinde ville sætte mine fødder, hvis jeg selv skulle vælge. Jeg har forsøgt at forklare min bror, at jeg ikke er vild med den tur, og at jeg synes det er sindsygt at presse mine forældre til at tage turen. De gør det, fordi de ikke kan sige nej. Ikke fordi de har lyst. Det samme sidder jeg nu i. Jeg har ikke lyst til at gøre ham ked af det, men jeg har allerede gjort så meget vold på mig selv over den her tur, fordi jeg gerne vil gøre ham glad, men der er så mange ting i den tur, der bare er mig imod. Men så er jeg vel en dårlig søster, hvis jeg ikke kommer?

Derudover er kommunikationen ikke-eksisterende mellem mig og min bror - siden jeg udtrykte modvilje, har han nægtet at snakke med mig. Jeg har forsøgt to gange mere, men han vil ikke snakke, og hvis jeg sms'er, svarer han ikke.

Jeg har det sådan lidt: Jeg vil gerne kunne have en relation til ham efterfølgende. Det ved jeg ikke, om han er lukket for, hvis jeg ikke kommer.

Men jeg ved ikke engang, om han synes jeg skal komme, når han nu er så sur, at han ikke vil snakke med mig. Jeg har spurgt, og får svaret:Kom hvis du har lyst! Øh... det handler ikke om, om jeg har lyst, for det har jeg ikke, men jeg vil ikke sætte enhver mulighed over styr for at få et forhold til ham. Vi har altid haft det svært med hinanden. Han har nærmest ingen empatisk sans og forstår ikke, hvor svært det er for mig at skulle tage af sted, men at jeg gerne vil gøre ham glad. Jeg er bare i tvivl om, om det betyder noget for ham, at jeg er der eller ej, da han i virkeligheden ikke har særlig meget kontakt til sine følelser, og slet ikke kan kommunikere dem.

Hvad ville I gøre?

Vi har en dårlig dynamik i familien - jeg bliver altid gjort til fjolset, der bare skal holde kæft. Sådan går det altid, når vi er samlet. Så der er stor risiko for, at der vil komme indtil flere af den slags situationer, og jeg skal bruge alle kræfter på ikke at flyve op under loftet - hvis jeg gør det, bliver jeg bare kaldt en hystade.

Jeg kan så vælge, at tage med for at gøre ham glad, og hvis han så får lyst til at mobbe mig, skal jeg finde mig i det, for ellers får jeg at vide, at jeg er en hystade. Eller jeg skal vende mig om og gå væk.

Det kan jo være, de vælger for en gangs skyld at lade mig være i fred. Og så har jeg været der og gjort min pligt. Det er det jeg synes, jeg bør gøre, men hold da op, hvor har jeg ikke lyst til at udsætte mig selv for alt det her... men så er vi tilbage ved "du har svigtet" og "du er en dårlig søster".

Nogen idéer?

Kh

[-Blomst- 60]

Øh jeg ville blive væk! Hvis min bror nogensinde valgte at ville giftes i Vietnam - ja så måtte han smide en flybillet på bordet eller undvære mit selskab.

Derudover så ville jeg overhovedet ikke tage til er bryllup der sker så hurtigt med et menneske fra er andet land (har han overhovedet mødt hans kommende kone?)

Ja sorry men jeg ville aldrig smide så mange penge på en flybillet grundet et ægteskab efter blot få måneder!!

[Ki Schou 215]

Jeg synes ikke, det er et spørgsmål om, at han lige har mødt hende - kender til flere forhold, der er opstået på ingen tid og som holder.

Der er nogle af dine argumenter, som aldrig ville være en hindring for mig - fx er jeg ikke bange for at flyve, eller mellemlande i Bangkok eller at skulle færdes i en heftig trafik udenlands.

Men jeg synes, at der er noget af det, du skriver, som får det til at stritte på mig.

Jeg kan som sådan godt forstå, at din bror nok bliver ked af, at du ikke deler hans begejstring, hvis han nu er forelsket op over begge ører. Men han burde kunne sætte sig ind i, at for det første er der et økonomisk issue, og når du så har dine andre forbehold, så burde han respektere dem og tage det alvorligt. Snakke med dig om dem og forsøge at overbevise dig om, at det ikke bliver noget problem, og at du får en fantastisk oplevelse som han rigtigt gerne vil dele med dig.

Synes det er meget dårlig stil, at han bare cutter dig af og siger enten eller, og det vidner jo lidt om jeres generelle forhold og som du beskriver.

Af den årsag ville jeg vælge ikke at tage afsted, jeg er ikke tilgænger af, at man skal gå så meget på kompromis med sig selv for at please andre mennesker - uanset om det er familie eller ej.

Kram herfra

[-Blomst- 60]

Jeg synes ikke, det er et spørgsmål om, at han lige har mødt hende - kender til flere forhold, der er opstået på ingen tid og som holder.

Helt sikkert, men jeg læser det som om de aldrig har mødt hinanden, og godt nok tror jeg på kærlighed ved første blik osv, men der er lidt for meget der skriger "nem billet til dk/post-ordre-bride" i min ører, til at det var noget jeg ville bruge 14000 kr på. Skulle de giftes i DK, var jeg klart taget med - men 14000 kr på et ægteskab mellem to der aldrig har mødt hinanden, ej vel?!?

[KBS 19]

Jeg synes ikke, det er et spørgsmål om, at han lige har mødt hende - kender til flere forhold, der er opstået på ingen tid og som holder.

Helt sikkert, men jeg læser det som om de aldrig har mødt hinanden, og godt nok tror jeg på kærlighed ved første blik osv, men der er lidt for meget der skriger "nem billet til dk/post-ordre-bride" i min ører, til at det var noget jeg ville bruge 14000 kr på. Skulle de giftes i DK, var jeg klart taget med - men 14000 kr på et ægteskab mellem to der aldrig har mødt hinanden, ej vel?!?

Jeg læser det som om de har skrevet sammen i et par måneder og har haft en rigtig forhold i 4-5 uger - og dermed også mødt hinanden.

Synes også det meget hurtigt de skal giftes, men den del skal jeg ikke blande mig i..

Når det så er sagt, ville jeg ikke tage afsted. Jeg har ikke nogle skrupler ved at rejse, flyve, nyt land osv, men jeg gad godt nok ikke bruge 14.000 kr på hans bryllup, når han opfører sig sådan. Hvis han tilbød at betale hele gildet, så ville jeg tage med og bærer over med min familie i anledningen.

Håber du finder en løsning. Bor din bror i Vietnam fast, eller hvordan forholder det sig?

[Lafelina 3]

Hej piger

tak for jeres input, har virkelig brug for at vende det, så jeg er glad for jeres input.

Lige for at svare på jeres spørgsmål - det var sådan, at han tog på ferie, og mødte hende vist sidst i ferien. Da var de ikke kærester. Så vidt jeg har forstået, blev de enige om via skype at han skulle derned igen, og så var han der 4 uger, og i den tid var de sammen, så han har mødt hende.

Jeg kan ikke afvise, at det kan holde, men jeg kender jo min bror og ved, at han ikke er nem, og at han kan have svært ved at styre sin vrede, og det kan få konsekvenser. Så har jeg ikke sagt for meget. Så jeg er faktisk meget bekymret for pigen.

Det lægger en dæmper på den glæde, det ville være, hvis jeg vidste, at hun kunne være tryg, og hvis de ligesom havde prøvet hinanden af et stykke tid, og vidste, at det var sagen. Men hun er gravid, så det er vist noget med en æressag, at så skal de giftes hurtigt.

Jeg har da også selv tænkt, at hun muligvis bare ønsker at komme til vesten - men det er stadig en høj pris hun betaler.

Så alt i alt har jeg svært ved at være glad på deres vegne, da jeg ser en del potentielle problemer, og så er det svært at fejre helhjertet.

Min mor mener, at min bror ville være glad, hvis jeg kom. Jeg ville bare ønske, han kunne få sig selv til at sige dét. Jeg kan mærke en trang til bare at gøre det, for så kan han i al fald aldrig bebrejde mig noget bagefter. Han har jo faktisk smidt den her i hovedet på mig: "jeg var jo med til dit bryllup" og det var så i maj i år. Ja, hvad kan jeg sige til dét - i hans hoved er der ingen forskel på bryllup i DK og bryllup næsten på den anden side af jorden, et sted, hvor man kan blive alvorligt syg. Men hvis jeg kommer, så får han sin vilje ved at køre en tavsheds-hetz, og det er heller ikke fedt.

Jeg kunne jo godt tænke mig, at han var empatisk, og sagde noget i retning af: Jeg forstår, at du er bange, og jeg accepterer, hvis du ikke kommer, men jeg ville blive glad, hvis du kom". Det ville være en befrielse. Men det har han simpelthen ikke i sig.

Jeg ender nok med at gøre vold på mig selv og bare gøre det, for at få fred. Men det vil betyde, at jeg faktisk ikke har det særligt godt før jeg, om alt går vel, lander sikkert i København igen...

Bum bum...

Tak igen for jeres input.

Kh

[diskobil 357]

Jeg er helt enig med Ki. Måden de har mødt hinanden på og at de vælger at gifte sig efter 2-3 måneder kan og skal man ikke blande sig i. Der er mange andre ting der gør sig gældende og det kan måske sammenlignes med at det for mange år siden i DK var et must at man giftede sig for at kunne få en lejlighed hvor vi her nok nærmere taler om opholdstilladelse, hvor der som bekendt stilles meget strenge krav. Nogle gange skal man prøve grænser af og ikke blot afvise noget fordi det er anderledes hvad enten det så er fly, transport m.v. men jeg forstår godt dine økonomiske betænkeligheder for 14.000 kr. er immervæk en sum penge og det kan man i mine øjne ikke byde folk at skulle diske op med for at deltage i et bryllup, hvad enten det så er i Vietnam eller i Danmark.

Nu kender vi ikke hendes familiære forhold men alternativet havde jo været at de blev gift juridisk uden de store dikkedarer og at man så holdt festen i Danmark eller i et andet land som var mere tilgængeligt for begge parters familie.

[CamillaMusen 22]

Hmm.. Når jeg læser dit indlæg, så synes jeg godt nok du har mange ting nævnt for hvorfor ikke du skal derned. Og hånden på hjertet, så er den eneste jeg kan følge, den med de 14.000 for det er mange penge at lige skulle finde frem med så kort varsel. Bakterier, og mellemlanding og hvad har vi ikke, ja det synes jeg personligt lyder som dårlige undskyldninger. Undskyld.

Jeg synes du skal prøve at gøre klar med dig selv hvad det i virkeligheden handler om?

Jeg synes også din bror opføre sig mærkeligt ved bare at cutte dig af på den måde. Det kommer man jo ikke langt med. Men prøv at få ham i tale, evt gennem jeres forældre, og så hør om han har mulighed for at hjælpe dig økonomisk, så du kan komme ned og dele denne store dag med ham!

[Lafelina 3]

Hej Camilla

Jo, men lige i vores familie accepteres økonomiske grunde ikke - ikke fordi vi er rige, men sådan er det bare. Og jeg har råd til det.

Men jeg synes jo ikke at mit helbred er ligegyldigt. Tropesygdomme er ikke for sjov - man kan dø af dem, og flere af dem kan man ikke vaccineres mod. Og jeg har haft en sygdom, der kunne ødelægge mine lunger, som kun 1 ud af 10.000 får ifølge statistikken (medicinen mod den sygdom afkalkede i stedet mine knogler betydeligt), så derfor tæller det med "det sker aldrig" eller "det sker kun for de andre" ikke for mig... Så det er primært utryghed, det handler om for mig.

Mvh