DenAnonymeBrud

Jeg er blevet gift MEN-

12 posts in this topic

Jeg fik ikke mit ønskede bryllup.. Jeg fik manden jeg elsker, men ikke festen.. Overhovedet...

Det blev på rådhuset.. Uden de store dikkedarer.. Vi var ikke særligt mange.. Da vi blev gift dagen før en snestorm, så folk turde ikke komme -af frygt for ikke at kunne komme hjem igen.. Kjolen blev bestilt over nettet.. Den var flot men for kort :(

Min mor og jeg blev uvenner en uge før.. Så hun kom til ''ceremonien'' men ikke til festen.. Det var nærmere en drukfest end et egentligt bryllup...

Så jeg har startet en hemmelig opsparing.. Jeg vil velsignes i kirken! Og have min kjole! Og min fest! Og mest af alt -min mor..

Dette er en lille reminder.. Det er fint at gå på kompromis.. Men det er bare SÅ ærgerligt at sidde og være ked af sin bryllupsdag :(

Men om ikke andet.. Manden og jeg har aldrig været lykkeligere :)

Vi har nu været gift i over et år og vi har det bare SÅ godt sammen.. <3

Så helt skidt har det jo ikke været :) :)

1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej hvor lyder det da bare til du har været så uheldig som næsten ikk burde kunne lade sig gøre.. :(

Så dejligt at det det hele faktisk betyder ALLERMEST lykkes.. At kærligheden .. Sammenhørigheden og tiden bagefter viser at det er det rigtige.. For tænk nu hvis det havde været omvendt.. ALT ved brylluppet var perfekt.. men at kærligheden ikke var der bagefter.. evt. skænderier over hvor meget man brugte på det bryllup.

Er bange for at rigtig mange.. og nok specielt os piger .. går så meget op i at få den perfekte kjole.. den perfekte vægt så vi ligner en drøm i kjolen.. de perfekte negle- hår- sko- taske.. Bordpynt- farver- Kirken- .. Manden skal være ulastelig klædt.. ja nogle er sågar bange for gæsterne ikke har det rigtige tøj på på DERES dag..

Men alt i alt drejer det sig jo i virkeligheden om kærligheden til hinanden.. 2 mennesker imellem..

Og har man det kan man faktisk klarer ALT.. :loveflag:

Edited by Fr.Thomsen
2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ja du har helt ret , kærligheden er jo grunden til at vi vil giftes , men nogle er jo frygtelige bridzillas , det værste jeg tror jeg har læst , var en brud der sendte gaven retur til gæsten fordi den ikke var dyr nok. Kan godt forstå du gerne vil have drømmefesten og du blev skuffet over drukfesten , jeg blev enormt skuffet til min 30 års fødselsdag og fandt virkelig ud af, at nu til mit kommende bryllup , er det samværet med den nærmeste familie og nærheden og hyggen mellem mig og min h2b , som der bliver værdierne jeg lægger vægt på

1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej :-)

Sikke da en bryllupsdag at mindes- men kærligheden mellem din mand og dig er som du selv skriver, jo det allervigtigste !!!

Og hvad skulle der være i vejen for at I fik en kirkelig velsignelse senere- så held og lykke med opsparingen, jeg håber du får dit drømmebryllup ud i fremtiden, manden har du jo fundet og når pengene er til det, så få arrangeret et brag af en bryllupsfest :-)

Det fortjener du !!!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg forstår dig fuldt ud! I ca to måneder efter mit bryllup var jeg så skuffet over det, at det overskyggede alt. Jeg hadede min kjole (jo den var fin, men slet ikke KJOLEN), jeg var faldet dagen før, så brudeskoene blev droppet til fordel for nogle reservesko, jeg kunne gå i og dermed blev kjolen også alt for lang. Og festen følte jeg slet ikke var det jeg havde gået og håbet på. Halvdelen var taget hjem inden kl. 23, de fleste overså fuldstændig vores slikbuffet og natmad. Vores musik og playlister blev taget fra højttalerne og en gæst satte sin egen musik til - vi er så ikke særlig glade for pop og havde bevidst fravalgt det, men havde i stedet 80'er musik og disko. Men gæsten mente altså at der skulle køre moderne pop. Maden blev 3 kvarter forsinket og de ringede mig op under vielsen!

Min mand sagde så at vi bare må holde et bryllup mere en anden gang, men det tror jeg nu ikke jeg har lyst til.

Jeg håber du får det du drømmer om i anden omgang :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Man skal huske at når dagen er omme, er det vigtigste i har hinanden......

Præcist. Uanset hvor stor og god en fest man har haft så er virkeligheden at dagen er omme inden man har set sig om og man syntes at det man har brugt oceaner at tid på at planlægge er overstået alt for hurtigt og så er det "dagligdag" igen. Det er ihvertfald den reaktion jeg har oplevet hos mange af dem jeg har spillet bryllupsfester for og talt med efterfølgende. Der er hovedsagen at man har hinanden. Oplever da også mange og er ude ved mange fester hvor de er gift i forvejen og nu bliver kirkeligt velsignet og holder en fest. Præcist som du lægger op til.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår dig fuldt ud! I ca to måneder efter mit bryllup var jeg så skuffet over det, at det overskyggede alt. Jeg hadede min kjole (jo den var fin, men slet ikke KJOLEN), jeg var faldet dagen før, så brudeskoene blev droppet til fordel for nogle reservesko, jeg kunne gå i og dermed blev kjolen også alt for lang. Og festen følte jeg slet ikke var det jeg havde gået og håbet på. Halvdelen var taget hjem inden kl. 23, de fleste overså fuldstændig vores slikbuffet og natmad. Vores musik og playlister blev taget fra højttalerne og en gæst satte sin egen musik til - vi er så ikke særlig glade for pop og havde bevidst fravalgt det, men havde i stedet 80'er musik og disko. Men gæsten mente altså at der skulle køre moderne pop. Maden blev 3 kvarter forsinket og de ringede mig op under vielsen!

Min mand sagde så at vi bare må holde et bryllup mere en anden gang, men det tror jeg nu ikke jeg har lyst til.

Jeg håber du får det du drømmer om i anden omgang :)

Hvor er det et eftertænksomt indlæg, du har her, super godt. Ikke godt, at brylluppet var en skuffelse, men din ærlighed rammer. Jeg kan kende det fra de utallige juleaftner, jeg har haft planlagt ned til mindste detalje, og jeg har fået slag. Nu er et bryllup self. ikke en jul, som gentages år efter år, så jeg tænker .. hmm, jeg har lært, at jo mere afslappet jeg tager tingene, jo hyggeligere bliver festerne, og jeg bliver ikke skuffet. Jeg vil gøre de ting, som jeg og H2B syntes er 'must do', men jeg vil tænke over dit indslag, så vores bryllup ikke bliver skruet op i mit hoved. Tak for det :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kære DenAnonymeBrud

Da jeg læste dit indlæg kom der en masse følelser frem i mig, både en glæde og en lykke over at du fik manden du elsker og at I aldrig har været lykkeligere (På trods af der ingen rigtig fest var og det med din mor), ønsker jer al mulig lykke fremover i jeres færden ud i fremtiden :).

Hvad der derimod smerter mit hjerte er at du blev uvenner med din mor lige op til din store dag, jeg kan uden at kende årsagen bag det sagtens sætte mig ind i hvordan du må have haft det, dog er jeg glad for hun i det mindste mødte op til selve ceremonien.

Da jeg blev gift for snart 4 år siden fik jeg helt klart mit drømme bryllup, men det at begge mine forældre valgte at blive væk både fra selve vielsen og festen, gjorde selvfølgelig at jeg blev/var rigtig ked af det mest fordi det havde betydet rigtig meget for mig, at mine forældre bare den ene dag kunne enes og bide deres ''stolthed'' i sig, og bare møde op og give deres datter en fantastisk dag (Kort fortalt så blev mine forældre skilt da jeg var 14 år og selve skilsmissen endte ikke godt, men de havde begge nye partnere på daværende tidspunkt), men de valgte istedet at opfører sig meget umodent; Hvis min far kom ville min mor ikke komme og omvendt, det eskalerede dog helt da jeg af omveje fik at vide fra familie af, at de begge havde taget den beslutning ikke at komme til mit bryllup, men de kunne ikke engang ringe til mig og sige det eller for den sags skyld give besked, hvilket gjorde mig rigtig vred og ja siden dengang har vores forhold ikke været ret godt og jeg har min tvivl på det nogensiden vil blive godt, hvilket desværre også går ud over deres børnebørn da de ikke har set deres mormor og morfar ret meget - Men bortset fra alt dette så støttede min storebror og lillesøster mig meget og gør det stadig; Min bror fulgte mig op ad kirkegulvet og min søster og bedsteveninde var brudepiger den nærmeste familie samt venner gjorde deres til at dagen blev perfekt og det vil jeg altid være dem evigt taknemlig for - Det har gjort at jeg har fået et endnu stærkere bånd med min familie og at mine forældre kører lidt deres eget liv med intriger og ping pong. - Nu har jeg ævlet ALT for meget

Jeg håber så inderligt, at dig og din mor for et godt forhold igen, og får mulighed for at tale ud sammen. Og at du får din drømme fest anden gang når nu det ikke kunne blive sådan dengang du blev gift - Det fortjener du virkelig

Kram herfra

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er så trist når dagen bare ikke bliver som man har forestillet sig.

Jeg prøver virkelig ikke at tænke så meget over selve dagen, mere over detaljer som borddækning osv. Forventer ikke taler, udover dem som jeg VED kommer.

Vi blev viet i hemmelighed på rådhuset i 2009, og da tog vi på lille cafe og spiste brunch bagefter, bare os to. Det var rigtig hyggeligt. Efter brunch ville min mand ud til nogle kammerater og spille noget fodbold de ofte mødes til og jeg kan huske at jeg sad tilbage med den der fornemmelse af: "var det dét"...?

Tog selv hjem fra byen i min fine nye (graviditets)kjole og slappede af alene på sofaen. Jeg ved ikke hvad jeg havde ventet, men havde ihvertfald nok troet at vi skulle fejre dagen i stilhed lidt mere end 2 timer på cafe ;)

Jeg kan sagtens forstå at nogen bliver skuffede, for mange går så meget op i mange detaljer og glæder sig helt vildt. Jeg tror måske ikke altid at omverdenen forstår hvor meget man glæder sig?

Har vidst ikke rigtig en pointe eller et godt råd til at komme videre.....

Men kan sende et kram :)

Edited by Aya84
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

ØV! Alle piger fortjener deres drømmebryllup.

Jeg planlagde og sparede op til vores i et år - Og valgte at sige at det kun var denne ene gang, så man ikke holdte helt tilbage med ens ønsker.

Jeg lovede min mand at jeg ville skrue mine forventninger ned, og at hvis der var noget på selve dagen der ikke gik efter "drejebogen" , Skulle vi bare nyde dagen, grine af det... Og jeg var helt igennem tilfreds - Fortryder dog lidt at jeg ikke fik de billeder jeg gerne ville have, Men dagen var fantastisk - Fordi jeg hele tiden havde været ærlig omkring hvad jeg ville og til sidst sat mine forventninger og detaljefiksering til side.

Jeg er ked af det på dine vegne - Men du nævner min kjole, min fest.. og lidt skuffet at det blev på rådhuset - Ingen kan tvinge dig?

Havde min mand sat rådhuset som et krav, var vi ikke blevet gift.

Du skulle ha afstemt dine ønsker - Nu kender jeg jer ikke, men det lyder bare som om det slet ikke var i din ånd.....

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer