Camlill

Hvem skal med?

35 posts in this topic

Puha... jeg sidder og bliver sådan lidt i tvivl om de mennesker vi inviterer.

Nu skal det siges at jeg på ingen måde vil undvære min familie til mit bryllup, da jeg ELSKER dem alle sammen på lige fod og selvom jeg stort set ikke ser min bror mere, så skal han sgu med alligevel, sammen med hans kone. Sådan er det bare!

Så sidder jeg med sådan en lidt.. hmm... fornemmelse. Jeg har ikke vildt mange venner/veninder og det har H2B så. Så da vi lavede en liste over dem vi gerne vil se, så endte vi alligevel på 50+ mennesker hvor mange af dem er folk som jeg har mødt en gang eller slet ikke. Det synes jeg er en underlig fornemmelse.

Ud over det så skal H2Bs veninde og mand med. Og jeg kan ikke snuppe dem. De er sådan nogle højrøvede folk og den slags kan jeg bare ikke klare. Men da det er H2Bs meget gode veninde, så føler jeg ikke jeg kan sige nej. Det skal lige siges at siden jeg lærte H2B at kende, har han set dem 2-3 gange og jeg har aldrig været inviteret hjem til dem.

Plus jeg har en veninde... vi var VILDT gode venner, lige da hun havde født hendes datter og jeg tog mig meget af hende (er fadder) og veninden da hun gik fra barnets far. Vi sås så tit at andre sagde at vi jo nærmest ikke kunne leve uden hinanden. Men siden jeg lærte H2B at kende, har hun trukket sig væk. Konfronterede hende med det og spurgte om det var fordi hun ikke kan lide ham, men det svor hun det ikke var. Men mit dilemma er så at jeg holder utrolig meget af hende endnu og når vi ses til tøsefester og sådan, så er det som om vi ikke har været adskilt. Men skal hun med til bryllup eller ej?!

Det er ikke sjovt med disse dilemmaer og heldigt for mig har jeg jo ret lang tid endnu til at se om vores forhold ændrer sig igen eller hvad der sker.

Par kunne jeg ikke finde på at skille. Hvis folk vi gerne vil se så er single når de får vores invitation, regner vi med at hvis de får en kæreste at de selv siger noget, men hvis det kun er en kæreste som de har haft i få måneder, så er de ikke inviteret. Det er i hvert fald min holdning. Nu må vi se om H2B er enig. Som sagt har vi jo god tid til at snakke om sådanne ting.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha... jeg sidder og bliver sådan lidt i tvivl om de mennesker vi inviterer.

Nu skal det siges at jeg på ingen måde vil undvære min familie til mit bryllup, da jeg ELSKER dem alle sammen på lige fod og selvom jeg stort set ikke ser min bror mere, så skal han sgu med alligevel, sammen med hans kone. Sådan er det bare!

Så sidder jeg med sådan en lidt.. hmm... fornemmelse. Jeg har ikke vildt mange venner/veninder og det har H2B så. Så da vi lavede en liste over dem vi gerne vil se, så endte vi alligevel på 50+ mennesker hvor mange af dem er folk som jeg har mødt en gang eller slet ikke. Det synes jeg er en underlig fornemmelse.

Ud over det så skal H2Bs veninde og mand med. Og jeg kan ikke snuppe dem. De er sådan nogle højrøvede folk og den slags kan jeg bare ikke klare. Men da det er H2Bs meget gode veninde, så føler jeg ikke jeg kan sige nej. Det skal lige siges at siden jeg lærte H2B at kende, har han set dem 2-3 gange og jeg har aldrig været inviteret hjem til dem.

Plus jeg har en veninde... vi var VILDT gode venner, lige da hun havde født hendes datter og jeg tog mig meget af hende (er fadder) og veninden da hun gik fra barnets far. Vi sås så tit at andre sagde at vi jo nærmest ikke kunne leve uden hinanden. Men siden jeg lærte H2B at kende, har hun trukket sig væk. Konfronterede hende med det og spurgte om det var fordi hun ikke kan lide ham, men det svor hun det ikke var. Men mit dilemma er så at jeg holder utrolig meget af hende endnu og når vi ses til tøsefester og sådan, så er det som om vi ikke har været adskilt. Men skal hun med til bryllup eller ej?!

Det er ikke sjovt med disse dilemmaer og heldigt for mig har jeg jo ret lang tid endnu til at se om vores forhold ændrer sig igen eller hvad der sker.

Par kunne jeg ikke finde på at skille. Hvis folk vi gerne vil se så er single når de får vores invitation, regner vi med at hvis de får en kæreste at de selv siger noget, men hvis det kun er en kæreste som de har haft i få måneder, så er de ikke inviteret. Det er i hvert fald min holdning. Nu må vi se om H2B er enig. Som sagt har vi jo god tid til at snakke om sådanne ting.

Det kan virkelig være noget rod med hvem skal med, og hvem skal ikke. Og endnu værre er det når ANDRE blander sig i hvem man skal invitere med. Kæresten og jeg har fået skrevet alt den familie ned, som vi mente skulle med, og jeg havde skrevet to veninder på, som jeg simpelthen ikke kan forstille mig et bryllup uden. Kæresten mangler så stadig at tage stilling til, om han også skal have et par venner med, det er der lige plads til. Så snakker jeg så med svigermor i telefonen, og hun nævner så et par, hvor jeg så siger : Dem har vi altså ikke lige tænkt på, de står ikke på vores liste. Hvor hun så begynder med 500 argumenter for hvorfor de skal med, og så kommer den værste :" Du har jo også mere familie end Nichlas har, så Nichlas har jo faktisk 6 pladser tilbage!! " Øøøøh, siden hvornår SKAL der død og pine være lige mange gæster fra hver side? Og jeg kan sgu da ikke gøre for jeg har mere familie, er da ikke min skyld at jeg stadig har både farmor/farfar og mormor, og at jeg har flere søskende. Er da ikke min skyld at svigermor fik kæresten med en gift mand i udlandet, og han derfor aldrig har haft den side af familien, osv osv osv osv. NØJ hvor blev jeg faktisk gal og irriteret. Vi har normalt et fint forhold, og jeg elsker min svigermor. Men lige der syntes jeg sgu ikke hun er fair.

Har selvfølgelig sagt til kæresten, at hvis han gerne vil have de to der med, jamen så skal de selvfølgelig med. Men det skal KUN være hvis HAN syntes det, vi skal ikke invitere dem for hans mors skyld, det er ikke hendes bryllup. Vil han hellere have venner med, jamen så er det sådan det er.

Puha det blev langt, men havde sådan brug for at lufte ud :lol:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg må også lige lukke damp ud. Er bare så møgskuffet, vred og lettet på samme tid.

Min mor drikker for meget og altid har gjort det. Kvartalsdranker og pt ædru. Som to vidt forskellige personer og jeg kan ikke snuppe hende i påvirket tilstand. Der har jeg set det gå op i drama og ballade alt for mange gange.

Faktisk er vi nu på version 3 af vores bryllupsplanlægning - alt sammen af hensyn til hvordan risikoen for kaos grundet hendes adfærd kan minimeres. Vi er endt med en slotsversion om søndagen af samme årsag.

Invitationen kom afsted efter et langt sejt træk med mig selv om samvittighed og pligtfølelse. Og ønsket om at verden kunne se anderledes ud hvis hun bare gad at gøre en indsats.

Jeg tog mig sammen til den svære samtale - indledte med at jeg ikke havde til hensigt at såre hende eller gøre hende vred.

Min mor ønsker ikke at være pålagt en restriktion om at ikke at drikke alkohol og kommer derfor ikke.

Så der er den. At kunne drikke er vigtigere end at deltage på dagen. Vi ser sjældent min mor og hendes mand da de bor i udlandet.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg må også lige lukke damp ud. Er bare så møgskuffet, vred og lettet på samme tid.

Min mor drikker for meget og altid har gjort det. Kvartalsdranker og pt ædru. Som to vidt forskellige personer og jeg kan ikke snuppe hende i påvirket tilstand. Der har jeg set det gå op i drama og ballade alt for mange gange.

Faktisk er vi nu på version 3 af vores bryllupsplanlægning - alt sammen af hensyn til hvordan risikoen for kaos grundet hendes adfærd kan minimeres. Vi er endt med en slotsversion om søndagen af samme årsag.

Invitationen kom afsted efter et langt sejt træk med mig selv om samvittighed og pligtfølelse. Og ønsket om at verden kunne se anderledes ud hvis hun bare gad at gøre en indsats.

Jeg tog mig sammen til den svære samtale - indledte med at jeg ikke havde til hensigt at såre hende eller gøre hende vred.

Min mor ønsker ikke at være pålagt en restriktion om at ikke at drikke alkohol og kommer derfor ikke.

Så der er den. At kunne drikke er vigtigere end at deltage på dagen. Vi ser sjældent min mor og hendes mand da de bor i udlandet.

:bearhug:

Av for den da, den gør monster ondt! Men husk nu på at det er en sygdom! Forbandet og forfærdelig! Man kan ikke servere alkohol til en fest og bede en alkoholiker holde sig fra det. Det er ligesom at sætte chips eller chokolade foran mig og bede mig om ikke at spise det (jeg er dybt sukkerafhængig og ved at bryde ud af det helvede). Måske er det en erkendelse af at hun ikke vil være i stand til ikke at drikke til en fest hvor der serveres alkohol? Jeg ved ikke hvor meget selverkendelse din mor har.

Det er virkelig trist at hun ikke kommer! Føler med dig! :bearhug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg må også lige lukke damp ud. Er bare så møgskuffet, vred og lettet på samme tid.

Min mor drikker for meget og altid har gjort det. Kvartalsdranker og pt ædru. Som to vidt forskellige personer og jeg kan ikke snuppe hende i påvirket tilstand. Der har jeg set det gå op i drama og ballade alt for mange gange.

Faktisk er vi nu på version 3 af vores bryllupsplanlægning - alt sammen af hensyn til hvordan risikoen for kaos grundet hendes adfærd kan minimeres. Vi er endt med en slotsversion om søndagen af samme årsag.

Invitationen kom afsted efter et langt sejt træk med mig selv om samvittighed og pligtfølelse. Og ønsket om at verden kunne se anderledes ud hvis hun bare gad at gøre en indsats.

Jeg tog mig sammen til den svære samtale - indledte med at jeg ikke havde til hensigt at såre hende eller gøre hende vred.

Min mor ønsker ikke at være pålagt en restriktion om at ikke at drikke alkohol og kommer derfor ikke.

Så der er den. At kunne drikke er vigtigere end at deltage på dagen. Vi ser sjældent min mor og hendes mand da de bor i udlandet.

AV for den da. Det er jeg vel nok ked af at læse. :hug: Det er jo sørgeligt at det skal være sådan. Men du ville nok også bare have husket hele dit bryllup forkert, hvis hun havde lavet drama og sådan på selve dagen.

Havde en veninde som til et bryllup fik for meget at drikke og var dum.. meget dum.. hun rejste sig op og holdt en tale, selvom hun ikke var på TM´s liste over indslag og fortalte at hun jo virkelig ikke kunne lide gommen og at hun var villig til at vædde med alle som ville at de ville være skilt inden for et år. :td: Det var meget meget trist og jeg trådte til (var der som serveringspige) og smed hende faktisk hjem i seng. Nu kendte jeg ikke bruden vildt godt, men hun takkede mig dagen efter med en buket blomster og en god vin fordi jeg havde taget mig af det. Og jeg har hende på min FB og var glad da jeg så at de faktisk har haft 10 års bryllupsdag.

Men den slags kan huskes selvom man prøver at filtre det dårlige fra.

Så med alt det vil jeg faktisk bare sige at jeg håber uanset hvad at du får en fantastisk dejlig dag og nyder den. :iloveyou:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg må også lige lukke damp ud. Er bare så møgskuffet, vred og lettet på samme tid.

Min mor drikker for meget og altid har gjort det. Kvartalsdranker og pt ædru. Som to vidt forskellige personer og jeg kan ikke snuppe hende i påvirket tilstand. Der har jeg set det gå op i drama og ballade alt for mange gange.

Faktisk er vi nu på version 3 af vores bryllupsplanlægning - alt sammen af hensyn til hvordan risikoen for kaos grundet hendes adfærd kan minimeres. Vi er endt med en slotsversion om søndagen af samme årsag.

Invitationen kom afsted efter et langt sejt træk med mig selv om samvittighed og pligtfølelse. Og ønsket om at verden kunne se anderledes ud hvis hun bare gad at gøre en indsats.

Jeg tog mig sammen til den svære samtale - indledte med at jeg ikke havde til hensigt at såre hende eller gøre hende vred.

Min mor ønsker ikke at være pålagt en restriktion om at ikke at drikke alkohol og kommer derfor ikke.

Så der er den. At kunne drikke er vigtigere end at deltage på dagen. Vi ser sjældent min mor og hendes mand da de bor i udlandet.

Åh det gør mig dælme ondt at læse , det er fandeme ikke fair. Havde du været tættere på, havde du fået et kæmpe kram. :bearhug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg skal ikke have min far med til brylluppet, han har overtrådt alle grænser for hvordan man kan behandle sin børn og derfor har jeg ikke talt med ham siden jeg var 18 og så længe han ikke kan tage ansvar for egne handlinger så er det sådan det må være, far eller ej....

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg må også lige lukke damp ud. Er bare så møgskuffet, vred og lettet på samme tid.

Min mor drikker for meget og altid har gjort det. Kvartalsdranker og pt ædru. Som to vidt forskellige personer og jeg kan ikke snuppe hende i påvirket tilstand. Der har jeg set det gå op i drama og ballade alt for mange gange.

Faktisk er vi nu på version 3 af vores bryllupsplanlægning - alt sammen af hensyn til hvordan risikoen for kaos grundet hendes adfærd kan minimeres. Vi er endt med en slotsversion om søndagen af samme årsag.

Invitationen kom afsted efter et langt sejt træk med mig selv om samvittighed og pligtfølelse. Og ønsket om at verden kunne se anderledes ud hvis hun bare gad at gøre en indsats.

Jeg tog mig sammen til den svære samtale - indledte med at jeg ikke havde til hensigt at såre hende eller gøre hende vred.

Min mor ønsker ikke at være pålagt en restriktion om at ikke at drikke alkohol og kommer derfor ikke.

Så der er den. At kunne drikke er vigtigere end at deltage på dagen. Vi ser sjældent min mor og hendes mand da de bor i udlandet.

Åh det gør mig ondt at høre. Har desværre ingen bevingede ord, så du må nøjes med et KÆMPE kram herfra.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for tankerne. Det er pokkers så besværligt det hele pludselig kan blive. Jeg ved godt at det er en sygdom og at man ikke nødvendigvis kan styre det selv. Men man kan have selvindsigt nok til at søge hjælp. Hun ønsker ikke "restriktioner på sig" og meldte klart afbud.

Jeg orker bare ikke at bruge flere kræfter på at bekymre mig for om det går galt for hende på dagen. Nu er det afklaret. De tager ikke med og det er måske så det bedste. Jeg vil ikke have at vores børn, øvrige familie og venner ser hende optræde og slet ikke på vores bryllupsdag.

Trist at situationen er sådan, men nu ser jeg fremad og vil gerne begynde at glæde mig til det hele uden at have ondt i maven af bekymringer.

Kram

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi har indbudt nogle af pligt.... fordi jeg ikke gider ufred i familien.

Jeg synes det er svært at plukke mellem fætre/kusiner fra samme gren... f.eks. invitere min mosters, men ikke min morbrors børn.... og det på trods at vi aldrig har været inviteret til noget hos dem.

Jeg har så valgt alle fætre/kusiner fra min fars side fra, selvom der var enkelte der jeg rigtig gerne ville have med...

Ved godt det er lidt tøset, men ønsker ikke at gøre min morbror ked af det :-) Men det er så også her at grænsen går, hvis de begynder at ville have deres små børn med (Derfor min tråd om man kan sige nej til babyer)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer