Hjælp hvad gør jeg med venindes nye kæreste

[tajamus 3]

Jeg har en veninde som jeg har kendt i 14 år, jeg har stået fadder til hendes børn og var brudepige sammen med hendes børn til hendes bryllup. Men jeg har ikke valgt hende som brudepige, da skæbnen ville at jeg mistede min bror sidste år, og derfor har følt et stort behov for at knytte hans familie til mig, og har derfor valgt min svigerinde og niece til at være brudepiger sammen med min datter. Hun stod heller ikke fadder til min datter da hun blev døbt, da der er tradition både i min H2B familie og min for at det er familiemedlemmer der gør det, og den tradition valgte vi at følge. Begge dele har jeg talt med hende om, og hun har haft stor forståelse for begge dele.

Så sker det at hun har fundet en ny kæreste (hun er blevet skilt) og er flyttet sammen med ham, og vi ville selvfølgelig gerne se denne nye gut, så vi indviterer dem hjem og spise, og åhh nej.

Han har sin 6 årige søn på weekend som selvfølgelig er med, og alligevel er han halvfuld da han kommer. Han når at tørlægge os for øl, tiltrods for rødvin til maden. Han bruger omkring et kvarter under spisningen på at underholde med hvor rådne folk der vælger ægteskab er oveni deres hoveder(han ved vi skal giftes til sommer) han har meget klare holdninger og fordomme om pædagoger, hvilket jeg er, og lægger bestemt ikke skjul på det. Han er ved at lave skorstensbrand hos os (vores skorstens var lidt tilstoppet hvilket gav lidt røg i garagen) selvom min H2B gentagne gange bad ham lade vores brændefyr være osv osv

Og det her er kun et lille udpluk af oplevelser denne ene aften.

Jeg er dybt bekymret for det valg min veninde har taget af en kæreste, jeg har fisket lidt hos hende, og det er åbenbart en hel normal opførsel hos ham, ligesom indtaget af alkohol er normalt for ham, men hun er dybt forelsket så det valg kan og skal jeg jo nok ikke gøre noget ved.

Men jeg ønsker virkelig ikke sådan en type til mit bryllup, tænk hvis han får lavet en masse ballade, det kan jo ødelægge vores dag fuldstændig.

De vil have boet sammen et års tid når vi når brylluppet, så syntes også det er lidt svært at sende hende en invitation som ikke gælder ham. Syntes det her er rigtig rigtig svært

[Rose90 99]

Uhh det kan jeg da godt forstå - han lyder da vildt ubehagelig!! Øv øv øv...

Men nej du kan ikke vælge ikke at invitere ham, uden at bede din veninde om at vælge i mellem jer. Prøv at forestille dig den anden vej rundt - kunne du acceptere at din samboende partner ikke blev inviteret af din gode veninde? Det går bare ikke.

Men som en god veninde kan du vel tale med hende og høre hvad hun har gang i? Du kan jo godt sige at det støder dig at han kan finde på at kritiisere både bryllup og pædagoer overfor jer. Du kan jo bare sige at du er bekymret for hende (det er du vel). Når du så stadig inviterer ham, så viser du at du accepterer hendes beslutning.

Jeg ville nok sørge for at lære ham at kende - hvis han kan lide jer er der langt større chance for at han ikke laver ulykker til jeres bryllup og du får en mulighed for at komme til at stole mere på ham (forhåbentlig). Derudover ville jeg få nogle fortroelige til at "tage ansvar" for ham på dagen. Så hvis der skulle ske en episode, så er det dem der sørger for det, sådan at det ikke er noget I skal rode med.

Men altså meget kan ske på et halvt år.. Kan være hun kommer til fornuft - han når nok ikke at ændre sig på så kort tid. Skulle situationen blusse mere op og han blev mere ubehagelig, så kan det jo godt ske at I er nødt til at udelukke ham - men det er med stor risiko for at veninden også bliver væk..

[badefeen 32]

Av for den!!

Det er dælme en svær situation.. jeg ved hvor svært jeg ville have det med at invitere fx en som sviner mit fag til..

Jeg har en veninde som jeg elsker højt, men som ud over selv at larme helt vildt når hun bliver fuld - har ret stor udskiftning i partnere..

Der har vi valgt at vi inviterer hende med partner.. og så løser det sig jo nok inden den dag..

Samtidig sørger vi for at placere hende sammen med mennesker der BÅDE er meget rummelige, men også kan hitte ud af at sige "luk nu r... Marie".. hvis hun bliver lidt for "sjov"..

Jeg tænker også det allervigtigste i den fortælling du kommer med, er det faktum at du faktisk er bekymret for hende... det ville jeg være.. Og det synes jeg godt du kan sige til hende, måske synes jeg faktisk det er din pligt at sige det som veninde - men også at du er nødt til at invitere ham.. for ellers mister du din veninde og hun mister sit netværk og den støtte hun har brug for hvis hun er ved at rode sig ud hvor hun ikke kan bunde... hvis hun føler hun bliver isoleret pga. ham.. jamen så ende hun med at stå en dag og ikke kunne forlade ham, fordi hun ikke har noget netværk længere pga. ham klaphatten..

Uha det er en svær situation at se folk man elsker gå ned af en sådan rute..

Det andet som er med folk som er alkoholikere, det er at omgivelserne hurtigt indretter sig efter det. Det bliver normen og derfor bliver de ikke forstyrret i det. Hvis i har mulighed for at ses med dem begge nogle gange her i foråret, så kan det være i får lejlighed til at sige højt at i ikke synes det er i orden at være så fuld.. på en pæn måde vel at mærke..

Det kan være den forstyrrelse som han har brug for/din veninde har brug for :-)

Any way.. så er essensen nok at jeg ikke er i stand til at rådgive særligt godt, men virkelig har lyst til at give dig og især din veninde en ordentlig krammer

[tajamus 3]

Det er præcist den anden vej rundt jeg har tænkt, og nej jeg ville ikke selv dukke op hvis jeg blev inviteret og min H2B ikke blev. Men samtidig tænker jeg også og både min H2B og jeg vælger også at opføre os ordentligt, hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg har talt med hende om min bekymring for hende, men har ikke nævnt bryllup for hende. Da jeg spurgte ind til hans ageren, sagde faktisk at jeg oplevede ham lidt provokerende, grinede hun og sagde sådan er han, da jeg spurgte om det ikke kunne blive hende for meget, svarede hun jo, men det hjælper ikke noget at jeg siger noget, så det har jeg opgivet, og griner igen. Han eget udtryk om sig selv den aften var, enten hader folk mig eller også elsker de mig. Så det virker ikke rigtig som om jeg kunne appelere til en anderledes opførsel denne dag. Og kan godt sidde lidt med en følelse af at jeg skal til at tage en masse foranstaltninger for ikke at få ødelagt min dag, fordi en for mig fremmed mand åbenbart lidt bevidst vælger en jeg er som jeg er, og er du anderledes fortæller jeg hvad jeg mener om dig mentalitet. Og jeg ved godt det er min venindes valg af kærlighed, og jeg skal gerne tage dybe indåndinger og ingenting gøre og sige alle andre dage, og hvad han mener om ægteskab, pædagoger og alt muligt andet er hans valg, hvor meget alkohol han vil drikke er hans hovedpine, men det er jo også mit bryllup/ valg af kærlighed, og står lidt med en følelse af at skulle vælge om min egen eller hendes er vigtigst

[Rose90 99]

...

Det andet som er med folk som er alkoholikere, det er at omgivelserne hurtigt indretter sig efter det. Det bliver normen og derfor bliver de ikke forstyrret i det. Hvis i har mulighed for at ses med dem begge nogle gange her i foråret, så kan det være i får lejlighed til at sige højt at i ikke synes det er i orden at være så fuld.. på en pæn måde vel at mærke..

Det kan være den forstyrrelse som han har brug for/din veninde har brug for :-)

...

Tror ikke det er godt at sige det højt til ham, at de ikke kan lide hans druk. Veninde til veninde kan hun, men det andet får de ikke noget ud af.. Han ved det jo helt sikkert godt og han ændrer ikke på sit misbrug bare fordi nogle tilfældige mennesker siger de ikke bryder sig om det. Tværtimod tror jeg bare han vil synes mindre om dem -> større mulighed for ballede til bryllup...

Stemmer stadig for at lære ham at kende, måske er han faktisk god nok når man lige bruger lidt tid på at være rar overfor ham. Stryge ham med hårdene - hvis de ligefrem kan blive venner kan de måske nå til et sted, hvor de kan være "humoristiske" ligesom ham

Edited February 21, 2014 by Rose90

[Cricht 50]

Hold da op, den er godt nok ikke nem! En stor krammer til dig, for det er da godt nok ikke den slags hovedpiner man har behov for i planlægningen af sit bryllup..

Hvordan er jeres gæsteliste ellers skruet sammen? Har i andre venner/veninder/kusiner/fætre eller lignende som bliver inviteret uden partnere (enten fordi partneren er for "ny", I ikke kender vedkommende eller lignende)?

Jeg tænker at så kunne I måske slippe afsted med kun at invitere hende, hvis undskyldningen kunne være at I holder et mindre intimt bryllup hvor det kun er de tætteste der bliver inviteret, og det vil altså sige den ven/veninde du eller din H2B har, men at det altså udelukker alle partnere som fx ikke er gift.. Eller noget i den stil..

Jeg har desværre ikke andre gode råd tror jeg, men jeg håber virkelig at du finder en løsning som du er glad ved, for det vil godt nok heller ikke være fair hvis du skal sidde på din bryllupsdag og konstant være nervøs for om ham gutten nu vil skabe en scene

[Rose90 99]

Det er præcist den anden vej rundt jeg har tænkt, og nej jeg ville ikke selv dukke op hvis jeg blev inviteret og min H2B ikke blev. Men samtidig tænker jeg også og både min H2B og jeg vælger også at opføre os ordentligt, hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg har talt med hende om min bekymring for hende, men har ikke nævnt bryllup for hende. Da jeg spurgte ind til hans ageren, sagde faktisk at jeg oplevede ham lidt provokerende, grinede hun og sagde sådan er han, da jeg spurgte om det ikke kunne blive hende for meget, svarede hun jo, men det hjælper ikke noget at jeg siger noget, så det har jeg opgivet, og griner igen. Han eget udtryk om sig selv den aften var, enten hader folk mig eller også elsker de mig. Så det virker ikke rigtig som om jeg kunne appelere til en anderledes opførsel denne dag. Og kan godt sidde lidt med en følelse af at jeg skal til at tage en masse foranstaltninger for ikke at få ødelagt min dag, fordi en for mig fremmed mand åbenbart lidt bevidst vælger en jeg er som jeg er, og er du anderledes fortæller jeg hvad jeg mener om dig mentalitet. Og jeg ved godt det er min venindes valg af kærlighed, og jeg skal gerne tage dybe indåndinger og ingenting gøre og sige alle andre dage, og hvad han mener om ægteskab, pædagoger og alt muligt andet er hans valg, hvor meget alkohol han vil drikke er hans hovedpine, men det er jo også mit bryllup/ valg af kærlighed, og står lidt med en følelse af at skulle vælge om min egen eller hendes er vigtigst

Kan godt følge dig - men du har jo din kærlighed lige meget hvad Ja det er træls at I skal tage ekstra forholdregler med ham, men det skal man jo altid på den ene eller anden måde. Bare sørg for at han ikke bliver jeres ansvar på dagen. Der skal være nogen som kan føre ham ud, hvis han bliver et problem. Evt. en som i sådan en situation kunne gå til din veninde og spørge om det ikke var på tide at hun fik ham hjem i seng eller hvad ved jeg...

Giv det tid og prøv at lære ham at kende - kan være han var nervøs og gav den lidt ekstra. Som skrevet overfor - bliver I venner kan I måske bruge samme tone overfor ham, og med en blink i øjet bede ham om at holde KÆFT når han plaprer dumt. Tror virkelig ikke han laver ballade hvis han kan lide jer - noget godt er der jo i ham siden din veninde er så glad for ham

Ift. hans negative kommentarers påvirkning af selvskabet, så sæt ham så langt væk som muligt fra jer og set ham med nogen, som kan tage det. Præcis som badefeen skriver - rummelige humoristiske mennesker

Edited February 21, 2014 by Rose90

[tajamus 3]

Cricht desværre kan vi ikke rigtig bruge den, da der er inviteret 60 mennesker og vi har ikke rigtig andre i famile og vennekreds som står i lign. situation, de er alle enten gift eller single

[diskobil 357]

Den der er rigtig svær. Overskriften tilsagde umiddelbart at det handlede om ny kæreste som man ikke kendte og et spørgsmål om hvorvidt han skulle med eller ej. Det her er meget værre og jeg forstår godt din bekymring. Jeg har selv oplevet en enkelt bryllupsfest hvor der var slagsmål, som kom sig af "udefrakommende påhæng "og selvom det var én som brudeparret ikke rigtig kendte har det bestemt ikke været sjovt for dem. Et er at han opfører sig som han gør. Værre er at han gør det når han har sin 6 årige søn med. Det vidner lidt som en person der ikke rigtig har nogen situationsfornemmelse og/eller som det bliver sagt har et alkolproblem.

Jeg ser det sådan at I nok er nødt til at invitere ham med og så sætte jeres lidt til at der er så lang tid til. Der kan ske meget. Særligt når det som her er et nyt forhold, hvad 1/2 år må siges at være. De kan nå at gå fra hinanden men hun kan måske nå at sætte sig præg på ham og stille nogle krav til ham i form af hans opførsel. Holder forholdet stadigvæk så bør I "mandsopdække" ham. Dvs. placere ham et sted hvor han gør mindst mulig skade og samtidig blandt nogle folk som kan sætte ham på plads hvis det bliver nødvendigt. Derudover bør han placeres sammen med veninden for selvom hun nok er dybt forelsket i ham så er det næppe heller sådan at hun følger ham i alt hvad han gør og ikke kan sige fra når det er sat i forhold til en bryllupsfest for en mangeårig god veninde hvor der ønskes en god stemning uden ballade eller andre former for optøjer.

[AnetteG 8]

Jeg er enig med fotofriberg.dk. hvis denne person er inviteret til brylluppet og i ved at der er stor risiko for at han har en træls opførsel, så bliver i trukket ind i den hvirvelvind som er en del af hans (mulige) sygdom. Det pres og den usikkerhed skal i ikke byde jer selv. Hvis i hele tiden sidder og skeler over til venindens kæreste under brylluppet, slapper i jo slet ikke af til at kunne nyde jeres dag. Jeg synes godt i må være selviske i denne situation.

Hvis det var mig, ville jeg gøre mig hård og ikke invitere ham, men samtidig forklare veninden årsagen hertil. I har kendt hinanden i så mange år, så mon ikke hun forstår?

[gybbelgobbel 180]

Hvis det nu var den anden vej rundt, og du var kæreste med en fyr som ham, som en af dine tætte veninder fandt ubehagelig, uhøflig, fordrukken og grænseoverskridende, hvad ville du så ønske den veninde gjorde? Ville du foretrække at hun lod dig og ham være og trak sig længere og længere væk for at sende et signal? At hun ignorerede sine egne følelser omkring manden og lod som ingenting? At hun tog en snak med dig om hvad der foregår i dit liv lige nu, og spurgte ind til hvad det er du synes er så fantastisk ved denne mand og fortæller at hun er bekymret for dig?

Når en kvinde, som før har været velfungerende (og det læser jeg at hun har?) pludseligt vælger en mand som I oplever som du beskriver, er der noget galt. Enten leger hun den gode samaritaner der inderligt tror at hvis han bare oplever ægte kærlighed så bliver han den søde og rare mand (han sikkert sagtens kan være) hele tiden. Eller noget andet. Måske er hun blevet fanget i det og frygter at hun ved at forlade ham vil forværre situationen for ham og for drengen. Der er en grund til at hun har valgt som hun har!

Var det min veninde ville jeg se det som et råb om hjælp. Jeg ville tage snakken, gå hende på klingen. Og hvis hun så stadig griner det væk, jamen så må det være sådan. Så er hun ikke klar til at indse noget er galt.

Og så ville jeg invitere dem på middag - hos jer - igen og holde huset og måltidet frit for alkohol og simpelthen sige, at I synes det gik for meget op i druk sidst og derfor har I valgt at servere vand i stedet. For nej, det kan godt være at det ikke hjælper på hans opførsel, men det hjælper sgu heller ikke på situation at stryge ham med hårene og lade som alt er helt perfekt, det er symptombehandling. Det er ligesom at give den skrigende unge i supermarkedet den forbandede slikpind for at få det til at stoppe med at skrige lige nu - men det gør det jo bare igen næste gang det er med i supermarkedet. Og hvis han så skaber sig over det, eller er ubehagelig igen, så ville jeg - modsat flere her i tråden - faktisk gøre klart for min veninde at med den opførsel han har, så er han ikke velkommen til jeres bryllup, da han jo alligevel synes ægteskab er til grin. Det er ikke en holdning I ønsker til jeres bryllup, det er ikke en opførsel I vil tolerere til jeres bryllup. Du skal jo selvfølgelig stadig gøre klart for din veninde at hun er mere end velkommen, at du holder meget af hende, men at du ikke vil risikere at få ødelagt din dag pga. en mands sygdom/misbrug - en mand som du faktisk ikke kender særligt godt og som absolut ikke har gjort noget for at være i kridthuset hos jer.

Jeg ved godt at jeg er ret hård. Men jeg er vokset op med både alkoholisme og narkotikamisbrug meget tæt inde på livet helt fra barnsben, og jeg har meget lidt tolerance over for det. Hvad min ekskærestes far også fik at føle adskillige gange, for hold nu kæft hvor har jeg skændtes meget med den mand når han var fuld og opførte sig som en idiot. Og han elskede mig for det (og gør stadig), han synes jeg var dybt åndssvag i situationen, men det gjorde bare også at han fik respekt for mig og mine holdninger. At han vidste han ikke skulle dukke op hjemme ved os når han var alt for fuld.

[Rose90 99]

Selvfølgelig skal de da ikke tilskynde hans druk - jeg mener nu bare at det kun er fair at give manden en chance. De har set ham én gang - lær ham at kende. Jeg kender også til alkoholmisbrug og det er selvfølgelig trist som bare pokker, at de ikke kan lade være, men det er et job for de nærmeste at reperere på det - ikke fremmede, det tror jeg slet ikke på vil hjælpe noget som helst (hvis jeg tænker på dem jeg har kendt).

Edited February 21, 2014 by Rose90

[tajamus 3]

Jeg er også selv vokset op med en alkoholisk stedfar som kom ind i mit liv da jeg var 12 år og blev der i 19 år før min mor fik nok, hvilket måske også er årsagen til at jeg reagerer så stærkt på ham, for det han viste mig denne aften var det udtrykte billed af min kære stedfar, jo mere de får at drikke, jo mere modbydelige bliver de, og jo morsommere tror de at de er, og humoren består af at nedgøre andre. Og en ung teenage pige som jeg har været er et nemt og sårbart offer. Og min erfaring er at ikke engang de nærmeste (i dette tilfælde min veninde) kan stoppe dem, når rumlen kører, ingen har ihvertfald kunnet stoppet min stedfar. Min veninde er jordens sødeste menneske, men hun er bare ikke i stand til at være alene, så jeg har været vidne til mange "uheldige" forhold indtil hun fandt ham hun blev gift med. Jeg har kun oplevet hun selv har forladt et forhold, og det var da han tævede hende, ellers bliver hun til de har stoppet forholdet. Hun fungerer ellers på alle områder af sit liv, men luge når det kommer til en kæreste, så er det bare vigtigere for hende at hun har en, end hvem det er, ved godt jeg lyder lidt hård i den vurdering, men hun blivet altså forelsket bare hun bliver vist opmærksomhed. Vi har talt om det før, og hun siger det også selv, når jeg nogle gange har undret mig over at hun ikke har været udpræget ked af det, når et forhold er stoppet. Men så længe hun er i forholdet, så kan hun undskylde næsten alt

[Rose90 99]

Årh nej hvor er det synd for hende Men det kan man meget godt forestille sig. Synes også det er hende du skal tale med, men kan godt se det er op af bakke når du allerede har gjort det flere gange.. På den anden side, når hun har indsigt omkring at hun gør som hun gør, burde det jo også være nemmere at nå ind til hende..

[gybbelgobbel 180]

Jeg er også selv vokset op med en alkoholisk stedfar som kom ind i mit liv da jeg var 12 år og blev der i 19 år før min mor fik nok, hvilket måske også er årsagen til at jeg reagerer så stærkt på ham, for det han viste mig denne aften var det udtrykte billed af min kære stedfar, jo mere de får at drikke, jo mere modbydelige bliver de, og jo morsommere tror de at de er, og humoren består af at nedgøre andre. Og en ung teenage pige som jeg har været er et nemt og sårbart offer. Og min erfaring er at ikke engang de nærmeste (i dette tilfælde min veninde) kan stoppe dem, når rumlen kører, ingen har ihvertfald kunnet stoppet min stedfar. Min veninde er jordens sødeste menneske, men hun er bare ikke i stand til at være alene, så jeg har været vidne til mange "uheldige" forhold indtil hun fandt ham hun blev gift med. Jeg har kun oplevet hun selv har forladt et forhold, og det var da han tævede hende, ellers bliver hun til de har stoppet forholdet. Hun fungerer ellers på alle områder af sit liv, men luge når det kommer til en kæreste, så er det bare vigtigere for hende at hun har en, end hvem det er, ved godt jeg lyder lidt hård i den vurdering, men hun blivet altså forelsket bare hun bliver vist opmærksomhed. Vi har talt om det før, og hun siger det også selv, når jeg nogle gange har undret mig over at hun ikke har været udpræget ked af det, når et forhold er stoppet. Men så længe hun er i forholdet, så kan hun undskylde næsten alt

Det er meget simpelt: Han skal ikke med! Og sådan som du beskriver din veninde her, så tror jeg faktisk sagtens hun vil kunne forstå det. Men jeg synes du skal have en meget lang og alvorlig snak med din veninde om ham her. Og om hvad hun byder sig selv ved at være så ukritisk.

[EmilieM 2]

Helt enig med Gybbelgobbel.. hvis det var mig ville jeg ikke invitere ham med. Jeg ville tage en snak med veninden om at hendes kærestes opførsel gjorde mig ked af det og at jeg ikke ville ønske en sådan opførsel til brylluppet.

Jeg ville gøre min bekymring for hende meget klart..

I nogle situationer må man være lidt hård og sige: jeg har ikke brug for den her bekymring, og JEG kan vælge den fra ved at vælge ham fra.

[snuske 48]

Hvis du vælger at invitere ham med, så syntes jeg du skal gøre det klart for din veninde at du ikke vil tolerere den opførsel fra ham. Gør det også klart at skulle det ske, så kører der en taxa med det samme. Begynder han på noget så skal han eskorteres væk. Det kan godt være din veninde vælger at blive væk, det er så hendes valg.

Jeg ved godt det er en sygdom, kender flere der kigger meget dybt i flasken, men derfor behøver man ikke finde i det...for der er jeres fest.

[Honore2B 23]

Der er ikke nogen der kan sige det bedre, end Gybbelgobbel har gjort - dyb respekt for det. Gybbelgobbel du har virkelig ordene i din magt, og du "forvalter" den magt på smukkeste og værdigste vis.

[diskobil 357]

Jeg ville nok have ham i baghånden som en outsider. Forstået på den måde at hvis man kan se han forbedrer sig i kraft af forholdet med veninden så bør man måske revurdere situationen senere (der kommer altid et eller flere afbud).

[Fr.Thomsen 25]

Jeg ville ikke være i tvivl, Han skal IKKE med.

Og med din opvækst skal du IKKE sidde hele dagen og vente på han skejer ud, for det vil du med garanti gøre hvis han er med, og jeg ville ikke som nogle foreslår tage ham med og så pålægge nogle af gæsterne ansvaret for at holde ham i kort snor, syntes at alle gæster har krav på en god fest, selvfølgelig , hvis man fortæller "de gæster" som får den utaknemlige opgave at være babysitter og de er indforstået med det, kan det gå, men ellers ikke.

Det kan godt være du føler at veninden skal med, og det forstår jeg udmærket men jeg ville måle det op, er det vigtigst for dig at hun er med eller er det vigtigst du får en super god dag .

Ville det være det værd, hvis det eneste folk husker fra festen er at der var ballade med den ene gæst.

For lige meget hvad så ville det sætte sit præg. også selvom han får chancen og evt. ender med at blive sat i en taxa , så vil det være det der huskes.

og vil lægge en kedelig stemning resten af festen.

Har selv været til flere fester hvor det er sket, godt nok ikke bryllupper men stadig, det folk snakker om bagefter var dem der "trådte" ved siden af.

og hvordan tror du det ville påvirke jeres forhold til din veninde at de ( for hun følger nok med i taxa'en hvis det sker) forlader festen i utide.

Han vil i tiden efter fortælle hende hvor usympatiske i er, og hvis hun er så forelsket som du siger , bare rette ind og så glider jeres forhold nok ud i sandet og så står i der, forholdet er brast og I har en fest som I ser tilbage på som IKKE vellykket.

Så mit råd er forklar veninden hvorfor I har taget det valg. og så kan hun vælge om hun stadig vil med. Vælger hun ham er der ikke noget at gøre. og I kan med ro i sindet og med hovedet højt sige det var hendes valg.

Men måske er det det valg hun skal have for at indse han ikke er værd at samle på.

[tajamus 3]

Tak for alle inputene, jeg må en tur i tænkeboks, og overveje jeg skal gribe det an, for en snak skal jeg have med hende uanset hvad

[Ros1908 1]

Jeg ville ikke risikere at invitere nogen som kunne ødelægge min bryllupsdag, om det så var en bedste venindes mand eller kæreste, hvis jeg er usikker på dem så skal de ikke med

[gybbelgobbel 180]

Jeg ville ikke risikere at invitere nogen som kunne ødelægge min bryllupsdag, om det så var en bedste venindes mand eller kæreste, hvis jeg er usikker på dem så skal de ikke med

Enig! Sådan har vi det også. Og har af samme årsag valgt at vi ikke inviterer på mine ældre søskende, som jo ellers normalt ville være selvskrevne hvis man skal tænke på hvem man "bør" invitere.. Det var så befriende at slette dem fra listen, for det gav mig ondt i maven at tænke på hvordan deres opførsel mon ville være... Jeg har snakket med min mor om det, og hun forstår mig godt. Desværre skal jeg jo så overlevere nyheden til mine søskende på et tidspunkt, men det bliver først når vi skal til at sende invitationer ud. Det kommer til at give drama. Det er stensikkert. Og det er lige netop derfor de ikke skal med... Det gjorde ondt at indse, men det er det eneste rigtige.

[Rose90 99]

Tak for alle inputene, jeg må en tur i tænkeboks, og overveje jeg skal gribe det an, for en snak skal jeg have med hende uanset hvad

Det lyder som en rigtig god ide - det er ikke her der skal tages forhastede beslutninger og din veninde har helt klart brug for en god snak!

Held og lykke med det Jeg håber at I finder en god løsning for jer

Edited February 23, 2014 by Rose90

[Miss-Lena 500]

Jeg tænker på om I nu er sikre på han generelt har et alkoholproblem. Har ikke nærlæst alle indlæg

Hvad nu hvis at han er en OK fyr, der måske ikke lige har forståelse for pædagoger - hvem ved måske har der været en træls en af slagsen i hans drengs børnehave?!! Han har måske haft en træls skilsmisse og er generelt ret sur på det lyserøde billede af ægteskab? Det kunne også tænkes han ikke er god til at styre alkohol indtag, og at han derfor næsten aldrig drikker, men at det var gået galt den weekend pga nervøsitet eller problemer med x'en... Tænkte eksempler der slet ikke behøver at være rigtige. Prøver bare at gøre opmærksom på at I skal høre en indsats for at kende hele billedet inden I tager en beslutning.

Sååå vejen frem er en lille snak med veninden - uden at være fordømmende.