" Sådan er traditionen, så det gør man altså bare" !

[Rikke aka rapanden 153]

Rikke aka Rapanden - vi har nok også misforstået dig lidt i første omgang Tror vi er enige et langt stykke af vejen

Det som jeg er imod, er når folk siger " Sådan ER det bare til et bryllup, og det laver man ikke om på!" og ting i den dur. Jeg er opvokset med at "plejer er død", og med en mor som ind imellem er lidt alternativ, og det har jo helt sikkert også præget mig som menneske. Jeg bryder mig ikke om når ting bliver for "stive og fine" ( nej det var ikke frækt ment ) , og jeg syntes måske hurtigere ting netop bliver det, end de fleste andre. Jeg har sådan en "familien danmark" allergi, og den gør at jeg helt automatisk sætter hælen i, ved mange ting hvor andre måske ikke ville gøre det , fordi jeg simpelthen nærmest får kvalme med tanken om det. Og det er nok bare lidt sådan jeg har det med bryllupstraditioner. For det første er de angst provokerende og ubehagelige for mig, og for det andet så syntes jeg bare det er vildt kikset. Altså det er fint andre gør det, jeg har bare ikke lyst til det til mit bryllup. Jeg syntes ikke det er sjovt, romantisk og hvad andre måske syntes

[Josephine<3 104]

Ny hører jeg nok til en af de mere traditionelle brude, så jeg står på den helt anden side i forhold til dig.

Et bryllup er i sig selv en gammel tradition, hvis man kan sige det sådan. Så når folk bliver inviteret til et bryllup, jamen så opstår der vel en række er forventninger til dagen, som oftest hænger sammen med det, som vi vil kalde en klassisk og traditionelt bryllup.

Gæsterne vil derfor opleve taler, sange og musik i en eller form, som en naturlig del af et bryllup, uanset hvem brudeparret er.

Når det så er sagt, så har jeg fuld respekt for, at nogle vælger at diktere, hvordan det deres bryllup skal foregå. Jeg forstår det dog ikke altid. For jovist er min kommende mand og jeg hovedpersoner til vores eget bryllup, men for mig betyder det ikke, at alt altså skal foregå, som jeg vil have det i forbindelse med fx sange.

Jeg bryder mig egentligt ikke om sange, da jeg ofte finder dem underlige, men jeg ville aldrig forbyde det, da jeg ved at nogle gæster vil lægge en stor opgave, at skrive en sang til lige netop os, fordi det er noget der betyder noget for dem i forbindelse med et bryllup.

Jeg er mega kontrollerende og vil egentligt gerne være en del af al ting, men i og med at det er et bryllup, som vi valgt at holde, så ved jeg også bare, at der er nogle ting, som jeg bare ikke kan være en del af. Fx min polterabend.

Jeg udarbejdet en liste med navne over de piger, som jeg gerne vil have med, men det er det eneste. Jeg kunne aldrig drømme om, at opsætte regler for, hvordan og hvorledes min polterabend skal foregå eller min kommende mands for den sags skyld.

Jeg er da ikke ellevild med tanken om en stripper, men jeg ville aldrig forbyde det. Da det er en af de ting, som jeg mener er uden for min rækkevidde, at være herre over, selvom det er i forbindelse med mit bryllup. Bryllup er en familie/vennefest, som flere af jer skriver, men for mit kommende er det brudeparret set sætter rammerne for festen, som de selv er centrum i, men brudeparret behøver ikke nødvendigvis vide eller bestemme, hvad der kommer indenfor disse rammer.

Selvfølgelig skal der tages hensyn til de angst og ting, som der kun udløse dette.

Jeg synes bare at jeg oplever flere der siger: mig mig mig, os os os. Men hvorfor så holde en fest med venner og familie, hvis de alligevel ikke må være andet end tilskuere og ikke må have indflydelse på dagens forløb? Vores bryllup er ikke bare et udstillingsshow for vores gæster, men en dag, som vi ønsker at de deltager i påvirker aktivt på en måde, som de selv føler er perfekt til os. Vores gæster ville aldrig udsætte os for noget, som vi ikke ville bryde os om. De kender os jo og er der pågrund af os, i forbindelse med vores bryllup.

Nåååh, men når det så er sagt, så hører vi også til dem, som aldrig ville skille et fast par ad. Jeg ville selv blive så ked af det, hvis jeg blev inviteret til et bryllup og Kasparr ikke stod på indbydelsen eller omvendt. Vi hører sammen og lige netop til et bryllup, som handler om kærlighed er det da for mig set rigtigt, at være to. Vi har inviteret i hvert fald tre/fire par, hvor vi egentligt ikke rigtigt kender partneren eller kun har mødt vedkommende få gange. Men da parret er fast ville jeg aldrig skille dem ad, da de hører sammen, ligesom jeg hører sammen med Kasparr.

Vi har valgt at de penge, som disse partnere vil koste os er det værd, i forhold til, hvad vedkommende betyder for vores ven/veninde.

Igen er det et bryllup, som handler om kærlighed.

Selvfølgelig er det helt okay, hvad vi forskellige brudepar forventer at gøre i forbindelse med vores bryllup, men det må også forventes, at ikke alle kan forstå det, som vi vælger at gøre, for der er jo traditioner og ting, som man plejer at gøre, uanset om det er dit eller mit bryllup og det vil folk altid have en holdning til. Måske kan man som brud ikke forstå den, men man må i såfald, mener jeg, respekterer den

[Rikke aka rapanden 153]

Ny hører jeg nok til en af de mere traditionelle brude, så jeg står på den helt anden side i forhold til dig.

Et bryllup er i sig selv en gammel tradition, hvis man kan sige det sådan. Så når folk bliver inviteret til et bryllup, jamen så opstår der vel en række er forventninger til dagen, som oftest hænger sammen med det, som vi vil kalde en klassisk og traditionelt bryllup.

Gæsterne vil derfor opleve taler, sange og musik i en eller form, som en naturlig del af et bryllup, uanset hvem brudeparret er.

Når det så er sagt, så har jeg fuld respekt for, at nogle vælger at diktere, hvordan det deres bryllup skal foregå. Jeg forstår det dog ikke altid. For jovist er min kommende mand og jeg hovedpersoner til vores eget bryllup, men for mig betyder det ikke, at alt altså skal foregå, som jeg vil have det i forbindelse med fx sange.

Jeg bryder mig egentligt ikke om sange, da jeg ofte finder dem underlige, men jeg ville aldrig forbyde det, da jeg ved at nogle gæster vil lægge en stor opgave, at skrive en sang til lige netop os, fordi det er noget der betyder noget for dem i forbindelse med et bryllup.

Jeg er mega kontrollerende og vil egentligt gerne være en del af al ting, men i og med at det er et bryllup, som vi valgt at holde, så ved jeg også bare, at der er nogle ting, som jeg bare ikke kan være en del af. Fx min polterabend.

Jeg udarbejdet en liste med navne over de piger, som jeg gerne vil have med, men det er det eneste. Jeg kunne aldrig drømme om, at opsætte regler for, hvordan og hvorledes min polterabend skal foregå eller min kommende mands for den sags skyld.

Jeg er da ikke ellevild med tanken om en stripper, men jeg ville aldrig forbyde det. Da det er en af de ting, som jeg mener er uden for min rækkevidde, at være herre over, selvom det er i forbindelse med mit bryllup. Bryllup er en familie/vennefest, som flere af jer skriver, men for mit kommende er det brudeparret set sætter rammerne for festen, som de selv er centrum i, men brudeparret behøver ikke nødvendigvis vide eller bestemme, hvad der kommer indenfor disse rammer.

Selvfølgelig skal der tages hensyn til de angst og ting, som der kun udløse dette.

Jeg synes bare at jeg oplever flere der siger: mig mig mig, os os os. Men hvorfor så holde en fest med venner og familie, hvis de alligevel ikke må være andet end tilskuere og ikke må have indflydelse på dagens forløb? Vores bryllup er ikke bare et udstillingsshow for vores gæster, men en dag, som vi ønsker at de deltager i påvirker aktivt på en måde, som de selv føler er perfekt til os. Vores gæster ville aldrig udsætte os for noget, som vi ikke ville bryde os om. De kender os jo og er der pågrund af os, i forbindelse med vores bryllup.

Nåååh, men når det så er sagt, så hører vi også til dem, som aldrig ville skille et fast par ad. Jeg ville selv blive så ked af det, hvis jeg blev inviteret til et bryllup og Kasparr ikke stod på indbydelsen eller omvendt. Vi hører sammen og lige netop til et bryllup, som handler om kærlighed er det da for mig set rigtigt, at være to. Vi har inviteret i hvert fald tre/fire par, hvor vi egentligt ikke rigtigt kender partneren eller kun har mødt vedkommende få gange. Men da parret er fast ville jeg aldrig skille dem ad, da de hører sammen, ligesom jeg hører sammen med Kasparr.

Vi har valgt at de penge, som disse partnere vil koste os er det værd, i forhold til, hvad vedkommende betyder for vores ven/veninde.

Igen er det et bryllup, som handler om kærlighed.

Selvfølgelig er det helt okay, hvad vi forskellige brudepar forventer at gøre i forbindelse med vores bryllup, men det må også forventes, at ikke alle kan forstå det, som vi vælger at gøre, for der er jo traditioner og ting, som man plejer at gøre, uanset om det er dit eller mit bryllup og det vil folk altid have en holdning til. Måske kan man som brud ikke forstå den, men man må i såfald, mener jeg, respekterer den

Plejer er død Nu kommer jeg så slet ikke fra en traditionel familie , så min familie vil ikke forvente særlig meget. De forventer at vi er der, de forventer at der er mad og drikke, og de forventer at der er andre gæster. Og det er så nok cirka det eneste de forventer.

Jeg bryder mig som sådan heller ikke om sange, men så længe det ikke er sange hvor jeg skal deltage aktivt eller have klistret ting i hovedet, så kan jeg godt leve med at de er der. Men jeg kan ikke gå med til sange , hvor vi skal te os tosset, have klistret hjerter i hele hovedet osv, og derfor bliver det frabedt i indbydelsen.

Nu kan jeg kun svare for vores vedkommende, og ikke for andre ;) Men hvis vi skulle have de to med som vi har fravalgt, så ville det betyde at vi skulle vælge to venner eller to fra den nære familie fra. Vi har kun plads til 40 personer, der kan ikke være flere i lokalet, og vi har kun nærmeste familie med, og så 2 venner hver. Og derfor har vi ganske enkelt valgt vad der er vigtigst for os , og de to der ikke skal have en partner med, er heldigvis 100 procent forstående overfor det. Det ville jeg iøvrigt også selv være, jeg ville sagtens kunne forstå at folk hellere ville have et familie medlem med, end de ville have mig med, som de ikke kendte. Men sådan er vi jo allesammen forskellige

Helt basalt bryder jeg min nok bare ikke om , at man som brudepar bare skal finde sig i alt, fordi at sådan er traditionen. For hvem gider tænke tilbage på deres bryllup, og så huske alle de ting der skete, som man overhovedet ikke brød sig om, og var ked af skete? Det er der jo ingen der har lyst til.

Er det sådan at man ikke er begejstret, men sagtens kan klare at alt sker, jamen så er det jo bare helt fint. Men hvis man ikke har det sådan, så mener jeg også bare det er helt okay at sige fra, og helt okay at sige " det har vi ikke lyst til" .

[Rikke aka rapanden 153]

Og så lige en sidebemærkning At man ikke ønsker bestemte ting, og vælger at ens bryllup skal være på en bestemt måde, betyder jo ikke at man ikke ønsker at dele dagen med ens familie. At jeg f.eks ikke har lyst til at have strømpebånd på, og at vi ikke ønsker bestemte typer sange, har jo intet at gøre med, at vi ikke ønsker at vores familier er der, eller at vi ønsker at de skal være publikum

[denmodne 33]

Det er ikke for at være flabet, men kan du komme med et eksempel på hvad du f.eks mener man ikke kan slippe afsted med? Bare så jeg ligesom forstår 100 procent hvad du mener?

Jeg vil jo helst ikke træde på nogen herinde (og det bliver en del). Men et meget konkret eksempel, som har været rigtig meget oppe herinde - jeg synes fx. ikke at man kan vælge at skille faste par ad, bare fordi man ikke synes man kender partneren godt nok. Jeg synes det er respektløst overfor vennen/familiemedlemmet. I min verden ville det være enten eller - hvis jeg ikke ville have partneren med, så ville det være indikator på at vennen/familiemedlemmet ikke var så vigtig igen for mig at have med til vores bryllup -> ingen af dem ville blive inviteret.

Det er ikke for at være flabet, men kan du komme med et eksempel på hvad du f.eks mener man ikke kan slippe afsted med? Bare så jeg ligesom forstår 100 procent hvad du mener?

Jeg vil jo helst ikke træde på nogen herinde (og det bliver en del). Men et meget konkret eksempel, som har været rigtig meget oppe herinde - jeg synes fx. ikke at man kan vælge at skille faste par ad, bare fordi man ikke synes man kender partneren godt nok. Jeg synes det er respektløst overfor vennen/familiemedlemmet. I min verden ville det være enten eller - hvis jeg ikke ville have partneren med, så ville det være indikator på at vennen/familiemedlemmet ikke var så vigtig igen for mig at have med til vores bryllup -> ingen af dem ville blive inviteret.

Haha, det har vi netop valgt at gøre For os var det ganske enkelt et spørgsmål om plads og økonomi. Vi har valgt min venindes mand fra, jeg spurgte hende dog først, om det ville skabe total drama, men hun var HELT okay med det, og sagde også at hendes mand ville være bedøvende ligeglad, han kender alligevel ikke andre end hende til festen ( jeg har kun mødt ham 2 gange, og den ene gang var til deres bryllup) . Min lillesøsters kæreste bliver heller ikke inviteret med, vi har aldrig mødt ham, det har ingen på min side af min familie, han har behandlet hende af lort til et hav af gange , han er en skidt fyr, og ja ham vil jeg bare IKKE have med til mit bryllup. Hvis de to skulle have været med, så ville vi skulle vælge 2 fra fra nærmeste familie, eller et vennepar fra, og det har vi på ingen måder lyst til.

Jeg fatter hat.... hvorfor var du med til deres bryllup, du kender ham jo ikke :-)

[denmodne 33]

Nu er gæster jo ikke en flok dyr som bare skal bare skal lystre og rette ind alt efter brudeparret velbefindende...hvis jeg blev inviteret il et bryllup uden min mand ville jeg ikke deltage, hvis jeg skulle til bryllup og fik skrevet og vist hvad man måtte og ikke måtte, ville jeg blive væk... jeg syntes bestemt at mange går langt over grænsen over hvad man kan være bekendt at byde andre mennesker og så forventers det også at man skal se ud som man more sig for brudeparret skyld...

Det er en bekostelig affære ikke kun for brudeparret , man skal tænke på at man som gæst måske har brugt penge til en poltatarben, købt nyt tøj, gave, måske skal man overnatte et sted, eller måske skal der betales taxa til og fra festen...... så syntes jeg faktisk gæsterne har krav på en ordenlig behandling og ikke behøver udsættes for en totalt hysterisk brud, for vi er vel enige om at manden ikke siger det helt store....

Edited March 15, 2014 by denmodne

[denmodne 33]

Ny hører jeg nok til en af de mere traditionelle brude, så jeg står på den helt anden side i forhold til dig.

Et bryllup er i sig selv en gammel tradition, hvis man kan sige det sådan. Så når folk bliver inviteret til et bryllup, jamen så opstår der vel en række er forventninger til dagen, som oftest hænger sammen med det, som vi vil kalde en klassisk og traditionelt bryllup.

Gæsterne vil derfor opleve taler, sange og musik i en eller form, som en naturlig del af et bryllup, uanset hvem brudeparret er.

Når det så er sagt, så har jeg fuld respekt for, at nogle vælger at diktere, hvordan det deres bryllup skal foregå. Jeg forstår det dog ikke altid. For jovist er min kommende mand og jeg hovedpersoner til vores eget bryllup, men for mig betyder det ikke, at alt altså skal foregå, som jeg vil have det i forbindelse med fx sange.

Jeg bryder mig egentligt ikke om sange, da jeg ofte finder dem underlige, men jeg ville aldrig forbyde det, da jeg ved at nogle gæster vil lægge en stor opgave, at skrive en sang til lige netop os, fordi det er noget der betyder noget for dem i forbindelse med et bryllup.

Jeg er mega kontrollerende og vil egentligt gerne være en del af al ting, men i og med at det er et bryllup, som vi valgt at holde, så ved jeg også bare, at der er nogle ting, som jeg bare ikke kan være en del af. Fx min polterabend.

Jeg udarbejdet en liste med navne over de piger, som jeg gerne vil have med, men det er det eneste. Jeg kunne aldrig drømme om, at opsætte regler for, hvordan og hvorledes min polterabend skal foregå eller min kommende mands for den sags skyld.

Jeg er da ikke ellevild med tanken om en stripper, men jeg ville aldrig forbyde det. Da det er en af de ting, som jeg mener er uden for min rækkevidde, at være herre over, selvom det er i forbindelse med mit bryllup. Bryllup er en familie/vennefest, som flere af jer skriver, men for mit kommende er det brudeparret set sætter rammerne for festen, som de selv er centrum i, men brudeparret behøver ikke nødvendigvis vide eller bestemme, hvad der kommer indenfor disse rammer.

Selvfølgelig skal der tages hensyn til de angst og ting, som der kun udløse dette.

Jeg synes bare at jeg oplever flere der siger: mig mig mig, os os os. Men hvorfor så holde en fest med venner og familie, hvis de alligevel ikke må være andet end tilskuere og ikke må have indflydelse på dagens forløb? Vores bryllup er ikke bare et udstillingsshow for vores gæster, men en dag, som vi ønsker at de deltager i påvirker aktivt på en måde, som de selv føler er perfekt til os. Vores gæster ville aldrig udsætte os for noget, som vi ikke ville bryde os om. De kender os jo og er der pågrund af os, i forbindelse med vores bryllup.

Nåååh, men når det så er sagt, så hører vi også til dem, som aldrig ville skille et fast par ad. Jeg ville selv blive så ked af det, hvis jeg blev inviteret til et bryllup og Kasparr ikke stod på indbydelsen eller omvendt. Vi hører sammen og lige netop til et bryllup, som handler om kærlighed er det da for mig set rigtigt, at være to. Vi har inviteret i hvert fald tre/fire par, hvor vi egentligt ikke rigtigt kender partneren eller kun har mødt vedkommende få gange. Men da parret er fast ville jeg aldrig skille dem ad, da de hører sammen, ligesom jeg hører sammen med Kasparr.

Vi har valgt at de penge, som disse partnere vil koste os er det værd, i forhold til, hvad vedkommende betyder for vores ven/veninde.

Igen er det et bryllup, som handler om kærlighed.

Selvfølgelig er det helt okay, hvad vi forskellige brudepar forventer at gøre i forbindelse med vores bryllup, men det må også forventes, at ikke alle kan forstå det, som vi vælger at gøre, for der er jo traditioner og ting, som man plejer at gøre, uanset om det er dit eller mit bryllup og det vil folk altid have en holdning til. Måske kan man som brud ikke forstå den, men man må i såfald, mener jeg, respekterer den

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv...... :-)

[Rose90 99]

Nu er gæster jo ikke en flok dyr som bare skal bare skal lystre og rette ind alt efter brudeparret velbefindende...hvis jeg blev inviteret il et bryllup uden min mand ville jeg ikke deltage, hvis jeg skulle til bryllup og fik skrevet og vist hvad man måtte og ikke måtte, ville jeg blive væk... jeg syntes bestemt at mange går langt over grænsen over hvad man kan være bekendt at byde andre mennesker og så forventers det også at man skal se ud som man more sig for brudeparret skyld...

Det er en bekostelig affære ikke kun for brudeparret , man skal tænke på at man som gæst måske har brugt penge til en poltatarben, købt nyt tøj, gave, måske skal man overnatte et sted, eller måske skal der betales taxa til og fra festen...... så syntes jeg faktisk gæsterne har krav på en ordenlig behandling og ikke behøver udsættes for en totalt hysterisk brud, for vi er vel enige om at manden ikke siger det helt store....

Ja jeg ville også være en "besværlig" gæst i sådan en situation. Kunne jeg ikke få min H2B med til et bryllup - så ville jeg ikke deltage... Men ingen af mine venner/familie kunne nogensinde finde på sådan noget - heldigvis Jeg ville ligeledes blive vildt provokeret af at blive digteret for mange regler (især i en invitation) eller få en indkøbsliste i stedet for en ønskeliste - men ville ikke blive væk, ville ikke brokke mig og ville nok få en fin fest alligevel

Edited March 15, 2014 by Rose90

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg var med til brylluppet, fordi jeg kender bruden, og kendte desuden også en del andre af gæsterne. Men min kæreste var ikke med

Nu er det som sagt slet ikke noget problem for os, for min veninde er HELT okay med at hendes mand ikke bliver inviteret, og han er også selv bedøvende ligeglad, fordi han netop ikke kender nogen. Ligesom han med garanti også var bedøvende ligeglad med, om jeg så havde været med til deres bryllup eller ej ;)

Som sagt ville jeg ikke selv blive fornærmet, uanset om det var mig eller kæresten der ikke blev inviteret. Jeg ville have fuld forståelse for, at folk hellere vil have deres familie med, end en fuldstændig fremmed.

Fint at folk syntes jeg fuldstændig hysterisk, det gør vores familie og venner ikke, og det er det der tæller for mig. Så må andre tænke lige præcis hvad de vil. At jeg gerne vil undgå et angstanfald, og at mine egne grænser ikke skal overskrides, det ser jeg så bare som noget ret så vigtigt.

Vores gæster bliver skam ikke behandlet som dyr, men i vores omgangskreds og familie er det HELT okay at sige fra, og gøre hvad man selv føler er det rette til ens egen fest. Jeg respektere også hvad andre vælger til deres fest, og ligeledes vil jeg også respekteres for det jeg vælger til min fest, da jeg kun gør det for at få så god en dag som muligt. At skrive i en indbydelse at man frabeder sig sange, hvor man skal deltage aktivt i , ser jeg bestemt ikke som at man diktere en masse regler og normer op, og det er næppe sådan en sang der gør om gæsterne får en god aften eller ej, hvorimod sådan en sang ville ødelægge min dag fuldstændig, og jeg ville ende med at sidde i et hjørne og ryste og hyle.

Så kald I mig bare hysterisk alt det I lyster, det er jo så jeres valg

[Rikke aka rapanden 153]

Og så kan jeg da lige tilføje, at stod det til min kæreste, så ville vi sådan set frabede os ALLE sange , ligesom han også helst så vi ikke skulle danse brudevals. Så det er bestemt ikke kun mig, der har ting jeg bare ikke vil, det har min kæreste også.

Fint at man ikke er enig, men syntes ikke der er nogen grund til at kalde folk hysteriske , det handler jo i bund og grund om hvor ens grænser går, og hvad man som par har lyst til

Edited March 15, 2014 by Rikke aka rapanden

[Josephine<3 104]

Og så kan jeg da lige tilføje, at stod det til min kæreste, så ville vi sådan set frabede os ALLE sange , ligesom han også helst så vi ikke skulle danse brudevals. Så det er bestemt ikke kun mig, der har ting jeg bare ikke vil, det har min kæreste også.

Fint at man ikke er enig, men syntes ikke der er nogen grund til at kalde folk hysteriske , det handler jo i bund og grund om hvor ens grænser går, og hvad man som par har lyst til

Jeg tror bare at der i flere indlæg har manglet forklaringer på statements.

Jeg har bygget mit indlæg op omkring det første indlæg, som du selv skrev. Det er først senere, at det er blevet forklaret, at I de kun har plads til 40 gæster i jeres forsamlingshus og at det er derfor at nogle er blevet fravalgt, at få en indbydelse.

Vi er som brude vel alle hysteriske på hver vores måde, det er bare forskelligt, hvor det kommer til udtryk henne og i hvilken forbindelse

Det er kun dejligt for jer, at jeres venner og familie er ''helt okay'' med de valg, som I træffer, men i en debat, som denne vil der helt naturligt dukke argumenter op for, hvorfor nogle ikke finder det okay. Der bliver jo stillet spørgsmål om, hvorvidt det tingene absolut skal være, som de plejer bare fordi, at der er traditioner for forskellige ting. Ligesom der bliver givet udtryk for, at det er brudeparrets dag og dermed dem, der har magten.

Det kommer der en modreaktion på og det må vel næsten forventes - selvom man ikke er enig

[Hoptimisten 0]

Altså jeg invitere til bryllup også må gæsterne gøre lige hvad de vil mere eller mindre... Jeg vil ikke sige det og det vil vi ikke have. Det skal ikke være regler til vores bryllup folk skal ikke være bange for at gøre noget forkert. Jeg går ud fra at folk kender os og ved hvad vi vil have og ikke have. Til det med at skille par ad så tænker jeg lidt om det er for at fylde salen om at man har inviteret nogen af dem med. Fordi hvor gode venner er man hvis man ikke kender vennens kæreste?? Tænker lidt hvis jeg havde en veninde som var blevet gift og jeg havde mødt hendes mand 2 gange så var vi nok ikke de bedste venner.. Men det er nok bare mig og min holdning... Alle kan ikke være som mig Det var noget helt andet hvis de havde kendt hinanden 1-2 mdr.

Så her bestemmer gæsterne traditionerne

[Josephine<3 104]

Altså jeg invitere til bryllup også må gæsterne gøre lige hvad de vil mere eller mindre... Jeg vil ikke sige det og det vil vi ikke have. Det skal ikke være regler til vores bryllup folk skal ikke være bange for at gøre noget forkert. Jeg går ud fra at folk kender os og ved hvad vi vil have og ikke have. Til det med at skille par ad så tænker jeg lidt om det er for at fylde salen om at man har inviteret nogen af dem med. Fordi hvor gode venner er man hvis man ikke kender vennens kæreste?? Tænker lidt hvis jeg havde en veninde som var blevet gift og jeg havde mødt hendes mand 2 gange så var vi nok ikke de bedste venner.. Men det er nok bare mig og min holdning... Alle kan ikke være som mig Det var noget helt andet hvis de havde kendt hinanden 1-2 mdr.

Så her bestemmer gæsterne traditionerne

I vores tilfælde er det ene par en af min kærestes gode veninder, som har mødt en mand, som hun gifter sig med. De har kun kendt hinanden i ni måneder, når de bliver gift. Så ham har vi ikke mødt så mange gange.

Andre par er mine gode veninder, hvor jeg har meget at gøre med dem, men det betyder jo ikke, at jeg ser deres kærester Tilslut er der min kommende mand kusiner og deres kærester. De har været faste par længe og den ene kusine vil til brylluppet lige have fået barn.

Vi gør det bestemt ikke for, at fylde stedet op. Vi kunne sagtens være flere til vores bryllup, men som skrevet, så er vores bryllup ikke show off

Edited March 15, 2014 by Josephine<3

[Hoptimisten 0]

Okay, jamen man skal jo også gøre hvad man føler for. Som jeg kan forstår på Rikke er det ikke uvant at at dele par op også er det helt okay at gøre det på den måde. Men vi invitere så også kun kusiner og fætre med vi har noget at gøre med. Dem vi ser et par gange i mdr. Vi invitere f.eks min kusine med men ikke hendes bror fordi ham ser vi aldrig.

Der er ingen regler for den måde man inviter på, folk skal gøre det der passer dem.. Selv har vi fået lidt ballade over den måde vi udvælge folk på. Men kunne aldrig finde på at sende en invitation hjem til folk hvor der kun står 1 navn på hvis de bor 2 i hjemmet. Bare som eksempel.

[Kiranha 8]

Altså jeg invitere til bryllup også må gæsterne gøre lige hvad de vil mere eller mindre... Jeg vil ikke sige det og det vil vi ikke have. Det skal ikke være regler til vores bryllup folk skal ikke være bange for at gøre noget forkert. Jeg går ud fra at folk kender os og ved hvad vi vil have og ikke have. Til det med at skille par ad så tænker jeg lidt om det er for at fylde salen om at man har inviteret nogen af dem med. Fordi hvor gode venner er man hvis man ikke kender vennens kæreste?? Tænker lidt hvis jeg havde en veninde som var blevet gift og jeg havde mødt hendes mand 2 gange så var vi nok ikke de bedste venner.. Men det er nok bare mig og min holdning... Alle kan ikke være som mig Det var noget helt andet hvis de havde kendt hinanden 1-2 mdr.

Så her bestemmer gæsterne traditionerne

Så skulle vi stort set ikke have nogle venner med, da vi ikke har nogle "fælles" venner selvom vi har været sammen i 8 år.

f.eks. så er vi en pigegruppe på seks som har været veninder siden efterskolen (dvs. i 13 år). Vi er ude at rejse sammen hver sommer og så ses vi til pigemiddage, nogle periode ofte andre perioder sjældent. Selvom vi ikke ses så tit som ønsket (pigerne flytter b.la. til udlandet på skift) og der er andre venner jeg ser oftere, så er det 100 % de piger som jeg føler kender mig bedst og jeg kan ikke se mig selv holde bryllup uden dem.

Gennem de 13 år som venner har vi kun haft et arrangement hvor kærester var velkommen og ellers har vi kun set kærester til fødselsdag. Kommer pigerne på besøg os mig så tager kæresten altid ud. Min tætteste veninde (fra gruppen) kæreste kender jeg dog da jeg har rejst en måned med ham og hun kender også min h2b.

h2b vil gerne have et par studiekammerater med som jeg ikke engang har mødt.

Forhold er forskellige og vi inviterer ikke venner for at fylde op men vi inviterer dem som vi hver især godt kunne tænke sig at nyde dagen sammen med

p.s mine veninders kærester bliver inviteret med men jeg ved ikke om h2b's studievenners gør (det er op til ham)

[denmodne 33]

Jeg var med til brylluppet, fordi jeg kender bruden, og kendte desuden også en del andre af gæsterne. Men min kæreste var ikke med

Nu er det som sagt slet ikke noget problem for os, for min veninde er HELT okay med at hendes mand ikke bliver inviteret, og han er også selv bedøvende ligeglad, fordi han netop ikke kender nogen. Ligesom han med garanti også var bedøvende ligeglad med, om jeg så havde været med til deres bryllup eller ej ;)

Som sagt ville jeg ikke selv blive fornærmet, uanset om det var mig eller kæresten der ikke blev inviteret. Jeg ville have fuld forståelse for, at folk hellere vil have deres familie med, end en fuldstændig fremmed.

Fint at folk syntes jeg fuldstændig hysterisk, det gør vores familie og venner ikke, og det er det der tæller for mig. Så må andre tænke lige præcis hvad de vil. At jeg gerne vil undgå et angstanfald, og at mine egne grænser ikke skal overskrides, det ser jeg så bare som noget ret så vigtigt.

Vores gæster bliver skam ikke behandlet som dyr, men i vores omgangskreds og familie er det HELT okay at sige fra, og gøre hvad man selv føler er det rette til ens egen fest. Jeg respektere også hvad andre vælger til deres fest, og ligeledes vil jeg også respekteres for det jeg vælger til min fest, da jeg kun gør det for at få så god en dag som muligt. At skrive i en indbydelse at man frabeder sig sange, hvor man skal deltage aktivt i , ser jeg bestemt ikke som at man diktere en masse regler og normer op, og det er næppe sådan en sang der gør om gæsterne får en god aften eller ej, hvorimod sådan en sang ville ødelægge min dag fuldstændig, og jeg ville ende med at sidde i et hjørne og ryste og hyle.

Så kald I mig bare hysterisk alt det I lyster, det er jo så jeres valg

Man lære jo ikke folk at kende hvis man ikke inviterer dem med når der er fest :-) nu sætter jeg det nok lidt på spidsen, men jeg syntes faktisk er er alt for meget MIG MI MIG over mange af de indslag der er herinde og jeg føler også at de kære mænd i meget lille grad bliver hørt...

[Hoptimisten 0]

Altså jeg invitere til bryllup også må gæsterne gøre lige hvad de vil mere eller mindre... Jeg vil ikke sige det og det vil vi ikke have. Det skal ikke være regler til vores bryllup folk skal ikke være bange for at gøre noget forkert. Jeg går ud fra at folk kender os og ved hvad vi vil have og ikke have. Til det med at skille par ad så tænker jeg lidt om det er for at fylde salen om at man har inviteret nogen af dem med. Fordi hvor gode venner er man hvis man ikke kender vennens kæreste?? Tænker lidt hvis jeg havde en veninde som var blevet gift og jeg havde mødt hendes mand 2 gange så var vi nok ikke de bedste venner.. Men det er nok bare mig og min holdning... Alle kan ikke være som mig Det var noget helt andet hvis de havde kendt hinanden 1-2 mdr.

Så her bestemmer gæsterne traditionerne

Så skulle vi stort set ikke have nogle venner med, da vi ikke har nogle "fælles" venner selvom vi har været sammen i 8 år.

f.eks. så er vi en pigegruppe på seks som har været veninder siden efterskolen (dvs. i 13 år). Vi er ude at rejse sammen hver sommer og så ses vi til pigemiddage, nogle periode ofte andre perioder sjældent. Selvom vi ikke ses så tit som ønsket (pigerne flytter b.la. til udlandet på skift) og der er andre venner jeg ser oftere, så er det 100 % de piger som jeg føler kender mig bedst og jeg kan ikke se mig selv holde bryllup uden dem.

Gennem de 13 år som venner har vi kun haft et arrangement hvor kærester var velkommen og ellers har vi kun set kærester til fødselsdag. Kommer pigerne på besøg os mig så tager kæresten altid ud. Min tætteste veninde (fra gruppen) kæreste kender jeg dog da jeg har rejst en måned med ham og hun kender også min h2b.

h2b vil gerne have et par studiekammerater med som jeg ikke engang har mødt.

Forhold er forskellige og vi inviterer ikke venner for at fylde op men vi inviterer dem som vi hver især godt kunne tænke sig at nyde dagen sammen med

p.s mine veninders kærester bliver inviteret med men jeg ved ikke om h2b's studievenners gør (det er op til ham)

Det er skam også helt i orden at have det på den måde, men uanset hvad ville jeg aldrig dele et par op...Altså inden for rimeligheden. Er det en der lige har haft en kæreste i 14 dage så bliver han/hun ikke inviteret, men har de været sammen igennem længere tid så får begge buddet. Når jeg tager en beslutning med hensyn til gæstelisten så vender jeg den om. Hvordan ville jeg have det hvis han/hun ikke inviteret mig osv osv.. Jeg vil selv føle det var underligt at der blev sendt en invitation hjem til os med kun mandens navn når vi har været sammen i hundred år og boet sammen fra dag 1. Men igen man skal gøre hvad man selv føler for

[Rose90 99]

Rikke aka rapanden -

Nu blev din tråd jo ganske lang og synes det er en interessant diskussion du fik startet Jeg er faktisk glad for at læse at der er flere herinde, som er meget imod at man bare kan gøre som man vil Jeg får også røde knopper af at høre på MIG MIG MIG MIG

Men jeg vil bare lige understrege at selvom jeg var meget uenig i dine første par indlæg, så viser det sig jo, at det ikke står så slemt til som det lyder i jeres tilfælde - og det gælder sikkert også flere andre

Vi ville aldrig splitte faste par op og vi ville aldrig lave regler. MEN jeg synes I har taklet det pænt ift. jeres situation og det lyder ikke som om at I bare tromler frem uden at tage hensyn til jeres gæster. Du har talt med folk og sikret dig at de har fuld forståelse - det betyder rigtig meget.

Ift. at skrive regler i invitationen - så synes jeg det er synd at I føler I er nødt til det... Jeg tænker som andre herinde, at jeres gæster burde kende jer godt nok til at vide, at I ikke kan lide at blive udstillet... Men I har forhåbentlig fundet en pæn måde at skrive det på, sådan det ikke lyder dikterende...? Måske ligge mere fokus på hvad I gerne ser, fremfor hvad I ikke vil have?

Nå men jeg havde bare lyst til at fortælle dig, at jeg ikke synes du er hysterisk

Edited March 15, 2014 by Rose90

[Rikke aka rapanden 153]

Okay, jamen man skal jo også gøre hvad man føler for. Som jeg kan forstår på Rikke er det ikke uvant at at dele par op også er det helt okay at gøre det på den måde. Men vi invitere så også kun kusiner og fætre med vi har noget at gøre med. Dem vi ser et par gange i mdr. Vi invitere f.eks min kusine med men ikke hendes bror fordi ham ser vi aldrig.

Der er ingen regler for den måde man inviter på, folk skal gøre det der passer dem.. Selv har vi fået lidt ballade over den måde vi udvælge folk på. Men kunne aldrig finde på at sende en invitation hjem til folk hvor der kun står 1 navn på hvis de bor 2 i hjemmet. Bare som eksempel.

Vi har kun den nærmeste familie med, altså forældre, søskende, bedsteforældre og mostre/onkler/faster, ja og så kærestens ene kusine ( han har ikke så stor en familie, så dem de nu er, er ret tætte) . Og så har vi hver to venner med, og de to af dem skal have deres partner med ( men dem kender vi så altså også godt, de har været sammen længere tid end os ) . Der er da også klart folk vi gerne ville have med, som vi ganske enkelt har været nød til at vælge fra, for der er som sagt kun plads til 40 i lokalet. Havde min veninde nu sagt at hun helst så hendes mand skulle med, jamen så havde jeg da også valgt at invitere ham. Jeg spurgte hende jo netop for at høre hvordan de havde det med det, og hun sagde faktisk at min kæreste jo heller ikke var med til deres, så bare af den grund syntes hun det var helt fair. Og så sagde hun så også at hendes mand var fuldstændig ligeglad med om han blev inviteret eller ej, netop fordi han ikke kender os.

Jeg kunne ikke finde på at vælge en partner fra, som vi har et forhold til. Men sådan forholder det sig jo slet ikke. Den ene har jeg mødt to gange ( kæresten har ikke mødt ham), og den anden har ingen i familien mødt, og de slår op i tide og utide.

Selvom det kun er nærmeste familie, så løber det lynhurtigt op hos os, fordi jeg har to hold forældre, og vi har 8 søskende i alt.

Bare lige for at uddybe HVORFOR vi har valgt, som vi nu engang har

[Rikke aka rapanden 153]

Rikke aka rapanden -

Nu blev din tråd jo ganske lang og synes det er en interessant diskussion du fik startet Jeg er faktisk glad for at læse at der er flere herinde, som er meget imod at man bare kan gøre som man vil Jeg får også røde knopper af at høre på MIG MIG MIG MIG

Men jeg vil bare lige understrege at selvom jeg var meget uenig i dine første par indlæg, så viser det sig jo, at det ikke står så slemt til som det lyder i jeres tilfælde - og det gælder sikkert også flere andre

Vi ville aldrig splitte faste par op og vi ville aldrig lave regler. MEN jeg synes I har taklet det pænt ift. jeres situation og det lyder ikke som om at I bare tromler frem uden at tage hensyn til jeres gæster. Du har talt med folk og sikret dig at de har fuld forståelse - det betyder rigtig meget.

Ift. at skrive regler i invitationen - så synes jeg det er synd at I føler I er nødt til det... Jeg tænker som andre herinde, at jeres gæster burde kende jer godt nok til at vide, at I ikke kan lide at blive udstillet... Men I har forhåbentlig fundet en pæn måde at skrive det på, sådan det ikke lyder dikterende...? Måske ligge mere fokus på hvad I gerne ser, fremfor hvad I ikke vil have?

Nå men jeg havde bare lyst til at fortælle dig, at jeg ikke synes du er hysterisk

Til det med regler, så er det EN ting der bliver skrevet i invitatonen, og det er ganske enkelt for at undgå trælse episoder. Jeg er syg, og reagere derfor ofte anderledes end de fleste, og har nogle ting som andre syntes er helt almindelige og helt okay, hvor jeg kan "flippe fuldstændig ud" og få et angstanfald. Men det er jo ikke noget jeg går og snakker med folk om, så for at være helt sikker på at dette ikke sker, og for at jeg ikke skal gå og frygte det kan ske, så vælger vi at skrive den ene ting i indbydelsen.

Og som du også selv nævner, så har jeg taget en snak med de to der bliver inviteret uden partner, jeg kunne ikke drømme om bare at invitere den ene, uden at have haft en snak først. Og havde der ikke været forståelse, ja så havde vi så nok måtte bide i det sure æble, og så ganske enkelt ikke have inviteret venner med , for der er bare ikke plads til de ekstra 2 personer, det kan ikke lade sig gøre, og jeg ville ikke kunne vælge mellem f.eks mine 2 veninder, eller vælge en af mine søskende , mostre osv fra.

Nu ved jeg godt at det ikke lige var dig der skrev det, men vi har INGEN med, som bare er med som fyld. Vi holder et budget bryllup, så det har vi skisme ikke råd til, og så gider jeg da heller ikke invitere folk med, som jeg ikke ønsker at dele dagen med, bare for at de kan fylde. Vi har måtte vælge både familie og venner fra, som vi egentlig gerne ville have med, men der er ganske enkelt ikke plads. Vi kan ikke skære længere ind til benet.

Og at man ikke har mødt en partner mange gange, betyder da ikke at man ikke kan være tætte venner. Jeg er ikke typen der ses med mine veninder særlig tit, for det har jeg ikke overskud til. Men jeg VED at jeg altid har dem, jeg VED at de altid er der hvis jeg har brug for det, ligesom de ved det samme med mig. Vi har kendt hinanden i mange år , og kender hinanden bedre end mange andre gør. Men når vi ses, så er det ikke til parmiddage osv, fordi at vi vil have veninde-tid når vi er sammen, og faktisk syntes det er rart ikke altid at være sammen med vores partnere. Selvom man er et par, er man jo også to forskellige personer. Min kæreste har også mange venner jeg aldrig har mødt, eller kun har mødt et par gange. Så her hos os, er der ikke noget underligt i det. Vi går begge to hjemme, og derfor værdsætter vi nok endnu mere vores "alene" tid, og derfor er det ikke særlig tit vi ses med venner osv sammen, der vil vi gerne have det for os selv. Ellers ville vi jo være sammen i nærmest døgndrift, og så ville vi drive hinanden til vanvid

Edited March 15, 2014 by Rikke aka rapanden

[Rose90 99]

Til det med regler, så er det EN ting der bliver skrevet i invitatonen, og det er ganske enkelt for at undgå trælse episoder. Jeg er syg, og reagere derfor ofte anderledes end de fleste, og har nogle ting som andre syntes er helt almindelige og helt okay, hvor jeg kan "flippe fuldstændig ud" og få et angstanfald. Men det er jo ikke noget jeg går og snakker med folk om, så for at være helt sikker på at dette ikke sker, og for at jeg ikke skal gå og frygte det kan ske, så vælger vi at skrive den ene ting i indbydelsen.

Og som du også selv nævner, så har jeg taget en snak med de to der bliver inviteret uden partner, jeg kunne ikke drømme om bare at invitere den ene, uden at have haft en snak først. Og havde der ikke været forståelse, ja så havde vi så nok måtte bide i det sure æble, og så ganske enkelt ikke have inviteret venner med , for der er bare ikke plads til de ekstra 2 personer, det kan ikke lade sig gøre, og jeg ville ikke kunne vælge mellem f.eks mine 2 veninder, eller vælge en af mine søskende , mostre osv fra.

Nu ved jeg godt at det ikke lige var dig der skrev det, men vi har INGEN med, som bare er med som fyld. Vi holder et budget bryllup, så det har vi skisme ikke råd til, og så gider jeg da heller ikke invitere folk med, som jeg ikke ønsker at dele dagen med, bare for at de kan fylde. Vi har måtte vælge både familie og venner fra, som vi egentlig gerne ville have med, men der er ganske enkelt ikke plads. Vi kan ikke skære længere ind til benet.

Og at man ikke har mødt en partner mange gange, betyder da ikke at man ikke kan være tætte venner. Jeg er ikke typen der ses med mine veninder særlig tit, for det har jeg ikke overskud til. Men jeg VED at jeg altid har dem, jeg VED at de altid er der hvis jeg har brug for det, ligesom de ved det samme med mig. Vi har kendt hinanden i mange år , og kender hinanden bedre end mange andre gør. Men når vi ses, så er det ikke til parmiddage osv, fordi at vi vil have veninde-tid når vi er sammen, og faktisk syntes det er rart ikke altid at være sammen med vores partnere. Selvom man er et par, er man jo også to forskellige personer. Min kæreste har også mange venner jeg aldrig har mødt, eller kun har mødt et par gange. Så her hos os, er der ikke noget underligt i det. Vi går begge to hjemme, og derfor værdsætter vi nok endnu mere vores "alene" tid, og derfor er det ikke særlig tit vi ses med venner osv sammen, der vil vi gerne have det for os selv. Ellers ville vi jo være sammen i nærmest døgndrift, og så ville vi drive hinanden til vanvid

Fair nok Igen vi er forskellige - I er i en anden situation end os

Nej det var ikke mig der talte om fyld Men jeg kan godt følge tankegangen. Hvis det virkelig er en ven, så vil du vel gerne kende vennens partner? Med det menes ikke at I er sammen alle 4 hver gang i ses - men måske netop at personen inviteres med når der holdes fest for venner og familie (bryllup). Men hos jer var det jo intet problem, for de to det drejede sig om havde jo fuld forståelse Men var din veninde blevet ked af det eller forarget, så ville jeg ikke bebrejde hende - og det ville du som du skriver heller ikke

[Rikke aka rapanden 153]

Til det med regler, så er det EN ting der bliver skrevet i invitatonen, og det er ganske enkelt for at undgå trælse episoder. Jeg er syg, og reagere derfor ofte anderledes end de fleste, og har nogle ting som andre syntes er helt almindelige og helt okay, hvor jeg kan "flippe fuldstændig ud" og få et angstanfald. Men det er jo ikke noget jeg går og snakker med folk om, så for at være helt sikker på at dette ikke sker, og for at jeg ikke skal gå og frygte det kan ske, så vælger vi at skrive den ene ting i indbydelsen.

Og som du også selv nævner, så har jeg taget en snak med de to der bliver inviteret uden partner, jeg kunne ikke drømme om bare at invitere den ene, uden at have haft en snak først. Og havde der ikke været forståelse, ja så havde vi så nok måtte bide i det sure æble, og så ganske enkelt ikke have inviteret venner med , for der er bare ikke plads til de ekstra 2 personer, det kan ikke lade sig gøre, og jeg ville ikke kunne vælge mellem f.eks mine 2 veninder, eller vælge en af mine søskende , mostre osv fra.

Nu ved jeg godt at det ikke lige var dig der skrev det, men vi har INGEN med, som bare er med som fyld. Vi holder et budget bryllup, så det har vi skisme ikke råd til, og så gider jeg da heller ikke invitere folk med, som jeg ikke ønsker at dele dagen med, bare for at de kan fylde. Vi har måtte vælge både familie og venner fra, som vi egentlig gerne ville have med, men der er ganske enkelt ikke plads. Vi kan ikke skære længere ind til benet.

Og at man ikke har mødt en partner mange gange, betyder da ikke at man ikke kan være tætte venner. Jeg er ikke typen der ses med mine veninder særlig tit, for det har jeg ikke overskud til. Men jeg VED at jeg altid har dem, jeg VED at de altid er der hvis jeg har brug for det, ligesom de ved det samme med mig. Vi har kendt hinanden i mange år , og kender hinanden bedre end mange andre gør. Men når vi ses, så er det ikke til parmiddage osv, fordi at vi vil have veninde-tid når vi er sammen, og faktisk syntes det er rart ikke altid at være sammen med vores partnere. Selvom man er et par, er man jo også to forskellige personer. Min kæreste har også mange venner jeg aldrig har mødt, eller kun har mødt et par gange. Så her hos os, er der ikke noget underligt i det. Vi går begge to hjemme, og derfor værdsætter vi nok endnu mere vores "alene" tid, og derfor er det ikke særlig tit vi ses med venner osv sammen, der vil vi gerne have det for os selv. Ellers ville vi jo være sammen i nærmest døgndrift, og så ville vi drive hinanden til vanvid

Fair nok Igen vi er forskellige - I er i en anden situation end os

Nej det var ikke mig der talte om fyld Men jeg kan godt følge tankegangen. Hvis det virkelig er en ven, så vil du vel gerne kende vennens partner? Med det menes ikke at I er sammen alle 4 hver gang i ses - men måske netop at personen inviteres med når der holdes fest for venner og familie (bryllup). Men hos jer var det jo intet problem, for de to det drejede sig om havde jo fuld forståelse Men var din veninde blevet ked af det eller forarget, så ville jeg ikke bebrejde hende - og det ville du som du skriver heller ikke

Nej jeg ville aldrig blive sur på hende, hvis hun ikke havde haft forståelse for det, overhovedet ikke. Det var jo heller ikke sådan, at jeg bare sagde, " din mand må ikke komme med!! " . Jeg spurgte hvordan de ville have det med det, og om det ville skabe dårlig stemning, og så forklarede jeg baggrunden for mit spørgsmål. Og så var der som sagt intet. Samme veninde har også efterfølgende tilbudt at gå over og tjekke til vores hunde, og evt. lufte dem. Og hun har og tilbudt at jeg kan låne hendes slør, så altså der er slet ingen dårlig stemning eller noget i den dur

Det er da heller ikke fordi jeg syntes, at det er det fedeste i verden at skulle gøre sådan, men vi bliver ganske enkelt nød til det, ellers skulle vi vælge noget af nærmeste familie fra, eller sige at der slet ingen venner skulle med. Vi kan jo ikke gøre lokalet større end det nu engang er

[Rose90 99]

Nej jeg ville aldrig blive sur på hende, hvis hun ikke havde haft forståelse for det, overhovedet ikke. Det var jo heller ikke sådan, at jeg bare sagde, " din mand må ikke komme med!! " . Jeg spurgte hvordan de ville have det med det, og om det ville skabe dårlig stemning, og så forklarede jeg baggrunden for mit spørgsmål. Og så var der som sagt intet. Samme veninde har også efterfølgende tilbudt at gå over og tjekke til vores hunde, og evt. lufte dem. Og hun har og tilbudt at jeg kan låne hendes slør, så altså der er slet ingen dårlig stemning eller noget i den dur

Det er da heller ikke fordi jeg syntes, at det er det fedeste i verden at skulle gøre sådan, men vi bliver ganske enkelt nød til det, ellers skulle vi vælge noget af nærmeste familie fra, eller sige at der slet ingen venner skulle med. Vi kan jo ikke gøre lokalet større end det nu engang er

Hihi det helt fint - jeg forstod dig allerede her og her Jeg synes ikke at du er en skurk

[diskobil 357]

Bølgerne går højt. Nu oplever jeg jo selv bryllupsfesterne "lidt fra siden" og det her med at gæsterne bliver publikummer er der næppe fare for uanset om man vælger at de ikke må rive i sløret, ikke er så meget til kysserunder m.v. Der skal man da vælge det man selv ønsker fremfor at sige ja til noget som man egentlig har det dårligt med. Men man skal også være opmærksom på at et bryllup er to familier der "smedes" sammen. Der er ofte mange som ikke kender hinanden ligesom der ofte er gæster som ikke kender så mange andre ved festen. For dem kan det nemt komme til at virke lidt upersonligt hvis man siger nej til alt hvad der hedder indslag, dvs. såvel taler som sange. Der må godt være noget som binder selskabet og enderne sammen i en helhed, udover maden, men der er ingen som siger at det behøver at indbefatte riven i slør, kysserunder m.v.

Om folk skal sidde i par eller ej er noget som kan give anledning til større diskussioner. Der er dem som mener at folk skal sidde i par og så er der dem - som jeg selv - som syntes det er godt at blande folk. Det er en individuel sag hvor man ikke mindst bør kigge på hvordan gæsterne og måske enkelte af gæsterne vil have det med det men der kan man gøre meget via udformningen af bordplanen og de meget forskellige bordopstillinger som laves i dag. Eksempelvis 1) at man får blandet folk selvom de sidder parvis, eller 2) at man får placeret dem som ikke er meget til at blive skilt fra partneren overfor denne eller lige i nærheden

[Leitschen 5]

Jeg synes også at man alt for ofte herinde læser forskellige udgaver af mantraet "Du/I kan gøre lige hvad du/I vil, for det er jeres fest". Javist det er brudeparrets dag men det betyder jo ikke, at man kan tillade sig at gøre lige som det passer en. Hvis man har en tradition, som man virkelig ikke bryder sig om, så frabed dig den - fred være med det! Men pas nu på, at du ikke dikterer alt for meget. Så kommer det bare til at virke som en spændetrøje for gæsterne og de bliver bange for at "lave fejl" og det vil helt automatisk lægge en dæmper på festlighederne. Men den her slags synes jeg må høre til i småtingsafdelingen.

Der hvor jeg synes den kører helt ud i skoven er, når man ved at påberåbe sig "Det er vores fest" kommer til at have et ekko af "så er alle andres følelser lige meget". Jeg synes flere gange herinde, at jeg er stødt på kommende brude, der behandler deres gæster på en måde, som i hvert fald jeg som gæst ville blive rigtig ked af og føle mig såret over. Jeg synes da at man som et minimum hver gang man får lyst til at sige "Det er vores fest så vi bestemmer" lige tænker efter en ekstra gang og siger, "Men er der nogen, der kan blive såret over den beslutning?"

Det er rigtig mange penge man bruger på et bryllup! (i vores tilfælde pænt på den anden side af 100.000 kr) Og SELVFØLGELIG skal man gøre hvad man kan for at sikre, at man som brudepar får en super fest og får den måske bedste dag i ens liv for alle de penge. Men i hvert fald for mit vedkommende er det for mig kun en super fest og dag, hvis jeg ved, at mine gæster har syntes det samme. Hvis gæsterne (eller bare nogle af gæsterne) gik hjem fra festen med sårede følelser eller ærgelser over noget, som jeg/vi havde bestemt, så ville det da helt klart også lægge en dæmper på, hvordan jeg vil huske festen.Og så var den måske alligevel ikke alle pengene værd.

Jeg vil gerne efter festen kunne se ALLE mine gæster i øjnene og sige, at det var godt nok en god fest og en dejlig dag, som blev holdt i respekt for brudeparret OG gæsterne. Ligeledes vil jeg kunne kigge de potentielle gæster, som man af den ene eller anden grund måtte have fravalgt til bryllupet i øjnene og gensidigt være enige om, at det var helt okay, og at det ikke vil påvirke vores forhold til hinanden i fremtiden.