Tillader I babyer til bryllupsfesten?

[mms8777 94]

Min veninde har nu meldt helt fra både til PA og Bryllup, hvilket hun gjorde i et kæmpe raserianfald over telefonen, hvor hun simpelthen brokkede sig over alt i forhold til det at have et spædbarn med til et bryllup, hvilket nu har kostet os vores venskab

[Camilla_krøier 338]

Min veninde har nu meldt helt fra både til PA og Bryllup, hvilket hun gjorde i et kæmpe raserianfald over telefonen, hvor hun simpelthen brokkede sig over alt i forhold til det at have et spædbarn med til et bryllup, hvilket nu har kostet os vores venskab

Hold da op, havde du forbudt hende at tage sit barn med? Lige meget hvad så synes jeg det er en barnlig måde at gøre det på, man kan beklage at uden barn så kan man altså ikke komme, men der er jo ingen grund til at ødelægge et venskab over det

[mms8777 94]

Min veninde har nu meldt helt fra både til PA og Bryllup, hvilket hun gjorde i et kæmpe raserianfald over telefonen, hvor hun simpelthen brokkede sig over alt i forhold til det at have et spædbarn med til et bryllup, hvilket nu har kostet os vores venskab

Hold da op, havde du forbudt hende at tage sit barn med? Lige meget hvad så synes jeg det er en barnlig måde at gøre det på, man kan beklage at uden barn så kan man altså ikke komme, men der er jo ingen grund til at ødelægge et venskab over det

Nej lige modsat. Vi har egentlig et børnefrit bryllup men da hun bliver gravid efter vi har sendt invitationer ud siger jeg til hende, at hun selvfølgelig kan tage sit barn med. Havde endda foreslået hende at de bookede et værelse.

Min veninde havde så alligevel fået en ide om, at deres barn ikke var velkommen, og havde følt, at vi ved at nævne at de skulle booke et værelse, at vi ikke ønskede at de havde barene med i festlokalet, og at vi straffede dem ved at de nu også skulle bruge penge på en værelse hvis de skulle have deres barn med. At vi bare havde tænkt det som en mulighed for dem til at kunne få ro når de havde brug for det, men sådan havde de åbenbart ikke tolket det.

Der ud over havde min veninde alle alle rede på forhånd adviseret mig om, at de kom ikke kom for baby havde nok kolik og ja der blev jeg nok lidt mærkelig i ansigtet da hun sagde det. Det ansigtsudtryk havde hun så tolket lidt på i nogle uger og avde besluttet sig for, at det betød at jeg ikke ønskede hendes barn med til vores bryllup.

Noget tyder på, at hun havde fået en ide og så har ammehjernen taget over. Hun sluttede af med at sige, at hun ikke troede at jeg ville tage sådan på vej over det. ØH hvordan havde hu troet at jeg ikke ville blive ked af det? Nå men det var så enden på det venskab

[Camilla_krøier 338]

Min veninde har nu meldt helt fra både til PA og Bryllup, hvilket hun gjorde i et kæmpe raserianfald over telefonen, hvor hun simpelthen brokkede sig over alt i forhold til det at have et spædbarn med til et bryllup, hvilket nu har kostet os vores venskab

Hold da op, havde du forbudt hende at tage sit barn med? Lige meget hvad så synes jeg det er en barnlig måde at gøre det på, man kan beklage at uden barn så kan man altså ikke komme, men der er jo ingen grund til at ødelægge et venskab over det

Nej lige modsat. Vi har egentlig et børnefrit bryllup men da hun bliver gravid efter vi har sendt invitationer ud siger jeg til hende, at hun selvfølgelig kan tage sit barn med. Havde endda foreslået hende at de bookede et værelse.

Min veninde havde så alligevel fået en ide om, at deres barn ikke var velkommen, og havde følt, at vi ved at nævne at de skulle booke et værelse, at vi ikke ønskede at de havde barene med i festlokalet, og at vi straffede dem ved at de nu også skulle bruge penge på en værelse hvis de skulle have deres barn med. At vi bare havde tænkt det som en mulighed for dem til at kunne få ro når de havde brug for det, men sådan havde de åbenbart ikke tolket det.

Der ud over havde min veninde alle alle rede på forhånd adviseret mig om, at de kom ikke kom for baby havde nok kolik og ja der blev jeg nok lidt mærkelig i ansigtet da hun sagde det. Det ansigtsudtryk havde hun så tolket lidt på i nogle uger og avde besluttet sig for, at det betød at jeg ikke ønskede hendes barn med til vores bryllup.

Noget tyder på, at hun havde fået en ide og så har ammehjernen taget over. Hun sluttede af med at sige, at hun ikke troede at jeg ville tage sådan på vej over det. ØH hvordan havde hu troet at jeg ikke ville blive ked af det? Nå men det var så enden på det venskab

Amen altså, hvad sker der lige for de hormoner, jeg håber at hun på et tidspunkt bliver et normalt menneske (går jeg ud fra hun var før hun blev gravid) så hun kan se hvor langt ude det er.... Hos os er det kun min kusine der har små børn og selvom de er inviteret vil forældrene udnytte muligheden for at komme på voksenweekend (vi holder med overnatning til alle gæster) så sådan som det ser ud er den eneste baby i selskabet inde i en venindes mave.....

Jeg synes det er utroligt hvor barnligt, tåbeligt og direkte ondskabsfuldt som nogen gæster vælger at håndtere en indbydelse til nogens allerstørste dag, det burde være en kæmpe ære og glæde at blive inviteret med til et bryllup....

[mms8777 94]

Min veninde har nu meldt helt fra både til PA og Bryllup, hvilket hun gjorde i et kæmpe raserianfald over telefonen, hvor hun simpelthen brokkede sig over alt i forhold til det at have et spædbarn med til et bryllup, hvilket nu har kostet os vores venskab

Hold da op, havde du forbudt hende at tage sit barn med? Lige meget hvad så synes jeg det er en barnlig måde at gøre det på, man kan beklage at uden barn så kan man altså ikke komme, men der er jo ingen grund til at ødelægge et venskab over det

Nej lige modsat. Vi har egentlig et børnefrit bryllup men da hun bliver gravid efter vi har sendt invitationer ud siger jeg til hende, at hun selvfølgelig kan tage sit barn med. Havde endda foreslået hende at de bookede et værelse.

Min veninde havde så alligevel fået en ide om, at deres barn ikke var velkommen, og havde følt, at vi ved at nævne at de skulle booke et værelse, at vi ikke ønskede at de havde barene med i festlokalet, og at vi straffede dem ved at de nu også skulle bruge penge på en værelse hvis de skulle have deres barn med. At vi bare havde tænkt det som en mulighed for dem til at kunne få ro når de havde brug for det, men sådan havde de åbenbart ikke tolket det.

Der ud over havde min veninde alle alle rede på forhånd adviseret mig om, at de kom ikke kom for baby havde nok kolik og ja der blev jeg nok lidt mærkelig i ansigtet da hun sagde det. Det ansigtsudtryk havde hun så tolket lidt på i nogle uger og avde besluttet sig for, at det betød at jeg ikke ønskede hendes barn med til vores bryllup.

Noget tyder på, at hun havde fået en ide og så har ammehjernen taget over. Hun sluttede af med at sige, at hun ikke troede at jeg ville tage sådan på vej over det. ØH hvordan havde hu troet at jeg ikke ville blive ked af det? Nå men det var så enden på det venskab

Amen altså, hvad sker der lige for de hormoner, jeg håber at hun på et tidspunkt bliver et normalt menneske (går jeg ud fra hun var før hun blev gravid) så hun kan se hvor langt ude det er.... Hos os er det kun min kusine der har små børn og selvom de er inviteret vil forældrene udnytte muligheden for at komme på voksenweekend (vi holder med overnatning til alle gæster) så sådan som det ser ud er den eneste baby i selskabet inde i en venindes mave.....

Jeg synes det er utroligt hvor barnligt, tåbeligt og direkte ondskabsfuldt som nogen gæster vælger at håndtere en indbydelse til nogens allerstørste dag, det burde være en kæmpe ære og glæde at blive inviteret med til et bryllup.... Helt enig

[gybbelgobbel 180]

Nogle gravide og ammende kvinder er af og til meget svære at håndtere, særligt hvis det er første barn, og man er nødt til at være meget specifik i sine udtalelser så de ikke netop går og analyserer på en masse oppe i hovedet. De bliver til brølende løvinder som tror det værste om folk og mistror alle for at beskytte deres unge. Kroppen er en yderste alarmberedskab, for at"passe på".

Min ene veninde er også blevet gravid tidligere på året, og skrev for nogle mdr. siden, hvorfor jeg var så stille, hun følte jeg trak mig væk osv. Men Thomas og jeg har jo begge mistet, og jeg magter ikke at række ud og kontakte folk når jeg sørger. Jeg bruger langt mere energi på at være sammen med dem end det giver mig at have et lyttende øre, for jeg har ikke brug for at snakke jeg har brug for at hele i stilhed. Så det skrev jeg og fik en sms retur jeg blev sådan lidt øv over. Jeg følte den var overdramatisk, og valgte derfor ikke at svare. Da jeg så mødtes med hende en måneds tid eller sådan senere til en brunch, lagde jeg godt mærke til at noget var ændret, m.h.t. valg af juice og hun brokkede sig over en tjener der stak af med en tallerken med 3-4 vindruer på. Jeg vidste på det tidspunkt ikke hun var gravid, og nævnte at tjeneren da vidst skulle være glad for at hun ikke var gravid for så havde han da ikke overlevet sådan et stunt, men det var hun jo lige netop, og så gav sms'erne fra tidligere pludselig mening, for hun var jo ved at sprænges for at fortælle mig at hun er gravid, oven i at jeg bare havde brug for fred. Det er lidt en osteklokketilstand, og jeg har haft en konflikt med en anden veninde ved hendes første barn, men det gik i sig selv igen da ammehjernen havde lagt sig.

[sle85 23]

Min veninde har nu meldt helt fra både til PA og Bryllup, hvilket hun gjorde i et kæmpe raserianfald over telefonen, hvor hun simpelthen brokkede sig over alt i forhold til det at have et spædbarn med til et bryllup, hvilket nu har kostet os vores venskab

Hold da op, havde du forbudt hende at tage sit barn med? Lige meget hvad så synes jeg det er en barnlig måde at gøre det på, man kan beklage at uden barn så kan man altså ikke komme, men der er jo ingen grund til at ødelægge et venskab over det

Nej lige modsat. Vi har egentlig et børnefrit bryllup men da hun bliver gravid efter vi har sendt invitationer ud siger jeg til hende, at hun selvfølgelig kan tage sit barn med. Havde endda foreslået hende at de bookede et værelse.

Min veninde havde så alligevel fået en ide om, at deres barn ikke var velkommen, og havde følt, at vi ved at nævne at de skulle booke et værelse, at vi ikke ønskede at de havde barene med i festlokalet, og at vi straffede dem ved at de nu også skulle bruge penge på en værelse hvis de skulle have deres barn med. At vi bare havde tænkt det som en mulighed for dem til at kunne få ro når de havde brug for det, men sådan havde de åbenbart ikke tolket det.

Der ud over havde min veninde alle alle rede på forhånd adviseret mig om, at de kom ikke kom for baby havde nok kolik og ja der blev jeg nok lidt mærkelig i ansigtet da hun sagde det. Det ansigtsudtryk havde hun så tolket lidt på i nogle uger og avde besluttet sig for, at det betød at jeg ikke ønskede hendes barn med til vores bryllup.

Noget tyder på, at hun havde fået en ide og så har ammehjernen taget over. Hun sluttede af med at sige, at hun ikke troede at jeg ville tage sådan på vej over det. ØH hvordan havde hu troet at jeg ikke ville blive ked af det? Nå men det var så enden på det venskab

OMG! Mage til drama queen skal da lede længe efter! Sådan var jeg altså ikke, da jeg var gravid

[Rikke aka rapanden 153]

Min veninde har nu meldt helt fra både til PA og Bryllup, hvilket hun gjorde i et kæmpe raserianfald over telefonen, hvor hun simpelthen brokkede sig over alt i forhold til det at have et spædbarn med til et bryllup, hvilket nu har kostet os vores venskab

Hold da op, havde du forbudt hende at tage sit barn med? Lige meget hvad så synes jeg det er en barnlig måde at gøre det på, man kan beklage at uden barn så kan man altså ikke komme, men der er jo ingen grund til at ødelægge et venskab over det

Nej lige modsat. Vi har egentlig et børnefrit bryllup men da hun bliver gravid efter vi har sendt invitationer ud siger jeg til hende, at hun selvfølgelig kan tage sit barn med. Havde endda foreslået hende at de bookede et værelse.

Min veninde havde så alligevel fået en ide om, at deres barn ikke var velkommen, og havde følt, at vi ved at nævne at de skulle booke et værelse, at vi ikke ønskede at de havde barene med i festlokalet, og at vi straffede dem ved at de nu også skulle bruge penge på en værelse hvis de skulle have deres barn med. At vi bare havde tænkt det som en mulighed for dem til at kunne få ro når de havde brug for det, men sådan havde de åbenbart ikke tolket det.

Der ud over havde min veninde alle alle rede på forhånd adviseret mig om, at de kom ikke kom for baby havde nok kolik og ja der blev jeg nok lidt mærkelig i ansigtet da hun sagde det. Det ansigtsudtryk havde hun så tolket lidt på i nogle uger og avde besluttet sig for, at det betød at jeg ikke ønskede hendes barn med til vores bryllup.

Noget tyder på, at hun havde fået en ide og så har ammehjernen taget over. Hun sluttede af med at sige, at hun ikke troede at jeg ville tage sådan på vej over det. ØH hvordan havde hu troet at jeg ikke ville blive ked af det? Nå men det var så enden på det venskab

Man kunne da fristes til at tænke, om hun egentlig slet ikke har ville med, og så bare bruger det som en undskyldning. Tænker når hun også på forhånd havde sagt at baby sikkert vil have kolik.

[metteoeland 14]

:bearhug:Det var da lidt en vild reaktion, men nogle kvinder overgiver sig også TOTALT til hormonernes magt, når de er gravide/ammende, og det kan de faktisk ikke være bekendt! Selvfølgelig er man som gravid mere følsom og føler sig sårbar, men derfor kam man godt opføre sig ordentligt. Jeg håber din veninde kommer med en undskyldning, når der kommer ro på gemakkerne, du har i hvert fald ikke gjort noget forkert!

Jeg kan sagtens forstå dig Gybbel, min søster har også haft brug for at være sig selv og få ro omkring sig, når hun har mistet..... Der er man bare ikke i stand til at drage den vilde omsorg for alle mulige andre. KRAM

[mms8777 94]

Min veninde har nu meldt helt fra både til PA og Bryllup, hvilket hun gjorde i et kæmpe raserianfald over telefonen, hvor hun simpelthen brokkede sig over alt i forhold til det at have et spædbarn med til et bryllup, hvilket nu har kostet os vores venskab

Hold da op, havde du forbudt hende at tage sit barn med? Lige meget hvad så synes jeg det er en barnlig måde at gøre det på, man kan beklage at uden barn så kan man altså ikke komme, men der er jo ingen grund til at ødelægge et venskab over det

Nej lige modsat. Vi har egentlig et børnefrit bryllup men da hun bliver gravid efter vi har sendt invitationer ud siger jeg til hende, at hun selvfølgelig kan tage sit barn med. Havde endda foreslået hende at de bookede et værelse.

Min veninde havde så alligevel fået en ide om, at deres barn ikke var velkommen, og havde følt, at vi ved at nævne at de skulle booke et værelse, at vi ikke ønskede at de havde barene med i festlokalet, og at vi straffede dem ved at de nu også skulle bruge penge på en værelse hvis de skulle have deres barn med. At vi bare havde tænkt det som en mulighed for dem til at kunne få ro når de havde brug for det, men sådan havde de åbenbart ikke tolket det.

Der ud over havde min veninde alle alle rede på forhånd adviseret mig om, at de kom ikke kom for baby havde nok kolik og ja der blev jeg nok lidt mærkelig i ansigtet da hun sagde det. Det ansigtsudtryk havde hun så tolket lidt på i nogle uger og avde besluttet sig for, at det betød at jeg ikke ønskede hendes barn med til vores bryllup.

Noget tyder på, at hun havde fået en ide og så har ammehjernen taget over. Hun sluttede af med at sige, at hun ikke troede at jeg ville tage sådan på vej over det. ØH hvordan havde hu troet at jeg ikke ville blive ked af det? Nå men det var så enden på det venskab

Man kunne da fristes til at tænke, om hun egentlig slet ikke har ville med, og så bare bruger det som en undskyldning. Tænker når hun også på forhånd havde sagt at baby sikkert vil have kolik.

Jeg har tænkt præcis det samme. Men hvis det handler om, at hun slet ikke kan overskue at tage i byen med et spædbarn, så kunne hun bare sige det. Det ville jeg have haft bedre forståelse for,

[mms8777 94]

:bearhug:Det var da lidt en vild reaktion, men nogle kvinder overgiver sig også TOTALT til hormonernes magt, når de er gravide/ammende, og det kan de faktisk ikke være bekendt! Selvfølgelig er man som gravid mere følsom og føler sig sårbar, men derfor kam man godt opføre sig ordentligt. Jeg håber din veninde kommer med en undskyldning, når der kommer ro på gemakkerne, du har i hvert fald ikke gjort noget forkert!

Jeg kan sagtens forstå dig Gybbel, min søster har også haft brug for at være sig selv og få ro omkring sig, når hun har mistet..... Der er man bare ikke i stand til at drage den vilde omsorg for alle mulige andre. KRAM

5 min efter hun havde smidt på slettede hun mig på face så tror ikke at der er nogen vej tilbage. Er bare ærgerlig over at mit bryllup skal være skyld i dette

[gybbelgobbel 180]

:bearhug:Det var da lidt en vild reaktion, men nogle kvinder overgiver sig også TOTALT til hormonernes magt, når de er gravide/ammende, og det kan de faktisk ikke være bekendt! Selvfølgelig er man som gravid mere følsom og føler sig sårbar, men derfor kam man godt opføre sig ordentligt. Jeg håber din veninde kommer med en undskyldning, når der kommer ro på gemakkerne, du har i hvert fald ikke gjort noget forkert!

Jeg kan sagtens forstå dig Gybbel, min søster har også haft brug for at være sig selv og få ro omkring sig, når hun har mistet..... Der er man bare ikke i stand til at drage den vilde omsorg for alle mulige andre. KRAM

5 min efter hun havde smidt på slettede hun mig på face så tror ikke at der er nogen vej tilbage. Er bare ærgerlig over at mit bryllup skal være skyld i dette

Det er ikke dit bryllup der er skyld i det, det er hendes manglende evne til at tøjle sine hormoner... Min ene veninde som jeg havde en konflikt med i.... 2009 tror jeg hun fik sit første barn... skrev også at jeg SLET ikke skulle være en del af hendes liv og slet ikke komme i nærheden af hendes barn - nu børn - nogensinde! Men hun faldt ned igen. I dag er der ingenting...

[Camilla_krøier 338]

Jeg vil også sige giv det tid.... Hvis hun ikke normalt er DRAMA Queen så må det være hormonerne der taler og så får du forhåbentligt en stoooor undskyldning når hun har fået sin hjerne igen, men smadder ærgeligt at sådan noget skal gøre at hun ikke bliver en del af din store dag.... Se det som at det er hende der går glip af noget og glæd dig over alle de søde og velfungerende gæster som gerne vil komme....

Knus og kram

[Guest Maria1977]

Jeg er i CHOK.... sikke en opførsel. MÅske bliver hun normal, men jeg ville dælme have svært ved at tilgive sådan en opførsel. Hormoner eller ej!! DUM TØS!

[Janni-o 3]

Vores er til dels også børnefrit. Dog har jeg en papkusine på 12-13 år, som jeg har lært at kende for 7 år siden, da hendes far giftede sig med min moster. Hun er meget opmærksomhedskrævende og har vist aldrig været til stor en fest før. Hver gang jeg er sammen med hende, hænger hun på mig eller min kæreste og så skal vi ellers underholde hende. Hendes forældre tager sig slet ikke af hende. Jeg er så træt af at skulle agere barnepige, når jeg hellere vil tale med de voksne. Og hvis det er ikke er mig, så går det ud over hendes papsøster. Og det nægter jeg simpelthen til mit bryllup. Jeg vil rigtig gerne have hende med til vielsen og receptionen, men bare ikke om aftenen. Jeg snakkede så med min mor om dem og hun kunne godt forstå det, så hun ville tage en snak med sin søster. Deres samtale foregik så nogenlunde sådan her: "Nå skal hun med til brylluppet?", "Ja og vi sover alle sammen der, så vi skal have et værelse", "Okay". Altså mor!!! Så nu må jeg ikke snakke om det mere for min mor vil ikke have en konflikt, til gengæld skal jeg finde mig at enten jeg eller nogle af mine gæster (min søster eller min kusine) skal lege barnepige samt at de tager soveplads væk fra mine venner der kommer langvejs fra. Min kæreste var sørme heller glad. Men resultatet er blevet, at jeg i bordplanen har sat hende MELLEM hendes forældre, så de ikke kan rende fra deres ansvar samt at placere hende ved enden af bordet så hun kan gå til og fra bordet som hun vil. Og fordelen ved at hun skal sove hos os, er at hun kan i seng når hun har lyst eller gå indenfor og se tv. Min mor har lovet at lege "bodyguard", så hun ikke generer os den dag. Jeg har det dårligt med at skulle lægge en strategi for hende, men omvendt ved jeg, hvor meget hendes opførsel irriterer mig. (hun skal sikkert have noget andet mad, for hun er så kræsen. Ja så ved hendes mor da heldigvis hvor køleskabet står)

Men skal jeg forklare alt det her til moster (som jeg rigtig godt kan lide)?

Der kommer også to babyer (10 og 6 mdr) og det glæder mig kun. Jeg er så skruk at jeg bare smiler når de skriger. Den ene bliver hentet senere på aftenen, men den anden skal blive og sove og derfor har de fået et værelse i huset (vi andre skal sove i telt), så det var de rigtig glade for. Og så tror jeg, at de vil gå ud af teltet, hvis babyen skriger for meget. Det gør mig i hvert fald ikke noget.

[mms8777 94]

Jeg er nok bare allermest vred fordi jeg er den veninde der bare har støttet hende hele vejen både før og under graviditeten hvor især før har været en problemfyldt tid for hende. Så at komme med det postulat, at hendes spædbarn ikke er velkommet til mit bryllup er simpelthen så langt ude i skoven. Om hun normaliseres efter fødsel eller ej, ja så tror jeg godt nok det bliver svært at finde tilbage til hvad vi engang havde

[Malle8200 10]

MMs8777: Jeg synes virkelig at det lyder som om at hun bruger det som undskyldningen, efter jeg lige har læst alle indslagene..

Også det med at antage det værste med at hendes baby får kolik, man kan altså også gøre tingene værre end de er..

Det virker også som om at hun ikke helt vil lytte til dig, at hun ikke forstår at du kommer med gode råd til at gøre aftenen lettere for hende og så hun også kan nyde den..

jeg er selv gravid men jeg er da glad for at mine hormoner ikke har styret på mig, synes faktisk næsten jeg har mere styr på raserianfald, tudeture og over analysering nu end jeg havde før ;)

Håber i finder ud af det og for det er bare en helt masse misforståelser og hormoner blandet sammen..

[mms8777 94]

MMs8777: Jeg synes virkelig at det lyder som om at hun bruger det som undskyldningen, efter jeg lige har læst alle indslagene..

Også det med at antage det værste med at hendes baby får kolik, man kan altså også gøre tingene værre end de er..

Det virker også som om at hun ikke helt vil lytte til dig, at hun ikke forstår at du kommer med gode råd til at gøre aftenen lettere for hende og så hun også kan nyde den..

jeg er selv gravid men jeg er da glad for at mine hormoner ikke har styret på mig, synes faktisk næsten jeg har mere styr på raserianfald, tudeture og over analysering nu end jeg havde før ;)

Håber i finder ud af det og for det er bare en helt masse misforståelser og hormoner blandet sammen..

Du har uden tvivl ret, og jo længere vi kom ind i samtalen fornemmede jeg også noget økonomisk i det. Brokkede sig flere gange over at de nu også skulle betale for et dyrt værelse og at det at deltage i en PA heller ikke var billigt osv osv. Så tror at der er rigtig mange ting der fylder for hende og det nemmeste var bare at skælde mig ud.

[metteoeland 14]

Pyha, lige nu formår hun ikke at være en god veninde... Læg hende lidt på is, så håber jeg hun køler af og kommer tilbage med en undskyldning. Det her er din/jeres dag, den skal hun ikke få lov at ødelægge. Kram til dig

[Emmely 0]

Fr Thomsen.

Hold da helt op.

Hvis i havde inviteret en som havde født inden for een mdr ville du så også nægte at de tog babyen med??

[Fr.Thomsen 25]

Emmely:

Ja .. for det ligger ligesom i ordet " børnefri" som uden børn.

og JA ved godt at hvis vi havde nogle venner eller familie der stod med en baby ville de melde fra.. men det ville så være deres valg og ikke vores..

som jeg skrev VORES 1 . prioritet var at VORES Bryllup skulle være en voksenfest.. uden børn.

Når vi ellers holder noget er det altid med børn.. men denne ENE fest var helt uden børn.. for det var det vi havde valgt at prioritere øverst.

[diskobil 357]

Hvis du tænker nærmere over det vil det jo rent faktisk være jeres valg. Fordi der i virkelighedens verden ikke er noget valg for nybagte forældre. Får de budskabet om at deres nyfødte baby ikke er velkommen så vil de ikke komme som du også selv skriver. Det næste man så kan overveje er hvilken betydning det får/kan få for det videre forhold.

[gybbelgobbel 180]

Hvis deltagelsen i en enkelt fest grundet ønsket udeladelse af børn af enhver størrelse giver grund til sure miner og konsekvenser for det efterfølgende forhold, ville jeg nok overveje om der måske også ligger noget andet bag. Forældrene til bebs har valgt at få bebs, og ved dermed også (eller burde i hvert fald vide) at deres deltagelse i sociale sammenhænge vil være anderledes og begrænset særligt mens bebs er lille. Det kan aldrig blive andres ansvar at de ikke kan deltage i en fest fordi de har valgt at få et barn. Hvis man som spædbarnsforældre forventer at "hele verden" tilrettelægger livet og festerne for at gøre det behageligt for dem, så bliver de slemt skuffede. Det bør være forståeligt at værterne for festen ønsker en voksenfest til et bryllup eller en rund fødselsdag eller lignende. Og det bør være forståeligt at spædbarnsforældrene så ikke deltager. Længere burde den diskussion faktisk ikke være.

At vi så er nogle der vælger at tage de helt små med, fordi det at have forældrene til stede betyder mere end den mulige gene et barn kan give, er en anden sag.

[diskobil 357]

Det har du såmænd ret i men man skal jo bare huske på at det at problemstillingen opstår for manges vedkommende ikke blot skyldes at et enkelt par har fået barn men er udtryk for en udvikling hvor familien og i særdeleshed vennekredsen begynder at få børn. Dvs. tingene ændrer sig. Hvis nu - for at sætte tingene på spidsen - halvdelen af vennekredsen er nybagte spædbørnsforældre så inkluderer et nej jo en risiko for at disse venner, udover ikke at komme til festen også bare automatisk falder fra. Ja deres deltagelse i sociale arrangementer vil være anderledes og begrænset men når vennekredsen begynder at få børn så kan det heller ikke undgås at det påvirker selve vennekredsen herunder det brudepar som holder festen. Derfor og fordi man overhovedet ikke bemærker disse spædbørn, bør man måske overveje den sidste løsning du nævner og som I også selv bruger.

[gybbelgobbel 180]

Det har du såmænd ret i men man skal jo bare huske på at det at problemstillingen opstår for manges vedkommende ikke blot skyldes at et enkelt par har fået barn men er udtryk for en udvikling hvor familien og i særdeleshed vennekredsen begynder at få børn. Dvs. tingene ændrer sig. Hvis nu - for at sætte tingene på spidsen - halvdelen af vennekredsen er nybagte spædbørnsforældre så inkluderer et nej jo en risiko for at disse venner, udover ikke at komme til festen også bare automatisk falder fra. Ja deres deltagelse i sociale arrangementer vil være anderledes og begrænset men når vennekredsen begynder at få børn så kan det heller ikke undgås at det påvirker selve vennekredsen herunder det brudepar som holder festen. Derfor og fordi man overhovedet ikke bemærker disse spædbørn, bør man måske overveje den sidste løsning du nævner og som I også selv bruger.

Det bør man kun hvis man kan acceptere at de er der - spædbørnene. Og man må gøre sig selv klart at man risikerer at nogle eller i dit eksempel halvdelen af gæstelisten melder afbud, og at det i så fald er ok! Fordi man som vært ønsker sig en voksenfest og det er spædbarnsforældrene ikke villige/i stand til at deltage i. Det er jo altid en vurderingssag hvor man gør op med sig selv hvad der er vigtigst. Igen, hvis man som spædbarnsforældre ikke kan forstå, at der er situationer her i livet hvor deltagelse af deres baby ikke er ønskeligt, så har de mistet følingen med den virkelige verden.

Du kan ikke vide hvor meget andre end du selv reelt set bemærker spædbarnet. Jeg ved jo f.eks. at jeg ALTID bemærker spædbørn, uanset hvor meget af tiden de er til stede i lokalet. Jeg kan omvendt slet ikke begribe at folk er i stand til at ignorere deres tilstedeværelse.

Jeg er særligt sensitiv, og bare det at vide der er et lille pus til stede gør jeg jeg går i babysitter mode. Jeg kan IKKE lade være med at holde øje, jeg kan IKKE "glemme" barnets tilstedeværelse, jeg kan IKKE lade være med at sørge for, at der er sørget for det lille pus. Jeg er ikke typen der absolut skal dikke dikke og røre, men jeg har min opmærksomhed delvist rettet mod dem konstant. Men omvendt vil jeg heller ikke undvære tilstedeværelsen af de to veninder som nok har ret små babyer når vi skal giftes. Så må vi se hvordan vi lige tackler min uhensigtsmæssige sindstilstand, som vil være til stede uanset om der er børn eller ej, men i særlig grad her, fordi der er noget at "passe på".