Motivationstråd! - Alle må være med :)

[Frulauridsen 11]

Halløj søde piger!

Nu opretter jeg lige en tråd for alle os der enten gerne vil smide nogle kilo, komme i bedre form eller bare stramme op...

Personligt synes jeg motivationen er den der er sværest at holde oppe, når der skal ændres lidt på de kvindelige former.. Derfor laver jeg denne tråd, som i hellere end gerne må melde jer på, store som små, så vi kan dele vores fremskridt (Og nogle gange nederlag) med hinanden, så vi kan holde motivationen oppe...

Jeg har læst en masse herinde på BK om andre dejlige kvinder der kæmper med lidt kilo, og synes det er super motiverende at læse om alle de seje fremskridt!

Del lige det I vil, og lad os heppe på hinanden!

[Frulauridsen 11]

...

Redigeret June 25, 2014 af Frulauridsen

[gybbelgobbel 180]

God idé til en tråd!

Min historie:

Som barn og det første teenage år var jeg lang og lidt ranglet i det. Hormonerne pressede sig på og jeg fik ret hurtigt ret store bryster. Jeg gik slet ikke op i hvad jeg vejede, så jeg ved faktisk ikke hvornår vægten begyndte at snige sig på. Nok i ca 8.-9. klasse. Min menstruation startede ved 11,5 år men stoppede igen kort tid efter. Lægerne sagde det var normalt og nægtede at undersøge noget som helst før jeg fyldte 18, lige meget hvor ofte vi bragte problemet op. Da jeg så fyldte 18 og vi igen bragte det på banen, gik de endelig med til at tage nogle blodprøver. De viste en ordentlig omgang rod i hormonerne. Da min hormontilstand var blevet diagnosticeret, og jeg efter ca. 1år var velmedicineret var jeg nede og veje ca 65 kg plus minus nogle kg, og var en str 36 i bukser (og 40 i bluser/skjorter så der var plads til brysterne), men havde alligevel en dum dum dum bule på maven, som gjorde at jeg bare slet ikke nød den størrelse jeg havde, og den bule på maven gjorde bare at uanset hvilken størrelse jeg har så gør maven at folk drister sig til at spørge om jeg er gravid. Det gør ondt. Hver gang.

Min vægt er røget op og ned, var oppe på 85 kg som det højeste. Var nede på 66,6 kg i 2009, og holdt den ok deromkring, indtil jeg blev færdig på skolen i 2010, og blev bolig og arbejdsløs. Var voldsomt deprimeret, boede sammen med Thomas hos hans bedsteforældre i kælderen. Røg helt ned.. Men vægten steg kun lidt, indtil vi fik egen lejlighed, hvor man selv skulle sørge for køleskab og komfur, hvad vi ikke havde råd til lige med det samme. Så i over en måned levede vi af junk og hvad vi kunne opbevare på altanen (det var vinter). Og eftersom Thomas havde job og jeg ikke og jeg var vildt depri, så spiste jeg en forbandet masse lort og røg tilbage op på 83kg. Øv øv øv.

Nu skal det være slut. Der er siden slut Januar kun røget 3kg, men min indsats har også primært været motion. Konditræning og vægttræning, så min muskelmasse er røget kraftigt i vejret, så til trods for kun 3 kg på vægten er der røget 15cm om maven, et resultat der for mig betyder endnu mere, fordi jeg er SÅ ked af den mave og folks kommentarer om graviditet. Lige nu er jeg på dag 11 af mave og arm challenge og jeg løber. For vægttab er konditræning og mad det vigtigste, så min løbetræning er meget vigtig for mig. Jeg er desuden i gang med at afvænne min krop fra sukker, og få et bedre forhold til mad generelt. Spise ting min mave godt kan lide og ikke bliver oppustet af, spise meget begrænsede mængder søde sager, og særligt - undgå at drikke for mange kalorier! Dvs ingen sodavand (bliver oppustet af sukkerfri), ingen juice (som jeg i øvrigt også får sure opstød af), osv. Jeg har altid været meget imod at drikke vand, jeg HADEDE vand, det smager enten ikke af noget eller dårligt. Men jeg tvang det igennem i en måned og kan nu mærke at jeg vælger vand og te uden sukker frem for varm kakao og juice/mælk. Jeg er nede på 80.0 kg nu (woooooohooooo) og GLÆDER mig til der kommer et 7-tal foran. Det bliver en sejr af de helt store.

[Frulauridsen 11]

Dejligt du vil være med! Og så flot med dine resultater... ! Minder mig om jeg også skal have målt...

Uha jeg kender som sagt godt den med at blive spurgt om man er gravid! - Den er bestemt ikke sjov, og man bliver virkelig ked af det... Da jeg var allerstørst, blev min svigerinde gravid, og der valgte min morfar engang at spørge: "Er du sikker på det ikke er DIG der er gravid?"... BUM... Det var ikke sjovt... Er heldigvis ikke blevet spurgt om det siden jeg tabte mig første gang, men skal bare heller ikke ende der igen... :/

For mig er det faktisk rimelig grænseoverskridende at skrive sådan noget her på nettet, for selvom jeg ikke kender nogen herinde, lige umiddelbart, så kan folk der kender mig, godt gætte det er mig, hvis der skulle komme nogen forbi... Hmm

Nå anyhoo...

Idag sagde morgenvægten -1 kg siden weekenden.. Det går den rette vej

Motivationen er høj - lige idag...

Morgenmaden: Lille skål skyr og jordbær og kiwi

Frokost: Bliver resterne fra igår.. (Brune ris med rejer i avocado)

Aftensmaden: den ved jeg ikke, skal hjem til en veninde... Men mon ikke hun servere sundt, det plejer hun... ;)

Motionen skulle så gerne blive til 30DS og plankeudfordring...

RIGTIG GOD DAG!

Redigeret June 25, 2014 af Frulauridsen

[mms8777 94]

Jeg har holdt min vægt på 65 kg siden 2009. Har aldrig kæmpet med min vægt da jeg forsøger at leve en lille smule sundt.

Den bedste motivationsfaktor i forhold til motion er for mig, at komme afsted og træne sammen med min kæreste. Der ud over synes jeg det er fedt at komme afsted i noget lækkert træningstøj.

[gybbelgobbel 180]

Jeg har billede på, så skulle nogen komme forbi, så er der vist ikke den store tvivl. Jeg kender dog ikke lige umiddelbart nogen der frekventerer foraer på nettet i det hele taget og heller ingen der umiddelbart skal giftes... men man kan aldrig vide. Så jeg tænker at det går nok.

Jeg er så uheldigt stillet at jeg bliver oppustet af rigtig mange madvarer, derfor er måltider generelt lidt problematiske. De fleste mælkeprodukter giver enten oppustet mave med dertilhørende lugtende prutter eller sure opstød...

Hvedemel ligeså. Umodne eller kun lige akkurat modne bananer giver sure opstød, hvorimod modne og let overmodne bananer er dejligt synes maven, løg gør mig vanvittigt oppustet, og ja, jeg kan blive ved. men jeg gør mit bedste til ikke at genere min mave og samtidig få noget indenbords som mætter og er sundt.

Ej din morfar er da strid! Det kan han da ikke være bekendt!

I dag er der løb, arm og mave. I går var hviledag for arme og løb, i morgen er hviledag for maven.

[Misjal 14]

Fedt med en motivationstraad!! Jeg har saa uendelig stor respect for hvor svaert det kan vaere med den aandsvage vaegt, saa her vil jeg ogsaa gerne vaere med da jeg selv er I gang med projekt vaegttab.

Lidt baggrund:

Jeg har altid vaeret enormt glad for mere eller mindre al slags mad. Da jeg var yngre var det dog ikke det store problem da jeg var konkurrencesvoemmer og fik omkring 20 timers motion om ugen - saa kunne man naesten spise det man ville og portionerne skulle gerne vaere stoerre end store. I 2006 blev jeg student og flyttede I den forbindelse fra Viborg til Koebenhavn for at vaere trainee hos Maersk. Saa min madglaede kombineret med baade at skulle staa for mad selv for foerste gang samt lange arbejds og studietimer resulterede I at min vaegt I august 2009 var paa 88,7 kg. Bum - det var jeg noget traet af saa jeg meldte mig ind hos vaegtkonsulenterne paa Noerrebro og gik der troligt indtil 1. januar 2010 hvor vaegten ramte 70 kg - dream come true. Jeg holdte vaegten godt de foerste 6 maaneder, men 2010 blev et noget turbulent aar med doedsfald I min allernaermeste familie. I juli 2010 moedte jeg saa min h2b -- her havde vaegten sneget sig op paa 75, men var egentlig nogenlunde stabiliseret og saa kom kaerestekiloene snigende og da vaegten I December 2013 sagde 93,5 maatte jeg simpelthen sige stop og begynde at tage det alvorligt.

Saa hvad nu:

Jeg har siden 1. januar vaeret tilknyttet en vaegtkonsulent som jeg opdaterer hver uge og som kommer med raad og en enkelt opsang naar det er paakraevet Det har indtil videre resulteret I minus 7,9 kg, minus 9 cm I taljen og minus 12 cm paa min mave. Der er lang vej til droemmestoerrelsen 38, men jeg bliver ved til jeg naar det. Saa udover at fokusere paa min madplan som jeg har gennem vaegtkonsulenterne, saa staar den ogsaa paa 3 x halvanden times fitness og styrketraening om ugen.

Saa langt saa godt

[Frulauridsen 11]

Jeg har billede på, så skulle nogen komme forbi, så er der vist ikke den store tvivl. Jeg kender dog ikke lige umiddelbart nogen der frekventerer foraer på nettet i det hele taget og heller ingen der umiddelbart skal giftes... men man kan aldrig vide. Så jeg tænker at det går nok.

Jeg er så uheldigt stillet at jeg bliver oppustet af rigtig mange madvarer, derfor er måltider generelt lidt problematiske. De fleste mælkeprodukter giver enten oppustet mave med dertilhørende lugtende prutter eller sure opstød...

Hvedemel ligeså. Umodne eller kun lige akkurat modne bananer giver sure opstød, hvorimod modne og let overmodne bananer er dejligt synes maven, løg gør mig vanvittigt oppustet, og ja, jeg kan blive ved. men jeg gør mit bedste til ikke at genere min mave og samtidig få noget indenbords som mætter og er sundt.

Ej din morfar er da strid! Det kan han da ikke være bekendt!

I dag er der løb, arm og mave. I går var hviledag for arme og løb, i morgen er hviledag for maven.

åh nej så er det da ikke nemt, med en mave der også skal være på tværs...

men det lyder da til du har styr på hvad du kan/og ikke kan spise.. men det ville da være nemmere hvis ikke man skulle styre uden om alt muligt...

min mave er også mærkelig til tider... men det kommer sig af jeg er vokset op i et hjem hvor mutter var hyperhygijeisk (det ku jeg ikk stave til), med alt hvad der hedder mad... så bare en frossen kyllingefilet der er tøet op på den lidt forkerte måde, så går min mave amok... måske fordi den aldrig er blevet vænnet til lidt bakterier.. don't know... ved hvertfald jeg har nogle problemer der... ;)

nej han tænker sig sgu ikke altid om ihvertfald... muligvis er han også ved at blive lidt gammel og mærkelig Han stillede sig hvertfald op på min mors robotstøvsuger i julen (med sin ikke så petit krop), da han troede det var en vægt... Haha...

[Frulauridsen 11]

Fedt med en motivationstraad!! Jeg har saa uendelig stor respect for hvor svaert det kan vaere med den aandsvage vaegt, saa her vil jeg ogsaa gerne vaere med da jeg selv er I gang med projekt vaegttab.

Lidt baggrund:

Jeg har altid vaeret enormt glad for mere eller mindre al slags mad. Da jeg var yngre var det dog ikke det store problem da jeg var konkurrencesvoemmer og fik omkring 20 timers motion om ugen - saa kunne man naesten spise det man ville og portionerne skulle gerne vaere stoerre end store. I 2006 blev jeg student og flyttede I den forbindelse fra Viborg til Koebenhavn for at vaere trainee hos Maersk. Saa min madglaede kombineret med baade at skulle staa for mad selv for foerste gang samt lange arbejds og studietimer resulterede I at min vaegt I august 2009 var paa 88,7 kg. Bum - det var jeg noget traet af saa jeg meldte mig ind hos vaegtkonsulenterne paa Noerrebro og gik der troligt indtil 1. januar 2010 hvor vaegten ramte 70 kg - dream come true. Jeg holdte vaegten godt de foerste 6 maaneder, men 2010 blev et noget turbulent aar med doedsfald I min allernaermeste familie. I juli 2010 moedte jeg saa min h2b -- her havde vaegten sneget sig op paa 75, men var egentlig nogenlunde stabiliseret og saa kom kaerestekiloene snigende og da vaegten I December 2013 sagde 93,5 maatte jeg simpelthen sige stop og begynde at tage det alvorligt.

Saa hvad nu:

Jeg har siden 1. januar vaeret tilknyttet en vaegtkonsulent som jeg opdaterer hver uge og som kommer med raad og en enkelt opsang naar det er paakraevet Det har indtil videre resulteret I minus 7,9 kg, minus 9 cm I taljen og minus 12 cm paa min mave. Der er lang vej til droemmestoerrelsen 38, men jeg bliver ved til jeg naar det. Saa udover at fokusere paa min madplan som jeg har gennem vaegtkonsulenterne, saa staar den ogsaa paa 3 x halvanden times fitness og styrketraening om ugen.

Saa langt saa godt

Velkommen til!

Super flotte resultater du indtil videre har nået!!

Keep up the good work!

[gybbelgobbel 180]

[...]

nej han tænker sig sgu ikke altid om ihvertfald... muligvis er han også ved at blive lidt gammel og mærkelig Han stillede sig hvertfald op på min mors robotstøvsuger i julen (med sin ikke så petit krop), da han troede det var en vægt... Haha...

Det er sgu da for morsomt altså! Jeg kommer til at tænke på en tegneseriestribe jeg så engang, med ældre mennesker, som med fuldt overlæg gjorde den slags fjollede ting, for at familierne skal sende dem på plejehjem, hvor de gamle så samles og udveksler gode "practical jokes" man kan lave overfor familien, så de ville få ondt af dem og besøge dem oftere, og pyldre om dem.

[mmikke24 2]

Jeg vil da også lige melde mig på banen.

Jeg vejer ikke meget for meget, men der sidder lidt på sidebenene og efter barn nummer 2 sidste år er der også bare en mave mv. der skal strammes op.

Jeg har lige i forgårs lavet en tabel med et felt til hver dag indtil jeg skal giftes til sommer. Mit mål er så at lave min. 30 minutters motion om dagen. Det motion jeg laver skriver jeg så ind i dagens felt og farver hele feltet med en overstregningstusch. På den måde står det tydeligt frem hvor mange dage mit mål er overholdt og jeg kan mærke at det motiverer mig mere.

Jeg kan også se nu at jeg har nemmest ved at nå op på de 30 min. at hoppe i løbetøjet og løbe op og hente ungerne og komme dem i klapvognen og så løbe hjem igen. Så får jeg løbet ca. 18 min. og så tager jeg de sidste 12 min. på gulvet herhjemme med øvelser for arme, mave, lår, baller og ryg.

Derudover håber jeg også at de lysere tider giver mig mulighed for at komme en tur omkring søen hvor jeg bor, da det passer med lige over 5 km. og det er fantastisk at komme ud i naturen og få motion :-)

God kamp til jer andre også :-)

[WeddingAddict 30]

Ja, jeg er jo også med på sådan en tråd. Har allerede min egen herinde, men kan da lige kort fortælle... (for det gør jeg ikke i min egen tråd)

Nu må jeg lige indskyde at når jeg læser om jeres vægt, så bliver jeg mega misundelig. Har ikke været i nærheden af 70-80 kg siden jeg var 13...

Nå men... Jeg er 36 år, 180 høj og vejer pt 141,3 kg. Jeg har altid været overvægtig. Og nu kommer der så en laaaaaaaaaaaaaaaaaang smøre....

Som teenager mistede jeg min selvtillid pga en voldtægt og har siden haft mange psysiske problemer. En af de måder jeg trøstede(trøster) mig selv, var (er) ved at spise. Så da jeg som 16 årig vejede omkring 120 kg, sendte min læge mig til en diætist og vi startede på et godt program som jeg kunne holde mig til. Men da jeg ikke fik opbakning hjemme og måtte tit gå sulten i seng, fordi maden var for fed, røg der ikke mange kg af. Da jeg som 18 årig flyttede hjemmefra og prøvede at få mig en uddannelse som køkkenassistent, begyndte vægten at falde og jeg kom ned på omkring 100 kg. Så mødte jeg min x-mand og så kom der hyggekilo på. Og efter jeg havde født vores pragtfulde datter, blev kiloerne siddende. Så var jeg pludselig en stor kvinde på 160+ kg. Jeg gik ned med flaget i slutningen i vores ægteskab, fordi han valgte at være mig utro med hans nuværende kone MENS jeg var gravid med vores datter og da jeg fik kejsersnit 9 uger fortidligt og måtte være på hospitalet for at være der for min datter, valgte han at lade hende "flytte" ind og de hyggede sig..(alt dette har jeg først fundet ud af bagefter vi gik fra hinanden). Men vi gik fra hinanden, og så røg der kg. Jeg havde så småt tabt mig lidt, men det tog fart da jeg gik fra ham. Pludselig var jeg nede på omkring 120 kg og jeg elskede det... Så mødte jeg en ny kæreste og vi havde det godt. Men min vægt blev liggende på omkring de 120 kg og det var jeg glad for... Indtil han valgte også at være mig utro... vi gik fra hinanden og jeg tog på. Jeg tog det som værende min fejl og jeg røg op på omkring 130 kg igen. Så mødte jeg min kommende mand. Ihh hvor jeg er glad og forelsket. Jeg begyndte at tabe mig, tage på, tabe mig, tage på.. og til sidst snakkede jeg så med min læge om det og fik nye piller i forbindelse med min depression. Og nu ligger jeg så på 141, 3 kg og er godt i gang med at prøve at tabe mig.

Jeg dyrker ikke vildt meget motion, da jeg har slidegigt i knæene og skal passe på dem. Men jeg træner i fitness hver fredag, går en del ture i det fri, dyrker lidt "dance" på wii´en i stuen og passer på hvad jeg spiser. Jeg har netop været på vægten efter at have holdt den nye stil i en måned og blev sgu skuffet da vægten kun sagde 700 gram var tabt. Men så fik jeg fantastisk opbakning fra Zilla´er herinde (og fra min fantastiske dejlige H2B, som er hoppet med på "kuren") og har nu sat vægten på hylden og måler mig i stedet for. Så håber jeg det giver noget.

Puha, det var lidt en smøre og er du nået hertil, så hatten af for det .

Min egen tråd herinde hedder "motivation fundet(tror jeg)" så check den evt ud, hvis du vil se mine fremskridt

[Rose90 99]

Ja, jeg er jo også med på sådan en tråd. Har allerede min egen herinde, men kan da lige kort fortælle... (for det gør jeg ikke i min egen tråd)

Nu må jeg lige indskyde at når jeg læser om jeres vægt, så bliver jeg mega misundelig. Har ikke været i nærheden af 70-80 kg siden jeg var 13...

Nå men... Jeg er 36 år, 180 høj og vejer pt 141,3 kg. Jeg har altid været overvægtig. Og nu kommer der så en laaaaaaaaaaaaaaaaaang smøre....

Som teenager mistede jeg min selvtillid pga en voldtægt og har siden haft mange psysiske problemer. En af de måder jeg trøstede(trøster) mig selv, var (er) ved at spise. Så da jeg som 16 årig vejede omkring 120 kg, sendte min læge mig til en diætist og vi startede på et godt program som jeg kunne holde mig til. Men da jeg ikke fik opbakning hjemme og måtte tit gå sulten i seng, fordi maden var for fed, røg der ikke mange kg af. Da jeg som 18 årig flyttede hjemmefra og prøvede at få mig en uddannelse som køkkenassistent, begyndte vægten at falde og jeg kom ned på omkring 100 kg. Så mødte jeg min x-mand og så kom der hyggekilo på. Og efter jeg havde født vores pragtfulde datter, blev kiloerne siddende. Så var jeg pludselig en stor kvinde på 160+ kg. Jeg gik ned med flaget i slutningen i vores ægteskab, fordi han valgte at være mig utro med hans nuværende kone MENS jeg var gravid med vores datter og da jeg fik kejsersnit 9 uger fortidligt og måtte være på hospitalet for at være der for min datter, valgte han at lade hende "flytte" ind og de hyggede sig..(alt dette har jeg først fundet ud af bagefter vi gik fra hinanden). Men vi gik fra hinanden, og så røg der kg. Jeg havde så småt tabt mig lidt, men det tog fart da jeg gik fra ham. Pludselig var jeg nede på omkring 120 kg og jeg elskede det... Så mødte jeg en ny kæreste og vi havde det godt. Men min vægt blev liggende på omkring de 120 kg og det var jeg glad for... Indtil han valgte også at være mig utro... vi gik fra hinanden og jeg tog på. Jeg tog det som værende min fejl og jeg røg op på omkring 130 kg igen. Så mødte jeg min kommende mand. Ihh hvor jeg er glad og forelsket. Jeg begyndte at tabe mig, tage på, tabe mig, tage på.. og til sidst snakkede jeg så med min læge om det og fik nye piller i forbindelse med min depression. Og nu ligger jeg så på 141, 3 kg og er godt i gang med at prøve at tabe mig.

Jeg dyrker ikke vildt meget motion, da jeg har slidegigt i knæene og skal passe på dem. Men jeg træner i fitness hver fredag, går en del ture i det fri, dyrker lidt "dance" på wii´en i stuen og passer på hvad jeg spiser. Jeg har netop været på vægten efter at have holdt den nye stil i en måned og blev sgu skuffet da vægten kun sagde 700 gram var tabt. Men så fik jeg fantastisk opbakning fra Zilla´er herinde (og fra min fantastiske dejlige H2B, som er hoppet med på "kuren") og har nu sat vægten på hylden og måler mig i stedet for. Så håber jeg det giver noget.

Puha, det var lidt en smøre og er du nået hertil, så hatten af for det .

Min egen tråd herinde hedder "motivation fundet(tror jeg)" så check den evt ud, hvis du vil se mine fremskridt

Sikke da en forfærdelig historie!! Jeg går helt i chok over at læse sådan noget. Jeg har jo set din anden tråd og hvor er det bare endnu mere flot er du er ved at ligge ny livsstil nu Stor respekt til dig

[gybbelgobbel 180]

Ja, jeg er jo også med på sådan en tråd. Har allerede min egen herinde, men kan da lige kort fortælle... (for det gør jeg ikke i min egen tråd)

Nu må jeg lige indskyde at når jeg læser om jeres vægt, så bliver jeg mega misundelig. Har ikke været i nærheden af 70-80 kg siden jeg var 13...

Nå men... Jeg er 36 år, 180 høj og vejer pt 141,3 kg. Jeg har altid været overvægtig. Og nu kommer der så en laaaaaaaaaaaaaaaaaang smøre....

Som teenager mistede jeg min selvtillid pga en voldtægt og har siden haft mange psysiske problemer. En af de måder jeg trøstede(trøster) mig selv, var (er) ved at spise. Så da jeg som 16 årig vejede omkring 120 kg, sendte min læge mig til en diætist og vi startede på et godt program som jeg kunne holde mig til. Men da jeg ikke fik opbakning hjemme og måtte tit gå sulten i seng, fordi maden var for fed, røg der ikke mange kg af. Da jeg som 18 årig flyttede hjemmefra og prøvede at få mig en uddannelse som køkkenassistent, begyndte vægten at falde og jeg kom ned på omkring 100 kg. Så mødte jeg min x-mand og så kom der hyggekilo på. Og efter jeg havde født vores pragtfulde datter, blev kiloerne siddende. Så var jeg pludselig en stor kvinde på 160+ kg. Jeg gik ned med flaget i slutningen i vores ægteskab, fordi han valgte at være mig utro med hans nuværende kone MENS jeg var gravid med vores datter og da jeg fik kejsersnit 9 uger fortidligt og måtte være på hospitalet for at være der for min datter, valgte han at lade hende "flytte" ind og de hyggede sig..(alt dette har jeg først fundet ud af bagefter vi gik fra hinanden). Men vi gik fra hinanden, og så røg der kg. Jeg havde så småt tabt mig lidt, men det tog fart da jeg gik fra ham. Pludselig var jeg nede på omkring 120 kg og jeg elskede det... Så mødte jeg en ny kæreste og vi havde det godt. Men min vægt blev liggende på omkring de 120 kg og det var jeg glad for... Indtil han valgte også at være mig utro... vi gik fra hinanden og jeg tog på. Jeg tog det som værende min fejl og jeg røg op på omkring 130 kg igen. Så mødte jeg min kommende mand. Ihh hvor jeg er glad og forelsket. Jeg begyndte at tabe mig, tage på, tabe mig, tage på.. og til sidst snakkede jeg så med min læge om det og fik nye piller i forbindelse med min depression. Og nu ligger jeg så på 141, 3 kg og er godt i gang med at prøve at tabe mig.

Jeg dyrker ikke vildt meget motion, da jeg har slidegigt i knæene og skal passe på dem. Men jeg træner i fitness hver fredag, går en del ture i det fri, dyrker lidt "dance" på wii´en i stuen og passer på hvad jeg spiser. Jeg har netop været på vægten efter at have holdt den nye stil i en måned og blev sgu skuffet da vægten kun sagde 700 gram var tabt. Men så fik jeg fantastisk opbakning fra Zilla´er herinde (og fra min fantastiske dejlige H2B, som er hoppet med på "kuren") og har nu sat vægten på hylden og måler mig i stedet for. Så håber jeg det giver noget.

Puha, det var lidt en smøre og er du nået hertil, så hatten af for det .

Min egen tråd herinde hedder "motivation fundet(tror jeg)" så check den evt ud, hvis du vil se mine fremskridt

Åh nej for helvede da, sikke en historie!

Du kan godt! Vi er her for dig! Og godt du har fundet en ny mand som støtter dig!

[Frulauridsen 11]

[...]

nej han tænker sig sgu ikke altid om ihvertfald... muligvis er han også ved at blive lidt gammel og mærkelig Han stillede sig hvertfald op på min mors robotstøvsuger i julen (med sin ikke så petit krop), da han troede det var en vægt... Haha...

Det er sgu da for morsomt altså! Jeg kommer til at tænke på en tegneseriestribe jeg så engang, med ældre mennesker, som med fuldt overlæg gjorde den slags fjollede ting, for at familierne skal sende dem på plejehjem, hvor de gamle så samles og udveksler gode "practical jokes" man kan lave overfor familien, så de ville få ondt af dem og besøge dem oftere, og pyldre om dem.

Haha, de bliver lidt gamle og skøre sådan nogle bedsteforældre... ;) Hehe...

[Frulauridsen 11]

Jeg vil da også lige melde mig på banen.

Jeg vejer ikke meget for meget, men der sidder lidt på sidebenene og efter barn nummer 2 sidste år er der også bare en mave mv. der skal strammes op.

Jeg har lige i forgårs lavet en tabel med et felt til hver dag indtil jeg skal giftes til sommer. Mit mål er så at lave min. 30 minutters motion om dagen. Det motion jeg laver skriver jeg så ind i dagens felt og farver hele feltet med en overstregningstusch. På den måde står det tydeligt frem hvor mange dage mit mål er overholdt og jeg kan mærke at det motiverer mig mere.

Jeg kan også se nu at jeg har nemmest ved at nå op på de 30 min. at hoppe i løbetøjet og løbe op og hente ungerne og komme dem i klapvognen og så løbe hjem igen. Så får jeg løbet ca. 18 min. og så tager jeg de sidste 12 min. på gulvet herhjemme med øvelser for arme, mave, lår, baller og ryg.

Derudover håber jeg også at de lysere tider giver mig mulighed for at komme en tur omkring søen hvor jeg bor, da det passer med lige over 5 km. og det er fantastisk at komme ud i naturen og få motion :-)

God kamp til jer andre også :-)

Velkommen til!

Jeg tror bestemt også de lysere tider vi går i møde nu, giver meget mere motivation til at komme ud og afsted!

Tak og i lige måde!

[Frulauridsen 11]

Ja, jeg er jo også med på sådan en tråd. Har allerede min egen herinde, men kan da lige kort fortælle... (for det gør jeg ikke i min egen tråd)

Nu må jeg lige indskyde at når jeg læser om jeres vægt, så bliver jeg mega misundelig. Har ikke været i nærheden af 70-80 kg siden jeg var 13...

Nå men... Jeg er 36 år, 180 høj og vejer pt 141,3 kg. Jeg har altid været overvægtig. Og nu kommer der så en laaaaaaaaaaaaaaaaaang smøre....

Som teenager mistede jeg min selvtillid pga en voldtægt og har siden haft mange psysiske problemer. En af de måder jeg trøstede(trøster) mig selv, var (er) ved at spise. Så da jeg som 16 årig vejede omkring 120 kg, sendte min læge mig til en diætist og vi startede på et godt program som jeg kunne holde mig til. Men da jeg ikke fik opbakning hjemme og måtte tit gå sulten i seng, fordi maden var for fed, røg der ikke mange kg af. Da jeg som 18 årig flyttede hjemmefra og prøvede at få mig en uddannelse som køkkenassistent, begyndte vægten at falde og jeg kom ned på omkring 100 kg. Så mødte jeg min x-mand og så kom der hyggekilo på. Og efter jeg havde født vores pragtfulde datter, blev kiloerne siddende. Så var jeg pludselig en stor kvinde på 160+ kg. Jeg gik ned med flaget i slutningen i vores ægteskab, fordi han valgte at være mig utro med hans nuværende kone MENS jeg var gravid med vores datter og da jeg fik kejsersnit 9 uger fortidligt og måtte være på hospitalet for at være der for min datter, valgte han at lade hende "flytte" ind og de hyggede sig..(alt dette har jeg først fundet ud af bagefter vi gik fra hinanden). Men vi gik fra hinanden, og så røg der kg. Jeg havde så småt tabt mig lidt, men det tog fart da jeg gik fra ham. Pludselig var jeg nede på omkring 120 kg og jeg elskede det... Så mødte jeg en ny kæreste og vi havde det godt. Men min vægt blev liggende på omkring de 120 kg og det var jeg glad for... Indtil han valgte også at være mig utro... vi gik fra hinanden og jeg tog på. Jeg tog det som værende min fejl og jeg røg op på omkring 130 kg igen. Så mødte jeg min kommende mand. Ihh hvor jeg er glad og forelsket. Jeg begyndte at tabe mig, tage på, tabe mig, tage på.. og til sidst snakkede jeg så med min læge om det og fik nye piller i forbindelse med min depression. Og nu ligger jeg så på 141, 3 kg og er godt i gang med at prøve at tabe mig.

Jeg dyrker ikke vildt meget motion, da jeg har slidegigt i knæene og skal passe på dem. Men jeg træner i fitness hver fredag, går en del ture i det fri, dyrker lidt "dance" på wii´en i stuen og passer på hvad jeg spiser. Jeg har netop været på vægten efter at have holdt den nye stil i en måned og blev sgu skuffet da vægten kun sagde 700 gram var tabt. Men så fik jeg fantastisk opbakning fra Zilla´er herinde (og fra min fantastiske dejlige H2B, som er hoppet med på "kuren") og har nu sat vægten på hylden og måler mig i stedet for. Så håber jeg det giver noget.

Puha, det var lidt en smøre og er du nået hertil, så hatten af for det .

Min egen tråd herinde hedder "motivation fundet(tror jeg)" så check den evt ud, hvis du vil se mine fremskridt

Puha, sikke da en historie Ikke noget at sige til at du har kæmpet efter alle de dumme mænd!!

Men hvor er det dejligt at du nu har fundet overskuddet! Det hjælper især når man har en dejlig mand, der bakker op om en! Sådan skal det være!!

Vi kan, vi vil og vi skal !! Og vi bakker alle sammen op!

[Leitschen 5]

Jeg kan da også lige fortælle min historie

Hele min barndom/ungdom har jeg været tynd til trods for en MEGET stor appetit og kunne egentlig spise hvad jeg ville og hvor meget jeg ville og fortsat være tynd. Desværre tog jeg det nok lidt for givet og fik aldrig for alvor nydt det.

Da jeg så flyttede hjemmefra som 20 årig betød det store psykiske omvæltning, at jeg fik en stofskiftesygdom, der hedder Graves sygdom (en sygdom, man kan være genetisk disponeret for, og som blandt andet kan udvikles ved store psykiske omvæltninger). Sygdommen giver kraftigt forhøjet stofskifte (mit var på et tidspunkt fire gange højere end normalt) og en masse andre ubehagelige symptomer både fysisk og psykisk - blandt andet rystende hænder/fødder/stemme, hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, voldsom træthed og nedtrykthed. Jeg vil ikke trætte jer med detaljerne men blot opsummere, at jeg efter ca 3½ års sygdom blev opereret (det er nu snart 5 år siden), så sygdommen i dag er velbehandlet og ikke generer mig betydeligt (skal dog tage medicin resten af livet).

Da sygdommen brød ud betød det, at jeg tog ca 15 kg på i løbet af et halvt år (gik fra ca 63 kg til at toppe på 78 kg - er 172 cm høj). Så der stod jeg som 21 årig og var pludselig vokset fra en str 36 til en str 42 og skulle på kur for første gang i mit liv og til at lære at overveje, hvad jeg puttede i munden, hvilket var helt nyt for mig. Men god hjælp og støtte fra især min mor lykkedes det mig i løbet af et års tid at komme tilbage på 60 kg. Vægten tog herefter nogle flere ture op og ned (dog ikke så voldsomt som første gang) med op- og nedturene i sygdommen.

Synes egentlig nogenlunde jeg undgik de berygtede kærestekilo da jeg mødte min kæreste i slutningen af 2008 (et halvt år før min operation). Men primært forårsaget af indledende fejlmedicinering efter oprationen sneg vægten sig i løbet af et par år alligevel igen op på 72 kg inden min kæreste "vækkede mig" og spurgte om det ikke var ved at være tid til en kur Mange ville sikkert opfatte det som en fornærmelse, at kæresten spørger, om ikke man er blevet lidt for tyk, men jeg var meget taknemmelig, for han havde jo ret og jeg var bare blevet lidt for komfortabel med de ekstra kg Så jeg tabte mig ned til 60 kg igen og efterfølgende stabiliseredes vægten igen omkring 65 kg.

Ny begynder kirkeklokkerne så snart at ringe og det er tid til at komme i bryllupsform. Jeg har derfor igen igen tabt mig ned til 60 kg og skal nu bare holde det ved lige indtil brylluppet. Når vi kommer på den anden side accepterer jeg, at vægten igen stabiliseres omkring 65 kg. Jeg gider ganske enkelt ikke at skulle fortsætte den livsstil, som skal til for at holde vægten på 60 på langt sigt. Så hellere acceptere 5 kg mere og have lov til lidt lækkert engang imellem

Så lige nu står den på sund kost og masser af motion. Spiller håndbold ca 4 timer pr uge og løber derudover omkring 40 km pr uge fordelt på 3-4 ture. Desuden cykler jeg på motionscyklen derhjemme 15 min hver morgen og cykler til og fra arbejde (5 km hver vej). På kostsiden har den mens jeg skulle tabe mig heddet 0 slik/chips/is/kager/sodavand/juice og kun grove/sunde fødevarer i moderate mængder. Nu, hvor jeg ikke længere skal tabe mig men blot holde ved lige kører jeg samme princip i hverdagene men tillader mig selv en lille smule usundt i weekenderne. Motionen er uændret

[Frulauridsen 11]

Jeg kan da også lige fortælle min historie

Hele min barndom/ungdom har jeg været tynd til trods for en MEGET stor appetit og kunne egentlig spise hvad jeg ville og hvor meget jeg ville og fortsat være tynd. Desværre tog jeg det nok lidt for givet og fik aldrig for alvor nydt det.

Da jeg så flyttede hjemmefra som 20 årig betød det store psykiske omvæltning, at jeg fik en stofskiftesygdom, der hedder Graves sygdom (en sygdom, man kan være genetisk disponeret for, og som blandt andet kan udvikles ved store psykiske omvæltninger). Sygdommen giver kraftigt forhøjet stofskifte (mit var på et tidspunkt fire gange højere end normalt) og en masse andre ubehagelige symptomer både fysisk og psykisk - blandt andet rystende hænder/fødder/stemme, hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, voldsom træthed og nedtrykthed. Jeg vil ikke trætte jer med detaljerne men blot opsummere, at jeg efter ca 3½ års sygdom blev opereret (det er nu snart 5 år siden), så sygdommen i dag er velbehandlet og ikke generer mig betydeligt (skal dog tage medicin resten af livet).

Da sygdommen brød ud betød det, at jeg tog ca 15 kg på i løbet af et halvt år (gik fra ca 63 kg til at toppe på 78 kg - er 172 cm høj). Så der stod jeg som 21 årig og var pludselig vokset fra en str 36 til en str 42 og skulle på kur for første gang i mit liv og til at lære at overveje, hvad jeg puttede i munden, hvilket var helt nyt for mig. Men god hjælp og støtte fra især min mor lykkedes det mig i løbet af et års tid at komme tilbage på 60 kg. Vægten tog herefter nogle flere ture op og ned (dog ikke så voldsomt som første gang) med op- og nedturene i sygdommen.

Synes egentlig nogenlunde jeg undgik de berygtede kærestekilo da jeg mødte min kæreste i slutningen af 2008 (et halvt år før min operation). Men primært forårsaget af indledende fejlmedicinering efter oprationen sneg vægten sig i løbet af et par år alligevel igen op på 72 kg inden min kæreste "vækkede mig" og spurgte om det ikke var ved at være tid til en kur Mange ville sikkert opfatte det som en fornærmelse, at kæresten spørger, om ikke man er blevet lidt for tyk, men jeg var meget taknemmelig, for han havde jo ret og jeg var bare blevet lidt for komfortabel med de ekstra kg Så jeg tabte mig ned til 60 kg igen og efterfølgende stabiliseredes vægten igen omkring 65 kg.

Ny begynder kirkeklokkerne så snart at ringe og det er tid til at komme i bryllupsform. Jeg har derfor igen igen tabt mig ned til 60 kg og skal nu bare holde det ved lige indtil brylluppet. Når vi kommer på den anden side accepterer jeg, at vægten igen stabiliseres omkring 65 kg. Jeg gider ganske enkelt ikke at skulle fortsætte den livsstil, som skal til for at holde vægten på 60 på langt sigt. Så hellere acceptere 5 kg mere og have lov til lidt lækkert engang imellem

Så lige nu står den på sund kost og masser af motion. Spiller håndbold ca 4 timer pr uge og løber derudover omkring 40 km pr uge fordelt på 3-4 ture. Desuden cykler jeg på motionscyklen derhjemme 15 min hver morgen og cykler til og fra arbejde (5 km hver vej). På kostsiden har den mens jeg skulle tabe mig heddet 0 slik/chips/is/kager/sodavand/juice og kun grove/sunde fødevarer i moderate mængder. Nu, hvor jeg ikke længere skal tabe mig men blot holde ved lige kører jeg samme princip i hverdagene men tillader mig selv en lille smule usundt i weekenderne. Motionen er uændret

Velkommen til Og held og lykke til dig med at holde vægten ved lige

[Frulauridsen 11]

Lille update:

Det går rigtig godt!

Får trænet og svedt hver dag, minimum 30 min. hver dag på høj intensitet... Fik endda lokket manden min med på min 30DS idag.. Puha, det kunne hans kondi ikke helt være med til.. Hihi...

Har siden onsdag tabt mig 1,5 kg. på trods af vi var ude og spise kinamad igår for at fejre fars fødselsdag...
Så motivationen er høj....
Jeg har egentlig ikke travlt med at tabe mig, da jeg før har erfaret at det går bedre for mig, når jeg tager det stille og roligt og tillader mig selv at tage en dag hvor man "synder" lidt....
Det handler jo ikke om hvor hurtigt man taber sig og kommer i form - MEN AT MAN GØR DET !! Har selvfølgelig et mål, men for mig er det vigtigere at jeg kan mærke at jeg får det bedre med mig selv både psykisk og fysisk... Jeg SKAL ikke veje noget bestemt til brylluppet...

Hvordan går det med jer andre skønne kvinder??

[Angelic89 2]

Vil da også gerne være med her Jeg præstere ikke de store ugentlige vægttab men har indtil videre holdt en stabil livstilsændringer der gennem de sidste 14 måneder har resulteret i et vægttab på 19 kg og 46 cm

Baggrund

Jeg er født med en vægt på bare 2600 g og har indtil teenagealderen være meget tynd. Som 14 årig begyndte jeg på p-piller og tog hurtigt 10 kg på, så da jeg flyttede hjemmefra havde vægten sneget sig op på 60 kg (jeg er 150 cm høj). Da jeg endelig kunne stå på egne ben og ikke havde en mor der hele tiden kiggede mig over skulderen, gik jeg til lægen for at finde ud af, hvad mine kraftige menssmerter skyldtes. Efter 2 års kamp, og 3 andre kroniske diagnoser fik jeg endelig konstateret endometriose og kom i yderligere hormonbehandling. Med diagnoserne kom desværre også en stressrelateret depression som et resultat af de 16 måneder jeg måtte kæmpe for at få SU-styrelsen til at forstå, at jeg ikke kan arbejde ved siden af mit studie. I april 2012 vandt jeg endelig min ankesag og i juni blev jeg erklæret rask for stress. Som om det ikke var nok vidste det sig også at jeg efter 14 hormonbehandlinger endelig var blevet gravid med vores dejlige søn <3. Startvægt før graviditet havde dog sneget sig op på 69,7 kg! 38+0 sagde vægten 77,7 kg hvilket er det højeste jeg nogensinde har vejet og jeg skal ALDRIG derop igen!

Nu siger vægten 58,5 kg og min mave er fladere end før jeg blev gravid. Jeg mangler stadig 2,4 kg før jeg er normalvægtig og 8,5 kg før jeg når min absolutte drømmevægt.

Fremgangsmåde:

- Masser af proteiner!

- Skære ned på kulhydrater

- Min 2 liter væske

- 30 min løb 2 gange om ugen

- 3 x 3 min HIIT spinning om ugen

- 30 day full body challenge

- O hormonbehandlinger!!!!!!!!

Der ryger lige så stille 1 kg om måneden på den her måde, så indtil jeg rammer en mur fortsætter jeg Jeg har ikke taget på i 14 måneder nu og føler ikke jeg som sådan må undvære fristelser eller træne som en atlet for at se et vægttab, så jeg tror det vil være nemmere at holde i det lange løb på den her måde!

[Frulauridsen 11]

Vil da også gerne være med her Jeg præstere ikke de store ugentlige vægttab men har indtil videre holdt en stabil livstilsændringer der gennem de sidste 14 måneder har resulteret i et vægttab på 19 kg og 46 cm

Baggrund

Jeg er født med en vægt på bare 2600 g og har indtil teenagealderen være meget tynd. Som 14 årig begyndte jeg på p-piller og tog hurtigt 10 kg på, så da jeg flyttede hjemmefra havde vægten sneget sig op på 60 kg (jeg er 150 cm høj). Da jeg endelig kunne stå på egne ben og ikke havde en mor der hele tiden kiggede mig over skulderen, gik jeg til lægen for at finde ud af, hvad mine kraftige menssmerter skyldtes. Efter 2 års kamp, og 3 andre kroniske diagnoser fik jeg endelig konstateret endometriose og kom i yderligere hormonbehandling. Med diagnoserne kom desværre også en stressrelateret depression som et resultat af de 16 måneder jeg måtte kæmpe for at få SU-styrelsen til at forstå, at jeg ikke kan arbejde ved siden af mit studie. I april 2012 vandt jeg endelig min ankesag og i juni blev jeg erklæret rask for stress. Som om det ikke var nok vidste det sig også at jeg efter 14 hormonbehandlinger endelig var blevet gravid med vores dejlige søn <3. Startvægt før graviditet havde dog sneget sig op på 69,7 kg! 38+0 sagde vægten 77,7 kg hvilket er det højeste jeg nogensinde har vejet og jeg skal ALDRIG derop igen!

Nu siger vægten 58,5 kg og min mave er fladere end før jeg blev gravid. Jeg mangler stadig 2,4 kg før jeg er normalvægtig og 8,5 kg før jeg når min absolutte drømmevægt.

Fremgangsmåde:

- Masser af proteiner!

- Skære ned på kulhydrater

- Min 2 liter væske

- 30 min løb 2 gange om ugen

- 3 x 3 min HIIT spinning om ugen

- 30 day full body challenge

- O hormonbehandlinger!!!!!!!!

Der ryger lige så stille 1 kg om måneden på den her måde, så indtil jeg rammer en mur fortsætter jeg Jeg har ikke taget på i 14 måneder nu og føler ikke jeg som sådan må undvære fristelser eller træne som en atlet for at se et vægttab, så jeg tror det vil være nemmere at holde i det lange løb på den her måde!

Velkommen til Alle er velkomne...

Det er ikke meget du mangler før du når dit mål, eller hvertfald din normalvægt som du siger... God "kamp" til dig også

[Misjal 14]

Hvor er her bare mange inspirerende historier! Jeg er sikker paa vi hver og en kommer til det maal vi gerne vil

[frubtobe 0]

Uh må jeg være med?

Min historie:

Har altid været glad for mad og troet jeg var overvægtig. Kan dog se på billeder at det var jeg ikke! Jeg var pæn og slank.

Nå, det er jeg ikke mere ;)

Jeg er 160 cm og min vægt lå længe omkring de 60 kilo. Så mødte jeg min h2b og der røg et par hygge kilo på. Så ville vi gerne have baby, og da det ikke rigtig kom af sig selv trøstespise jeg og endte på 68 kilo. Vi fandt ud af at jeg har pcos og derfor nemt tager på/har svært ved at tabe mig. Hormonerne er fucked og derfor havde jeg ikke ægløsning. Nå, kom i behandling og ændrede kost, hvilken resulterede i at vi i dag har en skøn datter på et halvt år. Desværre tog jeg 20 kilo på og mangler nu stadig at smide 10 kilo for at komme ned på 68 kilo igen. Og derefter vil jeg gerne ned på 60!

Der er halvandet år til vi skal giftes, så jeg håber jeg når det.

Pt. Træner jeg tre gange om ugen - en halv times kondi og en halv times styrke. Men synes ikke der sker så meget har været igang en måned. Må nok indse at jeg også skal kigge på maden og skære det søde fra (har skåret ned, men kan ikke rigtig undvære i weekenderne :/ )

[gybbelgobbel 180]

Sikke en masse inspirerende historier! En husker til alle: Når I styrketræner vil vægttabet automatisk halte efter, da I danner muskelmasse som vejer godt til! Husk ikke kun at se på vægten men også måle mave, talje hofter, lår osv.