Brudekjole og bevægelighed?

[Fru.Frøken 19]

Jeg synes ikke lige, at jeg kan formulere problemet, men jeg forsøger alligevel, vil gerne have jeres øjne på det.

Jeg har fundet drømmekjolen... og jeg havde ellers spekuleret og spekuleret over at det alligevel ikke var den rigtige kjole, men så fik jeg den på til prøvning og åååhhhh Jeg er forelsket i kjolen. Det hele spiller og jeg er vild med de små ærmer. Men! de små ærmer gør også at jeg ikke kan ikke løfte armene helt op over hovedet - kan lige præcis ikke sætte en hestehale (ikke at jeg skal bruge det, men...) Jeg blev overbevist hos Kennedys, om at så længe jeg kan danse med min mand og sådan noget, så er jeg ikke mere besværet i kjolen end man er i en brudekjole.

Jeg har godtaget ærmene, jeg er så forelsket i den lige som den er, men samtidig så har jeg det altså sådan lidt meh over at der ikke er 100% bevægelighed... Jeg er nervøs for at det bliver ret irriterende på dagen?

Måske bunder det bare i, at jeg som udgangspunkt havde forestillet mig, at jeg kunne springe på trampolin i min kjole, og jeg så i sidste ende alligevel er så glad for det elegante look og høje hæle, at det blev det jeg valgte... altså man skal jo vælge...

[gybbelgobbel 180]

Om det bliver et problem, kommer jo an på hvem man er som person. Jeg ville personligt blive idiot af det. Jeg ville måske nok i forelskelsens blindhed kunne overbevise mig selv om, at jeg da ikke får brug for at løfte armene mere end kjolen giver plads til, men når vi så når til dagen, så er jeg altså stadig den samme som jeg plejer og vil være generet af at være begrænset. Derfor er f.eks. havfruekjoler absolut No-Go for mig. Derfor har jeg valgt at ville have en kort a-line kjole. der skal være plads i skørtet til at jeg kan tage samme længde skrift som jeg gør til dagligt, ellers kommer jeg stensikkert til skvatte, vrikke om, snuble eller hvad man ellers kan forestille sig ske.

Du skal derfor overveje med dig selv hvordan du normalvis har det med tøj der begrænser din bevægelighed?

[Fru.Frøken 19]

Hvor er det bare dejligt med hurtig respons, tak gyppel Jeg kan 100% følge dig, men samtidig er jeg nok så tøsepige, at når alt kommer til alt, så opvejer det virkelig, at jeg føler mig fin *indsæt passende rødmende smiley her*

Jeg føler mig egentlig ikke hæmmet af kjolen, jeg er bare nervøs for, at jeg bliver det alligevel på grund af ærmene.

Men måske er det for sent at ændre noget. Måske skal jeg ringe til dem på mandag. Dilemmaet er også bare at jeg ville være ked af at ændre noget.

[Fru.Frøken 19]

Nåja og ærmene bliver netop sådan for at skjule armhulerne, det kan jeg bedst lide. Men det gør jo så bare det med bevægeligheden, jeg ikke var opmærksom på.

[gybbelgobbel 180]

Hvor er det bare dejligt med hurtig respons, tak gyppel Jeg kan 100% følge dig, men samtidig er jeg nok så tøsepige, at når alt kommer til alt, så opvejer det virkelig, at jeg føler mig fin *indsæt passende rødmende smiley her*

Jeg føler mig egentlig ikke hæmmet af kjolen, jeg er bare nervøs for, at jeg bliver det alligevel på grund af ærmene.

Men måske er det for sent at ændre noget. Måske skal jeg ringe til dem på mandag. Dilemmaet er også bare at jeg ville være ked af at ændre noget.

Det er jo lige der hele forskellen ligger! Detaljen får dig til at føle dig ekstra fin og elegant, hvor jeg ville føle mig klodset og akavet hvis jeg følte mig begrænset, uanset hvor lækker den lille detalje var. Det er da ikke noget at rødme over, det er da bare mig der ikke ved hvordan man er pige!

Når det så er sagt så elsker jeg (brude)kjoler med ærmer. Jeg skal selv have stropper, fordi jeg ikke kan forestille mig en hel dag uden bh eller med en stropløs bh.

[Fr.Thomsen 25]

Hmm Den er lidt svær..

Jeg er lidt midt imellem dig og Gybbel.

Jeg har det som Gybbel at jeg ville blive vanvittig hvis jeg ikke kunne "være-mig-selv" på dagen. gøre som jeg ellers ville gøre til en fest.

Er slet ikke typen som har lyst til at sidde til pynt og er lidt for lidt "Pige/Dame"

Men når det så er sagt er det netop denne Dag som ændrer det.

Lige sådan noget som Bryllup er den eneste dag hvor man kan ( hvis man har bare en lille smule gemt ) Være rigtig "DulleDame" og gå hele vejen uden at føle sig kejtet og overdressed.

Jeg har valgt en billig kjole som kan kasseres hvis den tager "skade" på dagen da jeg netop vil deltage i hele festen.

Men den er stadig tilpas fin til at jeg får følelsen af at være rigtig brud og skal have både slør og bling-bling .

Går ikke i høje hæle men har købt sko med lille hæl for at få den rigtige holdning og føle mig fin.

Så ved at jeg, ligemeget hvad vil føle mig ude af mit rette element , men den ene dag tager jeg det med , fordi det er den eneste dag jeg kan gøre det.

Jeg vil blive møj sur på skørtet når jeg skal på toilettet, men vil med garanti bruge lang tid på at dreje rundt ( som en 3 årig med sit første strutskørt)

Jeg vil blive frustreret over at Make- Up ikke bliver som jeg forestiller den, men vil stadig give den hele armen denne ene dag.

Jeg vil vralte som en syg høne efter et stykke tid, men tager nogle skiftesko med

Så det jeg mener er hvis det med ærmerne er det eneste problem du har skal du bare gøre op med dig selv om det er nok til at ødelægge helhedsbilledet af hvad du gerne vil føle dagen efter når du evaludere Din store dag

[Soon2bemrsH 57]

Hmm, jeg tror, du skal tænke, at det afgørende er, hvad du i hvert fald vil kunne i kjolen. Du kommer jo til at dele et hav af krammere ud, så hvis kjolen hæmmer dig i dét, så ville jeg måske genoverveje. Men hvis du kan leve med, at du sagtens kan give krammere (som jo er uundgåeligt på sådan en dag), men måske ikke kan tage armene op over hovedet (hvem gør også det, medmindre du plejer at sætte ild i dansegulvet med basarm og luftguitar på dansegulvet?) så tror jeg du har dit svar :-)

[KarenØA 2]

Jeg kan godt forstå din bekymring, og jeg har været igennem de samme tanker...

Selvfølgelig er det dejligt at have fuld bevægelighed, men jeg prøvede også lige at være realistisk omkring hvad jeg kan forvente. Altså at sætte tingene lidt i den rette kontekst, for én ting er hyggetøj noget andet er festtøj. Det ville da være skønt med en behagelig som jeg kan have på hele dagen uden "problemer", men når jeg går til fest/skal være pænt klædt på, så er mit tøj altså sjældent særlig behageligt. Det er som regel en kombination af relativt tætsiddende tøj, 10 cm hæle og alverdens smarte undertøj, f.eks. for at holde maven inde eller en BH som muliggør en kjole med bar ryg, og der er bevægeligheden altså ikke førsteprioritet. Selv når jeg kommer hjem fra arbejde skifter jeg til noget mere behageligt...

Med andre ord, når jeg til juleaften, bryllupper, nytår, julefrokoster, sølv-/guldbryllupper (sågar møder på arbejdet) osv. går på kompromis med komfort og bevægelighed, så er det måske lidt meget at forvente at jeg skal kunne slå vejrmøller i min brudekjole

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg tænker også at når man vælger en decideret brudekjole, så er der altså bare altid et eller andet, hvor komforten kunne være bedre. Nogle kjoler man man ikke tage normale skridt i , nogle strammer altså lidt ekstra pga. stivere, man skal huske at løfte sit slæb eller binde det op, osv osv osv osv.

Så mærk efter i dag sig, hvad er det du vil have i din brudekjole, og hvad vil du kunne klare i din brudekjole.

Jeg har selv valgt en kjole fra med stivere i, fordi jeg simpelthen syntes det var FOR ubehageligt, og at jeg følte jeg nærmest havde en kost oppe i måsen, når man f.eks skal ned og sidde

[Pernille pjuske 40]

Jeg vil sige at du skal mærke dybt efter i dig selv om, hvor meget de ærmer generer dig nu, når du har kjolen på. Hvis du ikke kan få armene nok op til at sætte en hestehale, kan du så få armene højt nok op til at lægge din ene hånd på din mands overarm når I skal danse?

Jeg mener at du skal tænke det grundigt igennem, for min kjole var desværre ikke blevet lagt nok op, jeg trådte i den og var ved at snuble i den flere gange og var voldsomt hæmmet af den, så hvis du er en person der bruger armene meget, skal du måske overveje om der kan sys noget mere stof ind i den øverste del af ærmet, så der er lidt at give af, når du strækker armen.

[Fru.Frøken 19]

Hvor er det bare skønt med jeres gode svar. Jeg har læst dem alle flere gange - og fået sovet lidt på det.

Hvor er det bare dejligt med hurtig respons, tak gyppel Jeg kan 100% følge dig, men samtidig er jeg nok så tøsepige, at når alt kommer til alt, så opvejer det virkelig, at jeg føler mig fin *indsæt passende rødmende smiley her*

Jeg føler mig egentlig ikke hæmmet af kjolen, jeg er bare nervøs for, at jeg bliver det alligevel på grund af ærmene.

Men måske er det for sent at ændre noget. Måske skal jeg ringe til dem på mandag. Dilemmaet er også bare at jeg ville være ked af at ændre noget.

Det er jo lige der hele forskellen ligger! Detaljen får dig til at føle dig ekstra fin og elegant, hvor jeg ville føle mig klodset og akavet hvis jeg følte mig begrænset, uanset hvor lækker den lille detalje var. Det er da ikke noget at rødme over, det er da bare mig der ikke ved hvordan man er pige!

Når det så er sagt så elsker jeg (brude)kjoler med ærmer. Jeg skal selv have stropper, fordi jeg ikke kan forestille mig en hel dag uden bh eller med en stropløs bh.

Det har du helt ret!

Der er en dulle i mig, der glæder sig til at komme ud

Hmm Den er lidt svær..

Jeg er lidt midt imellem dig og Gybbel.

Jeg har det som Gybbel at jeg ville blive vanvittig hvis jeg ikke kunne "være-mig-selv" på dagen. gøre som jeg ellers ville gøre til en fest.

Er slet ikke typen som har lyst til at sidde til pynt og er lidt for lidt "Pige/Dame"

Men når det så er sagt er det netop denne Dag som ændrer det.

Lige sådan noget som Bryllup er den eneste dag hvor man kan ( hvis man har bare en lille smule gemt ) Være rigtig "DulleDame" og gå hele vejen uden at føle sig kejtet og overdressed.

Jeg har valgt en billig kjole som kan kasseres hvis den tager "skade" på dagen da jeg netop vil deltage i hele festen.

Men den er stadig tilpas fin til at jeg får følelsen af at være rigtig brud og skal have både slør og bling-bling .

Går ikke i høje hæle men har købt sko med lille hæl for at få den rigtige holdning og føle mig fin.

Så ved at jeg, ligemeget hvad vil føle mig ude af mit rette element , men den ene dag tager jeg det med , fordi det er den eneste dag jeg kan gøre det.

Jeg vil blive møj sur på skørtet når jeg skal på toilettet, men vil med garanti bruge lang tid på at dreje rundt ( som en 3 årig med sit første strutskørt)

Jeg vil blive frustreret over at Make- Up ikke bliver som jeg forestiller den, men vil stadig give den hele armen denne ene dag.

Jeg vil vralte som en syg høne efter et stykke tid, men tager nogle skiftesko med

Så det jeg mener er hvis det med ærmerne er det eneste problem du har skal du bare gøre op med dig selv om det er nok til at ødelægge helhedsbilledet af hvad du gerne vil føle dagen efter når du evaludere Din store dag

Jeg har altid elsket at dulle mig op og gå i høje hæle og besværlig tøj, men jeg har begrænset mig selv i det. Så lige den dag vil jeg gerne gå all in. Det GLÆDER jeg mig sådan til

Hmm, jeg tror, du skal tænke, at det afgørende er, hvad du i hvert fald vil kunne i kjolen. Du kommer jo til at dele et hav af krammere ud, så hvis kjolen hæmmer dig i dét, så ville jeg måske genoverveje. Men hvis du kan leve med, at du sagtens kan give krammere (som jo er uundgåeligt på sådan en dag), men måske ikke kan tage armene op over hovedet (hvem gør også det, medmindre du plejer at sætte ild i dansegulvet med basarm og luftguitar på dansegulvet?) så tror jeg du har dit svar :-)

Jeg tror måske at jeg har gjort det med ærmene værre end det er oppe i mit hovede. Jeg har snakket med min mor, der var med til kjoleprøvning og hun siger, at jeg sagtens kan kramme og røre mit ansigt osv. Jeg kan bare ikke få armene om bag på baghovedet. For du har nemlig heelt ret, det er vigtigt at kunne give krammere - og jeg kan faktisk også godt lave luftguitaren i miniudgave haha.

Jeg kan godt forstå din bekymring, og jeg har været igennem de samme tanker...

Selvfølgelig er det dejligt at have fuld bevægelighed, men jeg prøvede også lige at være realistisk omkring hvad jeg kan forvente. Altså at sætte tingene lidt i den rette kontekst, for én ting er hyggetøj noget andet er festtøj. Det ville da være skønt med en behagelig som jeg kan have på hele dagen uden "problemer", men når jeg går til fest/skal være pænt klædt på, så er mit tøj altså sjældent særlig behageligt. Det er som regel en kombination af relativt tætsiddende tøj, 10 cm hæle og alverdens smarte undertøj, f.eks. for at holde maven inde eller en BH som muliggør en kjole med bar ryg, og der er bevægeligheden altså ikke førsteprioritet. Selv når jeg kommer hjem fra arbejde skifter jeg til noget mere behageligt...

Med andre ord, når jeg til juleaften, bryllupper, nytår, julefrokoster, sølv-/guldbryllupper (sågar møder på arbejdet) osv. går på kompromis med komfort og bevægelighed, så er det måske lidt meget at forvente at jeg skal kunne slå vejrmøller i min brudekjole

Det har du ret i! Og den der følelse af elegance den får jeg bare ikke i hyggetøj Det at jeg kan mærke at jeg har kjolen på, og den sidder, som den skal, det gør, at jeg lige løfter hovedet højere og føler mig smukkere.

Åh men altså i mit drømmebillede, der sidder kjolen netop sådan samtidig med jeg kan slå vejrmøller.

Jeg tænker også at når man vælger en decideret brudekjole, så er der altså bare altid et eller andet, hvor komforten kunne være bedre. Nogle kjoler man man ikke tage normale skridt i , nogle strammer altså lidt ekstra pga. stivere, man skal huske at løfte sit slæb eller binde det op, osv osv osv osv.

Så mærk efter i dag sig, hvad er det du vil have i din brudekjole, og hvad vil du kunne klare i din brudekjole.

Jeg har selv valgt en kjole fra med stivere i, fordi jeg simpelthen syntes det var FOR ubehageligt, og at jeg følte jeg nærmest havde en kost oppe i måsen, når man f.eks skal ned og sidde

Ja, skrædderen sagde også "Det ER jo en brudekjole". Men så igen ærmene kan jo godt laves længere eller mere vidde, så der er mere plads. Det ville bare ikke klæde kjolen (og mig) lige så godt som nu.

Jeg vil sige at du skal mærke dybt efter i dig selv om, hvor meget de ærmer generer dig nu, når du har kjolen på. Hvis du ikke kan få armene nok op til at sætte en hestehale, kan du så få armene højt nok op til at lægge din ene hånd på din mands overarm når I skal danse?

Jeg mener at du skal tænke det grundigt igennem, for min kjole var desværre ikke blevet lagt nok op, jeg trådte i den og var ved at snuble i den flere gange og var voldsomt hæmmet af den, så hvis du er en person der bruger armene meget, skal du måske overveje om der kan sys noget mere stof ind i den øverste del af ærmet, så der er lidt at give af, når du strækker armen.

Det er virkelig min frygt at føle mig hæmmet, men jeg tror, at jeg har en anden grænse for hvornår, jeg føler mig hæmmet af kjolen. Åh men altså er stadig i tvivl, og skal lidt skynde mig inden de går i gang med at sy (hvis de ikke allerede er i gang). Det er alt for mange penge at skulle til at lave noget om, hvis de har syet den til.

Jeg kan godt danse med min mand og uddele krammere - og selv fjerne et hår i ansigtet og lign. Jeg kan bare ikke få skulderne højere op end vandret, så det vil sige, jeg kan ikke strække armen fuldstændig ud op i vejret og jeg kan ikke tage armen om på baghovedet.

- Jeg kan godt mærke at jeg argumentere for at ærmene skal være som de er, men at jeg stadig er enormt i tvivl

Jeg VED ikke om det er fordi de reelt er et problem eller fordi jeg er kommet ud i noget, hvor hjernen bare overspekulere på noget, der rent faktisk bare er en mindre detalje... Jeg tror mit hovede er bryllupsramt!

Redigeret April 7, 2014 af Fru.Frøken

[Fru.Frøken 19]

Ups dobbeltpostet

Redigeret April 7, 2014 af Fru.Frøken

[zaviness 13]

Jeg vil lige give mit besyv med.

Jeg har haft samme tanker omkring bevægelighed, men det har været omkring slæb - jeg føler mig næsten forfulgt, når det løber rundt efter mig og jeg er sikker på at jeg vil jokke i det, falde over det og bande det langt væk utallige gange i løbet af dagen og aftenen... MEN det gør bare lige DÉT der skal til for at få mig til at føle mig som lige præcis den brud jeg gerne vil være for min mand - så min første indskydelse var at skrive at selvfølgelig skal du ikke gå på kompromis med hvad der får dig til at føle dig fin.

Og så kom jeg til at tænke på hvordan jeg ville have det med ikke at kunne løfte armene ret meget. Jeg ville ikke kunne få det bryllupsbillede hvor min mand og jeg holder vores lille søn over vores hoveder, jeg vil ikke kunne holde min mand om nakken når vi danser (han er 2 meter, jeg er 165), jeg vil ikke kunne vise hengivenhed, ved at kramme mine bedste venner og min dejlige familie med de sædvanlige bamsekram, uden at det bliver akavet, fordi jeg ikke kan løfte armene.

Jeg kan acceptere generne fra slæbet, men ikke fra ærmer, der hæmmer - andre vil have det omvendt eller have det let eller svært med noget helt tredje.

Hvad med at tage hele outfittet på igen, og kram din mor, dans med en gine, sæt din yndlingssang på og spil luftguitar, efterlign Kris kross og Jump Jump og se om de ærmer er noget du kan leve med eller om du bliver nødt til at gå på kompromis med dem?

Jeg har været oppe og nede af stole, danset foran spejlet, hoppet og løbet, været nede på gulvet og op igen i min kjole (sidste øvelse endte langt mindre elegant end de andre :p) og jeg er blevet enig om at jeg godt kan - det er ikke altid yndigt, men slæb skal der dælme være!

Held og lykke med din beslutning

[Fru.Frøken 19]

Jeg vil lige give mit besyv med.

Jeg har haft samme tanker omkring bevægelighed, men det har været omkring slæb - jeg føler mig næsten forfulgt, når det løber rundt efter mig og jeg er sikker på at jeg vil jokke i det, falde over det og bande det langt væk utallige gange i løbet af dagen og aftenen... MEN det gør bare lige DÉT der skal til for at få mig til at føle mig som lige præcis den brud jeg gerne vil være for min mand - så min første indskydelse var at skrive at selvfølgelig skal du ikke gå på kompromis med hvad der får dig til at føle dig fin.

Og så kom jeg til at tænke på hvordan jeg ville have det med ikke at kunne løfte armene ret meget. Jeg ville ikke kunne få det bryllupsbillede hvor min mand og jeg holder vores lille søn over vores hoveder, jeg vil ikke kunne holde min mand om nakken når vi danser (han er 2 meter, jeg er 165), jeg vil ikke kunne vise hengivenhed, ved at kramme mine bedste venner og min dejlige familie med de sædvanlige bamsekram, uden at det bliver akavet, fordi jeg ikke kan løfte armene.

Jeg kan acceptere generne fra slæbet, men ikke fra ærmer, der hæmmer - andre vil have det omvendt eller have det let eller svært med noget helt tredje.

Hvad med at tage hele outfittet på igen, og kram din mor, dans med en gine, sæt din yndlingssang på og spil luftguitar, efterlign Kris kross og Jump Jump og se om de ærmer er noget du kan leve med eller om du bliver nødt til at gå på kompromis med dem?

Jeg har været oppe og nede af stole, danset foran spejlet, hoppet og løbet, været nede på gulvet og op igen i min kjole (sidste øvelse endte langt mindre elegant end de andre :p) og jeg er blevet enig om at jeg godt kan - det er ikke altid yndigt, men slæb skal der dælme være!

Held og lykke med din beslutning

Tak

Jeg er i tvivl om hvor slemt de ærmer er, jeg kan simpelthen ikke huske det. Kjolen er ikke hjemme, så jeg kan ikke prøve den. Det ville ellers være rigtig godt at få gjort! Så ville jeg lige tage og få prøvet det hele med luftguitar inkluderet

Den er hos skrædderen hos Kennedys (det er ikke lige om hjørnet fra mig) og jeg skal først derop igen d. 7 maj, hvor jeg får kjolen med hjem. Jeg kan bare huske hun sagde, at jeg jo sagtens kan danse osv. selvom jeg ikke kan få armene om bagpå, og at det ville jeg heller ikke få brug for at gøre i kjolen. Men det kan være jeg alligevel skal ringe og sige, at jeg er kommet i tvivl om ærmerne ...hmmm...

[zaviness 13]

Mon ikke en ekstra prøvning vil give dig ro i sindet?

[Fru.Frøken 19]

Mon ikke en ekstra prøvning vil give dig ro i sindet?

JO, det blev jeg også enig med mig selv om, da jeg skrev det sidste til dig Jeg har fået en tid på torsdag, og så må vi se...

Kjolen er syet færdig, så jeg håber, håber, håber, at det er som det skal være, når jeg får den på

og ellers er der jo tid til at gøre det om.

[zaviness 13]

Mange gange held og lykke

[Fru.Frøken 19]

Mange gange held og lykke

Tak!

[diskobil 357]

Jeg kan af gode grunde ikke tilføre så meget vedrørende komforten og bevægeligheden i en brudekjole Men det jeg oplever er, at der faktisk er flere som enten har en speciel dansekjole som de tager på lige før eller lige efter brudevalsen. Andre skifter til "almindeligt" festtøj og så er der selvfølgelig dem som går linjen ud og kører igennem med brudekjolen.

[Fru.Frøken 19]

Jeg kan af gode grunde ikke tilføre så meget vedrørende komforten og bevægeligheden i en brudekjole Men det jeg oplever er, at der faktisk er flere som enten har en speciel dansekjole som de tager på lige før eller lige efter brudevalsen. Andre skifter til "almindeligt" festtøj og så er der selvfølgelig dem som går linjen ud og kører igennem med brudekjolen.

Jeg skal helt sikkert have min brudekjole på HELE tiden

[zaviness 13]

Hvordan gik det?

[WeddingAddict 30]

Ja, hvordan gik det? .. Er meget spændt.

Har læst alle de andre zilla´ers indput og jeg ved ikke lige helt hvad min egen holdning til det er, men om det er fordi jeg endnu ikke er ved at prøve kjoler eller om det er fordi jeg bare ikke er Girly Girl nok, aner jeg ikke

[Fru.Frøken 19]

Jo selvfølgelig skal der en update til de søde og hjælpsomme damer i tråden

Jeg ringede jo til Kennedys og de gav mig en tid i går eftermiddags, så det kunne komme ud af hovedet

Jeg var ret sikker på, at jeg ville beholde ærmerne, men liiige for en sikkerhedsskyld...

Jeg valgte at tage alene afsted denne gang for virkelig at mærke efter.

Kjolen var tilrettet og jeg kom i den, og den sad lige som den skulle, men åh de ærmer dér....problemet var der jo stadig omend det var vokset i mit hovede, jeg kunne sagtens røre ved mit ansigt og danse macarena Så eg var noget lettet.

Jeg fik også afprøvet om jeg kunne give knus (skrædderen som statist ) oog jo, men! det var jo stadig noget, jeg virkelig kunne mærke i armene, når jeg gjorde, altså det strammede til på en ubehagelig måde - og som I også skrev, man skal nok give mange knus den dag plus det er altså også begrænset hvor meget gas man giver den, når man føler sig forhindret...åh den tvivl!

Jeg kan være majet damet, men jeg er også en dame, der kan lide at slå sig løs.... så ærmerne røg og nye i luftige chiffon ærmer skal nu syes på

Skrædderen havde også gået og tænkt over en løsning, og da vi fik afprøvet det (hun endte med at sprætte et ærme op og lade et blive, så jeg kunne se forskellen, super service) så var det bare sådan det skulle være!

Jeg er så glad for beslutningen, selvom det er drømmekjolen, jeg ændrer på, så kunne jeg bare mærke, at det var meget mere mig.

I morges kom jeg så i tanke om, at jeg før jo heller ikke ville kunne falde min kæreste om halsen, og dét skal jeg altså kunne

Det er stadig en damet elegant kjole, men jeg kan nu lave luftguitaren!

[gybbelgobbel 180]

Hvor skønt at du fik en løsning til sidst! Og godt du kom af sted og fik prøvet det af!!!

[Fru.Frøken 19]

Hvor skønt at du fik en løsning til sidst! Og godt du kom af sted og fik prøvet det af!!!

Ja, det er jeg glad for, at jeg gjorde! Super at få de små og store beslutninger vendt og taget seriøst herinde.

I min omgangskreds var der ikke ret mange, der sådan helt kan følge de her små bryllupsproblemer Så I har været til stor hjælp