Maj-bruden 2014

Hvordan beder man om børne-hensyn?

79 indlæg i dette emne

Vores bryllup er uden børn! Best man har en tre uger gammel baby til den tid, så vi regner med, den kommer med. Fair nok. Nu har fætter så sagt, at deres baby på ni mdr også skal med. Og H2B har sagt til ham, at det er ok.

Mit spørgsmål er: hvordan får man sagt til dem, at vi forventer, at de tager hensyn? Som i, at jeg faktisk ikke gider have barnet i festlokalet overhovedet! Det er vigtigt for mig, at der er forventningsafstemt på forhånd, så de ved, at vi ikke gider have hverken vielse eller fest ødelagt pga babylarm eller gråd.. Jeg er med på, at babyen nok er nødt til at være i lokalet noget af tiden, men så snart den gør tegn til den mindste lyd, vil jeg have, at de går ud..

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som mor til fire synes jeg måske du tager sorgerne lidt på forskud. Jeg har aldrig ladet mit barn ligge og skrige/græde nogen steder. Hvis ens barn græder trøster man det og største parten af dem jeg kender tager som en selvfølge barnet med ud og trøster det til der er ro på. Med hensyn til babyalarmer så er de somregle lydløse og lyser bare op når der er lyd fra den lille. Hvis den ikke er lydløs, kan man skrue helt ned for lyden så det kun lige anes at der er brug for mor eller far.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

På sin vis kan jeg godt forstå hvad du siger, for selvom forældrene tager babyerne ud når de begynder at skrige, så skal de jo altså lige ud af kirken/lokalet først, så der vil jo være støj lidt tid, og hvis man overhovedet ikke vil have det, så kan jeg da godt se at det ikke er fedt.

Men omvendt så tror jeg heller ikke det kan lade sig gøre, at man overhovedet ikke høre babyer en eneste gang i løbet af et bryllup, men de fleste forældre smutter forhåbentlig ud med barnet med det samme det begynder at skrige. Og babyer sover jo meget, så mon ikke de kommer til at ligge i barnevognen ude på gangen , eller stå udenfor og sove det meste af tiden?

Vi ønsker også et børnefrit bryllup, da jeg ikke gider høre/se på den uro børn altså giver, lige netop den dag :) Dog ville babyer være tilladt, hvis der altså var nogen som havde en baby.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg må så sige at jeg ikke forstår hvad du siger overhovedet men det bunder nok mere i at du ikke har været til så mange bryllupsfester hvor der har været små babyer med end en egentlig aversion med babyer. Det har jeg så og en hel del af slagsen. Min erfaring er at du gør dig nogle bekymringer som der overhovedet ikke er basis for. Man ser/hører ganske enkelt ikke disse babyer for de sover det meste af tiden. Som skrevet forleden faldt jeg næsten bogstaveligt talt over en barnevogn da jeg skulle ud til et depotrum via en mellemgang lige inden brudevalsen for der stod en barnevogn med en baby. Noget som jeg og dermed selskabet slet ikke havde bemærket under hele middagen.

Hvad larm m.v. angår så er det sjældent babyer der forstyrrer taler og indslag. Kan man tale om forstyrrelser så kommer de fra gæsterne, enten i form af udbrud og enkelte gange også uopmærksomhed, eller fra køkkenet/personale hvis de lige har glemt at lukke en dør. Udover meget følelsesladede indslag hvor man nogle gange kan høre en knappenål falde til jorden tror jeg egentlig også det nemt ville blive en halvkedelig forestilling hvis der overhovedet ikke var nogen reaktioner eller andet på de ting der kommer.

Så jeg ville tage det roligt også velvidende at de fleste forældre tager de hensyn der skal tages :lol:

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Du tager sorgerne på forskud - Bekymrer dig om noget andet, som er vigtigere...

Self tager forældrene hensyn, og har i selv sagt at de måtte tage dem med, for at være sikre på de kom, er det også lidt tarveligt at gi udtryk for at de skal være udenfor festlokalet. Hvis der er larm går de vel med barnet.

Det skaber en dårlig stemning, og du kommer til at ligne en negativ bridezilla

Jeg sagde at alle børn var velkommen til reception, som var et par timer ude ved slotspavillonen, og derefter skulle de passes - Alle under 13-14år . Dog hvis der havde været spædbørn måtte de godt komme med - op til forældrene.

Det fungerede.

Bekymrer dig om noget andet er mit råd.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mon ikke de fleste kan finde ud af tage hensyn. Og græder baby på et uheldigt tispunkt går mor eller far garanteret ud - også uden at have fået regler og instrukser fra dig inden.

I øvrigt larmer babyer oftest mindre end tante jyttes rygerhoste, fætter Finns overdrevne grin og Grethes skingre stemme - og dem beder vi jo heller ikke om at sætte sig udenfor ;)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mon ikke de fleste kan finde ud af tage hensyn. Og græder baby på et uheldigt tispunkt går mor eller far garanteret ud - også uden at have fået regler og instrukser fra dig inden.

I øvrigt larmer babyer oftest mindre end tante jyttes rygerhoste, fætter Finns overdrevne grin og Grethes skingre stemme - og dem beder vi jo heller ikke om at sætte sig udenfor ;)

Nej, men man har vel også muligheden for ikke at invitere dem? ;)

Jeg synes helt ærligt at folk der er blevet forældre har en tendens til at være lidt småhellige engang imellem. "Neeeej, MIT barn larmer i HVERT fald ikke", og selvfølgelig går de ud, hvis det yderst usandsynlige skulle ske og barnet begynder at larme.

Min erfaring er bare, at sådan er det ikke i praksis. Mor og far vil helst ikke gå glip af en tale eller lignende, og så er det jo bare børn der er børn synes de.

Det er muligt at ens grænser for hvad der er acceptabelt flytter sig, når man får børn, og det er også okay, jeg synes bare ikke at man skal påtvinge andre det. Folk der ikke har børn har ofte også en anden tolerancetærskel for, hvornår et barn larm, sådan er det bare.

Nu er jeg helt sikkert kommet til at træde nogen over tæerne, men so be it. Jeg elsker børn, og ikke vente med at få mine egne, håber jeg til den tid ikke helt glemmer, hvordan det var ikke at have nogen :)

Når det så er sagt, så vil jeg i øvrigt mene, at der er en ret stor forskel på en 3 uger gammel baby og en 9 mrd gammel baby. En tre uger gammel baby sover, græder, skider og spiser jo bare, min erfaring er at de er ret rolige, ret stille og ret nemme at have med at gøre (med mindre de selvfølgelig har kolik eller lignende). En 9 mrd gammel baby er jo lidt mere sjov og "kan" lidt mere, hvilket jo er fantastisk! De er så søde i den alder! Men til gengæld er de også begyndt at finde deres sprog (nogen er mere højlydte end andre ;) ), når de er vågne, generelt er de også mere vågne end nyfødte.

Jeres fest kommer jo formentlig til at lægge efter børnenes sengetid, og på den måde burde det ikke volde så mange problemer. Dog tror jeg alligevel, at jeg ville tage en meget forsigtig snak med din H2B's fætter og høre hvad de forestiller sig, i fht. hvad du forestiller dig. Jeg tror ikke jeg ville lægge ud med at sige at du ikke vil have barnet i lokalet overhovedet, men lige lytte til hvad de tænker og hvad de plejer at gøre.

Måske du så kan foreslå at barnevognen kan stå i et lidt afsides lokale/udenfor så bebs ikke bliver forstyrret. Stille og roligt kan du jo også spørge om, hvordan babyalarmen fungerer, hvor meget den larmer osv. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg næsten det vil være mere forstyrrende at forældrene rejser sig under talen, end at de har en babyalarm, der larmer under talen :wink:

Men hvis det er noget du er nervøs for, så tror jeg altså at jeg ville tage tyren ved hornene og snakke med dem om det. Få det afmystificeret lidt, og evt. lave en aftale, som begge parter kan leve med. Især fordi du så ikke behøver tænker over det på dagen :)

2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej du træder næppe nogle over tæerne men jeg kunne måske godt finde på at stille spørgsmålstegn ved hvad du bygger dine erfaringer med at det ikke er sådan i praksis på. Du har nok ret i at folks tolerancetærskel i forhold til hvad larm er kan være forskellige alt efter om de har børn eller ej, men de sidder ikke en baby overhørig. Jeg har selv nok en meget lav tolerancetærskel i forhold til larm under taler. Fordi jeg ofte står tættere på køkkenet, barpersonale, en trafikeret vej m.v. og derved bedre kan høre det. Der går jeg typisk over og lukker en dør hvis der er lidt støj eller småsnak fra køkkenet, udefrakommende støj o.l. Men det er altså ikke babyerne/småbørnene man kan høre og skulle det ske en enkelt gang så giver det blot anledning til lidt latter på samme måde som med så mange andre ting.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mon ikke de fleste kan finde ud af tage hensyn. Og græder baby på et uheldigt tispunkt går mor eller far garanteret ud - også uden at have fået regler og instrukser fra dig inden.

I øvrigt larmer babyer oftest mindre end tante jyttes rygerhoste, fætter Finns overdrevne grin og Grethes skingre stemme - og dem beder vi jo heller ikke om at sætte sig udenfor ;)

Nej, men man har vel også muligheden for ikke at invitere dem? ;)

Jeg synes helt ærligt at folk der er blevet forældre har en tendens til at være lidt småhellige engang imellem. "Neeeej, MIT barn larmer i HVERT fald ikke", og selvfølgelig går de ud, hvis det yderst usandsynlige skulle ske og barnet begynder at larme.

Min erfaring er bare, at sådan er det ikke i praksis. Mor og far vil helst ikke gå glip af en tale eller lignende, og så er det jo bare børn der er børn synes de.

Det er muligt at ens grænser for hvad der er acceptabelt flytter sig, når man får børn, og det er også okay, jeg synes bare ikke at man skal påtvinge andre det. Folk der ikke har børn har ofte også en anden tolerancetærskel for, hvornår et barn larm, sådan er det bare.

Nu er jeg helt sikkert kommet til at træde nogen over tæerne, men so be it. Jeg elsker børn, og ikke vente med at få mine egne, håber jeg til den tid ikke helt glemmer, hvordan det var ikke at have nogen :)

Når det så er sagt, så vil jeg i øvrigt mene, at der er en ret stor forskel på en 3 uger gammel baby og en 9 mrd gammel baby. En tre uger gammel baby sover, græder, skider og spiser jo bare, min erfaring er at de er ret rolige, ret stille og ret nemme at have med at gøre (med mindre de selvfølgelig har kolik eller lignende). En 9 mrd gammel baby er jo lidt mere sjov og "kan" lidt mere, hvilket jo er fantastisk! De er så søde i den alder! Men til gengæld er de også begyndt at finde deres sprog (nogen er mere højlydte end andre ;) ), når de er vågne, generelt er de også mere vågne end nyfødte.

Jeres fest kommer jo formentlig til at lægge efter børnenes sengetid, og på den måde burde det ikke volde så mange problemer. Dog tror jeg alligevel, at jeg ville tage en meget forsigtig snak med din H2B's fætter og høre hvad de forestiller sig, i fht. hvad du forestiller dig. Jeg tror ikke jeg ville lægge ud med at sige at du ikke vil have barnet i lokalet overhovedet, men lige lytte til hvad de tænker og hvad de plejer at gøre.

Måske du så kan foreslå at barnevognen kan stå i et lidt afsides lokale/udenfor så bebs ikke bliver forstyrret. Stille og roligt kan du jo også spørge om, hvordan babyalarmen fungerer, hvor meget den larmer osv. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg næsten det vil være mere forstyrrende at forældrene rejser sig under talen, end at de har en babyalarm, der larmer under talen :wink:

Men hvis det er noget du er nervøs for, så tror jeg altså at jeg ville tage tyren ved hornene og snakke med dem om det. Få det afmystificeret lidt, og evt. lave en aftale, som begge parter kan leve med. Især fordi du så ikke behøver tænker over det på dagen :)

Du har i MINE øjne HELT ret. For jeg har altså også flere gange oplevet, at forældre faktisk har prøvet at trøste deres barn inde i et lokale eller en kirke, i et godt stykke tid før de så vælger at gå ud, Og det forstyrre altså bare mega meget.

Jeg tror også du har HELT ret i at folk som er blevet forældre, bare har grænsen et helt andet sted, end mange af os som ikke har børn. Fordi forældre netop ofte har det med at det er bare hyggeligt, og det er jo bare børn osv. Og det er jo helt fint at de har det sådan, det er vel nærmest bedst når man nu har børn. Men derfor gør det ikke nødvendigt det til det rette, os som måske bliver hurtigere generet/irriteret er ikke forkerte på den, det er bare fordi vi har en anden grænse.

Jeg tror heller ikke at jeg har været til en ting i kirken, hvor jeg ikke er blevet irriteret over børn der enten har skreget, råbt eller feset rundt. I mine øjne skal man knytte sylten i en kirke, og så er det uanset om man er barn eller voksen, kan man ikke finde ud af det, så er man ikke gammel nok til at deltage. Ja jeg ved godt at der er folk som har en anden holdning, og som bare syntes det er hyggeligt hvis lille Lise trisser lidt rundt, for mig er det bare irriterende. Det er netop også en af grundene til at børn overhovedet ikke er inviteret med til vores dag, for jeg gider ikke have min vielse afbrudt af et barn der larmer.

Og det argument folk kommer med, at voksne også kan larme og være irriterende, ja det kan de, men der kan man altså lidt bedre bede onkel Knud om at knytte sylten. Det er jo nærmest at træde ind i forbudt land, at bede andres børn om at tie stille, slappe lidt af, eller ting i den dur.

2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi har en sammenbragt børneflok med en pige på syv år og to drenge tæt på tolv år. De bliver eneste børn til festen. Synes det er ok med andre og mindre børn i kirken - hvor man må regne at forældrene har styr på det.

Til festen er der kun vores egne (og så håber vi at de holder lav profil) det er ikke en børnefest, så jeg forventer at de opfører sig eksemplarisk. Vi skal overnatte der hvor vi holder festen, så de bliver lagt i seng på et fornuftigt tidspunkt inden de kammer over af sukkerindtag/spænding/træthed/dagsform.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi holder børnefri bryllup. de som har børn ønsker heller ikke selv at have dem med. men jeg gider heller ikke at have larm fra børn uanet alder, eller at der til festen sidder skrukke piger som ikke kan tale om andet en børn, vil ikke at de små tager fokus fra os. så børn er ikke velkommen ved os.

Redigeret af Lykke78
1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej du træder næppe nogle over tæerne men jeg kunne måske godt finde på at stille spørgsmålstegn ved hvad du bygger dine erfaringer med at det ikke er sådan i praksis på. Du har nok ret i at folks tolerancetærskel i forhold til hvad larm er kan være forskellige alt efter om de har børn eller ej, men de sidder ikke en baby overhørig. Jeg har selv nok en meget lav tolerancetærskel i forhold til larm under taler. Fordi jeg ofte står tættere på køkkenet, barpersonale, en trafikeret vej m.v. og derved bedre kan høre det. Der går jeg typisk over og lukker en dør hvis der er lidt støj eller småsnak fra køkkenet, udefrakommende støj o.l. Men det er altså ikke babyerne/småbørnene man kan høre og skulle det ske en enkelt gang så giver det blot anledning til lidt latter på samme måde som med så mange andre ting.

Mine erfaringer er vel netop i praksis? I og med det meste af vores vennekreds efterhånden har fået babyer, så ville jeg mene at jeg har et ret godt grundlag for at udtale mig.

Derudover så møder jeg en del børn i mit arbejde, og vi har gået en del i kirke i forbindelse med at vi skal giftes. I kirken er der jo rigtig ofte barnedåb, og i den forbindelse mange børn. I den forbindelse vil jeg være helt enig med Rikke, vi har ikke været en kirke en eneste gang, hvor jeg ikke har følt mig generet af børn der larmer.

Jeg må indrømme, at jeg stiller mig fuldstændigt uforstående overfor de forældre, der ikke formår, enten at gå ud med deres børn, når de bliver urolige, eller pacificere dem med legetøj. Man kan jo også som forælder tage en snak med barnet (når de er gamle nok til at snakke), om hvad der er forventet af dem, børn er jo sjældent dummere end man gør dem.

Under julegudstjenesten sidste år blev jeg faktisk sparket over benet af et barn, uden at forældrene greb synderligt ind, det synes jeg bare ikke er i orden! Men i virkeligheden handler det nok langt hen af vejen om, at børnene er dårligt opdragede, for da vi var i kirke forrige søndag, var der to kommende konfirmander, der sad og snakkede højlydt (!) under prædikenen, der var faktisk en af de andre kirkegængere, der var henne og tysse på dem. Ikke at det hjalp :(

Jeg synes det er helt i orden, at vi har forskellige tolerancetærskler overfor børn og deres lydniveau. Derfor synes jeg også det er okay, at sige at man slet ikke vil have børn til sit bryllup. Dog skal man nok være klar over, at nogen så vælger at blive væk.

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Måske har I ret. Jeg er nok mere tolerant på flere områder. Og jeg kan mærke jeg ikke skal læse mere med her... Alt for meget VI og DE, generaliseringer og tendens til my way eller the high way.

I øvrigt havde vi et børnefrit bryllup (med undtagelse af babyer).

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kom til at tænke på at en af de store forskelle på ikke at have børn og så at få børn, er at man pludselig ikke er hovedperson i sit eget liv. At fokus rykker sig og man får et andet perspektiv på ting. Det er jo ikke det samme som at man ikke opdrager sine børn ?!!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kom til at tænke på at en af de store forskelle på ikke at have børn og så at få børn, er at man pludselig ikke er hovedperson i sit eget liv. At fokus rykker sig og man får et andet perspektiv på ting. Det er jo ikke det samme som at man ikke opdrager sine børn ?!!!

Nej, det er det helt sikkert ikke! Jeg elsker faktisk børn, og synes de er noget af det mest charmerende der findes det meste af tiden :) Der er bare nogen få, som ikke altid er fantastisk opdraget, men det er jo ikke ensbetydende med, at det gælder for alle :)

Grunden til jeg blandede mig i debatten var egentlig, at jeg synes der manglede et andet synspunkt end alle børn er dejlige uanset hvad. Når det så er sagt, så er jeg faktisk et de kvindemennesker der er beskrevet ovenfor, som er så skruk, at hvis der en baby eller et mindre barn indenfor synsvidde, så kan jeg nærmest ikke koncentrere mig om det jeg laver... Hvilket til tider kan være ret irriterende (for nej, jeg kan faktisk ikke selv styre det, til stor morskab for mine nærmeste).

Jeg tror du har helt ret i, at der flytter sig noget, når man skal tage vare på et andet menneske, hvilket jo i bund og grund er intet mindre end vidunderligt! Jeg er overbevist om, at det ikke vil være en dårlig ting for mig at være en anelse mindre selvcentreret en gang imellem ;)

EDIT: Nå ja, min brudepiges baby, der når jeg skal giftes vil være ca. 4 mrd gammel skal selvfølgelig med til vores fest. Det har der aldrig været stillet spørgsmålstegn ved :)

Redigeret af roselein
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For mig handler det ikke om OS og DEM, for mig er der intet rigtigt eller forkert. Man har lov til at føle som man gør, og mene som man gør, uanset om man så syntes det ene eller det andet. Det jeg mener er bare, at jeg tror oftest at forældre syntes det er hyggeligt med børn i et selskab, at de ofte har en helt anden grænse før de bliver irriteret osv, og det syntes jeg er helt fint, for det er jo naturligt når de nu har børn, men det gør bare stadig ikke at os der bliver irriteret at støjen er forkerte på den, vi har bare en anden mening :)

Og så bunder mine holdninger måske også lidt i, at jeg oplever en form for forskelsbehandling, men det betyder jo ikke at det er noget der sker generelt, eller at min holdning er mere rigtig end andres. Men jeg oplever bare en tendens til at børn og familier med børn SKAL være der, og os uden børn er lidt mere ligegyldige, ved ikke hvad livet drejer sig om osv ( her snakker jeg ikke om dette forum, men mine sådan helt generelle oplevelser). Og ja jeg lever et egoistisk liv, for det har vi valgt at vi har lyst til, vi har ikke lyst til at stå til ansvar for et andet menneske, og det er der jo intet galt i, ligesom der intet at galt i at vælge at få børn :)

Jeg erkender så også gerne, at jeg syntes der desværre er en tendens til at børn har ALT for frie rammer, og nærmest ikke bliver opdraget, de fylder simpelthen alt for meget. Jeg siger ikke at man ikke skal kunne høre og se børn, det er slet slet ikke det, og heldigvis findes der også mange forældre som fint kan opdrage deres børn, og der findes heldigvis også mange børn der er søde, og ikke råber og skriger.

Men uanset hvordan man vender og drejer den ( med mine oplevelser), så er det bare total forbudt at bede lille Lise dæmpe sig, lade være med at løbe forvildet rundt osv, og da især når man ikke selv har børn, for så aner man i hvert fald intet om noget som helst.

Nå det blev langt, og nu lyder jeg igen som en total børnehader, men jeg prøver egentlig bare at forklare hvorfor vi har valgt børn fra til vores bryllup, og hvad mine tanker og følelser bunder i.

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vores bryllup er uden børn! Best man har en tre uger gammel baby til den tid, så vi regner med, den kommer med. Fair nok. Nu har fætter så sagt, at deres baby på ni mdr også skal med. Og H2B har sagt til ham, at det er ok.

Mit spørgsmål er: hvordan får man sagt til dem, at vi forventer, at de tager hensyn? Som i, at jeg faktisk ikke gider have barnet i festlokalet overhovedet! Det er vigtigt for mig, at der er forventningsafstemt på forhånd, så de ved, at vi ikke gider have hverken vielse eller fest ødelagt pga babylarm eller gråd.. Jeg er med på, at babyen nok er nødt til at være i lokalet noget af tiden, men så snart den gør tegn til den mindste lyd, vil jeg have, at de går ud..

Synes det er lidt voldsomt at sige at man ikke vil have dem i lokalet overhovedet... Babyer har behov for deres forældre og sådan er det bare, og de fleste forældre har god pli og ved godt at deres børn ikke skal tage fokus på sådan en dag og at man går ud hvis de larmer. En tre uger gammel baby vil højst sandsynlig sove hele festen igennem, en på ni måneder vil der være lidt mere spræl i. :) Og så må du jo bare tage en snak med forældrene om dine tanker/bekymringer omkring det, altså siger man tingene på en pæn måde kan man altid finde et godt kompromis :)

Men jeg forstår godt dine bekymringer omkring det, jeg gider heller ikke sådan noget, men stadig - man må nogen gange bare bide tænderne sammen :) Vi har dog ikke nogen som skal med til brylluppet, som har planer om at få babyer foreløbig, men jeg har en kusine som på det tidspunkt vil være 8 og hun er vanvittig god til at stjæle al opmærksomhed ved alle lejligheder og hun er jo bare såååå søøøød :td: Hendes forældre kan ikke se problemet i det eller også lægger de ikke mærke til hvor irriterende hun er, den eneste hun lytter til, er min mor, så det skal hun nok styre!

Noget af det værste jeg har oplevet med forældre og tolerance overfor egne børn, er da vi var til konfirmation ved min guddatter sidste søndag. Da kirkeklokkerne ringede og konfirmanderne kom ind, sad der en familie to rækker bagved os, deres barn på omkring 8-9 måneder SKREG og fortsatte i, hvad der føltes som timer, UDEN at forældrene gjorde noget. Han fik lov til at vride sig hysterisk i armene på faren! Efter at præsten flere gange havde prøvet at overdøve skrigeriet og der kom en del anden uro i kirken, fik jeg nok. Vendte mig om og sagde: "så gå dog ud med den unge", og vupti mor rejste sig og gik ud med ungen, hun kunne nok ikke selv se at det var forstyrrende. Til konfirmationsfesten bagefter, var der et par med tre børn - rigtige pædagogforældre (som jeg kalder dem, undskyld hvis jeg træder på nogen :) ), børnene løb skrigende rundt i lokalet, bankede hinanden, tiggede gæsterne om at smage maden fra deres tallerkener, knækkede naboens hæk, den ene slog min faster i maven, rev bordpynten i stykker - alt i mens forældrene sad og drak rødvin og overhovedet ikke opdagede hvad deres børn lavede... Det var et helvede og til sidst måtte vi tage hjem, ellers havde jag kvalt alle børnene!

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

For mig handler det ikke om OS og DEM, for mig er der intet rigtigt eller forkert. Man har lov til at føle som man gør, og mene som man gør, uanset om man så syntes det ene eller det andet. Det jeg mener er bare, at jeg tror oftest at forældre syntes det er hyggeligt med børn i et selskab, at de ofte har en helt anden grænse før de bliver irriteret osv, og det syntes jeg er helt fint, for det er jo naturligt når de nu har børn, men det gør bare stadig ikke at os der bliver irriteret at støjen er forkerte på den, vi har bare en anden mening :)

Og så bunder mine holdninger måske også lidt i, at jeg oplever en form for forskelsbehandling, men det betyder jo ikke at det er noget der sker generelt, eller at min holdning er mere rigtig end andres. Men jeg oplever bare en tendens til at børn og familier med børn SKAL være der, og os uden børn er lidt mere ligegyldige, ved ikke hvad livet drejer sig om osv ( her snakker jeg ikke om dette forum, men mine sådan helt generelle oplevelser). Og ja jeg lever et egoistisk liv, for det har vi valgt at vi har lyst til, vi har ikke lyst til at stå til ansvar for et andet menneske, og det er der jo intet galt i, ligesom der intet at galt i at vælge at få børn :)

Jeg erkender så også gerne, at jeg syntes der desværre er en tendens til at børn har ALT for frie rammer, og nærmest ikke bliver opdraget, de fylder simpelthen alt for meget. Jeg siger ikke at man ikke skal kunne høre og se børn, det er slet slet ikke det, og heldigvis findes der også mange forældre som fint kan opdrage deres børn, og der findes heldigvis også mange børn der er søde, og ikke råber og skriger.

Men uanset hvordan man vender og drejer den ( med mine oplevelser), så er det bare total forbudt at bede lille Lise dæmpe sig, lade være med at løbe forvildet rundt osv, og da især når man ikke selv har børn, for så aner man i hvert fald intet om noget som helst.

Nå det blev langt, og nu lyder jeg igen som en total børnehader, men jeg prøver egentlig bare at forklare hvorfor vi har valgt børn fra til vores bryllup, og hvad mine tanker og følelser bunder i.

Jeg kan sagtens følge dig her, vil jeg bare sige!

Mig og H2B er også næsten "ligegyldige" i forhold til hans søster som har barn og er gravid igen. På nogle punkter er det selvfølgelig klart, men man bliver også lidt træt af det.

Fx havde vi først besluttet d. 19/7 som dato til vores bryllup og havde aftalt med kirken samt meldt det ud til de nærmeste. Det var den perfekte dag for os og vi kunne få den præst vi gerne ville. Vi vidste at H2Bs søster havde termin tæt derpå, så vi ringede og spurgte hvornår det nu var, og det var så i starten af juni så lidt over en måned før. Det var ok sagde hun. Men dagen efter havde hun åbenbart ombestemt sig og vi blev ringet op af svigermor som var helt hysterisk over at vi "valgte søsteren fra" fordi hun under ingen omstændigheder ville komme så kort tid efter fødslen. Vi tænkte at selvfølgelig kommer hun da til sin brors bryllup til den tid, hun skulle bare lige vænne sig til tanken.

Men så fik vi også hele smøren om at vi intet aner om hvordan det er at have børn, hvor træt man er og at man altså ikke kan tage til noget en måned efter fødslen. Og hvad nu hvis hun gik over tid, barnet havde kolik osv... Nå, men så rykkede vi da vores bryllup 3 måneder! Og alle var glade undtagen mig.

Har også været noget nervøs over om de vil have deres den ældste med, da han er vant til alt for meget opmærksomhed og jeg ville hade at skulle høre på ham til festen. Ville ikke synes det var spor sødt ligesom alle andre. Det virker dog til at de ikke havde tænkt sig at tage ham med uanset hvad, men jeg ved at de stadig godt kunne finde på at blive sure over at vi slet ikke har inviteret ham. (de kan selvfølgelig tage den lille med som så vil være omkring de 4 måneder).

Nå, det var også lidt langt og en anelse off-topic, men ville bare sige at jeg sagtens kan følge dig og deler lidt den samme holdning :)

Redigeret af EaCathrine
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vores bryllup er uden børn! Best man har en tre uger gammel baby til den tid, så vi regner med, den kommer med. Fair nok. Nu har fætter så sagt, at deres baby på ni mdr også skal med. Og H2B har sagt til ham, at det er ok.

Mit spørgsmål er: hvordan får man sagt til dem, at vi forventer, at de tager hensyn? Som i, at jeg faktisk ikke gider have barnet i festlokalet overhovedet! Det er vigtigt for mig, at der er forventningsafstemt på forhånd, så de ved, at vi ikke gider have hverken vielse eller fest ødelagt pga babylarm eller gråd.. Jeg er med på, at babyen nok er nødt til at være i lokalet noget af tiden, men så snart den gør tegn til den mindste lyd, vil jeg have, at de går ud..

Synes det er lidt voldsomt at sige at man ikke vil have dem i lokalet overhovedet... Babyer har behov for deres forældre og sådan er det bare, og de fleste forældre har god pli og ved godt at deres børn ikke skal tage fokus på sådan en dag og at man går ud hvis de larmer. En tre uger gammel baby vil højst sandsynlig sove hele festen igennem, en på ni måneder vil der være lidt mere spræl i. :) Og så må du jo bare tage en snak med forældrene om dine tanker/bekymringer omkring det, altså siger man tingene på en pæn måde kan man altid finde et godt kompromis :)

Men jeg forstår godt dine bekymringer omkring det, jeg gider heller ikke sådan noget, men stadig - man må nogen gange bare bide tænderne sammen :) Vi har dog ikke nogen som skal med til brylluppet, som har planer om at få babyer foreløbig, men jeg har en kusine som på det tidspunkt vil være 8 og hun er vanvittig god til at stjæle al opmærksomhed ved alle lejligheder og hun er jo bare såååå søøøød :td: Hendes forældre kan ikke se problemet i det eller også lægger de ikke mærke til hvor irriterende hun er, den eneste hun lytter til, er min mor, så det skal hun nok styre!

Noget af det værste jeg har oplevet med forældre og tolerance overfor egne børn, er da vi var til konfirmation ved min guddatter sidste søndag. Da kirkeklokkerne ringede og konfirmanderne kom ind, sad der en familie to rækker bagved os, deres barn på omkring 8-9 måneder SKREG og fortsatte i, hvad der føltes som timer, UDEN at forældrene gjorde noget. Han fik lov til at vride sig hysterisk i armene på faren! Efter at præsten flere gange havde prøvet at overdøve skrigeriet og der kom en del anden uro i kirken, fik jeg nok. Vendte mig om og sagde: "så gå dog ud med den unge", og vupti mor rejste sig og gik ud med ungen, hun kunne nok ikke selv se at det var forstyrrende. Til konfirmationsfesten bagefter, var der et par med tre børn - rigtige pædagogforældre (som jeg kalder dem, undskyld hvis jeg træder på nogen :) ), børnene løb skrigende rundt i lokalet, bankede hinanden, tiggede gæsterne om at smage maden fra deres tallerkener, knækkede naboens hæk, den ene slog min faster i maven, rev bordpynten i stykker - alt i mens forældrene sad og drak rødvin og overhovedet ikke opdagede hvad deres børn lavede... Det var et helvede og til sidst måtte vi tage hjem, ellers havde jag kvalt alle børnene!

Det er det jeg mener, at jeg tror simpelthen at der ind imellem sker et eller andet når man bliver forældre, man opdager ikke hvor irriterende og støjende ens børn kan være overfor andre mennesker. Jeg har netop også oplevet det der med børn der skriger i en kirke, og forældre der ikke går ud, får enten præsten eller en anden gæst til sidst siger noget. Det skete f.eks til min morfars bisættelse, og der blev jeg faktisk hamrende sur og stødt, men jeg sad i den anden ende af kirken, og kunne ikke bare lige vende mig om og sige " vil du ikke godt være sød at gå ud med barnet" . Til sidst var der dog en anden gæste som gjorde det.

Og det der med at løbe rundt og larme og være til gene, har jeg desværre også oplevet nogle gange. Det er jo bare fantastisk at forældre syntes deres børn er det skønneste i verden, men man må altså også respektere at det ikke er alle andre der er enige. Altså ikke at jeg kunne finde på at fortælle forældre hvor irriterende deres unger er, men jeg respektere deres holdninger og meninger, men jeg vil altså også respekteres for at syntes noget andet.

Der er da også et par børn i vores familie, som jeg ved vi ikke ville lægge mærke til på dagen, fordi de altid er så søde og stille og rolige, men omvendt er der så også et par stykker som med garanti ville styrte rundt, larme, lave ballade osv, og derfor har vi valgt at sige at INGEN børn er inviteret. De eneste under 18 der deltager, er de 3 af mine søskende som stadig er "børn" , men de er så også 13, 15 og 16, så de kan godt finde ud af at tie stille og ikke løbe rundt, og ellers kan man da bede dem tie stille, uden at få en forældre på nakken :tunge: Noget andet er, at jeg heller ikke gider høre på forældre der råber efter deres børn i tide og utide, fordi de hele tiden laver ballade, for det er mindst ligeså irriterende som selve den uro børnene laver.

Jeg er altså ikke børnehader, men jeg kan ganske enkelt bare ikke overskue og rumme den støj og uro, som nogle børn altså giver. Og uanset hvordan man vender og drejer det, så vil man altså oftest høre børn til en fest, at forældre så ofte måske ikke rigtig registrere det, det er så en anden ting, men det betyder jo ikke at det ikke forkommer :)

Redigeret af Rikke aka rapanden
1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For mig handler det ikke om OS og DEM, for mig er der intet rigtigt eller forkert. Man har lov til at føle som man gør, og mene som man gør, uanset om man så syntes det ene eller det andet. Det jeg mener er bare, at jeg tror oftest at forældre syntes det er hyggeligt med børn i et selskab, at de ofte har en helt anden grænse før de bliver irriteret osv, og det syntes jeg er helt fint, for det er jo naturligt når de nu har børn, men det gør bare stadig ikke at os der bliver irriteret at støjen er forkerte på den, vi har bare en anden mening :)

Og så bunder mine holdninger måske også lidt i, at jeg oplever en form for forskelsbehandling, men det betyder jo ikke at det er noget der sker generelt, eller at min holdning er mere rigtig end andres. Men jeg oplever bare en tendens til at børn og familier med børn SKAL være der, og os uden børn er lidt mere ligegyldige, ved ikke hvad livet drejer sig om osv ( her snakker jeg ikke om dette forum, men mine sådan helt generelle oplevelser). Og ja jeg lever et egoistisk liv, for det har vi valgt at vi har lyst til, vi har ikke lyst til at stå til ansvar for et andet menneske, og det er der jo intet galt i, ligesom der intet at galt i at vælge at få børn :)

Jeg erkender så også gerne, at jeg syntes der desværre er en tendens til at børn har ALT for frie rammer, og nærmest ikke bliver opdraget, de fylder simpelthen alt for meget. Jeg siger ikke at man ikke skal kunne høre og se børn, det er slet slet ikke det, og heldigvis findes der også mange forældre som fint kan opdrage deres børn, og der findes heldigvis også mange børn der er søde, og ikke råber og skriger.

Men uanset hvordan man vender og drejer den ( med mine oplevelser), så er det bare total forbudt at bede lille Lise dæmpe sig, lade være med at løbe forvildet rundt osv, og da især når man ikke selv har børn, for så aner man i hvert fald intet om noget som helst.

Nå det blev langt, og nu lyder jeg igen som en total børnehader, men jeg prøver egentlig bare at forklare hvorfor vi har valgt børn fra til vores bryllup, og hvad mine tanker og følelser bunder i.

Jeg kan sagtens følge dig her, vil jeg bare sige!

Mig og H2B er også næsten "ligegyldige" i forhold til hans søster som har barn og er gravid igen. På nogle punkter er det selvfølgelig klart, men man bliver også lidt træt af det.

Fx havde vi først besluttet d. 19/7 som dato til vores bryllup og havde aftalt med kirken samt meldt det ud til de nærmeste. Det var den perfekte dag for os og vi kunne få den præst vi gerne ville. Vi vidste at H2Bs søster havde termin tæt derpå, så vi ringede og spurgte hvornår det nu var, og det var så i starten af juni så lidt over en måned før. Det var ok sagde hun. Men dagen efter havde hun åbenbart ombestemt sig og vi blev ringet op af svigermor som var helt hysterisk over at vi "valgte søsteren fra" fordi hun under ingen omstændigheder ville komme så kort tid efter fødslen. Vi tænkte at selvfølgelig kommer hun da til sin brors bryllup til den tid, hun skulle bare lige vænne sig til tanken.

Men så fik vi også hele smøren om at vi intet aner om hvordan det er at have børn, hvor træt man er og at man altså ikke kan tage til noget en måned efter fødslen. Og hvad nu hvis hun gik over tid, barnet havde kolik osv... Nå, men så rykkede vi da vores bryllup 3 måneder! Og alle var glade undtagen mig.

Har også været noget nervøs over om de vil have deres den ældste med, da han er vant til alt for meget opmærksomhed og jeg ville hade at skulle høre på ham til festen. Ville ikke synes det var spor sødt ligesom alle andre. Det virker dog til at de ikke havde tænkt sig at tage ham med uanset hvad, men jeg ved at de stadig godt kunne finde på at blive sure over at vi slet ikke har inviteret ham. (de kan selvfølgelig tage den lille med som så vil være omkring de 4 måneder).

Nå, det var også lidt langt og en anelse off-topic, men ville bare sige at jeg sagtens kan følge dig og deler lidt den samme holdning :)

Dejligt at jeg ikke er helt alene, men det kan jeg jo også se herinde at jeg ikke er. Og som sagt jeg har intet imod børn som sådan, og jeg syntes da at det er skønt at folk vælger at få børn, at de elsker dem osv, det er jo slet ikke det som det handler om . Det er vel i bund og grund egentlig gensidig respekt, jeg respektere folk selvom de har en anden holdning end mig, men jeg vil altså også respekteres .

Øv forstår godt at du sidder med en træls følelse, også når I nu havde fundet den perfekte dato osv. Da vi fortalte at vi holdt børnefrit bryllup, fortalte svigermor at så kunne de godt være at kærestens ene søster og hendes mand ikke kom, men altså der må jeg erkende at så måtte det altså være sådan ( min kæreste havde det på samme måde), for vi ønsker ikke børn med til vores fest ( havde der været spædbørn, så var de selvfølgelig velkommen) . Men altså det tyder da på at de begge kommer til brylluppet, dog sagde søsterens mand sidst vi så dem, at han blev hjemme og passede børnene, og så skal jeg lige love for at svigermor og svigerfar i kor råbte " NEJ det gør du bare ikke, de bliver altså passet af andre, I skal til bryllup" :lol:

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmm, for lige at få perspektiv på denne debat, kan jeg bidrage med en oplevelse den 19. april:

Keld og jeg var inviteret til bryllup hos et par rigtigt gode venner, hvor bruden har børn fra tidligere forhold, som naturligvis var med til brylluppet.

Det er længe siden, jeg har oplevet SÅ velopdragne børn: Både i kirken og til festen efterfølgende var børnene simpelthen så søde og artige, at man slet ikke bemærkede at de var der.

De løb selvfølgelig og fjantede uden for, de var mellem 10 - 14 år, så der var noget energi, der lige skulle brændes af inden middagen - og det syntes jeg kun var herligt, at se de livsglade børn fyre den af i den lune forårsaften.

Der var ikke en lyd under talerne fra børnene, og under hele middagen var de bare så dejlige, hvilket forsatte efter middagen og under dansen.

Kort sagt: Jeg har ingen hæmninger med at tage børn med til Kelds og mit kobberbryllup.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmm, for lige at få perspektiv på denne debat, kan jeg bidrage med en oplevelse den 19. april:

Keld og jeg var inviteret til bryllup hos et par rigtigt gode venner, hvor bruden har børn fra tidligere forhold, som naturligvis var med til brylluppet.

Det er længe siden, jeg har oplevet SÅ velopdragne børn: Både i kirken og til festen efterfølgende var børnene simpelthen så søde og artige, at man slet ikke bemærkede at de var der.

De løb selvfølgelig og fjantede uden for, de var mellem 10 - 14 år, så der var noget energi, der lige skulle brændes af inden middagen - og det syntes jeg kun var herligt, at se de livsglade børn fyre den af i den lune forårsaften.

Der var ikke en lyd under talerne fra børnene, og under hele middagen var de bare så dejlige, hvilket forsatte efter middagen og under dansen.

Kort sagt: Jeg har ingen hæmninger med at tage børn med til Kelds og mit kobberbryllup.

Der er jo heller ingen der siger at børn ALTID larmer, men nu var det jo også forholdsvis store børn. Jeg erkender gerne at det oftest er dem på maks 7-8 år som jeg finder irriterende, når de når over den alder larmer og fylder de slet ikke på samme måde,

Men igen, der er intet rigtig og forkert, ønsker man ikke børn til sin fest, så er det HELT fair, uden at man skal undskylde og argumentere. Ligeså okay er det at man syntes det er super fedt med børn til en fest. Vi er jo allesammen forskellige, og ønsker derfor forskellige ting, samt har forskellige grænser :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi holder børnefri Bryllup..

Jeg har 4 børnebørn 2 på 2 år og 2 på 4 1/2 år.. Og jeg ELSKER de børn som kun en mormor kan.. og når de er her må de næsten ALT.. :heart:

De er meget godt opdraget og alle steder de kommer.. både med deres forældre og "alene" siger alle at de er da nogle utroligt velopdragne børn..

Når det så er sagt er de stadig ikke inviteret med.. De fleste af vores gæster har børn og de er heller ikke inviteret med..

Vi ønsker en voksenfest.. dels fordi børn tager altså bare fokus.. om det så er fordi alle syntes de er Åh så dejlige eller det modsatte..

Vores gæster skal den ene aften have lov at være Voksne.. og IKKE forældre.. snakke med andre mennesker uden det drejer sig om børn.

Vi ønsker ikke børn der render rundt imellem folk der drikker.. det skal børn ikke udsættes for.. og vi har valgt at den fest VI VIL holde skal være sådan..

Og da det er vores fest bliver det sådan.. og havde der været nogle der havde meldt fra af den grund så havde det bare været sådan.. vi havde ikke slækket på kravene af den grund... Ja babyer sover meget men de var stadig ikke velkomne.. ( vi har så ingen gæster med babyer men svaret havde været det samme)

Alle er ikke ens det ved jeg godt.. men giver mange af de andre herinde ret.. der sker altså noget med folk når de får børn.. og jeg har selv børn så ved hvad jeg snakker om.. man får et "børnefilter" som vi herhjemme kalder det.. man hører ganske enkelt ikke de samme ting som andre hører..

Kender både forældre med meget velopdragne børn og forældre der giver mig lyst til at råbe dem ind i ansigtet at de ikke burde have det ansvar.. for når børn opfører sig som nogle af de eksempler her er det forældrene man skal sige noget til..

og Ja ved godt der er flere end nogensinde der har ADHD eller hvad det hedder.. men har børn fået den diagnose er det jo først at forældrene burde være klar over at de skal gøre en ekstra indsats for deres børn ikke forstyrrende .. men dem jeg kender læner sig bare tilbage og mener at det kan undskylde ALT .. men man skal altså stadig opdrage dem.. bare med nogle andre værktøjer..

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi holder børnefri Bryllup..

Jeg har 4 børnebørn 2 på 2 år og 2 på 4 1/2 år.. Og jeg ELSKER de børn som kun en mormor kan.. og når de er her må de næsten ALT.. :heart:

De er meget godt opdraget og alle steder de kommer.. både med deres forældre og "alene" siger alle at de er da nogle utroligt velopdragne børn..

Når det så er sagt er de stadig ikke inviteret med.. De fleste af vores gæster har børn og de er heller ikke inviteret med..

Vi ønsker en voksenfest.. dels fordi børn tager altså bare fokus.. om det så er fordi alle syntes de er Åh så dejlige eller det modsatte..

Vores gæster skal den ene aften have lov at være Voksne.. og IKKE forældre.. snakke med andre mennesker uden det drejer sig om børn.

Vi ønsker ikke børn der render rundt imellem folk der drikker.. det skal børn ikke udsættes for.. og vi har valgt at den fest VI VIL holde skal være sådan..

Og da det er vores fest bliver det sådan.. og havde der været nogle der havde meldt fra af den grund så havde det bare været sådan.. vi havde ikke slækket på kravene af den grund... Ja babyer sover meget men de var stadig ikke velkomne.. ( vi har så ingen gæster med babyer men svaret havde været det samme)

Alle er ikke ens det ved jeg godt.. men giver mange af de andre herinde ret.. der sker altså noget med folk når de får børn.. og jeg har selv børn så ved hvad jeg snakker om.. man får et "børnefilter" som vi herhjemme kalder det.. man hører ganske enkelt ikke de samme ting som andre hører..

Kender både forældre med meget velopdragne børn og forældre der giver mig lyst til at råbe dem ind i ansigtet at de ikke burde have det ansvar.. for når børn opfører sig som nogle af de eksempler her er det forældrene man skal sige noget til..

og Ja ved godt der er flere end nogensinde der har ADHD eller hvad det hedder.. men har børn fået den diagnose er det jo først at forældrene burde være klar over at de skal gøre en ekstra indsats for deres børn ikke forstyrrende .. men dem jeg kender læner sig bare tilbage og mener at det kan undskylde ALT .. men man skal altså stadig opdrage dem.. bare med nogle andre værktøjer..

TAK , tak for at du læser og forstår hvad det er bla. jeg prøver at sige. Det er altså rart for mig i hvert fald, at en som selv har børn, og endda børnebørn, forstår hvad jeg mener, og også selv erkender at man altså mærker om der er børn eller ej. Der er ikke noget rigtig og forkert, men det er bare tilladt at vælge det man selv ønsker, og bare fordi man har en holdning som mig f.eks, så betyder det ikke at man hader børn , men man mærker dem måske bare mere end forældre gør.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer