Orange Sol

Min kaereste vil giftes, men ikke have en fest!

26 posts in this topic

Jeg har virkelig brug for et godt raad:

Min kaereste og jeg har vaeret sammen i snart 6 aar og sidste sommer friede han. Vi viste begge at vi ville vente lidt med vielsen, men jeg var ovenud lykkelig alligevel.

Vi bor i udlandet, men flytter hjem til Danmark igen foerst i juli, derfor har vi snakket om at gifte os (kirkeligt) i slut august eller begyndelsen af september MEN:

Vi har vidt forskellige holdninger til hvad et bryllup er: Jeg oensker ikke en stort fornem og fin fest paa et prinsesseslot af guld, men jeg har altid gerne ville goere dagen speciel.

Da vi begge er ret fattige, har jeg spekuleret i et hoest bryllup i min mors lade, med alt hjemmelavet (mad, bordpynt, brudebuket, indbydelser osv.) og det naermeste familie og venner. Jeg vil gerne kunne mindes min bryllupsdag som en speciel kaerligheds dag hvor vi siger ja til hinanden og bliver aegtefolk i guds oejne.

Men naar jeg proever at snakke med min kommende mand om hvad han kunne taenke sig, bliver han i daarligt humoer, for han vil slet ikke goere dagen speciel og han vil i hvert fald ikke have en fest.

Hans oenske er at gaa ned i kirken i sine jogginbukser og lasede t-shirt og bare tage hjem bagefter. Han vil end ikke tage stilling til vidner i kirken eller hvad der skulle ske derhjemme efter vielsen. Jeg kan foelge ham saa langt at det er vigtigste er selve vielsen, det at to mennesker der elsker hinanden siger ja til hinanden indtil doeden dem skiller, og ikke saa meget alt det glitter et bryllup normalt er pakket ind i.

Saa kunne vi jo udskyde brylluppet til naeste aar, og saa kunne jeg haabe paa han aendre holdning, men:

Da jeg er sidst i 20'erne og han er foerst i 30'erne kunne vi godt taenke os at stifte familie (meget) snart. Jeg er kristen og oensker en kirkeligvielse foer jeg bliver gravid. Jeg ved vi kunne blive gift fx til august og saa (maaske) holde festen naeste aar, men jeg ved ogsaa at hvis vi ikke goer vores bryllupsdag til noget specielt vil jeg blive lidt trist -og aerlig talt tror jeg slet ikke vi kommer til at holde en bryllupsfest hvis vi deler det op.

Det er ikke fordi jeg absolut skal have en stor bryllupsfest, jeg vil bare saa utrolig gerne kunne mindes dagen som en god og speciel dag. Jeg aner ikke hvordan vi kunne goere dagen mindesvaedig (paa en god maade) hvis vi bare tager hjem i vores 2-vaerelses lejlighed og ser alle starwars filmene eller bare passer de almindelige daglige pligter hver isaer efter vielsen.

Nu vil jeg lige goere det klart at vi elsker hinanden og ikke er et sekund i tvivl om vi skal vaere sammen resten af livet.

Jeg har virkelig brug for et godt raad:

Er jeg en bridezilla? Skal jeg bare acceptere at min kaereste er fuldstaendig ligeglad med dagen (efter vielsen)? Har I nogle alternative ideer?

Hjaelp!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I kunne måske blive gift i din mors lade, der er mange præster der er begyndt at komme ud og vier uden for kirken. I kan evt lave et samskudsgilde. så alle gæster kommer med en ret mad. det jo ikke størrelsen af brylluppet der kommer an på, men dem man er sammen med. det kan jo være ret romantisk hvis det privat i evt en lade, fyldt med blomster og lys.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes ikke du er bridezilla. Jeg tror at for mange par, er det dagen der betyder mest for kvinden og handlingen (altså vielsen) der betyder mest for manden og at langt de fleste bryllupper er planlagt og tilrettelagt af kvinden - fordi det er HENDES dag. Og det er uanset om det er stort prinsessebryllup eller en uformel middag med nærmeste familie og venner.

Jo, jo bevares, selvfølgelig er det brudeparrets dag - men... man kommer ikke uden om at det er bruden der er i centrum det meste af dagen :)

Jeg tror også jeg ville blive ked af det, hvis min udkårne ikke havde lyst til at dele den store dag med familie og venner og gøre den lidt speciel.

Måske skulle du prøve at snakke med ham, hvorfor han bliver i dårligt humør når i taler om brylluppet, og hvorfor han ikke har lyst til at gøre dagen speciel? Det kan jo være at der stikker noget dybere bag.

Det skulle jo gerne ende med en dag, hvor i begge er glade for hvad der sker. Det nytter ikke noget at han får dagen som det passer ham og du bliver ked af det eller at du får dit høstbryllup og at han bliver i dårligt humør over det.

Hvad med helt andre alternativer? I hopper på et fly til paris/tog til Maribo og laver jeres egen mindeværdige bryllupsdag?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

I må finde et godt kompromis som gør jeg begge glade... Det skal ikke kun være ham der bestemmer og dig der skal give dig, i skal være fælles om det og så må han også give sig lidt!

I kunne måske få en kirkelig vielse overværet af de nærmeste, holde en lille uformel reception bagefter og så stikke af i en flyver og gøre resten af dagen speciel for kun jer :)

Skal man vies i kirken, skal der være to vidner, så det er han nødt til at tage stilling til!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres svar, jeg er glad for at I tager jer tiden til at skrive.

Rose M: Min kaereste vil slet ikke have en bryllupsfest, han vil ikke have nogle gaester og han vil ikke lave noget som helst paa dagen. Det er ikke fordi jeg er imod din ide, men det er han.

Zaviness: Jeg synes ogsaa det vaesentlige er at vi begge er glade, jeg er naermest ligeglad hvordan dagen skal fejres, men det er vigtigt for mig at den bliver gjort lidt speciel. Det er trods alt en pagt for livet. Jeg synes skam bestemt at selve vielsen er det vigtigste, og jeg vil gerne kunne taenke tilbage paa den og min bryllupsdag med glaede. (Med glaede betyder ikke med en stor fest med 100 gaester, men at man maaske goer sig den anstrengelse at tage (lidt) finere toej paa end normalt, rede sit haar osv. og at man goer noget sammen som man begge har lyst til. Og ja... jeg ville oenske vi kunne dele vores kaerlighed med vores naermeste familie og venner ogsaa, vi har ikke vaeret i Danmark i over et aar, saa de er savnede) Naermest ligemeget hvad jeg foreslaar, saa vil min kaereste det ikke. Han vil ikke ud at spise romantisk, han vil ikke paa picnic og han vil ikke gaa en lang tur paa stranden, han vil kun i kirke og hjem. Naar jeg saa spoerger ham hvorfor, siger han at det vigtigste er at vi bliver aegtefolk, han har ikke behov for at fejre det eller goere det til noget specielt. Han synes i oevrigt ogsaa at slut august eller start september er alt for presset, rent tidsmaessigt. Men han vil gerne have boern NU og det er her hele problemet ligger, for jeg vil ikke uden at vaere kirkelig viet. Jeg har ogsaa spurgt ham om han har faaet kolde foedder, men det har han ikke, han vil meget gerne giftes. Nu har jeg bedt ham om at skrive ned paa et stykke papir hvordan han har taenkt sig dagen skulle forloebe.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak for dit svar Rikke_n, jeg er glad for du gav dig tid.

Selvfoelgelig skal det vaere et komprmis fra vores begges side, men det er meget svaert for mig at finde paa noget, naar han ikke oensker noget overhoved. (Se evt. mit svar til Zaviness)

Min kaerestes forslag til vidner er nu, 2 bekendte vi kun kender ganske overfladisk.

Ingen af os oensker at tage et fly til udlandet, da vi har boet i asien i over 1 aar nu. (Vi har faaet nok af det store udland.) Men det var ellers en rigtig fin ide.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg syntes ikke at det lyder som om at han er villig til at bøje sig, som du ellers lyder til at du kan.

Det syntes jeg faktisk er lidt 'tarveligt' af ham. Jeg kan godt forstå hvis det er pga opmærksom som han ikke kan lide, men kærlighed er jo også at give lidt til hinanden og du forventer jo ikke meget ., som jeg hører det er det de nærmeste til en lille intim fejring af jer. Det syntes jeg altså godt at du kan tillade dig at forlange af ham.. En pige har jo, på en måde, altid drømt om sin bryllupsdag..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu må du undskylde, hvis du synes jeg begynder at lyde lidt bridzilla agtig. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil gøre dagen speciel, da det jo er en meget stor ting at blive gift og ikke en hverdags ting, som man bare lige gør.

Men når din H2B ikke engang vil på picnic eller gå en tur på standen (hvilket jo kun involvere jer 2, og ikke er dyrt!!), så synes jeg du skal stampe lidt i jorden, og fortælle ham hvor meget det her betyder for dig!!

Det sker jo kun engang i livet, og vil han virkelig bare have at det ryger lidt i glemmebogen, fordi dagen stort set er som alle andre dag, fordi I ikke lavede et eller andet anderledes end i normalt gør?? Jeg vil blive tosset på min H2B, hvis han ikke kunne indgå et kompromi med mig på dette område. Fint nok at han ikke vil have en fest, og være midtpunkt for en masse menneskers opmærksomhed, men han kunne da i det mindste tage med på resturant og få en romantisk middag.

Et ægteskab handler om at være 2, og det indebærer at man nogle gange indgår nogle kompromier, fremfor kun at tænke på sig selv og hvad jeg vil..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg undrer mig meget over at han bliver i dårligt humør når du snakker omkring brylluppet. Hvis han gerne vil giftes med dig, så bør han vel også at vise det. Og at han så siger at det måske bliver presset med august/september har jeg svært ved at forstå når han intet vil, hvad skulle der så gøre det presset?

Jeg ville helt klart tage en snak med ham hvis jeg var dig. Jeg ville fortælle ham at det virker som om han i bund og grund ikke er interesseret i at blive gift. Det er en dag som ikke kan gøres om, og hvis du går med til at i overhovedet ikke fejre det, så risikerer du at fortryde det resten af livet. Det er fair at han ikke ønsker det helt store slotsbryllup, men at han ikke engang vil tage ud og spise eller gå en tur til stranden, får mig til at tænke at der er et eller andet helt galt.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har al mulig forståelse for ikke at ønske sig en fest. Uden tvivl. Men der MÅ stikke noget bag hans uvilje imod overhovedet at markere dagen på nogen som helst anden måde end at I tilfældigvis skal et smut i kirken. Jeg ville heller ikke markere dagen med andet end at tage ud at spise og hygge med vidnerne, men da min forlovede gerne vil markere dagen lidt mere end det, så gør vi det! Fordi det er vores dag, ikke min. Og fordi det er vigtig for ham, dermed bliver det også vigtigt for mig! Du må prøve at få en snak op med din kommende mand, hvor I hver især gør rede for hvad I ønsker af den dag og hvorfor, og så er det tid til KOMPROMIS! Der er ikke rigtig noget kompromis mellem fest eller ikke fest, men så må man gøre det så tåleligt som muligt for begge parter. Og hvordan i alverden kan det være presset på tid hvis der ikke skal gøres noget ud af dagen alligevel? Han må komme ud af busken med hvad der nager ham, hvis han ikke ved det, så må han finde ud af det! For mig er det, at jeg ikke kan lide opmærksomheden.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er meget enig i hvad der bliver sagt. Du er simpelthen nødt til at sætte dig ned og tage en meget alvorlig snak med ham. Du må forklare ham hvor vigtigt det er for dig og så skulle han altså gerne ændre indstilling..

Synes helt ærligt at han er rigtig tarvelig. Enten det - eller også så er der noget i vejen... Hvilket menneske vil slet ikke gå på kompromi for at gøre sin partner glad? Især i forbindelse med et bryllup! :o Der skal virkelig være en god grund til at han slet ikke gider noget som helst...

Jeg synes det er godt at du holder fast i ingen børn før ægteskab. Hvis han vil have børn af dig, så kan han squ godt give dig en speciel bryllupsdag! :rolleyes: Du er jo ikke en fødemaskine - du er hans kvinde og det skal gerne ligge i hans interesse at du er glad :huh:

Et cyberkram du får med på vejen, for øv hvor må det være frustrerende for dig! Håber han kommer til fornuft!

:bearhug:

Edited by Rose90
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tilslutter mig alle de kloge kvinder herinde.

Nu kommer jeg til at lyde som en værre kælling, men hvis det var mig, der havde en kæreste, der på ingen måde ønsker at gøre mig glad og gå på kompromis med sine egne tanker om dagen, så havde jeg sagt:"Fint!!! Så skal vi bare ikke giftes!"

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Helt ærligt så tror jeg at jeg selv ville blive lidt på tværs og stille et ultimatum, enten går han med til at gøre bare en smule eller også kommer det bryllup ikke til at ske..... Jeg ville ikke kunne leve med et menneske der var så egocentreret og overhovedet ikke ville give sig det mindste, hvad sker der når I får børn og bliver uenige om opdragelse, skolevalg osv....

Undskylder mange gange, det er ikke for at gøre dig ked af det, jeg taler bare ud fra mine egne synspunkter....

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kaere alle sammen.

Mange tak for jeres svar, vi havde lige nat her i asien, saa derfor mit sene svar:)

Nu vil jeg forsoege -uden at komme ud i en laengere filosofisk udredning- at gengive min kommende mands tanker:

Det hele handler om at han ikke vil goere saa meget ud af specielle begivenheder (jul, foedselsdag, bryllup, begravelse osv.) Han mener at hvis man er tilfreds med de smaa ting i tilvaerelsen, har man ikke brug for at goere begivenheder specielle. Man skal vaere glad for det man har, leve ydmygt og dermed vil man faa den stoerste glaede i tilvaerelsen. Hvis man foerst laere at vaere glad (eller ligeglad) kommer lykken snigende fx. hvis du spiser hvide ris med salt hver dag, saa kan du finde lykken i at du faar mad og dermed vil hver mundfuld smage himmelsk. Han forestiller sig at hans hjerte er en skovsoe, hvis ikke man laere at finde ro i sig selv og i tilvaerelsen, vil der konstant vaere boelger paa vandet, hvis man laere at styre sit liv, vaere glad (eller ligeglad) for sig selv og sit liv som det er, vil boelgerne med aarene ligge sig og soen bliver spejlblank, paa den maade kan man kigge ned i soen og se et spejlbillede -sandheden- maaske Gud eller maaske sig selv?

Nu blev det alligevel et laengere filosofisk forklaring -sorry!

Da jeg snakkede med ham i gaar aftes sagde han at han ikke har behov for at der sker noget, men at han gerne vil lave noget (fest, fin middag eller noget andet) for min skyld, men at han bestemt ikke har lyst til det. Og jeg har jo som saadan heller ikke lyst til at presse ham til noget som han ikke har lyst til, for saa vil det jo ligge bagerst i mit hoved paa selve dagen.

Jeg mener at en bryllupsdag skal vaere speciel, en mindevaerdig dag og det mener han ikke. Jeg kan ikke se hvordan vi kan indgaa et kompromis her. (Jeg vil vove at paastaa jeg har gaaet langt for at imoedekomme ham: mit droemmebryllup om hvid brud med en bryllupsfest sammen med samtlige venner og familie et smukt sted i Danmark er sloejfet for laengst, derfor ville jeg gerne have holdt det lille bryllup hos min mor kun for de naermeste ...eller i det mindste bare goere noget specielt ham og mig.)

Nu skal det lige siges at han i dagligdagen er god til at gaa paa kompromis, vi elsker hinanden og alting fungere.

Mange tak for du gav dig tid til at laese denne forvirrede besvarelse.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lige en tanke, tag den til dig eller ryst på hoved af den.... Hvis du følger hans vej, vil du så gå på kompromis med dig selv?

Da jeg blev gift første gang var det hemmeligt bryllup på rådhuset og efter følgende middag I Tivoli med vores to vidner, og jo det var da en rimelig hyggelig dag, men jeg kan kun huske 1-2 småting for dagen og jeg fortrød efterfølgende at jeg ikke kunne dele dagen med min familie.... Nu har jeg så fundet en ny mand og denne gang får jeg (næsten) alle mine ønsker opfyldt, jeg glæder mig på en helt anden måde og ser frem til at dele vores helt specielle dag med alle de mennesker som betyder mest for os.... Jeg siger ikke at I skal holde kæmpefest for 100.000, men bare lige overveje hvilke tanker du vil have efter brylluppet.... Om løsningen så er en lille fest eller bare en middag for jer (og måske jeres forældre)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Okay kan godt fornemme at det virkelig er noget han går op i.. Jeg vil ikke begynde at udtale mig om, hvor uenig jeg er, men spørge - er du virkelig enig i den filosofi? Kan du leve dit liv sådan og er du klar på at opdrage jeres børn sådan? Og af ren nysgerrighed - hvad når I får børn, er det så også bare "just another day"? For slet ikke at tænke på alle de begivenheder der følger...

Det er jo faktisk en ret vigtig konflikt det her - det er starten på resten af jeres liv og udfaldet får konsekvens for hvordan I vil leve det. Jeg tror det er meget vigtigt at du sætter dig ned og tænker over, hvad DIN filosofi er. Er du ikke enig med ham, så er det vigtigt at I finder ud af, hvordan I så vil balancere jeres livssyn, sådan at I begge kan leve et lykkeligt liv.

Nu er det jo ret tydeligt at du ikke er enig med ham - for så ville du jo heller ikke ønske dig et specielt bryllup. Det er faktisk en rigtig svær opgave I har forude. Ofte så bygger forhold jo på et fælles livssyn, som gør at man kan holde sammen, når man ellers er uenige. Jeg siger på ingen måde at det lyder umuligt, jeg kan godt læse at I er lykkelige sammen :heart: Men jeg synes I burde lave jer en fælles aftale om hvordan I skal håndtere fremtidige konflikter alla dette - for de kommer..

Nå jeg har svært ved at holde den røde tråd her. Når du ved med dig selv, hvad din livsfilosofi er, så skal du give plads til den. Den er lige så vigtigt som din kommende mands! Så du skal i sådan en situation her, tage i mod og glæde dig over at han gerne vil gøre det for din skyld. Du må acceptere at det ligger i hans filosofi ikke at glæde sig til og over begivenheden, men tro på at han uundgåeligt finder noget glæde i at gøre dig glad :) Jeg tror virkelig du kommer til at fortryde det, hvis du ikke gør det. Alternativet er at du lever dit liv efter et regelsæt du ikke tror på - det bliver du altså ikke lykkelig af.

1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Wow! Det er da godt nok filosofi på et højere plan :o

Vil det sige, at han aldrig glæder sig/ser frem til noget? Og som en anden spørger: Hvad med fremtidige begivenheder ifm. børn (fødsel, barnedåb, fødselsdage, konfirmationer osv.)?

Jeg ville godt nok synes, at det var trist at gå gennem livet uden at kunne fejre mærkedage :(

Nå, det var også lidt OT - sorry!

Når det så er sagt, så synes jeg, at jeg kan fornemme på dig, at du gerne vil markere dagen med lidt mere end bare en gåtur ved stranden. Hvis han alligevel ikke ønsker at markere dagen med så lille en ting som en gåtur jo er, kunne I så ikke lige så godt holde en (måske mindre) fest? Forstået på den måde, at det umiddelbart virker til, at han er lige "utilfreds" om dagen bliver markeret på den ene eller den anden måde..?

På den måde får i hvert fald en af jer den ønskede dag.

Håber det er til at forstå..?

Edited by sle85
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg kan godt forstå hans synspunkt i forhold til at man skal være lykkelig over selv de mindste glæder, men resten har jeg lidt svært ved at se. Jeg tror at det kommer til at blive et kæmpe problem når i får børn, hvis ikke i får snakket grundigt igennem hvad i har tænkt jer at gøre når de kommer til verden. Det er lidt ifølge min mening at "snyde" børnene hvis de ikke får lov at fejre fødselsdage, jul (og andre ting hvis man ikke er kristen). Han vil for det første aldrig kunne skåne dem fra at finde ud af hvad tingene er, så derved vil de vide at alle andre har den oplevelse, men de må bare ikke få den. Børnene vil se at andre børn i vuggestue og børnehave bliver fejret når de har fødselsdag, men når jeres børn så har fødselsdag, så er det bare endnu en alm. dag. Jeg tror at der er risiko for at børn i den situation kan komme til at føle at man er ligeglade med dem, hvorfor gider de ikke at fejre mig når jeg har fødselsdag. Så jeg vil sige at han er nødt til at komme lidt ud over sin egen filosofi.

Hvad gør han når andre invitere jer til fødselsdag, bryllup osv.?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det kan godt være jeg spørger lidt dumt, men spiser I ris hver dag? Det er ikke for at gøre nar af ham overhovedet! Men jeg går næsten ud fra at I ikke lever af ris med salt alene - og hvis han kan gå på kompromis med det, så burde han også kunne gå med til at gøre dig glad!

Jeg forstår virkelig ikke - altså lever han efter sin livsfilosofi?

Min kæreste kommer fra en fattig familie på Fiji. De er 10 børn, og hans far kan ikke arbejde pga. en ulykke for mange år siden. De bor i et lille to etagers rækkehus (godt nok med møbler, men der er kun 3 senge, og ellers sover de på gulvet). De er nogle af de gladeste og dejligste mennesker jeg kender, og jeg elsker at være på besøg ved dem! Så jeg er med ham så langt, at jeg forstår at man kan være glad selvom man ikke har meget!

Men de her mennesker er ikke glade, fordi de ikke har møbler eller spiser ris hver dag i perioder fordi de ikke har mad (for det gør de faktisk, og jeg gør også når jeg er der, og jeg nyder det bestemt ikke!). De er glade fordi de værdsætter hver eneste lille ting der sker i løbet af en dag. De er glade fordi de har hinanden!

De har aldrig haft råd til at holde fødselsdage, hvilket gør at min kæreste selv nu slet ikke kan finde ud af at holde hans fødselsdag. Han kan slet ikke have at man giver ham gaver eller holder fest for ham… og det er sgu da synd at en lille dreng har været så skuffet over fødselsdage hele sit liv, at han ikke bryder sig om den dag nu!

Nåh… den her historie kan også blive alt for lang og sørgeligt, og det er den slet ikke, for folk på Fiji er glade!!! Men det er IKKE fordi de ikke har noget og kan se noget specielt i "den blanke sø". Det er lige præcis fordi de værdsætter hver lille ting de har og at de har hinanden - og jeg tror i virkeligheden at det er det din kæreste mener. At hvis han ikke har "noget", så vil han værdsætte tingene mere…

Det lyder bare som om han har fået sin filosofi lidt galt i halsen - for det lyder som om, at han ikke vil gøre noget specielt ud af noget og ikke vil glædes! Men ideen var jo lige præcis at det skulle gøre at man lære at værdsætte lidt...

For hvis man aldrig vil gøre noget specielt og aldrig glæde sig til noget, så værdsætter man jo ikke noget mere, fordi man ikke har meget… Så bliver man i stedet bare en person, som ikke har noget!

Og fordi man til daglig lever på en måde, hvor man har lidt - er ideen så bl.a. ikke at man ligepræcis nyder når man har lidt mere? På Fiji ved det i hvert fald hvordan man skal holde en FEST! Og så med få midler… men det er nogle fede fester fordi man har hinanden!

Du kunne måske foreslå ham at I kan lave en fest som passer med hans filosofi, om at værdsætte det man har? Altså hvor der kommer de folk som er vigtige, men hvor I måske selv har plukket blomster, og mere eller mindre har brugt de ting I har omkring jer, i stedet for at bruge penge på en masse nyt? (tror ikke jeres gæster ville værdsætte at blive serveret ris alene, men man kunne da godt lave brylluppet, hvor man på en eller anden måde fejre at værdsætte ting?)

Jeg ved ikke om det giver nogen mening det jeg skriver, men jeg tænkte bare I måske kunne indgå et kompromis på den måde...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg sidder og tænker lidt over din bekymring om at det vil være at presse ham og du vil vide det på dagen, at han fejre det fordi du vil, men han ikke vil. Forestil dig det omvendt, og spørg måske også ham. Hvad hvis I bare går i kirke og hjem bagefter! Det vil være sådan fordi han har presset dig til at det skal være sådan. Hvordan vil du have det med en sådan bryllupsdag? Og hvordan vil han have det med at jeres dag blev sådan fordi han har presset dig til det? Og ja som andre siger, hvad med fremtidige mærkedage? En ting er helt sikkert, man er nød til at være nogenlunde enige om hvordan et fælles liv skal være FØR man sætter børn i verden, ellers kan man risikere at det er dem der betaler prisen i sidste ende, selvom man elsker hinanden højt, og selvom modparten er verdens bedste menneske

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Igen.

Vi havde selvfoelgelig lige problemer med internet forbindelsen, derfor har jeg ikke givet lyd foer nu.

Mange tak for jeres hurtige svar.

Nu vil jeg forsoege at tage min kaereste lidt i forsvar, det lader til han er kommet lidt i daarligt lys herinde, det var jo meningen at denne debat skulle handle om brylluppet og ikke om man er enig i hans livsopfattelse.

Maaske er jeg rigtig daarlig til at gengive hvad han mener, -jeg tror det er problemet, jeg er ikke saa god til filosofi :)

Eksemplet med risen var hypotetisk og handler hverken om hvorvidt han selv spiser ris hver dag, eller om at vaere fattig. Jo vist kan man vaere fattig og glad, men man kan ogsaa vaere rig og glad. Det handler om ens indstilling til tilvaerelsen, det er maaske det jeg er rigtig daarlig til at forklare. Jeg vil tro han mener at man skal glaedes over det man har, man skal ikke begaere mere (nu snakker jeg ikke om mad hos fattige familier, men fx. iphone, dyrt sommerhus, ny bil ect.), hvis der kommer mere til en, skal man tage imod det. Man skal vaere bamhjertig og selv give ud af fx. penge, mad, toej eller kaerlighed. Jeg tror han mener at har man meget, er det svaert ikke at begaere mere, derfor forsoeger han at leve "udmygt". (Hvilket vil sige, vegetarisk, uden alkohol, uden dyrt toej, smartphone, mac, designer moebler ect.) Man skal forsoege at goere saa meget godt man kan, i det korte liv man har, for de midler man har, det kan fx. vaere at vaelge oekeologiske madprodukter -i stedet for at investere i en tablet -, eller bare give sin kaerlighed videre og vaere god mod andre -hvis man er fattig. Jeg tror hans filosofi handler om at turde give slip paa mange af de forventninger der ligger til en.

Min kommende mand saetter sig ikke til herre over hvordan andre lever deres liv. Han forsoeger kun at goere det han tror er bedst for ham. Dvs. han har intet imod af tage til foedselsdage, bryllup ect. Men han har ikke lyst til selv at blive fejret -overhoved. Naar jeg har foedselsdag, har han altid gjort det til en speciel dag -og det er han faktisk ret god til. Men han frabeder selv alle festlige indslag, gaver og gaester paa hans egen. Vi er enige om at vores kommende boern skal opleve barndommens glaeder, med at se frem til jul og foedselsdag. Men vi er ogsaa enige om at barbiedukke nr. 14 maaske ikke goer vores lille pige mere lykkelig, istedet tror vi begge at en barndom hvor man har tid til at vaere barn og lave ting sammen som familie, goer mere end rent matrealistiske ting og alt for travle foraeldre. (Jeg hentyder ikke til at boern ikke maa faa lejetoej, men at hvis man har et boernevaerelse der bugner af actionmaend goer en ny ingen forskel.)

I forgaars og i gaar har vi snakket meget og laenge om vores kommende bryllup og faktisk er vi (naesten) naaet frem til et kompromis:

-Kirkelig vielse med det naermeste familie og venner.

-Ikke nogen fornem bryllupsfest, men en eftermiddag og aften hvor vi goer noget sammen med dem vi holder af. Vi er begge naturboern, saa der bliver baal, skov, telt, fakler og grill. Der kommer folkemusik og dans. Men ingen taler eller fornem middag til hoejbords.

Ja, alt ligger jo saa ikke saerlig fast endnu, da vi kun lige er blevet (naesten) enige. Jeg fortalte ham om hvor ked af det jeg var, mine tanker omkring hvor meget jeg ville foele mig skuffet og snydt hvis der ingenting skulle ske. Jeg skar det ud i pap. Mine tanker om hvordan jeg gerne vil kunne mindes dagen med glaede i fremtiden og hvordan jeg ville faa svaert ved det paa hans primisser. Han vendte naermest paa en tallerken, men det aendrede jo ikke paa at han stadig ikke har lyst til at blive fejret. Han vil -nu- gerne goere dagen (mere) speciel, for min skyld, men han oensker ikke en stor og praengende fest. Men jeg er nu glad for vores kompromis, jeg faar et kirkebryllup med de naermeste og dagen bliver anderledes end hverdagen, og jeg tror faktisk det bliver hyggeligt og jeg tror faktisk ogsaa min kaereste kommer til at glaede sig til dagen, naar lige han vender sig til tanken!

Jeg haaber jeg fik forklaret mig lidt bedre nu.

Mange tak for jeres tanker, det er dejligt at kunne dele alt dette her med nogen.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det lyder som et rigtig godt kompromis :thumbsupsmileyanim:

Edited by sle85
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det lyder som en godt kompromis! Som du siger, vil han normalt også gøre alt for at gøre din fødselsdag speciel, så han forstår nok også godt, at brylluppet kan være din dag mere end hans, hvis han ikke ønsker opmærksomheden…

Jeg er rigtig glad på dine vegne at I har fået talt det igennem, og han virker til at have blødt lidt op. Godt du holdte på dit, så du ikke endte med at finde ud af om nogle år, at han måske gerne ville have givet dig en god dag!

Held og lykke med den fremtidige planlægning

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

:heart: Det var rigtig dejligt at læse :) Jeg har virkelig ventet på dit svar ! Jeg synes også at det lød lidt hårdt det første du skrev. Troede ikke lige at I levede af ris - det var mere det i forhold til ikke at måtte glædes over begivenheder:

"Det hele handler om at han ikke vil goere saa meget ud af specielle begivenheder (jul, foedselsdag, bryllup, begravelse osv.) Han mener at hvis man er tilfreds med de smaa ting i tilvaerelsen, har man ikke brug for at goere begivenheder specielle. "

Koblet til resten af din tekst, så læste jeg det som at han ikke ville glædes over noget - han skulle være "ligeglad" - sådan at han kunne finde ro og dermed konstant glæde. Men det er jo tydeligvis ikke tilfældet - når han godt må glædes over at give :) Jeg forstår sagtens jeres fælles tankegang og jeg synes I finder et godt kompromi.

:loveboard:

Ift. jeres bryllup, så var det da dejligt at du endelig fik formuleret dig så han kunne forstå dig - og selvfølgelig skifter holdning til det hele! :) Dejligt! :) Synes det lyder som en rigtig hyggelig plan I har - er det nok for dig? For når han kan fejre din fødselsdag, så lyder det ikke til at der vil gå meget af ham at holde en mere normal bryllupsfest?

I kunne jo holde en alternativ bryllupsfest - som er med økologisk (og vegetarisk?) mad, hvor I kan pynte op med genbrugsting - bruge markblomster, osv :) Vi har ikke det helt store budget og vi er mange mennesker, så vi laver alt maden selv, pynten bliver genbrug (syltetøjsglas, gamle blonder, birketræ, haveblomster), en del af servicen låner vi af sød genbrugsmand, som bor i nærheden af mine forældre. Der er også en bruger herinde, som holder bryllupsfest i en skov - det synes jeg lyder helt vildt fantastisk - se her :) Man kunne jo koble de ideer og så kunne det da godt lyde som en fest for jer...

Jeg siger ikke at jeres plan er dårlig, på ingen måde (!!), jeg prøver bare at sige, at det er muligt at holde en fantastisk, helt-nede-på-jorden, traditionel bryllupsfest, hvor man ikke bruger en formue. Især hvis I kun inviterer et lille antal mennesker :)

Edited by Rose90
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes ærligt at det i næsten er blevet enig om, lyder rigtig hyggeligt :)

Og vil han ikke have gaver, kan i jo evt dele gavelisten op, så du ønsker dig små personlige ting, og han ønsker sig donationer til en eller anden velgørenhed i hans navn :)

Så har i også det bedste fra begge verdner :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥