Lige en brokketråd!

[Frk-Cramer 2]

Nu har jeg fulgt med længe på sidelinjen uden, at kommentere det store, på de enkelte indlæg. Men nu må det være min tur til at komme ud med lidt.

Det handler om den "kære" familie. Eller kære er måske så meget sagt.

Kort og godt - mine forældre er lige blevet skilt. Dette har skabt meget splid - og ja, jeg og mine søskende har bare meldt sig ud af deres "kamp".

Nu er det så sådan, at min mor har fundet en anden mand. Han er super sød og forsøger virkelig, at lære os at kende, ikke for at blive en ny far, men for at vise, han gerne vil min mor.

Det er også fint - jeg har ingen problemer med ham og da min mor ringede og spurgte om han måtte komme med til brylluppet, sagde jeg "no problems". Så han kommer.

Nu kommer problemet så. Min kære far.

Jeg har aldrig haft det bedste forhold til mig far - jeg husker ikke min barndom, som noget hvor han bidrog til at det blev en lykkelig tid, nok nærmere det modsatte.

Nu har han så også fået en kæreste - de er blevet forlovet - ved ikke om det er seriøst. Har aldrig mødt hende og har aldrig fået at vide, at de skal giftes. Jeg læste det tilfældigt på Facebook.

Min far har aldrig fortalt, at han havde mødt hende eller præsenteret os. Selvom han har haft flere anledninger til dette.

Nu bor jeg langt fra ham, men har ved flere lejligheder inviteret på kaffe - men han har ved disse lejligheder aldrig haft hende med, eller fortalt om hende. Igen jeg kender kun til forholdet fra Facebook.

Nu stejler han fuldstændigt over, at jeg ikke har inviteret hende til brylluppet. Jeg har hele tiden haft den holdning, at jeg ikke inviterer af pligt, men lyst og jeg vil slet ikke invitere nogen jeg ikke har mødt.

Det er så ikke blevet bedre, at han har meldt ud, at han slet ikke vil komme, hvis hun ikke bliver inviteret. Hvilket jeg har nægtet, da jeg ikke vil stilles et ultimatum. Havde han ringet og fortalt om hende og

spurgt om en invitation, havde det sikker set anderledes ud.

Måske skal jeg nævne, at alt kommunikation mellem mig og min far er envejs. Jeg ringer eller sms'er ham, men han vender aldrig tilbage. Alle disse episoder, hvor han har brokket sig over brylluppet, har

ikke været til mig, men til min mor eller mine søskende. Det virker ikke til at han ønsker, at snakke med mig om det.

Min egentlige problemstilling (ja det blev langt) er at han nu har sendt mig en sms, som jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til:

Han har skrevet, at han formodede, at min mors kæreste ikke var inviteret, når hans ikke var. Desuden ville han melde ud, at han nok skulle komme i kirken, men ikke ønskede, at deltage i resten af dagen.

Jeg ved nu ikke om jeg skal sige, ja tak, du kommer bare i kirken eller nej tak - du bliver bare helt væk.

Hvis jeg siger ja tak, er risikoen for, at han flipper fuldstændigt ud i kirken (pga. han ser min mors kæreste) ret stor. Så stor, at han kan finde på at skride midt i det hele - eksempelvis når han skal føre mig op.

Men siger jeg nej tak, betyder det også, at jeg skal afskrive ham fuldstændigt, for konsekvensen vil være, at han ikke længere ønsker at være en del af mit liv.

Jeg har ret svært, ved at vurdere, hvad jeg skal vælge. For selvom min mavefornemmelse siger en ting, har jeg svært ved at overskue, om det vil have konsekvenser for mine søskende og ja,

hvordan hans del af familien vil reagere.

Måske der er nogen, der kan komme med lidt input?

Redigeret June 6, 2014 af Frk-Cramer

[Macg 2]

Puha sikke en omgang

Er det en mulighed, at fortælle ham på forhånd at din mors kæreste skal deltage hele dagen, så han er forberedt? Eller vil det bare gøre, at han bliver sur/skuffet og så selv vælger slet ikke at deltage?

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært... Situationen havde jo været en helt anden, hvis din far havde præsenteret sin nye kæreste for dig og din H2B... Bare vise lidt engagement måske

Øv øv altså... Håber det ender godt

[Rose90 99]

Jeg synes ikke at du retten på din side her. Jeg synes faktisk ikke at du kan bilde dig ind ikke at invitere din fars forlovede. Men det er en diskussion som ofte dukker op her og jeg synes selvfølgelig det samme hver gang.

Jeg kan godt forstå at din far bliver tosset. For det første - bare fordi man bør invitere seriøse partnere (det synes JEG, det er JEG opdraget til). Jeg forstår slet ikke den der med "jeg har ikke mødt dem" - på et eller andet tidspunkt skal man vel mødes, hvis det er menensker man vil have i sit liv? Og vil man møde dem før sit bryllup - så inviter dem på middag. For det andet - så vil det da være sindsyg ærgerligt (og svært) for ham at sidde der alene, når din mor har hendes kæreste med. Det holder slet ikke.... Kan du ikke forstå det? Ville du slet ikke synes det var synd for ham?

Men men men... Den er jo hel gal at han ikke har kommunikeret direkte med dig. I princippet - er han så sikker på at du ved at han har en kæreste? Har du "liket" deres forhold på facebook - eller lignende? Under alle omstændigheder burde han komme til dig med sit problem og så kunne I tale om det..

Jeg synes du bør tale med ham - hvad med bare at tage ud til ham? Eller hvis han ikke tager telefonen når du ringer - så tag kontakt til hans forlovede på facebook, sig at du er ked af det og gerne vil i kontakt med din far, men at han ikke vil vende tilbage når du ringer... Du kunne jo også invitere dem til kaffe???? Jeg synes det ville være synd, hvis din stædighed koster dit forhold til din far.

Nogen gange må man bide i det sure æble og være den voksne..

Redigeret June 5, 2014 af Rose90

[Frk-Cramer 2]

Puha sikke en omgang

Er det en mulighed, at fortælle ham på forhånd at din mors kæreste skal deltage hele dagen, så han er forberedt? Eller vil det bare gøre, at han bliver sur/skuffet og så selv vælger slet ikke at deltage?

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært... Situationen havde jo været en helt anden, hvis din far havde præsenteret sin nye kæreste for dig og din H2B... Bare vise lidt engagement måske

Øv øv altså... Håber det ender godt

Han ved allerede at han er inviteret hele dagen. Det har han vidst i en måneds tid. Jeg ved ikke om han er skuffet eller sur. Men tror bestemt også det gør at han ikke ønsker, at deltage.

Præcist - hvis han bare havde inviteret os eller havde taget hende med, når han er blevet inviteret, så vi havde set hende. Synes det er svært, at have et forhold til nogen, når det kun er på facebook.

Tak - håber også på det bedste

[Trinemor87 3]

Jeg synes ikke at du retten på din side her. Jeg synes faktisk ikke at du kan bilde dig ind ikke at invitere din fars forlovede. Men det er en diskussion som ofte dukker op her og jeg synes selvfølgelig det samme hver gang.

Jeg kan godt forstå at din far bliver tosset. For det første - bare fordi man bør invitere seriøse partnere (det synes JEG, det er JEG opdraget til). Jeg forstår slet ikke den der med "jeg har ikke mødt dem" - på et eller andet tidspunkt skal man vel mødes, hvis det er menensker man vil have i sit liv? Og vil man møde dem før sit bryllup - så inviter dem på middag. For det andet - så vil det da være sindsyg ærgerligt (og svært) for ham at sidde der alene, når din mor har hendes kæreste med. Det holder slet ikke.... Kan du ikke forstå det? Ville du slet ikke synes det var synd for ham?

Men men men... Den er jo hel gal at han ikke har kommunikeret direkte med dig. I princippet - er han så sikker på at du ved at han har en kæreste? Har du "liket" deres forhold på facebook - eller lignende? Under alle omstændigheder burde han komme til dig med sit problem og så kunne I tale om det..

Jeg synes du bør tale med ham - hvad med bare at tage ud til ham? Eller hvis han ikke tager telefonen når du ringer - så tag kontakt til hans forlovede på facebook, sig at du er ked af det og gerne vil i kontakt med din far, men at han ikke vil vende tilbage når du ringer... Du kunne jo også invitere dem til kaffe???? Jeg synes det ville være synd, hvis din stædighed koster dit forhold til din far.

Nogen gange må man bide i det sure æble og være den voksne.. [/quote

Fuldstændig enig..

Men jeg syntes virkelig at det er skræmmende at han vælger jeres fest fra på den baggrund.

Syntes at du skal opsøge ham/ dem for at få talt det hele ud og møde hende også.

[Frk-Cramer 2]

Puha, den familie altså!

Det er sg svært.........

Har du prøvet at tale med dine søskende om det? Eller din mor?

Hvordan forholder din H2B sig til det?

Øv altså!

Ja det er utroligt, hvad et bryllup bringer frem i folk

Jeg har talt med mine søskende om det. Min bror har meldt ud, at han ikke vil blande sig i noget, da vores far, selv må komme ind i kampen.

Mine to søstre har helt meldt ud for flere år siden, at de ikke ønsker, et decideret forhold til vores far.

Min mor har sagt at det er min og H2B beslutning hvad vi ønsker og at hun støtter os uanset hvad. Hun synes dog, jeg skal gøre det jeg

har det bedst med - hvilket pt. er at undvære ham på dagen. Da frygten for problemer på dagen pt. er større end det at undvære ham.

Men hun ønsker heller ikke, at jeg gør noget jeg fortryder efterfølgende.

[Frk-Cramer 2]

Jeg synes ikke at du retten på din side her. Jeg synes faktisk ikke at du kan bilde dig ind ikke at invitere din fars forlovede. Men det er en diskussion som ofte dukker op her og jeg synes selvfølgelig det samme hver gang.

Jeg kan godt forstå at din far bliver tosset. For det første - bare fordi man bør invitere seriøse partnere (det synes JEG, det er JEG opdraget til). Jeg forstår slet ikke den der med "jeg har ikke mødt dem" - på et eller andet tidspunkt skal man vel mødes, hvis det er menensker man vil have i sit liv? Og vil man møde dem før sit bryllup - så inviter dem på middag. For det andet - så vil det da være sindsyg ærgerligt (og svært) for ham at sidde der alene, når din mor har hendes kæreste med. Det holder slet ikke.... Kan du ikke forstå det? Ville du slet ikke synes det var synd for ham?

Men men men... Den er jo hel gal at han ikke har kommunikeret direkte med dig. I princippet - er han så sikker på at du ved at han har en kæreste? Har du "liket" deres forhold på facebook - eller lignende? Under alle omstændigheder burde han komme til dig med sit problem og så kunne I tale om det..

Jeg synes du bør tale med ham - hvad med bare at tage ud til ham? Eller hvis han ikke tager telefonen når du ringer - så tag kontakt til hans forlovede på facebook, sig at du er ked af det og gerne vil i kontakt med din far, men at han ikke vil vende tilbage når du ringer... Du kunne jo også invitere dem til kaffe???? Jeg synes det ville være synd, hvis din stædighed koster dit forhold til din far.

Nogen gange må man bide i det sure æble og være den voksne..

Jeg er også opdraget til, at man invitere seriøse partnere. Men hvordan kan man vide, at det er en seriøs partner, når hun ikke er med til familie fødselsdagen (Senest hans egen mors fødselsdag) og hun i "teorien" kun eksisterer på Facebook?

Jeg kan godt se, at det vil være hårdt for ham, at min mors kæreste er med, hvis han er alene. Men jeg synes ikke, at det giver ret til at man bare kan tage en eller anden med.

Årsagen til jeg ikke har inviteret hende, er til dels, at invitationerne blev sendt ud inden det famøse Facebook stunt, samt, at han aldrig har fortalt at han har mødt hende. Hvis jeg ikke havde set det på Facebook - hvordan skulle jeg så vide det?

Han har heller ikke fortalt om hende til hverken min mor, eller mine søskende. Det kom først frem, at han var forlovet, da han fandt ud af at min mors kæreste var inviteret.

Jeg må indrømme, at jeg nærmest allerede har givet op på forhånd. Jeg har forsøgt så mange gange, at ringe. Jeg har skrevet breve og sms'er. Men lige lidt hjælper det. Jeg har ikke fået nogen respons ud over den ene sms i går, som jeg endnu ikke har svaret på.

[Camilla_krøier 338]

Øv hvor er det bare en ærgelig situation at stå i.... Af princip synes jeg også at man skal invitere hele par som Rose skriver, men på den anden side så synes jeg også at din fars opførsel er helt ud i hampen og får også ligesom Rose indtrykket af at denne "kærlighed" måske mere er hævn over din mor end en egentlig kærlighed, ellers er det da noget underligt at man ikke præsentere vedkomne for ens børn. Set med det lys kan man jo være bange for at jeres bryllup bliver til åben krigsmark mellem din mor og far hvor det gælder om at kysse og krænke mest på sin nye partner for at vise at man er videre (dårlig erfaring med min egen far på det punkt, der lige pludselig skulle gennemsnave "den nye" i gulvet til alle begivenheder hvor min mor kunne tænkes at være til stede... Min mor har været single efter de blev skilt)

Jeg tror spørgsmålet må være hvad der ødelægger din dag mest, at din far ikke er der eller at du skal være bange for en scene hvis han kommer

Min far er slet ikke inviteret og vil blive eskorteret ud af kirken hvis han mod forventning skulle dukke op, jeg vil simpelthen ikke have ham der

[Frk-Cramer 2]

Øv hvor er det bare en ærgelig situation at stå i.... Af princip synes jeg også at man skal invitere hele par som Rose skriver, men på den anden side så synes jeg også at din fars opførsel er helt ud i hampen og får også ligesom Rose indtrykket af at denne "kærlighed" måske mere er hævn over din mor end en egentlig kærlighed, ellers er det da noget underligt at man ikke præsentere vedkomne for ens børn. Set med det lys kan man jo være bange for at jeres bryllup bliver til åben krigsmark mellem din mor og far hvor det gælder om at kysse og krænke mest på sin nye partner for at vise at man er videre (dårlig erfaring med min egen far på det punkt, der lige pludselig skulle gennemsnave "den nye" i gulvet til alle begivenheder hvor min mor kunne tænkes at være til stede... Min mor har været single efter de blev skilt)

Jeg tror spørgsmålet må være hvad der ødelægger din dag mest, at din far ikke er der eller at du skal være bange for en scene hvis han kommer

Min far er slet ikke inviteret og vil blive eskorteret ud af kirken hvis han mod forventning skulle dukke op, jeg vil simpelthen ikke have ham der

Pyh, det lyder heller ikke sjovt for dig, men godt at du er afklaret med det hele.

Tak for input i forhold til, hvordan jeg vælger hvad der er rigtigt for mig og min H2B

[LinogDalton 10]

Jeg synes dem der skriver, at du ikke kan være det bekendt eller hvad bilder du dig ind, lidt glemmer at de ikke kender situationen. Det lyder ikke som om det er første gang din far laver et lign. nummer, og uanset hvilken situation man selv er i, så kan man sgu ikke tillade sig at bruge et bryllup som gidsel for at få tingene på sin måde… Jeg synes din far er pisse tarvelig på det punkt - uanset om han er ked af det eller skuffet eller what ever. Han er et voksent menneske, og hvis det her bryllup betød noget for ham, så burde han ikke true med ikke at komme…

Nu kender jeg jo kun din side af historien og kun det lille indblik du skriver her. Hvis det var mig (men nu har jeg også et godt forhold til min far), så ville jeg som nogen af de andre skriver, forsøge en gang mere. Jeg ville fortælle ham, som du fortæller os, at han jo aldrig har omtalt kæresten eller haft hende med, men at du er villig til at I alle sammen kan mødes (inkl. H2B). Hvis I gør dette, vil jeg dog mene du er forpligtet til at invitere hende, uanset om du kan lide hende eller ej… Synes du skal fortælle din far ærligt, at du ikke vil lægge under for hans pres, men hvis han er villig til at gøre en indsats, så vil du selvf. gerne se dem begge..

Jeg kan også godt forstå din far bliver ked af det når han ser din mors kæreste er inviteret, og personligt er jeg heller ikke tilhænger af at man ikke invitere folk, fordi man ikke har mødt dem. Til vores bryllup bliver alle singler plus en, og folk med kærester er selvf. inviteret. Men jeg synes i virkeligheden ikke problemet her er at I ikke har mødtes, men at din far har fået lavet noget rigtig møg ved at true med ikke at komme og stille ultimatummer op. Den bedste løsning ville være at tvinge ham til at gøre en indsats eller stille et ultimatum tilbage, og sige at hvis I mødes, så kan hun kommer, og så iøvrigt sige at hvis han skal true med ikke at komme, så må han jo blive væk! For det er altså for barnligt!

Herudover ville jeg overveje at spørge min mor, om hun ville følge mig op. Jeg ved godt det er en pigedrøm at blive fulgt op af sin far, men hvis man ikke har noget forhold til ham, og han føler han bare kan blive væk, så ville jeg slet ikke give ham glæden ved at følge mig op. Samt som du nævner er der risiko for at han bruger det mod dig, og ødelægger det for dig i kirken. Så jeg ville bede min mor om at følge mig op, for så kan faderen komme eller lade være, uden at det ødelægger det store for jer...

[Camilla_krøier 338]

Øv hvor er det bare en ærgelig situation at stå i.... Af princip synes jeg også at man skal invitere hele par som Rose skriver, men på den anden side så synes jeg også at din fars opførsel er helt ud i hampen og får også ligesom Rose indtrykket af at denne "kærlighed" måske mere er hævn over din mor end en egentlig kærlighed, ellers er det da noget underligt at man ikke præsentere vedkomne for ens børn. Set med det lys kan man jo være bange for at jeres bryllup bliver til åben krigsmark mellem din mor og far hvor det gælder om at kysse og krænke mest på sin nye partner for at vise at man er videre (dårlig erfaring med min egen far på det punkt, der lige pludselig skulle gennemsnave "den nye" i gulvet til alle begivenheder hvor min mor kunne tænkes at være til stede... Min mor har været single efter de blev skilt)

Jeg tror spørgsmålet må være hvad der ødelægger din dag mest, at din far ikke er der eller at du skal være bange for en scene hvis han kommer

Min far er slet ikke inviteret og vil blive eskorteret ud af kirken hvis han mod forventning skulle dukke op, jeg vil simpelthen ikke have ham der

Pyh, det lyder heller ikke sjovt for dig, men godt at du er afklaret med det hele.

Tak for input i forhold til, hvordan jeg vælger hvad der er rigtigt for mig og min H2B

Jeg ved af erfaring at det er rigtig rigtigt svært at bryde med sin far selvom han måske ikke har været en stor del af ens barndom, men personligt vil jeg ikke finde mig i hvad som helt og min far trådte langt ind over de grænser og vil ikke indrømme at han selv har lavet fejl, alting er altid alle andres skyld... Jeg brød med ham da jeg var 17 og efter et par telefonsamtaler, ved jul og på min fødselsdag, der endte med at han sad og flæbede og havde det så hårdt så sagde jeg at det var jo ligesom hans eget valg og at jeg ikke rigtigt kunne bruge det til noget så han behøvede ikke at kontakte mig igen før han havde fundet fornuften igen, og den har han så ikke fundet endnu.... Derfor ingen far til brylluppet, men heller ikke nogen der vil blive savnet på dagen.... Jeg skal føres op af min ene morbror og skal danse første dans efter brudevalsen med min farfar

[Camilla_krøier 338]

Når alt kommer til at så er det JERES dag din og H2Bs, ikke dine forældres.... Synes det er så grimt hvor mange herinde der bliver nærmest truet/tvunget til at tage valg de ikke ønsker fordi helvede ellers bryder ud....

Bryllupper skal og bør være en kærlighedsfest...

[denmodne 33]

Jeg ville som din far blive stik tosset hvis min forlovede ikke blev inviteret med, så jeg forstår fuld ud din fars frustration... havde du tænkt dig at han skulle side til højbords med din mor og hendes Nye kæreste , velvidende at hans kæreste ikke er velkommen.... sorry men du er helt gal på den...

Din far forsøger at gøre det så godt han kan ved at sige han nok skal komme I kirke og følge dig op , men han vælger fra til festen for ikke at skulle sidde og føle sig helt udstillet..

Hvis du helt vil slippe af med din far også I fremtiden, kan du bede din mors Nye kæreste om at føre dig op, for så er den ged barberet

Jeg ved godt jeg skriver lidt provokerende, men helt ærligt jeg får sku helt medlidenhed med din stakkels farmand

Redigeret June 5, 2014 af denmodne

[Rose90 99]

Jeg er også opdraget til, at man invitere seriøse partnere. Men hvordan kan man vide, at det er en seriøs partner, når hun ikke er med til familie fødselsdagen (Senest hans egen mors fødselsdag) og hun i "teorien" kun eksisterer på Facebook?

Jeg kan godt se, at det vil være hårdt for ham, at min mors kæreste er med, hvis han er alene. Men jeg synes ikke, at det giver ret til at man bare kan tage en eller anden med.

Årsagen til jeg ikke har inviteret hende, er til dels, at invitationerne blev sendt ud inden det famøse Facebook stunt, samt, at han aldrig har fortalt at han har mødt hende. Hvis jeg ikke havde set det på Facebook - hvordan skulle jeg så vide det?

Han har heller ikke fortalt om hende til hverken min mor, eller mine søskende. Det kom først frem, at han var forlovet, da han fandt ud af at min mors kæreste var inviteret.

Jeg må indrømme, at jeg nærmest allerede har givet op på forhånd. Jeg har forsøgt så mange gange, at ringe. Jeg har skrevet breve og sms'er. Men lige lidt hjælper det. Jeg har ikke fået nogen respons ud over den ene sms i går, som jeg endnu ikke har svaret på.

Det kan sagtens være at han gør forholdet mere seriøst for at få hende med. Men det kan jeg godt forstå. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så må det være hårdt at blive skilt og se sin eks med med ny partner. Jeg synes faktisk godt at han kunne få hende med af den ene grund. Du skriver at det er en ny skilsmisse - alle sår er nok stadig åbne. I får den bedste dag, hvis jeres gæster er glade - altså også din far

Jeg synes du skal invitere dem til noget eftermiddags the. Kan du ikke få kontakt til din far, så skriv til hende. Måske du endda kan finde hendes telefonnummer. Du kan sige at du gerne vil lære hende at kende og spørge om de ikke vil komme på besøg? Tror dog godt din far ville svare dig, hvis du inviterer dem - han er jo intersseret I at have det godt med dig - ellers var han nok ikke kommet i kirken

Jeg ved godt at det kræver meget mod, men jeg synes ikke at noget så fantastisk som et bryllup, skal være skyld i at I mister kontakten. Når du tænker tilbage på dit bryllup skal du huske kærlighed - og ikke at det også var dengang du droppede kontakten til din far ...

Jeg forstår godt at du er gal lige nu - så det er nok ikke lige nu at du ser tingene fra din fars side. Men prøv

[Ki Schou 215]

Hvis det var mig, så ville jeg også med alle midler forsøge at få både din far + hans forlovede med. Som du skriver, det er en ny skilsmisse, og uanset hvad der er gået forud for den, så er det jo aldrig nemt eller sjovt. Så han er måske presset ud i en situation, som har rendt lidt af sporet. Måske har han valgt ikke at fortælle jer om hans nye kæreste, fordi han er bange for jeres reaktion. Men samtidigt vil han gerne, at hans nye kæreste kan se, at han står inde for det ved at skrive om det på facebook. Ja jeg ved ikke - men jeg synes du skal prøve at forsones og ikke risikere at gøre jeres forhold helt skævt i mange år frem.

Held og lykke

[Frk-Cramer 2]

Jeg ville som din far blive stik tosset hvis min forlovede ikke blev inviteret med, så jeg forstår fuld ud din fars frustration... havde du tænkt dig at han skulle side til højbords med din mor og hendes Nye kæreste , velvidende at hans kæreste ikke er velkommen.... sorry men du er helt gal på den...

Din far forsøger at gøre det så godt han kan ved at sige han nok skal komme I kirke og følge dig op , men han vælger fra til festen for ikke at skulle sidde og føle sig helt udstillet..

Hvis du helt vil slippe af med din far også I fremtiden, kan du bede din mors Nye kæreste om at føre dig op, for så er den ged barberet

Jeg ved godt jeg skriver lidt provokerende, men helt ærligt jeg får sku helt medlidenhed med din stakkels farmand

Bliver faktisk lidt ked af den måde du skriver det på.

Jeg synes jeg har gjort mit for at være large. Som tidligere skrevet er hun ikke inviteret, fordi de ikke var sammen da invitationerne blev sendt ud.

Han har ikke kontaktet mig for at få hende med. Han har kun skrevet at han ikke kom, da hun ikke var inviteret. Dette er det eneste jeg har hørt. Dette har jeg ikke svaret på. Så derfor er hun 'ikke' inviteret med.

Jeg har forsøgt forsoning ved at ringe mv men han ønsker ikke at snakke. Han har jo aldrig givet mig chancen for at invitere hende, hvis jeg ville.

Mht højbordet. Det er et helt andet problem, da han overhovedet ikke vil sidde ved bord med min mor. Dette blev meldt ud, før han vidste hendes kæreste kom.

Min far øsnker slet ikke at se min mor til festen.

[Frk-Cramer 2]

Når alt kommer til at så er det JERES dag din og H2Bs, ikke dine forældres.... Synes det er så grimt hvor mange herinde der bliver nærmest truet/tvunget til at tage valg de ikke ønsker fordi helvede ellers bryder ud....

Bryllupper skal og bør være en kærlighedsfest...

Præcist.. Jeg har godt nok også set mange herinde, hvor familien gør helt i sort over gæstelister osv.

[Frk-Cramer 2]

Jeg er også opdraget til, at man invitere seriøse partnere. Men hvordan kan man vide, at det er en seriøs partner, når hun ikke er med til familie fødselsdagen (Senest hans egen mors fødselsdag) og hun i "teorien" kun eksisterer på Facebook?

Jeg kan godt se, at det vil være hårdt for ham, at min mors kæreste er med, hvis han er alene. Men jeg synes ikke, at det giver ret til at man bare kan tage en eller anden med.

Årsagen til jeg ikke har inviteret hende, er til dels, at invitationerne blev sendt ud inden det famøse Facebook stunt, samt, at han aldrig har fortalt at han har mødt hende. Hvis jeg ikke havde set det på Facebook - hvordan skulle jeg så vide det?

Han har heller ikke fortalt om hende til hverken min mor, eller mine søskende. Det kom først frem, at han var forlovet, da han fandt ud af at min mors kæreste var inviteret.

Jeg må indrømme, at jeg nærmest allerede har givet op på forhånd. Jeg har forsøgt så mange gange, at ringe. Jeg har skrevet breve og sms'er. Men lige lidt hjælper det. Jeg har ikke fået nogen respons ud over den ene sms i går, som jeg endnu ikke har svaret på.

Det kan sagtens være at han gør forholdet mere seriøst for at få hende med. Men det kan jeg godt forstå. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så må det være hårdt at blive skilt og se sin eks med med ny partner. Jeg synes faktisk godt at han kunne få hende med af den ene grund. Du skriver at det er en ny skilsmisse - alle sår er nok stadig åbne. I får den bedste dag, hvis jeres gæster er glade - altså også din far

Jeg synes du skal invitere dem til noget eftermiddags the. Kan du ikke få kontakt til din far, så skriv til hende. Måske du endda kan finde hendes telefonnummer. Du kan sige at du gerne vil lære hende at kende og spørge om de ikke vil komme på besøg? Tror dog godt din far ville svare dig, hvis du inviterer dem - han er jo intersseret I at have det godt med dig - ellers var han nok ikke kommet i kirken

Jeg ved godt at det kræver meget mod, men jeg synes ikke at noget så fantastisk som et bryllup, skal være skyld i at I mister kontakten. Når du tænker tilbage på dit bryllup skal du huske kærlighed - og ikke at det også var dengang du droppede kontakten til din far ...

Jeg forstår godt at du er gal lige nu - så det er nok ikke lige nu at du ser tingene fra din fars side. Men prøv

Tak for svar. Godt med lidt perspektiv på tingene

Jeg tror jeg vil forsøge, at række ud en sidste gang, og hvis det hele skal handle om hvem af mine forældre der kan 'pisse længst' tror jeg at jeg er nødt til at lægge det på hylden.

Jeg vil jo gerne have det bliver en god fest og ikke en hvor folk skal være sure på hinanden.

[Frk-Cramer 2]

Jeg synes dem der skriver, at du ikke kan være det bekendt eller hvad bilder du dig ind, lidt glemmer at de ikke kender situationen. Det lyder ikke som om det er første gang din far laver et lign. nummer, og uanset hvilken situation man selv er i, så kan man sgu ikke tillade sig at bruge et bryllup som gidsel for at få tingene på sin måde Jeg synes din far er pisse tarvelig på det punkt - uanset om han er ked af det eller skuffet eller what ever. Han er et voksent menneske, og hvis det her bryllup betød noget for ham, så burde han ikke true med ikke at komme

Nu kender jeg jo kun din side af historien og kun det lille indblik du skriver her. Hvis det var mig (men nu har jeg også et godt forhold til min far), så ville jeg som nogen af de andre skriver, forsøge en gang mere. Jeg ville fortælle ham, som du fortæller os, at han jo aldrig har omtalt kæresten eller haft hende med, men at du er villig til at I alle sammen kan mødes (inkl. H2B). Hvis I gør dette, vil jeg dog mene du er forpligtet til at invitere hende, uanset om du kan lide hende eller ej Synes du skal fortælle din far ærligt, at du ikke vil lægge under for hans pres, men hvis han er villig til at gøre en indsats, så vil du selvf. gerne se dem begge..

Jeg kan også godt forstå din far bliver ked af det når han ser din mors kæreste er inviteret, og personligt er jeg heller ikke tilhænger af at man ikke invitere folk, fordi man ikke har mødt dem. Til vores bryllup bliver alle singler plus en, og folk med kærester er selvf. inviteret. Men jeg synes i virkeligheden ikke problemet her er at I ikke har mødtes, men at din far har fået lavet noget rigtig møg ved at true med ikke at komme og stille ultimatummer op. Den bedste løsning ville være at tvinge ham til at gøre en indsats eller stille et ultimatum tilbage, og sige at hvis I mødes, så kan hun kommer, og så iøvrigt sige at hvis han skal true med ikke at komme, så må han jo blive væk! For det er altså for barnligt!

Herudover ville jeg overveje at spørge min mor, om hun ville følge mig op. Jeg ved godt det er en pigedrøm at blive fulgt op af sin far, men hvis man ikke har noget forhold til ham, og han føler han bare kan blive væk, så ville jeg slet ikke give ham glæden ved at følge mig op. Samt som du nævner er der risiko for at han bruger det mod dig, og ødelægger det for dig i kirken. Så jeg ville bede min mor om at følge mig op, for så kan faderen komme eller lade være, uden at det ødelægger det store for jer...

.

Tak for dit svar.

Det er præcist ikke første gang han laver det nummer. Alt med ham har været ultimatums. Kan huske da jeg var lille og vi skulle på ferie, var mine forældre uenige om ruten vi skulle køre også fik min mor som vilje med den konsekvens, at han ikke ville med på ferie og blev hjemme.

Det er bestemt heller ikke fordi jeg ikke vil have hende med. Mit problem har Hele tiden været ultimatummet. Synes det et tarveligt At opsætte det sådan og true med at man ikke kommer, hvis man ikke får sin vilje.

Jeg har forsøgt at række ud uden held og inviteret på kaffe via SMS (har ikke kunne komme igennem på telefonen), men har intet hørt, så synes også det er svært at være den voksne, når han ikke er lydhør for forsoning.

[denmodne 33]

Jeg ville som din far blive stik tosset hvis min forlovede ikke blev inviteret med, så jeg forstår fuld ud din fars frustration... havde du tænkt dig at han skulle side til højbords med din mor og hendes Nye kæreste , velvidende at hans kæreste ikke er velkommen.... sorry men du er helt gal på den...

Din far forsøger at gøre det så godt han kan ved at sige han nok skal komme I kirke og følge dig op , men han vælger fra til festen for ikke at skulle sidde og føle sig helt udstillet..

Hvis du helt vil slippe af med din far også I fremtiden, kan du bede din mors Nye kæreste om at føre dig op, for så er den ged barberet

Jeg ved godt jeg skriver lidt provokerende, men helt ærligt jeg får sku helt medlidenhed med din stakkels farmand

Bliver faktisk lidt ked af den måde du skriver det på.

Jeg synes jeg har gjort mit for at være large. Som tidligere skrevet er hun ikke inviteret, fordi de ikke var sammen da invitationerne blev sendt ud.

Han har ikke kontaktet mig for at få hende med. Han har kun skrevet at han ikke kom, da hun ikke var inviteret. Dette er det eneste jeg har hørt. Dette har jeg ikke svaret på. Så derfor er hun 'ikke' inviteret med.

Jeg har forsøgt forsoning ved at ringe mv men han ønsker ikke at snakke. Han har jo aldrig givet mig chancen for at invitere hende, hvis jeg ville.

Mht højbordet. Det er et helt andet problem, da han overhovedet ikke vil sidde ved bord med min mor. Dette blev meldt ud, før han vidste hendes kæreste kom.

Min far øsnker slet ikke at se min mor til festen.

Var det en ide at skrive et brev til din far, hvor du forklare det er svært for dig at invitere hans kæreste med hvis han ikke vll tale med dig , i brevet skriver du at både hans kæreste og din mor kæreste har samme betingelser og du selvfølgeligt forventer af ham som far at bare denne ene dag tager sig sammen ( for din skyld) og bider al skam i sig og deltager fuldt ud til både kirke og fest.... hvis han så vælger ikke at svare på et sådan brev, kan du ikke hjælpe ham yderligere...

[Frk-Cramer 2]

Jeg ville som din far blive stik tosset hvis min forlovede ikke blev inviteret med, så jeg forstår fuld ud din fars frustration... havde du tænkt dig at han skulle side til højbords med din mor og hendes Nye kæreste , velvidende at hans kæreste ikke er velkommen.... sorry men du er helt gal på den...

Din far forsøger at gøre det så godt han kan ved at sige han nok skal komme I kirke og følge dig op , men han vælger fra til festen for ikke at skulle sidde og føle sig helt udstillet..

Hvis du helt vil slippe af med din far også I fremtiden, kan du bede din mors Nye kæreste om at føre dig op, for så er den ged barberet

Jeg ved godt jeg skriver lidt provokerende, men helt ærligt jeg får sku helt medlidenhed med din stakkels farmand

Bliver faktisk lidt ked af den måde du skriver det på.

Jeg synes jeg har gjort mit for at være large. Som tidligere skrevet er hun ikke inviteret, fordi de ikke var sammen da invitationerne blev sendt ud.

Han har ikke kontaktet mig for at få hende med. Han har kun skrevet at han ikke kom, da hun ikke var inviteret. Dette er det eneste jeg har hørt. Dette har jeg ikke svaret på. Så derfor er hun 'ikke' inviteret med.

Jeg har forsøgt forsoning ved at ringe mv men han ønsker ikke at snakke. Han har jo aldrig givet mig chancen for at invitere hende, hvis jeg ville.

Mht højbordet. Det er et helt andet problem, da han overhovedet ikke vil sidde ved bord med min mor. Dette blev meldt ud, før han vidste hendes kæreste kom.

Min far øsnker slet ikke at se min mor til festen.

Var det en ide at skrive et brev til din far, hvor du forklare det er svært for dig at invitere hans kæreste med hvis han ikke vll tale med dig , i brevet skriver du at både hans kæreste og din mor kæreste har samme betingelser og du selvfølgeligt forventer af ham som far at bare denne ene dag tager sig sammen ( for din skyld) og bider al skam i sig og deltager fuldt ud til både kirke og fest.... hvis han så vælger ikke at svare på et sådan brev, kan du ikke hjælpe ham yderligere...

Jeg har Faktisk allerede skrevet et sådant brev. Eller et hvor jeg forklarer situationen fra mit synspunkt og om at jeg øsnker at finde en løsning. Dette har han ikke svaret på. Så ved ikke rigtigt hvad jeg ellers kan gøre.

Redigeret June 5, 2014 af Frk-Cramer

[diskobil 357]

Jeg er ikke enig i den måde det bliver sagt og fremstillet på her men jeg er enig med Rosie i budskabet og det som "Den Modne" siger. Havde det nu forholdt sig sådan at din far havde været væk fra dig og familien i mange år havde det været noget andet men her får vi jo oplyst at de lige er blevet skilt. Hvis du inviterer din mor med kæreste og ikke inviterer din far med den kæreste som du ikke kender så godt så vil jeg mene at du beder om ballade. Derudover mener jeg også du bør tone rent flag overfor din far og klart melde ud at din mors kæreste er inviteret. Man kommer længst ved at spille med åbne kort. Derved er det også en fremstrakt hånd til ham. Som jeg læser dig har du ikke noget mod hans kæreste som sådan for du kender hende ikke og vil ikke invitere nogle du ikke har mødt. Så ville jeg da tage tyrene ved hornene og møde hende (og ham) inden. Det har du prøvet. jo men måske skal han bare have et positivt skub for at det sker og måske er dette hvad der skal til. Fordi han jo bør kunne forholde sig til og se ideen i et ønske om at have mødt de gæster der kommer ved ens fest

[Rose90 99]

Tak for svar. Godt med lidt perspektiv på tingene

Jeg tror jeg vil forsøge, at række ud en sidste gang, og hvis det hele skal handle om hvem af mine forældre der kan 'pisse længst' tror jeg at jeg er nødt til at lægge det på hylden.

Jeg vil jo gerne have det bliver en god fest og ikke en hvor folk skal være sure på hinanden.

Så lidt Det er nemlig lidt godt at se tingene udefra en gang i mellem. Især i situationer hvor man bliver sur - så kører det hele ofte lidt op i en spids..

Jeg synes det er en god ide. Kan læse at du har prøvet nogle gange nu. Jeg synes måske du skal prøve og glemme det du allerede har skrevet til ham og så bare få fortalt ham på en eller anden måde, at du er ked af at han ikke taler med dig om tingene og bare stiller et ultimatum op.. Og at du egentlig gerne vil have hans forlovede med, som du forresten også gerne vil lære at kende - så kunne I ikke mødes...

Uden at gøre det for langt - det kan de mænner have lidt svært med nogen gange Og så sørg for at det har en imødekommende og konstruktiv tone - så hans egen stolthed ikke ødelægger det for jer...

Jeg tror ikke I får et problem til festen. Så længe at din mor og jer andre er afslappet ved situationen, så kan han jo kysse nok så meget på hans dame, hvis han skulle finde på det... Har dog svært ved at forestille mig sådan en situation i virkeligheden

I får en dejlig fest Bare hold hovedet koldt nu her og få løst situationen

Held og lykke

Redigeret June 5, 2014 af Rose90

[SarahBJ 2]

Jeg synes, det er problematisk at du bliver gjort fuldstændig til syndebuk - hvad med din fars modenhed, selvansvar og ydmyghed i forhold til sin datters bryllup? Hold da op, jeg synes at HAN er helt galt på den. Relationer går begge veje, og det lyder virkelig til at du har gjort dit. Han afviser dig jo tilsyneladende gang på gang. Hvad du skal gøre, kan kun du jo mærke efter. Ville bare give dig et klap på skulderen, for jeg synes bestemt ikke at det er dig, der er noget i vejen med her!

[LinogDalton 10]

Jeg synes, det er problematisk at du bliver gjort fuldstændig til syndebuk - hvad med din fars modenhed, selvansvar og ydmyghed i forhold til sin datters bryllup? Hold da op, jeg synes at HAN er helt galt på den. Relationer går begge veje, og det lyder virkelig til at du har gjort dit. Han afviser dig jo tilsyneladende gang på gang. Hvad du skal gøre, kan kun du jo mærke efter. Ville bare give dig et klap på skulderen, for jeg synes bestemt ikke at det er dig, der er noget i vejen med her!

Jeg er altså enig! Han er ikke et barn - det er du heller ikke, men du er hans barn. Og det virker til at du har forsøgt, og at du har opført dig som den voksne….

Desuden synes jeg man skal hæfte sig ved, at dine søskende som sådan også siger de ikke ønsker et forhold til ham - for mig at se lugter det lidt af, at det ikke er dig der har bryllups-nykker, men at han virkelig ikke kan finde ud af at opfører sig anstændigt, når det kommer til ikke at få sin vilje…

Måske en sidste løsning kunne være at sende ham en ny invitation, hvor der står både hans navn og kærestens navn. Så er hun officielt inviteret, og så kan han umuligt brokke sig mere over det. På et tidspunkt må han jo melde til eller fra festen, og så er den ligesom lagt over på hans skuldre. Jeg synes ikke du behøver strække dig længere med breve og sms'er. Det virker til at du har gjort en hel del for at få ham til at åbne op.

Mht. at møde hende inden brylluppet, så hvis du gerne vil have et forhold til din far efterfølgende, og de to skal giftes, så skal du nok lærer hende at kende… Så jeg tror jeg ville sende en ny invitation, og så må han jo melde til eller fra som der passer ham.