Lige en brokketråd!

[denmodne 33]

Jeg synes, det er problematisk at du bliver gjort fuldstændig til syndebuk - hvad med din fars modenhed, selvansvar og ydmyghed i forhold til sin datters bryllup? Hold da op, jeg synes at HAN er helt galt på den. Relationer går begge veje, og det lyder virkelig til at du har gjort dit. Han afviser dig jo tilsyneladende gang på gang. Hvad du skal gøre, kan kun du jo mærke efter. Ville bare give dig et klap på skulderen, for jeg synes bestemt ikke at det er dig, der er noget i vejen med her!

Jeg er altså enig! Han er ikke et barn - det er du heller ikke, men du er hans barn. Og det virker til at du har forsøgt, og at du har opført dig som den voksne….

Desuden synes jeg man skal hæfte sig ved, at dine søskende som sådan også siger de ikke ønsker et forhold til ham - for mig at se lugter det lidt af, at det ikke er dig der har bryllups-nykker, men at han virkelig ikke kan finde ud af at opfører sig anstændigt, når det kommer til ikke at få sin vilje…

Glimrende ide

Måske en sidste løsning kunne være at sende ham en ny invitation, hvor der står både hans navn og kærestens navn. Så er hun officielt inviteret, og så kan han umuligt brokke sig mere over det. På et tidspunkt må han jo melde til eller fra festen, og så er den ligesom lagt over på hans skuldre. Jeg synes ikke du behøver strække dig længere med breve og sms'er. Det virker til at du har gjort en hel del for at få ham til at åbne op.

Mht. at møde hende inden brylluppet, så hvis du gerne vil have et forhold til din far efterfølgende, og de to skal giftes, så skal du nok lærer hende at kende… Så jeg tror jeg ville sende en ny invitation, og så må han jo melde til eller fra som der passer ham.

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg synes, det er problematisk at du bliver gjort fuldstændig til syndebuk - hvad med din fars modenhed, selvansvar og ydmyghed i forhold til sin datters bryllup? Hold da op, jeg synes at HAN er helt galt på den. Relationer går begge veje, og det lyder virkelig til at du har gjort dit. Han afviser dig jo tilsyneladende gang på gang. Hvad du skal gøre, kan kun du jo mærke efter. Ville bare give dig et klap på skulderen, for jeg synes bestemt ikke at det er dig, der er noget i vejen med her!

Jeg er HELT enig med dig, jeg kan overhovedet ikke se hvorfor det er faren der er den som bliver behandlet dårligt , og er en stakkel, overhovedet ikke.

[Camilla_krøier 338]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

Ja eller generelt have oplevet en træls familie, og haft problemer med familien. For det er netop også derfor jeg SAGTENS kan forstå trådstarter. Her er det så bare min mor der før i tiden var en røv,men det er heldigvis ændret langt om længe. Er man blevet skuffet nok, trampet nok på osv, så gider man altså bare heller ikke blive ved og ved og ved.

[Camilla_krøier 338]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

Ja eller generelt have oplevet en træls familie, og haft problemer med familien. For det er netop også derfor jeg SAGTENS kan forstå trådstarter. Her er det så bare min mor der før i tiden var en røv,men det er heldigvis ændret langt om længe. Er man blevet skuffet nok, trampet nok på osv, så gider man altså bare heller ikke blive ved og ved og ved.

Præcist.... Og hvor er det dejligt at din mor har ændret sig til det bedre....

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

Ja eller generelt have oplevet en træls familie, og haft problemer med familien. For det er netop også derfor jeg SAGTENS kan forstå trådstarter. Her er det så bare min mor der før i tiden var en røv,men det er heldigvis ændret langt om længe. Er man blevet skuffet nok, trampet nok på osv, så gider man altså bare heller ikke blive ved og ved og ved.

Præcist.... Og hvor er det dejligt at din mor har ændret sig til det bedre....

Det har været en lang og sej kamp, og jeg har været ved at give op mange gange. Men ja endelig har vi fået et nogenlunde normalt forhold, men tanken om hvornår hun svigter igen, ved jeg ikke om nogensinde forsvinder. Men ja det er altså bare overhovedet ikke fedt med forældre der ikke behandler en ordenligt, man burde jo være den person i verden de elsker allermest. Så ja, jeg forstår virkelig godt dit valg med din far, ligesom jeg også godt forstår trådstarters dilemma.

[Rose90 99]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

Ja eller generelt have oplevet en træls familie, og haft problemer med familien. For det er netop også derfor jeg SAGTENS kan forstå trådstarter. Her er det så bare min mor der før i tiden var en røv,men det er heldigvis ændret langt om længe. Er man blevet skuffet nok, trampet nok på osv, så gider man altså bare heller ikke blive ved og ved og ved.

Sikke da noget mærkeligt noget at skrive Man kan sagtens have haft problemer med familien og stadig synes at et bryllup ikke skal være der, hvor man dropper kontakten. Bare lige til info

Som jeg læser det er der ingen som har skrevet at det er synd for manden. Faktisk synes jeg alle lyder meget skeptiske over hans opførsel. Men derfor kan man stadig godt være den voksne

[Kålorm 0]

Jeg forstår udmærket dit dilemma. Det vigtigste er, at du holder fast I, hvad I som brudepar ønsker for dagen.

Jeg synes faktisk, at din far opfører sig ekstremt umodent, og det virker som om, at hans ultimatummer altid har fungeret som en løsning for ham til at få sin vilje. Jeg er ikke enig i, at det er synd for ham, hvis du ikke inviterer ham med. Der er så meget forhistorie i den slags beslutninger, som andre ikke kan få indblik i gennem denne side. Man skal selv have levet i den situation for at kunne forstå det.

Når det så er sagt, så må du nok gøre op med dig selv, om du ønsker et forhold til din far eller ej. Hvis du ønsker et forhold til ham, så synes jeg du skal kontakte ham og fortælle, at du gerne vil have ham og hans forlovede med til festen, men at du meget gerne vil møde hende inden og spørge, om I ikke kan mødes til en kop kaffe en dag. Bare forklar ham at du ikke kendte til deres forhold, da du sendte invitationerne, men at du selvfølgelig også er interesseret i at lære hende at kende, og at du gerne vil have ham og hans kæreste med hele aftenen. Men så synes jeg til gengæld også du skal sætte ham lidt på plads og forklare ham, at du ikke gider finde dig i sådan et ultimatum en gang til. Man kan sagtens forklare på en ordentlig måde, at man har nogle grænser for, hvordan man vil behandles.
Hvis du ikke ønsker et forhold til ham længere, så er det jo "bare" at få det meldt klart ud. Jeg taler her af erfaring, og selvom det er en rigtig hård beslutning, så er det nogen gange det eneste rigtige for en selv. Den beslutning skal man bare mærke efter inde i sig selv - og ikke lade sig påvirke af hverken for eller imod fra andre mennesker. Der vil aldrig være nogen andre end dig selv, der kan føle lige præcis det, som du selv føler.

Jeg håber, at du finder en løsning på problemet, som du bliver glad og tilfreds med

[sle85 23]

Jeg vil også sige som Line, Camilla og Rikke: Du har gjort MASSER for at komme i kontakt med ham, så nu ligger den altså, efter min mening, hos ham

Vi valgte også at sige, at der ikke bliver inviteret nogen med, som vi ikke har mødt, men vi gjorde så også alt for at komme til at møde de nytilkomne kærester. Jeg kan godt se, at det er træls ikke at have sin kæreste med til et bryllup, men jeg ville ærlig talt selv synes, at det ville være underligt at deltage i et bryllup, hvor jeg ikke kender en eneste (ikke engang brudeparret)

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

Ja eller generelt have oplevet en træls familie, og haft problemer med familien. For det er netop også derfor jeg SAGTENS kan forstå trådstarter. Her er det så bare min mor der før i tiden var en røv,men det er heldigvis ændret langt om længe. Er man blevet skuffet nok, trampet nok på osv, så gider man altså bare heller ikke blive ved og ved og ved.

Sikke da noget mærkeligt noget at skrive Man kan sagtens have haft problemer med familien og stadig synes at et bryllup ikke skal være der, hvor man dropper kontakten. Bare lige til info

Som jeg læser det er der ingen som har skrevet at det er synd for manden. Faktisk synes jeg alle lyder meget skeptiske over hans opførsel. Men derfor kan man stadig godt være den voksne

Der er skam blevet skrevet stakkels mand i tråden

[Rose90 99]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

Ja eller generelt have oplevet en træls familie, og haft problemer med familien. For det er netop også derfor jeg SAGTENS kan forstå trådstarter. Her er det så bare min mor der før i tiden var en røv,men det er heldigvis ændret langt om længe. Er man blevet skuffet nok, trampet nok på osv, så gider man altså bare heller ikke blive ved og ved og ved.

Sikke da noget mærkeligt noget at skrive Man kan sagtens have haft problemer med familien og stadig synes at et bryllup ikke skal være der, hvor man dropper kontakten. Bare lige til info

Som jeg læser det er der ingen som har skrevet at det er synd for manden. Faktisk synes jeg alle lyder meget skeptiske over hans opførsel. Men derfor kan man stadig godt være den voksne

Der er skam blevet skrevet stakkels mand i tråden

Haha ja det har du ret i - der er én som skriver det Fordi hun ser det fra hans perspektiv og så taler hun ud fra den generelle ide om at man altid bør invitere seriøse partnere til folk man holder af og ønsker en fremtid med.

Men kan faktisk ikke se hvordan du kan vide, at du har mere ret end hun har. Ligesom at trådstarter har sit syn på sagen, så har hendes far helt sikkert også sit eget syn på sagen. Hvis man skal kunne løse problemer konstruktivt er det også nødvendigt at gøre en indsats for at se tingene fra andres perspektiv.

Trådstarter spørger efter input - ikke bare efter ens holdninger Hvilket jeg synes er meget fornuftigt

Redigeret June 5, 2014 af Rose90

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

Ja eller generelt have oplevet en træls familie, og haft problemer med familien. For det er netop også derfor jeg SAGTENS kan forstå trådstarter. Her er det så bare min mor der før i tiden var en røv,men det er heldigvis ændret langt om længe. Er man blevet skuffet nok, trampet nok på osv, så gider man altså bare heller ikke blive ved og ved og ved.

Sikke da noget mærkeligt noget at skrive Man kan sagtens have haft problemer med familien og stadig synes at et bryllup ikke skal være der, hvor man dropper kontakten. Bare lige til info

Som jeg læser det er der ingen som har skrevet at det er synd for manden. Faktisk synes jeg alle lyder meget skeptiske over hans opførsel. Men derfor kan man stadig godt være den voksne

Der er skam blevet skrevet stakkels mand i tråden

Haha ja det har du ret i - der er én som skriver det Fordi hun ser det fra hans perspektiv og så taler hun ud fra den generelle ide om at man altid bør invitere seriøse partnere til folk man holder af og ønsker en fremtid med.

Men kan faktisk ikke se hvordan du kan vide, at du har mere ret end hun har. Ligesom at trådstarter har sit syn på sagen, så har hendes far helt sikkert også sit eget syn på sagen. Hvis man skal kunne løse problemer konstruktivt er det også nødvendigt at gøre en indsats for at se tingene fra andres perspektiv.

Jeg siger da heller ikke at jeg har mere ret, jeg ytre da bare min mening præcis som alle andre her i tråden gør. Og jeg syntes ikke at han er en stakkels far, at andre syntes det har de da helt ret til, jeg er bare slet slet ikke enig

[Rose90 99]

Jeg siger da heller ikke at jeg har mere ret, jeg ytre da bare min mening præcis som alle andre her i tråden gør. Og jeg syntes ikke at han er en stakkels far, at andre syntes det har de da helt ret til, jeg er bare slet slet ikke enig

Så trækker jeg den del i mig igen Jeg læste det bare lidt som om at man skulle have haft familieproblemer for at forstå situationen – og dermed mene at trådsstarter godt bare kan give op nu.

[Frk-Cramer 2]

Jeg tror måske man skal have prøvet at have en R.. Til far før man fuldt ud forstår trådstarter.... Jeg synes du har gjort dit for at bevare et godt forhold... Det har din far ikke... Jeg synes det er et godt forslag med at sende en ny indbydelse hvis du dybest set gerne vil have ham med til trods for det hele, nu må han sgu lige mande sig op og opfører sig som en voksen....

Ja eller generelt have oplevet en træls familie, og haft problemer med familien. For det er netop også derfor jeg SAGTENS kan forstå trådstarter. Her er det så bare min mor der før i tiden var en røv,men det er heldigvis ændret langt om længe. Er man blevet skuffet nok, trampet nok på osv, så gider man altså bare heller ikke blive ved og ved og ved.

Præcist.... Og hvor er det dejligt at din mor har ændret sig til det bedre....

Det har været en lang og sej kamp, og jeg har været ved at give op mange gange. Men ja endelig har vi fået et nogenlunde normalt forhold, men tanken om hvornår hun svigter igen, ved jeg ikke om nogensinde forsvinder. Men ja det er altså bare overhovedet ikke fedt med forældre der ikke behandler en ordenligt, man burde jo være den person i verden de elsker allermest. Så ja, jeg forstår virkelig godt dit valg med din far, ligesom jeg også godt forstår trådstarters dilemma.

.

Dejligt at høre at det er blevet bedre med din mor.. Det er hårdt at opleve et sådan svigt - især når det er ens forældre.

[Frk-Cramer 2]

Tusind tak for alle råd og input... Det har givet masser af nye perspektiver i forhold til sagen.

Jeg har besluttet mig for at tale den igennem med mine søskende og høre den hvordan de forholder sig. Mest fordi et eventuelt brud også vil kunne påvirke dem.

Når det så er sagt tror jeg at jeg vil forsøge nr sidste gang at komme i kontakt med ham. Har det ikke held med sig, har jeg besluttet at det må betyde at han ikke ønsker, at være en del af mit liv og derefter tage den derfra.

[-Blomst- 60]

Hvad med at tage en snak med dem (ikke ham, men dem!) ansigt til ansigt. Mød uanmeldt op på hans/deres adresse, eller kontakt hans kæreste via facebook og mød hende et eller andet sted, og se om der er mere fornuft i hende end i din far

[Shii 8]

Jeg er forvirret.

Du skriver at du slet ikke har haft muligheden for at invitere hende med, og at havde han nu bare forhørt sig først, fremfor at sige han ikke kom når hun ikke var inviteret. Men du skriver jo også at du ikke ville invitere nogen som du aldrig har mødt?

Så han har jo ret; Du ville ikke invitere hende, fordi du ikke har mødt hende.

Forældre kan være latterlige, lige så kan deres børn. Men jeg synes ikke du har gjort alt hvad du kunne, selvom flere skriver det. Du har ikke haft muligheden for at invitere hende med skriver du; Hvad med om de smser du havde skrevet at du lige skrev: Lad os mødes, så kan jeg give hende en invitation face-to-face.

To fluer med et smæk; Du møder kvinden før dit bryllup, og du gør din far glad! Hvad kan der være galt i det? (Medmindre du virkelig bare ikke VIL have hende med).

Desuden synes jeg bare på ingen møde det er okay at dømme hvornår andres forhold er seriøst eller ej. Man må da antage at de er voksne mennesker, og hvis de er forlovet så er deres intention vel nok at det er seriøst.

Din fars opførsel er på ingen måde okay, men når man bliver såret, så reagere man nu engang bare mærkeligt nogen gange; Og så må den anden person hjælpe til at situationen ikke går i hårdknude. Medmindre du har udeladt en hel masse i denne tråd, så virker det for mig som om du laver en ganske simpel situation indtil noget helt indviklet.

[Frk-Cramer 2]

Jeg er forvirret.

Du skriver at du slet ikke har haft muligheden for at invitere hende med, og at havde han nu bare forhørt sig først, fremfor at sige han ikke kom når hun ikke var inviteret. Men du skriver jo også at du ikke ville invitere nogen som du aldrig har mødt?

Så han har jo ret; Du ville ikke invitere hende, fordi du ikke har mødt hende.

Forældre kan være latterlige, lige så kan deres børn. Men jeg synes ikke du har gjort alt hvad du kunne, selvom flere skriver det. Du har ikke haft muligheden for at invitere hende med skriver du; Hvad med om de smser du havde skrevet at du lige skrev: Lad os mødes, så kan jeg give hende en invitation face-to-face.

To fluer med et smæk; Du møder kvinden før dit bryllup, og du gør din far glad! Hvad kan der være galt i det? (Medmindre du virkelig bare ikke VIL have hende med).

Desuden synes jeg bare på ingen møde det er okay at dømme hvornår andres forhold er seriøst eller ej. Man må da antage at de er voksne mennesker, og hvis de er forlovet så er deres intention vel nok at det er seriøst.

Din fars opførsel er på ingen måde okay, men når man bliver såret, så reagere man nu engang bare mærkeligt nogen gange; Og så må den anden person hjælpe til at situationen ikke går i hårdknude. Medmindre du har udeladt en hel masse i denne tråd, så virker det for mig som om du laver en ganske simpel situation indtil noget helt indviklet.

Jeg synes bestemt ikke at jeg har haft muligheden for at invitere hende med, da jeg ikke har fået oplyst at han var sammen med hende.

Man kan ikke bare blive sur over at ens kæreste/ forlovet ikke er inviteret til en fest, hvis man ikke har oplyst at en sådan findes.

Det er korrekt, at jeg bare kunne invitere hende nu. Men jeg ønsker ikke at invitere, når det skyldes et ultimatum der er givet.

Der har jo ikke været tale om dette før, at han fandt ud af at min mors kæreste var inviteret.

Måske det er mig der er forkert på den, men jeg synes jeg har gjort mit, når jeg har ringet, sms'er og sendt breve til ham, der forklarer situationen.

Jeg har endda sagt at jeg ønsker at finde en Løsning.

Nu er landet sådan at han ikke ønsker at kommunikere og kun vil have sin vilje.

Jeg synes faktisk ikke at du har læst tråden godt nok, hvis du mener jeg gør det mere kompleks end det er og ikke har gjort nok og ja ikke ønsker at inviterer hende.

Hvis du derimod står ved dit input, må du gerne forklare hvad du mener jeg burde gøre anderledes end det jeg allerede har gjort?

Redigeret June 6, 2014 af Frk-Cramer

[Shii 8]

Jeg er forvirret.

Du skriver at du slet ikke har haft muligheden for at invitere hende med, og at havde han nu bare forhørt sig først, fremfor at sige han ikke kom når hun ikke var inviteret. Men du skriver jo også at du ikke ville invitere nogen som du aldrig har mødt?

Så han har jo ret; Du ville ikke invitere hende, fordi du ikke har mødt hende.

Forældre kan være latterlige, lige så kan deres børn. Men jeg synes ikke du har gjort alt hvad du kunne, selvom flere skriver det. Du har ikke haft muligheden for at invitere hende med skriver du; Hvad med om de smser du havde skrevet at du lige skrev: Lad os mødes, så kan jeg give hende en invitation face-to-face.

To fluer med et smæk; Du møder kvinden før dit bryllup, og du gør din far glad! Hvad kan der være galt i det? (Medmindre du virkelig bare ikke VIL have hende med).

Desuden synes jeg bare på ingen møde det er okay at dømme hvornår andres forhold er seriøst eller ej. Man må da antage at de er voksne mennesker, og hvis de er forlovet så er deres intention vel nok at det er seriøst.

Din fars opførsel er på ingen måde okay, men når man bliver såret, så reagere man nu engang bare mærkeligt nogen gange; Og så må den anden person hjælpe til at situationen ikke går i hårdknude. Medmindre du har udeladt en hel masse i denne tråd, så virker det for mig som om du laver en ganske simpel situation indtil noget helt indviklet.

Jeg synes bestemt ikke at jeg har haft muligheden for at invitere hende med, da jeg ikke har fået oplyst at han var sammen med hende.

Man kan ikke bare blive sur over at ens kæreste/ forlovet ikke er inviteret til en fest, hvis man ikke har oplyst at en sådan findes.

Det er korrekt, at jeg bare kunne invitere hende nu. Men jeg ønsker ikke at invitere, når det skyldes et ultimatum der er givet.

Der har jo ikke været tale om dette før, at han fandt ud af at min mors kæreste var inviteret.

Måske det er mig der er forkert på den, men jeg synes jeg har gjort mit, når jeg har ringet, sms'er og sendt breve til ham, der forklarer situationen.

Jeg har endda sagt at jeg ønsker at finde en Løsning.

Nu er landet sådan at han ikke ønsker at kommunikere og kun vil have sin vilje.

Jeg synes faktisk ikke at du har læst tråden godt nok, hvis du mener jeg gør det mere kompleks end det er og ikke har gjort nok og ja ikke ønsker at inviterer hende.

Hvis du derimod står ved dit input, må du gerne forklare hvad du mener jeg burde gøre anderledes end det jeg allerede har gjort?

Jeg står skam ved det. Jeg synes du skriver det samme igen, du har gjort hele tiden.

Du vil ikke invitere hende. Det er din beslutning, så må du stå ved den, og tage konsekvensen.

Men kan du slet ikke se at du bliver sur over at han reagere forkert og siger han kun vil med hvis hans forlovede kommer. Og hans datters (din) stædighed er lige så stor som hans; Hun vil nemlig ikke invitere den forlovede med når hun er tvunget.

En af jer skal give jer for at dette kan løses, og hvis du ikke vil, og du ved din far ikke vil; Så opgiv og brug tiden og energien på noget andet. Og det er sagt helt oprigtigt og ikke surt eller tvært, men simpelthen fordi du ikke får noget ud af at I begge to er lige stædige.

Min holdning er stadigvæk: Send en SMS og sig du gerne vil invitere hans forlovede, for du forstår sagtens at han gerne vil have hende med, men du vil gerne aflevere invitationen personligt, fordi du gerne vil invitere hende fordi du ØNSKER at din fars forlovede skal med, og ikke fordi du er tvunget til at invitere hende.

Som jeg nævnte, så kan jeg sagtens forstå dig, din fars reaktion er barnlig og uacceptabelt. Men sådan reagere man altså nu engang hvis man bliver såret og ikke tænker logisk. Og ærligt så er der jo ingen der gider at blive peget fingre af og blive dunket i hovedet over at de har reageret forkert; Heller ikke af deres egen datter.

Så ja... En af jer må stoppe med at være stædige, ellers må du opgive.

[Frk-Cramer 2]

Jeg er forvirret.

Du skriver at du slet ikke har haft muligheden for at invitere hende med, og at havde han nu bare forhørt sig først, fremfor at sige han ikke kom når hun ikke var inviteret. Men du skriver jo også at du ikke ville invitere nogen som du aldrig har mødt?

Så han har jo ret; Du ville ikke invitere hende, fordi du ikke har mødt hende.

Forældre kan være latterlige, lige så kan deres børn. Men jeg synes ikke du har gjort alt hvad du kunne, selvom flere skriver det. Du har ikke haft muligheden for at invitere hende med skriver du; Hvad med om de smser du havde skrevet at du lige skrev: Lad os mødes, så kan jeg give hende en invitation face-to-face.

To fluer med et smæk; Du møder kvinden før dit bryllup, og du gør din far glad! Hvad kan der være galt i det? (Medmindre du virkelig bare ikke VIL have hende med).

Desuden synes jeg bare på ingen møde det er okay at dømme hvornår andres forhold er seriøst eller ej. Man må da antage at de er voksne mennesker, og hvis de er forlovet så er deres intention vel nok at det er seriøst.

Din fars opførsel er på ingen måde okay, men når man bliver såret, så reagere man nu engang bare mærkeligt nogen gange; Og så må den anden person hjælpe til at situationen ikke går i hårdknude. Medmindre du har udeladt en hel masse i denne tråd, så virker det for mig som om du laver en ganske simpel situation indtil noget helt indviklet.

Jeg synes bestemt ikke at jeg har haft muligheden for at invitere hende med, da jeg ikke har fået oplyst at han var sammen med hende.

Man kan ikke bare blive sur over at ens kæreste/ forlovet ikke er inviteret til en fest, hvis man ikke har oplyst at en sådan findes.

Det er korrekt, at jeg bare kunne invitere hende nu. Men jeg ønsker ikke at invitere, når det skyldes et ultimatum der er givet.

Der har jo ikke været tale om dette før, at han fandt ud af at min mors kæreste var inviteret.

Måske det er mig der er forkert på den, men jeg synes jeg har gjort mit, når jeg har ringet, sms'er og sendt breve til ham, der forklarer situationen.

Jeg har endda sagt at jeg ønsker at finde en Løsning.

Nu er landet sådan at han ikke ønsker at kommunikere og kun vil have sin vilje.

Jeg synes faktisk ikke at du har læst tråden godt nok, hvis du mener jeg gør det mere kompleks end det er og ikke har gjort nok og ja ikke ønsker at inviterer hende.

Hvis du derimod står ved dit input, må du gerne forklare hvad du mener jeg burde gøre anderledes end det jeg allerede har gjort?

Jeg står skam ved det. Jeg synes du skriver det samme igen, du har gjort hele tiden.

Du vil ikke invitere hende. Det er din beslutning, så må du stå ved den, og tage konsekvensen.

Men kan du slet ikke se at du bliver sur over at han reagere forkert og siger han kun vil med hvis hans forlovede kommer. Og hans datters (din) stædighed er lige så stor som hans; Hun vil nemlig ikke invitere den forlovede med når hun er tvunget.

En af jer skal give jer for at dette kan løses, og hvis du ikke vil, og du ved din far ikke vil; Så opgiv og brug tiden og energien på noget andet. Og det er sagt helt oprigtigt og ikke surt eller tvært, men simpelthen fordi du ikke får noget ud af at I begge to er lige stædige.

Min holdning er stadigvæk: Send en SMS og sig du gerne vil invitere hans forlovede, for du forstår sagtens at han gerne vil have hende med, men du vil gerne aflevere invitationen personligt, fordi du gerne vil invitere hende fordi du ØNSKER at din fars forlovede skal med, og ikke fordi du er tvunget til at invitere hende.

Som jeg nævnte, så kan jeg sagtens forstå dig, din fars reaktion er barnlig og uacceptabelt. Men sådan reagere man altså nu engang hvis man bliver såret og ikke tænker logisk. Og ærligt så er der jo ingen der gider at blive peget fingre af og blive dunket i hovedet over at de har reageret forkert; Heller ikke af deres egen datter.

Så ja... En af jer må stoppe med at være stædige, ellers må du opgive.

Jeg synes bestemt ikke jeg er stadig og synes da godt jeg kan tillade mig at være sur over at han flipper sådant ud.

Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk over for ham, at han ikke måtte få hende med. Det krævede bare at han spurgte.

Årsagen til at jeg ikke bare har skrevet nu - selvfølgelig må hun komme - er at han har stillet et ultimatum. Det er ikke noget jeg synes han kan være bekendt.

Ja måske er jeg fjollet på det punkt - men synes ikke bare man kan skabe sig sådan for at få sin vilje, når den anden ikke har givet udtryk for at kæresten ikke er velkommen.

Som sagt han fik invitationen inden han fandt hende. Han melder ikke ud at han ønsker hun skal med. Hvor skal man så vide det fra. Vi har flere venner der ikke ønsker deres kæreste med.

Tre måneder efter han har fået indbydelsen stiller han et ultimatum og Selvom jeg har forklaret at jeg ønsker en løsning, så er det mig der er stædig? Hvis det er tilfældet, så må det jo være sådan. Jeg har skrevet til ham og forklaret min holdning til det og at jeg ønsker at vi finder ud af det. Men det er han ikke interesseret i.. Så ja, så må jeg være så stædig at jeg giver op.

[Juko 6]

Øv hvor er jeg ked af den behandling du får både af din far og herinde på forummet, når du beder om hjælp. Jeg synes godt nok, der er nogen herinde, der formulerer sig i nogle lige lovligt bestemte vendinger om noget, som de slet ikke har alle detaljerne i.

Du skylder ikke nogen herinde at forsvare, hvorfor du gør som du gør. Du kender situationen bedst og kan selv bedst vurdere, hvad der er rimelige reaktioner på din fars handlinger. Hold endelig fast i det!

Hvis du ønsker at række hånden ud til din far endnu en gang, så kan du overveje på en rolig måde at forklare, hvorfor du ikke har inviteret hans forlovede endnu - ligesom du gør i den her tråds første indlæg.

Jeg kunne forestille mig, at i sådan en samtale er det vigtigt både at give udtryk for, hvorfor du føler dig rigtig dårligt behandlet - men også give udtryk for, at du er interesseret i at have et godt forhold til både din far og hans forlovede, og at I alle kan have en hyggelig dag sammen til dit bryllup.

Jeg håber virkelig, at I finder ud af det alle sammen!

[Shii 8]

Jeg er forvirret.

Du skriver at du slet ikke har haft muligheden for at invitere hende med, og at havde han nu bare forhørt sig først, fremfor at sige han ikke kom når hun ikke var inviteret. Men du skriver jo også at du ikke ville invitere nogen som du aldrig har mødt?

Så han har jo ret; Du ville ikke invitere hende, fordi du ikke har mødt hende.

Forældre kan være latterlige, lige så kan deres børn. Men jeg synes ikke du har gjort alt hvad du kunne, selvom flere skriver det. Du har ikke haft muligheden for at invitere hende med skriver du; Hvad med om de smser du havde skrevet at du lige skrev: Lad os mødes, så kan jeg give hende en invitation face-to-face.

To fluer med et smæk; Du møder kvinden før dit bryllup, og du gør din far glad! Hvad kan der være galt i det? (Medmindre du virkelig bare ikke VIL have hende med).

Desuden synes jeg bare på ingen møde det er okay at dømme hvornår andres forhold er seriøst eller ej. Man må da antage at de er voksne mennesker, og hvis de er forlovet så er deres intention vel nok at det er seriøst.

Din fars opførsel er på ingen måde okay, men når man bliver såret, så reagere man nu engang bare mærkeligt nogen gange; Og så må den anden person hjælpe til at situationen ikke går i hårdknude. Medmindre du har udeladt en hel masse i denne tråd, så virker det for mig som om du laver en ganske simpel situation indtil noget helt indviklet.

Jeg synes bestemt ikke at jeg har haft muligheden for at invitere hende med, da jeg ikke har fået oplyst at han var sammen med hende.

Man kan ikke bare blive sur over at ens kæreste/ forlovet ikke er inviteret til en fest, hvis man ikke har oplyst at en sådan findes.

Det er korrekt, at jeg bare kunne invitere hende nu. Men jeg ønsker ikke at invitere, når det skyldes et ultimatum der er givet.

Der har jo ikke været tale om dette før, at han fandt ud af at min mors kæreste var inviteret.

Måske det er mig der er forkert på den, men jeg synes jeg har gjort mit, når jeg har ringet, sms'er og sendt breve til ham, der forklarer situationen.

Jeg har endda sagt at jeg ønsker at finde en Løsning.

Nu er landet sådan at han ikke ønsker at kommunikere og kun vil have sin vilje.

Jeg synes faktisk ikke at du har læst tråden godt nok, hvis du mener jeg gør det mere kompleks end det er og ikke har gjort nok og ja ikke ønsker at inviterer hende.

Hvis du derimod står ved dit input, må du gerne forklare hvad du mener jeg burde gøre anderledes end det jeg allerede har gjort?

Jeg står skam ved det. Jeg synes du skriver det samme igen, du har gjort hele tiden.

Du vil ikke invitere hende. Det er din beslutning, så må du stå ved den, og tage konsekvensen.

Men kan du slet ikke se at du bliver sur over at han reagere forkert og siger han kun vil med hvis hans forlovede kommer. Og hans datters (din) stædighed er lige så stor som hans; Hun vil nemlig ikke invitere den forlovede med når hun er tvunget.

En af jer skal give jer for at dette kan løses, og hvis du ikke vil, og du ved din far ikke vil; Så opgiv og brug tiden og energien på noget andet. Og det er sagt helt oprigtigt og ikke surt eller tvært, men simpelthen fordi du ikke får noget ud af at I begge to er lige stædige.

Min holdning er stadigvæk: Send en SMS og sig du gerne vil invitere hans forlovede, for du forstår sagtens at han gerne vil have hende med, men du vil gerne aflevere invitationen personligt, fordi du gerne vil invitere hende fordi du ØNSKER at din fars forlovede skal med, og ikke fordi du er tvunget til at invitere hende.

Som jeg nævnte, så kan jeg sagtens forstå dig, din fars reaktion er barnlig og uacceptabelt. Men sådan reagere man altså nu engang hvis man bliver såret og ikke tænker logisk. Og ærligt så er der jo ingen der gider at blive peget fingre af og blive dunket i hovedet over at de har reageret forkert; Heller ikke af deres egen datter.

Så ja... En af jer må stoppe med at være stædige, ellers må du opgive.

Jeg synes bestemt ikke jeg er stadig og synes da godt jeg kan tillade mig at være sur over at han flipper sådant ud.

Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk over for ham, at han ikke måtte få hende med. Det krævede bare at han spurgte.

Årsagen til at jeg ikke bare har skrevet nu - selvfølgelig må hun komme - er at han har stillet et ultimatum. Det er ikke noget jeg synes han kan være bekendt.

Ja måske er jeg fjollet på det punkt - men synes ikke bare man kan skabe sig sådan for at få sin vilje, når den anden ikke har givet udtryk for at kæresten ikke er velkommen.

Som sagt han fik invitationen inden han fandt hende. Han melder ikke ud at han ønsker hun skal med. Hvor skal man så vide det fra. Vi har flere venner der ikke ønsker deres kæreste med.

Tre måneder efter han har fået indbydelsen stiller han et ultimatum og Selvom jeg har forklaret at jeg ønsker en løsning, så er det mig der er stædig? Hvis det er tilfældet, så må det jo være sådan. Jeg har skrevet til ham og forklaret min holdning til det og at jeg ønsker at vi finder ud af det. Men det er han ikke interesseret i.. Så ja, så må jeg være så stædig at jeg giver op.

Jeg tror vi går forbi hinanden. Jeg siger ikke at du er stædig fordi du synes det din far har gjort er forkert. DET er det! Og jeg forstår dig så udmærket godt! Det har jeg også skrevet før.

Det jeg ikke forstår er:

Jeg ville opgive; Jeg ville ikke gide at blive ved at forsøge at få ham til at forstå mig, og hvorfor jeg synes det han har gjort er forkert. For han forstår det tydeligvis ikke. Men at du holder fast i at han skal forstå det, betyder at du fremstår stædig, og det har du HELT RET TIL AT VÆRE. Min pointe er bare at hvis to stædige mennesker begge holder fast i at de vil have den anden til at forstå: Så sker det ikke.

En af jer må give sig for at få dette løst. Det burde være din far, for det ER ham der tager fejl. Men hvis du ikke mener det vil ske så ser jeg kun du har to valg: Opgiv at forklare ham det og sig at du er ked af at han føler sig såret, men at du blot har handlet i god tro og ikke kendte til hende og derfor ikke har kunne invitere hende før nu. Eller opgiv og hold fast i at det altså er hans egen fejl (For det er det jo!).

Men hvis du holder fast i at hans opførsel er forkert og så længe han ikke indser det, så vil du ikke invitere hende, så synes jeg bare du skal opgive. For så stædig som din far lyder og så blind på at han har opført sig dårligt, så vågner han jo ikke op en dag og kan se tingene fra din side. Ja det er måske hårdt sagt af mig, men det sker jo bare ikke. Og du HAR jo gjort hvad du kan for at overbevise ham om at det han gjorde var forkert, så du har helt ret. Du kan ikke gøre mere for at få ham til at forstå.

Derfor synes jeg at det eneste rigtige er at være et større menneske end ham, og indse at han nok bare har følelserne udenpå fordi det er en stor dag for ham at du skal giftes, og han også gerne vil dele den med sin forlovede, og derfor overreagerede han.

[Frk-Cramer 2]

Jeg er forvirret.

Du skriver at du slet ikke har haft muligheden for at invitere hende med, og at havde han nu bare forhørt sig først, fremfor at sige han ikke kom når hun ikke var inviteret. Men du skriver jo også at du ikke ville invitere nogen som du aldrig har mødt?

Så han har jo ret; Du ville ikke invitere hende, fordi du ikke har mødt hende.

Forældre kan være latterlige, lige så kan deres børn. Men jeg synes ikke du har gjort alt hvad du kunne, selvom flere skriver det. Du har ikke haft muligheden for at invitere hende med skriver du; Hvad med om de smser du havde skrevet at du lige skrev: Lad os mødes, så kan jeg give hende en invitation face-to-face.

To fluer med et smæk; Du møder kvinden før dit bryllup, og du gør din far glad! Hvad kan der være galt i det? (Medmindre du virkelig bare ikke VIL have hende med).

Desuden synes jeg bare på ingen møde det er okay at dømme hvornår andres forhold er seriøst eller ej. Man må da antage at de er voksne mennesker, og hvis de er forlovet så er deres intention vel nok at det er seriøst.

Din fars opførsel er på ingen måde okay, men når man bliver såret, så reagere man nu engang bare mærkeligt nogen gange; Og så må den anden person hjælpe til at situationen ikke går i hårdknude. Medmindre du har udeladt en hel masse i denne tråd, så virker det for mig som om du laver en ganske simpel situation indtil noget helt indviklet.

Jeg synes bestemt ikke at jeg har haft muligheden for at invitere hende med, da jeg ikke har fået oplyst at han var sammen med hende.

Man kan ikke bare blive sur over at ens kæreste/ forlovet ikke er inviteret til en fest, hvis man ikke har oplyst at en sådan findes.

Det er korrekt, at jeg bare kunne invitere hende nu. Men jeg ønsker ikke at invitere, når det skyldes et ultimatum der er givet.

Der har jo ikke været tale om dette før, at han fandt ud af at min mors kæreste var inviteret.

Måske det er mig der er forkert på den, men jeg synes jeg har gjort mit, når jeg har ringet, sms'er og sendt breve til ham, der forklarer situationen.

Jeg har endda sagt at jeg ønsker at finde en Løsning.

Nu er landet sådan at han ikke ønsker at kommunikere og kun vil have sin vilje.

Jeg synes faktisk ikke at du har læst tråden godt nok, hvis du mener jeg gør det mere kompleks end det er og ikke har gjort nok og ja ikke ønsker at inviterer hende.

Hvis du derimod står ved dit input, må du gerne forklare hvad du mener jeg burde gøre anderledes end det jeg allerede har gjort?

Jeg står skam ved det. Jeg synes du skriver det samme igen, du har gjort hele tiden.

Du vil ikke invitere hende. Det er din beslutning, så må du stå ved den, og tage konsekvensen.

Men kan du slet ikke se at du bliver sur over at han reagere forkert og siger han kun vil med hvis hans forlovede kommer. Og hans datters (din) stædighed er lige så stor som hans; Hun vil nemlig ikke invitere den forlovede med når hun er tvunget.

En af jer skal give jer for at dette kan løses, og hvis du ikke vil, og du ved din far ikke vil; Så opgiv og brug tiden og energien på noget andet. Og det er sagt helt oprigtigt og ikke surt eller tvært, men simpelthen fordi du ikke får noget ud af at I begge to er lige stædige.

Min holdning er stadigvæk: Send en SMS og sig du gerne vil invitere hans forlovede, for du forstår sagtens at han gerne vil have hende med, men du vil gerne aflevere invitationen personligt, fordi du gerne vil invitere hende fordi du ØNSKER at din fars forlovede skal med, og ikke fordi du er tvunget til at invitere hende.

Som jeg nævnte, så kan jeg sagtens forstå dig, din fars reaktion er barnlig og uacceptabelt. Men sådan reagere man altså nu engang hvis man bliver såret og ikke tænker logisk. Og ærligt så er der jo ingen der gider at blive peget fingre af og blive dunket i hovedet over at de har reageret forkert; Heller ikke af deres egen datter.

Så ja... En af jer må stoppe med at være stædige, ellers må du opgive.

Jeg synes bestemt ikke jeg er stadig og synes da godt jeg kan tillade mig at være sur over at han flipper sådant ud.

Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk over for ham, at han ikke måtte få hende med. Det krævede bare at han spurgte.

Årsagen til at jeg ikke bare har skrevet nu - selvfølgelig må hun komme - er at han har stillet et ultimatum. Det er ikke noget jeg synes han kan være bekendt.

Ja måske er jeg fjollet på det punkt - men synes ikke bare man kan skabe sig sådan for at få sin vilje, når den anden ikke har givet udtryk for at kæresten ikke er velkommen.

Som sagt han fik invitationen inden han fandt hende. Han melder ikke ud at han ønsker hun skal med. Hvor skal man så vide det fra. Vi har flere venner der ikke ønsker deres kæreste med.

Tre måneder efter han har fået indbydelsen stiller han et ultimatum og Selvom jeg har forklaret at jeg ønsker en løsning, så er det mig der er stædig? Hvis det er tilfældet, så må det jo være sådan. Jeg har skrevet til ham og forklaret min holdning til det og at jeg ønsker at vi finder ud af det. Men det er han ikke interesseret i.. Så ja, så må jeg være så stædig at jeg giver op.

Jeg tror vi går forbi hinanden. Jeg siger ikke at du er stædig fordi du synes det din far har gjort er forkert. DET er det! Og jeg forstår dig så udmærket godt! Det har jeg også skrevet før.

Det jeg ikke forstår er:

Jeg ville opgive; Jeg ville ikke gide at blive ved at forsøge at få ham til at forstå mig, og hvorfor jeg synes det han har gjort er forkert. For han forstår det tydeligvis ikke. Men at du holder fast i at han skal forstå det, betyder at du fremstår stædig, og det har du HELT RET TIL AT VÆRE. Min pointe er bare at hvis to stædige mennesker begge holder fast i at de vil have den anden til at forstå: Så sker det ikke.

En af jer må give sig for at få dette løst. Det burde være din far, for det ER ham der tager fejl. Men hvis du ikke mener det vil ske så ser jeg kun du har to valg: Opgiv at forklare ham det og sig at du er ked af at han føler sig såret, men at du blot har handlet i god tro og ikke kendte til hende og derfor ikke har kunne invitere hende før nu. Eller opgiv og hold fast i at det altså er hans egen fejl (For det er det jo!).

Men hvis du holder fast i at hans opførsel er forkert og så længe han ikke indser det, så vil du ikke invitere hende, så synes jeg bare du skal opgive. For så stædig som din far lyder og så blind på at han har opført sig dårligt, så vågner han jo ikke op en dag og kan se tingene fra din side. Ja det er måske hårdt sagt af mig, men det sker jo bare ikke. Og du HAR jo gjort hvad du kan for at overbevise ham om at det han gjorde var forkert, så du har helt ret. Du kan ikke gøre mere for at få ham til at forstå.

Derfor synes jeg at det eneste rigtige er at være et større menneske end ham, og indse at han nok bare har følelserne udenpå fordi det er en stor dag for ham at du skal giftes, og han også gerne vil dele den med sin forlovede, og derfor overreagerede han.

Okay. Så er vi jo faktisk ikke uenige. Jeg fik nok bare formuleret mig forkert. Eller ikke læst det ordenligt.

Så trækker jeg det tilbage, du har bestemt ret og tak for dit gode input 😊