Så ked af det

[tajamus 3]

Ved næsten ikke hvor jeg skal begynde. Jeg har en lille pige på to år som er et sensitivt barn, og som reagerer meget voldsomt og som hvis verden vælter fuldstændigt hvis bliver presset for meget og for hurtigt i nye situationer. Lige pt kæmper hun/vi meget med at håndtere hverdagen fordi to medarbejdere fra hendes vuggestue er gået på barsel og to er stoppet og det betyder at næsten hele personalegruppen er skiftet. Det gør at hun indimellem bliver rigtig ked når hun skal afleveres og når vi henter hende bliver hun glad, men når så kommer hjem i den trygge base reagerer hun og bliver rigtig ked af det, og kan godt bruge den første halve time på bare at hænge på den af os som har hentet hende, og dårligt kan overskue at hilse på den anden af os. Hendes problemer med at tackle nye ting gør, at hun kun har prøvet at overnatte ude en gang i sit liv, som kostede et par nætter med en pige der vågnede og var ked 6-7 hver nat og en dags tid, hvor der intet skulle til før hun blev dybt ulykkelig.

Derfor har jeg meldt ud at det kun kunne være min mor, som er den hun er allermest tryg ved, der kunne passe hende, hvis de tog os begge på en gang, og virkelig forsøgt at forklare de nærmeste om hvor vigtigt det var at de tænkte sig om i forhold til hende.

Min store bekymring gjorde at min mor valgte at fortælle mig at aftalen var at hun skulle have hende, og at hun ville tage hende med til min svigerinde og overnatte der, for så kunne hun også passe hendes børn. Jeg tænkte ok, hun er blevet lidt ældre og det er sammen med mormor, og hun skal også lære det.

I går vil min mor så gerne have hende hjemme fra vuggestue for at gave en hygge dag (min mor er hjemme hos os) og vil efter aftensmaden gerne køre en tur i parken med hende, da jeg godt har set min mor har smugpakket er jeg godt klar over at det ikke er det de skal. Meget rigtig står alle venner her så en halv time senere, både damer og herrer. Vi får lidt vin og der kommer en dame og viser sexlegetøj, og da klokken er lidt over ti siger de alle farvel. Her bliver jeg så mistænkelig, for det lader de os ikke nøje med, så jeg griber røret og ringer til min mor, som da hun hører min panik går til bekendelse at de kommer igen i dag, og hun derfor først kommer hjem med tøsen søndag.

Der følte jeg mig ramt, jeg kan næsten ikke bære at de vælger at sende hende afsted en hel weekend, når hun endnu ikke har kunnet klare en enkelt overnatning uden at reagere, og at hun skal presses så meget i en tid hvor hun i forvejen har det svært. Og jeg kan næsten ikke overskue at risikere at skulle bruge flere dage på at samle en dybt ulykkelig pige op, fordi hun ikke har kunnet komme på sikker grund og bearbejde sine indtryk, oveni alle de ting vi skal nå her de sidste 14 dage inden brylluppet.

Så efter en næsten søvnløs nat, må jeg erkende at jeg er på nippet til at bede min mor komme hjem med hende, og så må de droppe deres polter halløj, som jeg ellers også havde glædet mig til, men samtidig ved jeg jo også at de ikke har gjort det med nogen ond hensigt, de har bare villet tage fusen på os, og har åbenbart ikke helt forstået mit budskab om at passe på hende.

Jeg har heller ikke sagt at de ikke må give hende flere overnatninger ude, men jeg drømte ikke om at de kunne finde på at sende en lille pige afsted en hel weekend når de ved hun kan have det rigtig svært, og de ved hun ikke er vant til at overnatte ude.

Øv hvor er det her ikke fedt. Sorry men havde brug for luft :-/

[ANWRA 3]

Det er bestemt heller ikke en rar situation du er havnet i, men håber da trods alt at du havde en god dag med polterarbend uden for mange bekymringer.

[diskobil 357]

Det er ikke en sjov situation for dig. Måske fordi det nok er svært at give slip. Men man kan jo også vende den om og sige at på et tidspunkt alligevel skal vænnes til at blive passet ude, overnatte andre steder end hjemme og "stå på egne ben". Man skal jo også passe på med at man ikke pakker hende ind i vat og ikke giver hende nogle udfordringer. Skal det være så var det måske ikke så tosset at det skete i nogle trygge rammer. Nemlig hos din mor.

[tajamus 3]

Det handler ikke om at jeg ikke vil give slip, og vil pakke hende ind i vat, og jeg bliver så træt i mit ansigt af at høre den slags. Vi taler her om et barn som tager 10.000 indtryk ind på den samme oplevelse en "almindelig" toårig tager 1000 ind på. Vi taler om et barn der det første halve år hun gik i vuggestue ikke viste følelser, personalet beskrev som at hun havde stenansigt, hun græd når jeg afleverede og stoppede omgående når jeg var ude af døren. så var der ikke flere følelser at spore, hun grinede ikke, hun smilede ikke, hun græs ikke, heller ikke selv om hun slog sig. Hun havde forsøgt en dag at kravle over et lille hegn og var stået med ansigtet først ned i fliserne og blev skravet i hele ansigtet, hun fortrak ikke en mine før hun kom hjem, hun var år gammel der.

Hun skal lære at stå på egne ben ja, og vi arbejder intenst på det, hun kan nu være i store forsamlinger, uden at reagerer bagefter, vi kan ny godt deltage i noget der indebærer fremmede mennesker mere end en dag uden at hun reagerer, hun skulle have haft en overnatning ude nu her og en igen om små 14 dage nemlig til brylluppet. Vi presser hende i små doser, så hun lærer at klare sig, får succes oplevelser, og opbygget selvtillid, men presser du får hårdt opnår du det modsatte.

Det første hun gjorde da min mor kom ind af døren med hende søndag var at græde, og det fortsatte det meste af søndagen, i nat har jeg måske sovet fire timer fordi jeg har været oppe fire gange til en ulykkelig pige der har været længe om at falde til ro.

Jeg kan kun opfordre jer derude til ikke at dømme de forældre der vælger at tackle deres børn lidt anderledes end normalen, og måske istedet prøve at sætte jer ind i årsagen, og derved finde ud af at det ikke er sikkert at de er pylrede og overbeskyttende, så undgår I måske at sætte nogen I holder af i den situation som vi sidder i nu, for det har vores venner bestemt ikke ønsket :-)

[diskobil 357]

Fair nok. Som udeforstående hvor man ikke ved hvad der ligger bag får man nok det førstegangsindtryk at I er pylrende og overbeskyttende som du selv siger men dit sidste indlæg gør jo at man kommer på andre tanker. Der er det nok en god ide at tage det i små doser fremfor at forcere det. Der skulle din mor måske, som den der kender jeres situation, have sagt fra i god tid.

[gybbelgobbel 180]

Hej Tajamus.

Det er faktisk rigtig rart at se, at der er kommet så meget fokus på det at være særligt sensitiv, at man kan "fange det" så tidligt.

Jeg er først som voksen blevet opmærksom på "særlig sensitivitet", da en udefrakommende spurgte mig om jeg er særligt sensitiv.

Det vidste jeg ikke, men besluttede at undersøge det.

Efter at have læst om det brød jeg hulkende sammen, fordi det bare passede SÅ godt. Jeg følte mig forstået, for første gang i mit liv - og hvad mere er: Jeg er ikke alene!

Der er selv sagt aldrig blevet taget så meget hensyn til det da jeg var barn, da man ikke anede hvad der var "galt" med mig, bare at jeg var "sær" og "følsom".

Så jeg vil egentlig bare sige tak til dig. Tak fordi du tager hånd om din lille pige efter bedste evne, på trods af manglende forståelse fra andre, for hvad der sker i hendes lille hoved. Jeg er sikker på hun kommer ud som et langt mere velfungerende voksent menneske end jeg nogensinde bliver, på grund af det. Tak!

[badefeen 32]

Jeg stemmer i med det goblen siger.

Du lyder som en fantastisk mor og som en forstående veninde. Det er dælme flot at du også godt kan se at dine venner har forsøgt at give en god oplevelse men ikke tænkt nærmere over at jeres datter var ekstra sårbar. De har forsøgt at lytte men ikke hørt hele beskeden.

Jeg håber at det lykkes at få ro på den lille så hun ikke vælter alt for meget op til brylluppet.

[Dobbeltbrud 25]

Jeg vil bare lige sende dig en krammer, for med 2 sensitive børn her i huset, forstår jeg til fulde hvad du går igennem

Mine unger er lige nu på sommerferie hos farmor og farfar - hele 2 overnatninger - og de er 7 og knap 5, men jeg VED bare at der bliver et opsamlingsarbejde bagefter

Vi var så heldige at det var mine forældre der skulle passe ungerne mens vi blev poltet og det var kun 1 overnatning - det er også der de skal være på vores bryllupsnat, men mandag efter brylluppet holder vi dem hjemme, for der er de uden tvivl helt smadrede af alle indtrykkene under bryllupsfesten, selvom de også har søndag til at komme ovenpå...

Det er SÅ hårdt, især fordi rigtig mange stadig ikke forstår - eller ønsker at forstå - hvad særlig sensitivitet handler om

Gybbel:

Min mand er også særligt sensitiv og vi har arbejdet meget med det, så det er blevet bedre, men hans forældre har til gengæld pakket ham FOR MEGET ind i vat og aldrig presset ham til at komme ud af sin skal. Det har så resulteret i depression og social angst som voksen. Det er SÅ dejligt at der er kommet viden og fokus frem om særligt sensitive, så man i dag kan hjælpe sine sensitive børn til et bedre liv, hvor de kender sig selv og deres egne grænser og kan leve i den verden der omgiver dem på en fornuftig måde - jeg håber at du også kan få det lidt bedre med tiden

[gybbelgobbel 180]

Ja, for meget og for lidt af det gode er lige slemt.

[Miss-Lena 500]

Jeg har læst en masse om sensitive børn på nettet. Hvordan konkluderer i at I er særligt sensitive? For synes meget at det der skrives også kan passe på mange "almindelige" følsomme mennesker

Undersøgte det pga vi havde/har en idé om vores mellemste pige er særlig sensitiv. Men jeg følte ikke jeg kunne bruge det jeg læste til meget, da jeg simpelthen ikke helt kan definere grænsen for normal og sensitiv

[metteoeland 14]

Der er grader af alting Miss-Lena, også af sensibilitet.... Jeg, og vores søn, er selv særligt sensitiv (ligesom ca. 18% af resten af befolkningen), og jeg har heller ikke fundet et "label" på det før for 6-7år siden. For mig et det især synsindtryk, lugte/dufte (herunder især røg) og lys der påvirker/afleder mig. Hvis vi er på steder med mange mennesker/indtryk, så bliver jeg meget træt, irriteret og har svært ved at koncentrere mig. Noget af det der forstyrrer mig aller mest er de irriterende tv skærme, som efterhånden sidder alle steder Jeg er bl.a. også stoppet med at se fodbold for en del år siden, da de rullende reklamer gav mig hovedpine og koncentrationsbesvær... Adrian reagerer på nogle af de samme ting, men han har lige overbygningen med lyd også. Det der hjælper bedst er at forberede på skift, kendte og trygge omgivelser, få og kendte mennesker, alenetid, plads til at reagere og bygge sig selv op og så nærmest løber jeg igennem IKEAs afdeling med duftlys eller Sallings parfumeafdeling, føj for den!

Jeg kan sagtens sætte mig i jeres sted Tajamus, her blev der heldigvis taget meget godt hensyn (min søster er også særligt sensitiv, og var med til at stå for min polter ), da det kun var søs og to meget gode venner, der hentede mig, lavede sjov med mig og Adrian, hvor vi bl.a. skulle hoppe på trampolin i haven tidligt om morgenen. Af samme grund blev vi ikke poltet samme dag (Kim skal d. 9. august, og bliver også hentet her hjemme af få kammerater), og så kan Adrian fordøje sammen med den ene af os, imens den anden kan nyde sin polter, der kører videre på andre lokationer og flere indtryk.... Hvordan gik det for jer Tajamus? Amputerede I PA, eller gennemførte I, og hvad har det betydet for jeres datter? KRAMMER

[Dobbeltbrud 25]

Miss Lena:

Som skrevet ovenfor er der grader og forskelligheder. Jeg er egentlig også sensitiv, men ikke i så høj grad som min mand, så derfor bilder jeg mig ind at det ikke tæller vi er også sensitive med forskellige ting og ligeså er vores børn, men det der for mig gør forskellen, er om det er et problem eller ej. Alle har jo noget de er mere sensitive med end andet og alle har en sensitivitet, men der hvor det er et problem at leve et "normalt" liv uden særlige foranstaltninger, der mener jeg der er tale om særlig sensitivitet

Sommetider ledsages særlig sensitivitet også af andre ting og der kan det være rigtig svært at skille det ad og sige - den her reaktion kommer af det ene og den her kommer af det andet, sådan er det hjemme hos os, så derfor kan jeg ikke rigtig sige noget generelt om det, fordi jeg blander det sammen i mit hoved

[metteoeland 14]

Det er nemlig rigtigt svært at skille det af, men så længe man i institution, familie, vennekreds og i hjemmet tager sine forholdsregler, så kan de fleste særligt sensitive leve et relativt normalt liv, heldigvis

[tajamus 3]

Hej igen, ja der har været lidt stilstand her, for har haft en del om ørene. Diskobil min mor er desværre en af dem som ikke helt forstår det, men bliver ved at fortælle mig at sådan var jeg også som lille, suprice det er arveligt :-/. Desværre, er jeg ved at sige, er hun typen som reagerer herhjemme når hun skal bearbejde sine indtryk, og det handler ikke om at hun er utryg, som jeg forsøger at forklare de nærmeste, så hun kan godt rende rundt og grine og lege i et selskab, og så bryde helt sammen når vi kommer hjem, så folk kan jo ikke se det, og så bliver det svært at forstå, og så bliver det lagt på forældrene, som så er pylrede, for tøsen er jo glad. Mmm hun er bare bombarderet med indtryk, og når roen så kommer kan hun ikke håndtere indtrykkene.

Nå men søndag aften og nat var et h...... med gråd gråd og gråd. mandag mandsopdækkede jeg hende i hendes vågne timer, det hjælper at have mor ved sin side og natten mellem mandag og tirsdag sov hun ovenpå mig i sofaen, så var der også ro der og så har vi ellers fået ro på, og jeg har fået min glade pige igen, så det varede ikke så længe som frygtet.

Miss Lena der findes faktisk en test til både børn og voksne på nettet, med en række spørgsmål hvor du skal kunne svare ja til et vis antal for at høre under det man kalder særlig sensitiv, men der er ikke som sådan en diagnose da det hverken er kategoriseret som en sygdom eller et handicap. Der er også forskellige kategorier i forhold til hvad du reagerer på og hvordan du reagerer. Nogle er maget kræsne, nogen hader at have tøj på, nogen kan ikke tåle lys,lyde,dufte, nogen bliver indadvendte og nogen bliver udadreagerende.

Vi har alle følsomme sider, hos nogen er det mere ekstremt end hos andre. Tøj kan måske godt irritere dig når du bliver træt, mig irritere det konstant, som lille smed jeg altid tøjet så snart jeg så mit snit til det, det har jeg dog med tiden lært at beholde på Gg

[tajamus 3]

Ups mangler lige at sige at vi valgte at gennemføre PA, dog fik de besked om at min telefon den fik de ikke da de ville have den, og må erkende at jeg også fortalte dem årsagen. Det har ikke været deres mening at gøre noget forkert, og det er denne ene gang, og jeg må så have en alvors snak med min familie efter brylluppet

[Miss-Lena 500]

Har set de spørgsmål og synes netop de var meget la la i forhold til " selvdiagnosticering". Vi undersøgte det i forbindelse med at vores pige besvimede flere gange (uden lægerne kunne finde noget galt - var den store tur igennem). Der er flere ting der passer fint (tøj, lugte etc) og mange ting som slet ikke passede.

Godt tøsepigen er sig selv igen.

[Dobbeltbrud 25]

Ja det er nemlig rigtig svært når de først reagerer hjemme, den kamp har vi også haft med mine svigerforældre og børnehaven - men efter at ungerne har reageret hos farmor og farfar en enkelt gang, blev vi ringet op med en undskyldning - pludselig kunne de se hvad vi havde fortalt dem om i årevis - selvom det ikke var fedt for ungerne, så var vi meget glade og lettede, for nu har de ENDELIG - TIL DELS fået en forståelse og forsøger at gøre som vi siger

[gybbelgobbel 180]

Nu havde jeg lige skrevet et halvlangt indlæg, og kommer så til at trykke F5 (ville refreshe et andet vindue) og væk var det.

Der er grader og områder indenfor dette, ligesom der er med så mange andre mentale tilstande, som det kan være ret svært for andre at forstå, det er også svært for mig selv at forstå af og til, fordi det er relativt nyt for mig også. Særlig sensitivitet er samtidig så nyt et begreb, at det ikke er beskrevet ret godt, særligt ikke på danske hjemmesider, som ofte bare lige berører overfladen for at fange interesse hos folk, så de vil undersøge det nærmere, ved at købe en eller anden bog eller kontakte en eller anden konsulent som hjemmesiden har tilknyttet. Det er et stort emne. Det er begrænset hvad jeg har fundet som var rigtig hjælpsomt på danske hjemmesider. Og så har mit fokus været på voksne HSP'ere og har ikke rigtig fokuseret på børneområdet.

Thomas er ekstremt sensitiv på lyde, lugte og personal space. bl.a. føler han sig klaustrofobisk hvis han ikke har plads nok til sine albuer og kan blive meget vred hvis han føler sig "indespærret" på den måde. Jeg bliver klaustrofobisk med visse typer tøj, og særligt når jeg er træt. Halskæder og armbånd kan jeg også få klaustrofobi af. Jeg bliver let distraheret af synsindtryk, og folk vil ofte tænke at jeg slet ikke hører efter hvad de siger, fordi mine øjne kører rundt over det hele. Hvad jeg fuldt ud forstår, for jeg bliver faktisk også selv irriteret over det, når andre gør det. Og jeg prøver virkelig at undgå at gøre det for meget selv.

Efter en dag med mange indtryk, reagerer jeg præcist som din datter, Taja. Jeg bryder ned når jeg kommer hjem. Jeg bliver utroligt ulykkelig, men aner slet ikke hvorfor. Ofte gør de mange indtryk også, at jeg ikke kan sove, men ligger og kaster mig rundt, fordi der bare ikke er ro på mit hoved. Vi har snakket om at lave et forsøg med at jeg ikke må være på nettet efter kl. 20, fordi jeg sover så dårligt.

Jeg har rigtig svært ved at forholde mig til folk. I særdeleshed nye mennesker, i en sammenhæng hvor det er påkrævet at indgå i en eller anden social konstellation. Julefrokoster, hvor jeg ikke er "mandsopdækket" af folk jeg kender. Familiefester - jeg kender de fleste, men fordi vores indbyrdes relationer er lidt - overfladiske og endda tilnærmelsesvis ikke-eksisterende - finder jeg det enormt svært at snakke med dem. generelt den slags ting. Jeg frygter lidt for både min ekskærestes bryllup i slutningen af august (173 mennesker har sagt at de kommer) og min venindes 30 års fødselsdag i oktober ( ca. 40-50 mennesker, jeg har mødt de fleste til andre arrangementer, men det er alligevel utrygt).

Der er flere ting, som isoleret set måske ikke er synderligt sigende, men som tilsammen gør livet en kende mere udfordrende...

[SRHansen 19]

Jeg er også først blevet opmærksom på det med sensitivitet indenfor de sidste par år. Både jeg og mine tre børn er i en eller anden grad sensitiv - især min ældste datter på 26 år skal passe meget på sig selv. Det var især efter et foredrag med Lise August, at jeg for alvor fik øjnene op for det.

Man kan læse mere herinde: http://www.hsp-foreningen.dk/

Jeg selv er sensitiv overfor andre menneskers følelsestilstand og kan bekymre mig helt vildt for folk jeg ikke kender, hvis jeg fornemmer at de ikke har det godt. Vildt anstrengende, hvis jeg er ude og spise m.v.

Derudover tåler jeg ikke kemiske rester i min mad særlig godt, tåler ikke ost og mælk og lige nu er jeg i gang med at undersøge om det vil være godt for mig at spise efter min blodtype, da jeg har haft nogle kropslige symptomer, som jeg er nødt til at gøre noget mere ved.

Jeg kan kun anbefale alle mødre, at passe godt på deres sensitive børn - men naturligvis passe på ikke helt at afskærme dem helt fra omverden, da de jo også skal stimuleres og det er her vi mødre (og fædre) er uundværlige