Katha

Byrådsmedlem

6 indlæg i dette emne

Hej dejlige brude.

Da hverken min forlovede eller jeg er troende, skal vi have en borgerlig vielse. Vi ville meget gerne have et byrådsmedlem ud og vie os i det fri, og har fundet et byrådsmedlem som vi tænker ville passe perfekt til at vie os. I den forbindelse skal jeg til at skrive et brev til ham, og har lidt svært ved at finde ud af præcis hvordan jeg skal spørge om han har lyst til at tage en dag ud af sin sommerferie næste år for at vie os.

Er der nogen derude som vil dele lidt inspiration omkring hvad i har skrevet, hvis i altså har skrevet til et byrådsmedlem og spurgt om han/hun kan vie jer? Del gerne lidt af jeres brev til dem, eller erfaringer om hvad og hvor meget man skal skrive omkring vielse, ønsker til vielse, hvorfor i gerne vil have det skal være netop dette byrådsmedlem som skal vie jer og så videre.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi blev selv viet på rådhuset, men jeg kender nogle stykker som har fået et byrådsmedlem ud.

De fleste byrådsmedlemmer er vant til at blive spurgt, men det er en god idé at beskrive hvorfor I kunne tænke jer at netop dette byrådsmedlem skal vie jer. Der er ikke en 'formular' til at spørge, men jo mere personligt I får det gjort, jo mere kan pågældende fra start af mærke efter om han/hun har lyst til det. Bagefter må personen finde ud af om der også er tid.

Som du selv angiver er det en god idé fra start at gøre opmærksom på hvor længe I regner med ceremonien kommer til at tage, hvor det skal være henne, om han/hun skal holde en tale eller 'blot' fremsige vielsesritualet.

Husk også at det oftest ikke er gratis. Det er noget folk gør i deres fritid, måske endda ferie, så det skal de jo betales for. Både transport og arbejdstid.

Vær ligeledes opmærksom på Københavns Kommunes tilbud om vielse i det fri. Vi undersøgte det selv, og fik at vide at dato og sted desværre bliver lagt ret sent op.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tusinde tak for dit svar. Jeg tror du har ret i at det gælder om at "sælge" ideen, og gøre brevet mere personligt. Vi skal ikke vies i Københavns kommune, som vi bor i, men derimod i Slagelse kommune, hvor vi holder festen. Det er generelt lidt nemmere at finde informationer om borgerlig vielse i Københavns kommune, end det jeg har kunne opstøve på Slagelse kommunes hjemmeside. Nu må vi bare krydse fingre for at byrådsmedlemmet overhovedet har lyst til at deltage :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Som tidligere kommunalbestyrelsesmedlem er det en fornøjelse at vie folk. Men det er ikke mere kringlet end bare at spørge :)

Hvis kalenderen er fri vil de fleste sige ja. Hvis vedkommende endnu ikke er "beskikket" af borgmesteren er det en formalitet der hurtigt er overstået og som I ikke skal bekymre jer om :)

Pøj pøj med det.

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi havde absolut ingen problemer med at få et byrådsmedlem/giftefoged ud. Vi fik anbefalet ham, og skrev en mail til ham om situationen. Lidt om hvor vi havde hørt om ham fra (en kollega), og hvem vi var, og hvorfor vi gerne ville have den vielse vi gerne ville have (vi havde en meget 'højtidelig' vielse med alt det der er i kirken, bare uden det religiøse)- og at vi håbede, at han kunne og gad. Han svarede nærmest umiddelbart. Vi talte i telefon, og aftalte et møde, hvor vi kom ud til ham. Der talte vi om hvordan vi mødte hinanden, hvad vi lavede til hverdag, hvordan vi var som personer, hvad vi gik op i etc. etc. Hvad der var vigtigt for os at nævne til vielsen- nok meget den samme samtale, som man har med præsten, kunne jeg forestille mig. En uges tid inden dagen sendte han et draft på hans tale, så vi kunne rette evt. detaljer etc. Og så var han der på dagen et kvarter inden selve vielsen, og det var rigtig fint.

Det kostede ingenting, og han var rigtig sød, og gjorde rigtig meget ud af det. Det skal dog nævnes, at det var i september og på en fredag eftermiddag.

Vi sendte til gengæld et personligt takkekort med billeder, og en flaske rødvin efterfølgende.

Han var ikke fremmed til konceptet, også derfor vi fik ham anbefalet. Han sagde selv til mødet, at han elskede at blive spurgt.

På hans væg i hans hjem, hvor vi mødte ham første gang, havde han rigtig mange billeder af diverse brudepar i brudetøj/på bryllupsrejse.

Vi fik endda også en gave af den kommune vi blev gift i- så alt i alt en god oplevelse

:)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer