Sømanden og pigen - Beretning færdig

[badefeen 32]

Vores historie og vores skønne bryllup

Jeg mangler stadig at få de sidste billeder. Dem fra hotellet og fra selve festen, men nu er der så mange billeder at jeg vil flytte min beretning til rette sted og få den i rette orden.

Når de sidste fotos kommer vil de naturligvis blive tilføjet.

Vores historie

Forberedelsen

Fredagen

Morgenen

Nedtælling

Kirken

Receptionen

Fotografering på Holmen

Festen

Redigeret October 13, 2014 af badefeen

[badefeen 32]

Vores historie
Da jeg mødte min sømand var det hele lidt rodet. Min kære sømand havde relativt kort forinden oplevet at miste sin tidligere kæreste. Hun døde pludseligt efter få dages sygdom.
Der var meget der talte imod vores forhold. Jeg er 15 år yngre, han har to voksne børn - og ja, han var midt i en sorg.

I starten skulle vi kun se lidt film sammen, hygge os, være sammen om andre ting end hvad der var svære. Men efter at have kendt hinanden i 2 mdr, blev vi nødt til at indse at vi ikke kunne nøjes med venskab eller venskab med fordele ;-).

Det har været omtumlet på mange måder. Han fik konstateret Post-Traumatisk Stess Syndrom som efterdønning på dødsfaldet. Vi har skulle få en hverdag til at hænge sammen med nye vilkår, hans voksne børn (jeg er 30 og hans den ældste er 21), hans afdøde kærestes yngre børn og meget andet som måske kunne tage pusten fra de fleste. Oveni blev jeg færdig med studie, skulle finde nyt arbejde, fik stress efter et hårdt forløb på en tidligere arbejdsplads.

Heldigvis har vores kærlighed vist sig stærk og vi har formået at støtte hinanden igennem både de gode og de svære tider.

Den 7 maj 2013 friede han så til mig og vi begyndte at planlægge et efterårsbryllup i 2015.
Hen over tiden fik min sømand så nyt arbejde, et arbejde med risiko/chance for længere udsendelser også til farlige områder og pludselig blev tanken om et bryllup til noget mere nærværende og måske også nødvendigt. Det er ikke kun et spørgsmål om kærlighed men også om juridisk at sikre hinanden.
Derfor blev datoen flyttet til allerede 9 august 2014 og det her er vores beretning.

[badefeen 32]

Beretningen - forberedelsen

Jeg vil starte min beretning ugen op til.

Vi havde begge fri ugen før og gik hver især med vores egne små projekter mandag og tirsdag. Jeg tjekkede op på alle aftalerne med kokken, leverandører af grisen, kanalrundfarten softicen og alt det andet.
Samtidig gik jeg og hyggede med at forberede alt tilbehøret til softicen. Blandt andet havde jeg et hyr med at bage små kys og med at forsøge at rive chokolade i 30 graders varme (det sidste blev droppet og da vi nærmede os sidste etape var tiden bare ikke til det).

Sømanden havde som opgave at booke tid til samtale med præsten. Jeg var ved at gå op i limningen da vi endnu ikke havde talt med ham da vi nåede sidste uge inden brylluppet.
Mandag blev jeg endda kontaktet af en anden præst end den vi havde en aftale med, så der blev der sagt nogle ord til Sømanden og han fik omsider fikset en tid med præsten. Vi kunne så vælge at tale med ham torsdag eller fredag.. den unge dame her fik meget bestemt instrueret at det skulle være torsdag og så tidligt på dagen som overhovedet muligt.

Tirsdag aften kiggede min ene svoger og hans kone ud forbi med nøglen til lokalerne. Min svoger er ejendomsfunktionær og vi havde derfor booket et lokale helt enormt billigt igennem ham.

Vi startede onsdag med at køre i BIlka og købe øl. I anledning af Bilkas fødselsdag havde de øl på tilbud til under 100 kr. kassen før pant og vi tog den lille peugeut 107 vi har en tur på indkøb. Til orientering kan der være 12 kasser øl i bilen... så kan der dog ikke være nogen passagerer og man skal køre meget forsigtigt hvis man skal over et bump ;-)
Jeg blev derfor forladt i Bilka. Jeg ved ikke lige hvad der gik af Sømanden. Normalt er han en smule nærig i det - men nu skulle den immervæk have gas skulle den. Så jeg fik besked på at købe mere øl mens jeg ventede.

Det tog ham en del tid at hente mig fordi det var med så meget læs på.
Tilbage i lokalerne gik vi igang med at sætte borde op og køre frem og tilbage med grej. Vi erfarede at vores bil bare ikke er særligt stor!
Heldigvis tilbød min anden svigerinde og hendes mor at køre for os. Så alle de absurd mange ting vi havde gået og samlet sammen blev kørt afsted til lokalerne.
Jeg gik og pakkede kasser imellem at de kørte og slæbte (god arbejdsfordeling).

Da vi endelig kom i seng onsdag var alt grej ude i lokalerne og bordene så småt placeret. Derudover var jeg i det store hele på plads med min dessertbuffet. De sene aftenener blev brugt på bordkort og favourbokse.

En erfaring vi gjorde som kom bag på os.. er hvor vildt meget bil man får kørt til sådan et bryllup! Vi ændrede bordkortene i sidste øjeblik og skulle derfor ud og købe nye manillamærker i en anden størrelse end dem vi havde i første omgang. Den slags skete en del gange men mest med småting.

Torsdag startede vi igen med lokalerne. Der blev lagt duge på bordene og Sømanden var ved at få et flip over at skulle stryge dem. Han fik skældt lidt ud over ikke at have lejet dugene, indtil han senere på dagen hørte fra min svigerinde at dem de havde lejet til deres bryllup havde kostet en formue og været helt håbløse. De var hullede og havde også skulle stryges på.

Pludselig fik vi travlt med at skulle ud til præsten. Da vores præst er en af orlogspræsterne var mødet ikke ved Holmens kirke men ude ved hans hjemkirke i Valby.
Der blev aftalt sange og al den slags. Heldigvis havde vi fået talt lidt om dem inden så der var styr på det. Jeg havde også en fast plan for præludium og delvist også postludium. Det skulle være helt traditionelt.

Vi røg ud i lokalerne igen for lige at klare lidt småting inden vi med hunden og den ene af Sømandens unger skulle ud til svigerinden og hendes forældre. Hunden skulle passes af hendes forældre fredag til søndag og vi ville gerne have at han havde hilst lidt på dem inden. Så vi var inviteret til mad og imens kunne jeg sammen med svigerinden køre til hendes sædvanlige negledame.

Jeg har ikke prøvet det med neglene før så jeg blev overrasket over hvor lang tid det tog. En ting var al den tid det tog at lave mine, men da jeg også skulle vente mens hendes blev lavet blev jeg noget stresset. Ville så gerne have dækket bordene færdig torsdag og al den tid vi var ude og lave andet var jo tid som gik fra borddækningen!
Der var en trunte som mærkede en smule bridezilla i maven der.
Heldigvis kunne min svigerinde mærke det på mig, så hun fik fikset at vi stedet for at spise middag og hygge når vi kom tilbage, bare smurte en hurtig madpakke og tog ud i lokalerne. Så kunne hun og hendes mor også hjælpe med at dække bordene.

Mine smukke negle:

Det var så dejligt!
Vi fik over et par timer dækket alle bordene undtagen med bordkort/servietter og favourboksene.
Alle fik bordløbere på som jeg havde brugt forrige uge på at sidde og lave ude i haven af kaffeposer - og der blev sat skåle med kaffebønner og lys på alle borde. Derudover blev der drysset umalede kaffebønner ud over det hele. Det så super fantastisk godt ud!
Jeg håber at fotografen har fotograferet det :-)

Redigeret 8/10 med fotos osv:

Han havde heldigvis fotograferet det hele :-)

Redigeret October 8, 2014 af badefeen

[badefeen 32]

Fredagen

Fredag sov vi så længe vi kunne. Vi havde jo været i lokalerne ret sent torsdag og tænkte det var en god investering ikke at være alt for trætte den sidste dag inden den store dag. Det ville være så ærgerligt hvis vi var helt stressede op når jeg skulle afsted fra lokalerne for at tage på hotel.
Klokken var ca 10 da vi nåede lokalerne og vi havde pænt travlt. Jeg nåede stort set kun at sætte Sømanden af så skulle jeg ud at køre igen, da aftalen med kokken var at jeg ville hente ham, hans grill og derefter køre ham på indkøb.

Kokken roste os meget fordi det var første gang han havde skulle lave mad til et brudepar som var så afslappede. Vi havde ud over vores planlægningsmøde kun haft en enkelt telefonsamtale nogle dage før og jeg havde fuld tillid til at det med maden var uddelegeret til ham.
Vi fik grillen ind i bilen og den kastede så aske ud over hele bagsmækken. Heldigvis var det lagt ind som en af Sømandens opgaver at vaske bilen om aftenen(også alle listerne så min kjole kunne være i bilen uden at få mærker).
Derefter ud for at købe ind. Kokken ville helst være alene om at ordne selve indkøbet(han har sikkert dårlige erfaringer med stressede kunder som står og "bedømmer" hans indkøb).
Det passede mig helt perfekt da jeg også havde opgaven med at skaffe blomster til bordene. Imens han så handlede i Metro kørte jeg i Bilka og shoppede blomster. Jeg lykkedes med at få de smukkeste røde roser med store hoveder til kun 15 kr pr bundt. Derudover kom der nogle hvide pyntedimser i som jeg ikke ved hvad hedder.

Da jeg var færdig ringede kokken for at sige han var ved at være klar til at blive hentet. Da jeg nåede metro skrev jeg til ham at jeg sad i bilen på parkeringspladsen og hyggede, så han skulle ikke stresse for jeg kunne fint bruge den lille pause.
Et øjeblik efter ringede han og spurgte om jeg kunne komme ind og betale. Han havde fået det forkerte kort med i butikken.
Mig ind i butikken og betale og så slog vi turen ud i lokalerne.
Der blev han installeret og gik og hyggede, forberedte og gjorde ved imens vi fik fikset de sidste småting.

Imens jeg havde været ude var softicemaskinen kommet og Sømanden havde fået grundig instruks i at bruge den.
Jeg gjorde så champagneglas klar til velkomstdrikken. Fordi jeg havde kunne mærke jeg stressede op over det var det endt med at blive helt alm. verdi fordi det så ikke skulle blandes op - og dermed ikke kunne gå galt.

Det kan så være tippet til denne del af beretningen. Kan du mærke noget bekymrer dig, så se om det kan forenkles. Så det, selvom programmet kører og dermed er ude af dine hænder, på ingen måde kan gå galt. Det gav i al fald mig ro i sindet.

Pludselig gik tiden hurtigt. Min svigerinde kom og hentede hunden. Vi løb travle rundt og jeg havde pludselig lidt travlt for at nå min aftale med min veninde der skulle sætte håret på hotellet.
Samtidig kom grisen og skulle på køl. Der kom et sidste øjebliks afbud fordi en af gæsterne var blevet indlagt, så bordplanen og dermed også bordene skulle ændres og i øvrigt regnede det så jeg skulle bruge et lift.
Heldigvis skrev min veninde at hendes arbejde trak ud, så hun ville blive mindst en time forsinket. Vi fik derfor lidt mere tid.
Kort tid efter kom fotografen. Han havde været på lokations og tjekke lyset og nu ville han lige tjekke lokalerne.

Vi efterlod kok og fotograf, hentede min søster og så blev vi sat af på stationen. Der var ikke tid til at køre os ind til hotellet.
Jeg havde hamrende dårlig samvittighed over at efterlade Sømanden med resten men samtidig var det også helt enormt spændende. Det er meget intenst at sige "på gensyn i kirken".

Jeg havde lige tid til i toget at sende en sms til min ene bonusdatter om at den lille kuffert jeg havde sat på hendes seng, skulle afleveres til Sømanden om morgenen.
Så ringede den anden bonusdatter. Hun havde været hos blomsterhandleren og fundet blomster til min buket. Nu ville hun gerne høre om de var som de skulle være.
Det kunne jeg ikke lige rumme så fik mumlet noget om fuldstændig tillid til hendes evner :-)

Det var sjovt at sidde der i toget og være på vej til sit eget bryllup.

Min søster som er 14 år yngre end jeg var også enormt spændt.

Vi ankom til hotellet. De var simpelthen så venlige og vores rum var helt perfekt.

Kort tid efter vi var ankommet ringede den veninde som havde passet på min brudekjole. Hun stod nede foran opgangen med bilen og kjolen.
Os ned og hente.
Min søster holdt skørtet og hun er en lille spinkel pige.. hun nærmest forsvandt ind i skørtet.. det så super sjovt ud.
Jeg bar kjolen og min veninde hjalp os med dørene.

Vi kæmpede lidt med at finde et sted til kjolen. Det drillede lidt at finde et godt sted. Det endte med at den blev lagt på en sofa og vi forsøgte at få den til ikke at krølle.
Nu blev det hele meget virkeligt og jeg blev stille og roligt mere rastløs.
Eva, den veninde som skulle fikse mit hår hun var endnu en gang forsinket. jeg kunne mærke jeg blev lidt presset. Jeg var sulten og mærkede jeg blev træt.
Vi aftalte med hende at søster og jeg rendte ud og hentede noget mad - og at hvis hun kom i mellemtiden ville hun bare vente i receptionen..
Af en eller anden grund havde jeg ingen tålmodighed med maden. Da vi endelig fik vores sandwich var jeg nærmest stormet tilbage til
hotellet med søster flagrende bagefter.

Eva var nu kommet. Lidt mat i betrækket efter arbejde.
Hun fik lige et øjeblik til at tage et bad imens vi spiste. Så dampede mit stress lidt af og jeg var mere rolig - jeg kan klart anbefale at huske sit blodsukker op til den store dag ;-)

Da vi alle havde spist og var faldet lidt ned, gik vi igang med projekterne. Jeg fik plukket min overlæbe og øjenbryn. Imens jeg tog et lille bad strøg Eva mit underskørt så al den tyl der var på faldt rigtigt(jeg havde ærligt talt ikke opdaget at det var krøllet).
Bagefter gik hun igang med at sætte mine krøller med vandondulationsvæske. Hun havde for en sikkerheds skyld lavet væsken stærkere end normalt og hun gjorde sig virkelig omhyggelig med at sætte det.
Jeg var meget træt da hun omsider var færdig. Søster og jeg gik lige i seng og jeg tror egentligt jeg sov inden Eva var ude af døren.

Redigeret October 8, 2014 af badefeen

[badefeen 32]

Morgenen

Den store dag.

Jeg vågnede før uret ringede. Urolig og nervøs.
Min søster lå og boblede som om alt var hverdag og helt almindeligt.
Da uret omsider ringede og jeg kunne stå op var det hele lidt rastløst. Jeg hoppede bare i tøjet fra dagen før, rettede på tørklædet som holdt på mine curlere og vi gik så ned til morgenmaden.

Det var en ret overdådig morgenmad der på hotellet. Jeg er ikke just kendt for at være kostfornægter men jeg kunne bare slet ikke overskue at spise noget.
Da jeg godt vidste det ville blive en lang dag, tvang jeg en skive rugbrød og et æg ned. Tænkte meget over ikke at spise noget der kunne gøre mig oppustet.
Det tog mig en del tid at spise den smule og jeg drak et par kopper kaffe. Søster spiste lystigt og syntes bare det var fedt med lækker morgenmad som blev serveret for hende.

Oppe på værelset spredte panikken sig igen i mig. Jeg var på wc en hel del gange. Jeg får altid virkelig sær mave når jeg skal til eksamen men havde aldrig forestillet mig at det at blive gift ville forstærke det.
For at koncentrere mig om noget jeg kunne forholde mig til gik jeg i bad. Med en kæmpe badehætte på så håret ikke blev skadet.
Da jeg kom ud havde søster opdaget at der var badekåber og legede jedi ridder i en af dem.

Jeg fik fundet de smykker jeg ønskede at have på og opdagede så til min store skræk at der ikke var nogen låse til øreringende OG at jeg i nattens urolige søvn havde mistet den ene af dem jeg havde i de øreringe jeg havde på.
Drama!

Jeg skyndte mig at skrive til Eva om hun kunne nå at skaffe dem.
Hun vendte straks om og tog hjem efter dem, med det resultat at hun nu ikke længere ville være på hotellet kl.9 men først kl. 9.20.
Jeg formåede at være rolig og slappe nogenlunde af.
Indtil hun 10 min efter ringede og fortalte hun havde glemt sin kjole og endnu en gang havde måtte vende om...
Ret hurtigt blev aftalen at jeg betalte taxaen..
Inden jeg nåede at panikke fuldstændig ankom fotografen heldigvis. Han er en meget rolig mand og det smitter.. også når man er en stresset brud..

Han var meget begejstret for kjolen og begyndte straks at tage fotos af den og af den måde vi rodede på..

Søster gik og nulrede sig i tøjet og da Eva kom gik hun igang med makeuppen straks.
Det gik lige som det skulle og alt var fint og smukt.

Undervejs kom fotografen i tanke om at han da var sulten og søster blev sendt i byen efter mad til ham.
Så løsnede hun mine curlere og ARGH håret var ikke tørt hvilket fik krøllerne til at falde sammen.
Der var en let stemning af panik imens hun rullede det på plads igen.
Søster blev udstyret med hårtørrer og gik igang imens Eva fik klædt sig selv på og spist sin morgenmad.
Efter en del tørretid ville håret heldigvis hvad det skulle og det var en kæmpe lettelse da det lykkedes.

Nøj hvor var jeg nervøs da vi skulle til næste trin

Redigeret October 8, 2014 af badefeen

[badefeen 32]

Nedtælling

Tiden var skredet en smule og jeg blev godt nok lidt nervøs i betrækket. Fotografen rendte rundt og fotograferede og nu skulle jeg så få smøget mig i strømperne uden at de løb eller på anden vis tog skade.

Heldigvis er fotografen en jeg kendte i forvejen så jeg var ikke bekymret over at han så mig mere eller mindre bar.
Vi fik mig i hofteholderne og Eva hjalp mig med at få alle stropperne fat i strømperne. Det føles ret sexet at stå der i en vintageinspireret hofteholder og strømper.
Trusserne røg udenpå så vi var sikre på at de kunne komme af og på undervejs uden for meget besvær og de ekstra par trusser røg i brudetasken.

Fotografen fotograferede en del gange mens jeg fik strømpebåndet på. Det passede perfekt, sikke en lettelse. Jeg var lidt bange for at det at jeg har tabt mig gjorde det for løst.

Så skulle kjolen på. Det gik forbavsende nemt og den sagde bare "svup" da den skulle lynes. Så jeg havde nok tabt mig lidt i livet siden sidste prøvning selvom det ikke helt var planen.
Jeg fik skoene på og var klar til at gå indtil Eva mindede mig om at det måske var smartere at gå til kirken i balerinaerne og så få de fine sko på i våbenhuset.
Det blev hurtigt beslutningen og aftalen var at min lillesøster så skulle sørge for min bagage, min brudetaske og for at skoene og paraplyen kom med til kirken.

Nu var klokken kvart i 12 og vi skulle være i kirken som var 5 min gang væk 5 min før 12.
Jeg kunne ikke vente mere. Så jeg gik og gav dem besked på at så måtte de altså bare følge efter. Der var jeg vist en smule skarp i tonen men jeg kunne ikke mere og jeg ville hen til min Sømand. Jeg kunne ikke bære tanken om at han måske ville være nervøs for om jeg overhovedet kom, hvis jeg kom for sent. Sjovt som alle følelser er udenpå tøjet i den situation.

Nede i lobbyen ventede min far(han er egentligt min stedfar men mere om det senere). Han var helt betaget da han så mig. Glæd jer til at den som skal følge jer op ser jer! Det er en fantastisk forsmag på oplevelsen senere.
Vi hilste og krammede kort for så at gå.
Jeg fik mumlet til receptionisten at hun skulle sige til mit selskab at vi var gået i forvejen.

Det tager lidt tid at gå i en brudekjole. Jeg skulle både undgå at få snavset slæbet og holde øje med trafikken samtidig.
En del biler dyttede og turister stoppede for at fotografere.
Jeg havde sendt en sms til Sømanden om at vi forlod hotellet, så de vidste at alle skulle se at komme ind i kirken.

Da vi kom til kirken var klokkerne i fuld gang. Det var en ret stærk oplevelse.
En enkelt gæst eller to kom først der og nåede derfor at se min kjole men i situationen var jeg på en måde ligeglad. Jeg skulle bare ind til min sømand og kunne ikke vente.
Vi stillede os i våbenhuset og gik igang med at rette slæbet til. Jeg kom ud af balerinaerne og vi opdagede så at tasken med mine sko manglede.
Vi kunne heller ikke se min søster nogensteder og jeg indrømmer at jeg gik lidt i panik.
Fotografen kom ud indefra kirken hvor han havde fotograferet den ventende sømand og kunne opklare at min tossede lillesøster halvvejs fremme ved kirken var kommet i tanke om at hun havde glemt de ting hun skulle sørge for, for så at være løbet tilbage efter det.

Jeg har stor tillid til min søster og ved hun kan løbe pænt stærkt så jeg forsøgte ihærdigt at få pulsen ned.
Kirketjeneren som er sådan en lille trivlig dame gav lidt vredt besked om at nu måtte jeg godt se at være klar for det var altså tid nu.
Jeg hørte min stemme være ret skinger da jeg forklarede hende at jeg stod i bare tær, at mine sko var under 2 minutter væk og at jeg NÆGTEDE at blive gift uden mine sko.
Så havde hun pludselig en del bedre tid end 10 sekunder tidligere. Den anden kirketjener lignede en som morede sig lidt og hun udstrålede ro og at jeg havde al den tid jeg kunne bruge.
Det var i grunden sjovt at et par sko pludselig blev så enormt vigtige.

Min søster kom meget forpustet, afleverede skoene og blev gispende efter vejret ledt ind i kirken af en sidedør.
Et øjeblik efter stod jeg klar i våbenhuset. Klokkerne standsede og orgelet begyndte.
Min far tog min arm og de to damer holdt hver deres kirkedør... nu var det nu og jeg var fyldt op af spænding og følelser..

Redigeret October 8, 2014 af badefeen

[badefeen 32]

Kirken

En nervøs Sømand:

Dørene blev åbnet på det helt rette tidspunkt i præludiummet og min far og jeg begyndte at gå.

Der var helt stille i kirken hvis man ser bort fra orgelet.

Alles øjne var på mig og os. Det eneste jeg havde øje for var dog min sømand.

Min mor har efterfølgende fortalt at hun havde været klar til at tude, men da hun så min kjole kom den så meget bag på hende at hun var gået helt i stå og bare havde stået med åben mund og polypper.

Det var virkelig svært ikke nærmest at løbe op til alteret og jeg skulle i den grad koncentrere mig for ikke at tude. Den der rus af spænding og lykke (og en smule angst for at snuble... gamle kirker som Holmens har en del ruheder i gulvet) er næsten ubeskrivelig.

Jeg kunne mærke min fars stolthed igennem måden han gik på, ret i ryggen som det sjældent er set.

Der var virkelig mange mennesker i kirken. Holmens kirke er kæmpe stor, så selvom der var mange skulle jeg ret langt op før jeg nærmede mig, alligevel kunne jeg godt mærke der var flere end jeg havde forventet (vi har siden anslået at der var over 100 i kirken, da vi har været omkring 90-100 personer til receptionen).

Da vi kom op til alteret var der 3-4 trin op. Heldigvis havde jeg talt med min far om det, så han var klar med en ekstra støttende arm lige der. Normalt kan jeg jo sagtens gå på trapper - men angsten for at snuble fylder bare helt enormt meget så der kom en forsigtighed jeg normalt ikke har ind over mig.

Sømanden lavede ikke en Frederik, men han fik i den grad mimet til mig at jeg var smuk.

Så rakte han hånden ud for at hilse på min far, men fordi vi stod sådan mærkeligt forskudt vidste jeg ikke om det var mig eller ham.. eller hvad der foregik så pr. refleks fik jeg også rakt hånden ud og det hele blev et øjeblik lidt forvirrende og akavet... alle grinte og så fik jeg også hans hånd i min et øjeblik..

Sikke en svedig hånd!

Vi satte os ned. Det er første gang jeg har siddet i kjolen så jeg skulle fingelere lidt for at finde ud af hvordan jeg skulle sætte mig.

Råd til dig der stadig har dagen til gode.. øv i at sætte sig og rejse sig elegant... :-)

En kordegn rakte mig en salmebog som var slået op på den salme vi skulle starte med og så begyndte orgelet og salmen.

Jeg havde ikke stemme til at synge så jeg mimede bare... og så kæmpede jeg lidt med brudebuketten som viste sig at være lidt tung... og hvor skal man egentligt have den når man også har en salmebog i hånden?????

Det blev noget mærkeligt noget.. jeg tror ikke andre lagde mærke til det men det fyldte meget i min lille boble lige der.

Imens salmen blev sunget kunne jeg se Sømanden vende sig til sin forlover, pege på kjolen og stolt præcisere at den var orlogsrød... så vidste jeg at jeg havde ramt plet.

Det meste af ceremonien er lidt tåget for mig.

Det er noget mærkeligt noget, for selvom jeg havde læst og gjort ved var det der med at rejse sig, sætte sig, bytte plads og alt det.. en smule forvirrende da vi stod der. Jeg tror det er fordi vi var så opmærksomme på at gøre det helt rigtigt.

Præsten holdt en meget fin tale hvor han blandt andet fik talt en del om Sømandens og hans relation. Om den forudsætning vi havde ved at vi mødtes da Sømandens tidligere kæreste lige var død. At vi har samlet vores familier - også den døde kærestes... gennem vores kærlighed.. og en masse andet som var sødt og fint... og utroligt svært at huske..

Vi nåede så til det med at sige ja.

Jeg har efterfølgende af flere storgrinene venner fået at vide at jeg har taget sømanden til rette æblemand...

Jeg tror det er kirkens klang som har gjort nogle ord svære at høre.. men ægtemand eller æblemand... så fik jeg ham ;-)

Det med ringende blev noget mærkeligt roderi. Holmens kirke har regler for mange ting, en af dem er at hvis der er ringe som skal udveksles så SKAL de afleveres til kirketjeneren inden ceremonien.

I farten er de så åbenbart blevet forbyttet. Ringene er ens og vi har næsten.. men kun næsten... samme ringstørrelse (jeg er en plus size så der er lidt fedt om knoglerne).. og det var tussinde grader varmt oppe ved det alter..

Så det går fint med at få min ring på... men Sømandens gør modstand og hans hænder er varme og våde af sved.. Det ender med at vi giver op og han får den bare sådan halvt på så det ikke når at blive akavet.

Først udenfor kirken får vi tjekket op på det og afklaret at de er byttet.

Det at gå ud af kirken sammen, er næsten en lige så stor oplevelse som det at gå ind. Jeg var så enormt glad for musikken i postludiummet og det var som at svæve.

Nu var der mere overskud til at smile og nikke af venner og familie.

Den afdøde kærestes børn, to piger på nu 7 og 9 år de var så pavestolte af at være med og da vi kom forbi dem så vinkede de og hilste. Deres far var igang med at stoppe dem, men vi nåede at få hilst på dem med små vink og luftkys på vej ud.

[badefeen 32]

Udenfor kirken

Udenfor kirken var det hele meget flydende.. en masse mennesker som sagde tillykke.. folk jeg kendte og en masse jer ikke kendte..

Der var virkelig mange kram lige efter vi kom ud og det hele var bare så skønt!

Det er meget overvældende.

Vi fik taget et familiefoto.

Og derefter var der bare en overvældende mængde mobiler som fotograferede.

Der var lidt ventetid inden vi skulle med kanalrundfarten. Tiden blev brugt til at snakke og hygge lidt med receptionsgæsterne.

Det vagte en del opmærksomhed at vi stod der. Fx holdt en turistbus ind så turisterne kunne fotografere mig.

Sømanden og hans folk fik taget gruppefotos. Alle uniformerede var med på fotoet - herunder også den nyeste baby i vennekredsen som i dagens anledning var i sømandstøj.

Jeg var lidt usikker med kanalrundfarten fordi der var byger konstant og det gjorde mig nervøs, men den kom og alt var som det skulle være og den havde "låg" på som jeg havde bestilt.

Ombord på båden var der ikke meget plads. Det vidste jeg jo godt - men med den store kjole var det lidt svært. Så jeg gik først og helt ned bagerst i båden hvor jeg fik sat mig.

De små piger var hurtige til at løbe ind og sidde ved siden af. Den ene pavestolt fordi hun måtte holde - og passe godt på - brudebuketten.

Faktisk så stolt at vi knapt fik den fra hende igen ;-)

Det var en god oplevelse med kanalrundfarten. Folk talte sammen på kryds og på tværs. Det regnede men der var enormt god stemning.

Mine gæster var super gode til at sørge for at fordele kage og drikkevarer og vi fik også skåret for på kagen ude i regnvejret imens folk på kajen omkring os vinkede som gale. En virkelig god oplevelse.

Personalet var virkelig skønt og hjælpsomt - faktisk så hjælpsomt at jeg siden har sendt dem en rosende mail, for at sikre at den fyr der var med får den ros han fortjener. :-)

En time efter blev vi sat af ved nationalbanken i øsende regnvejr. Det fede ved at være brud er at alle andre går virkelig langt for at hjælpe - så ud over mine egen paraply fik jeg en ekstra bag mig fra en gæst som blev og ventede til Sømanden havde hentet bilen.

[badefeen 32]

Fotografering på Holmen

Efter receptionen sagde vi farvel til en del af gæsterne og på gensyn til en anden del.

Der blev en lidt mærkelig situation imens Sømanden hentede bilen. Det øsregnede og jeg stod med en af Sømandens veninder som holdt paraplyen.

En brud i en bil:

Endelig kom de og vi kørte til Holmen hvor vi fik taget fotos i mastekranen. Det var ikke muligt at tage dem udenfor så det var virkelig skønt at fotografen havde en plan B.

Tiden gik utroligt hurtigt og kort tid efter skulle vi ud i festlokalerne.

[badefeen 32]

Festen

Da vi ankom var der en dejlig stemning. Gæsterne hyggede og fotografen gik igang med at tage fotos af gæsterne. Alle vore gæster blev fotograferet således at vi sammen med takkekortene kan sende et godt foto af dem selv. En lille gave.

Vi startede med at alle fik et glas verdi og så gik vi ind til bords. Der var en god stemning imens folk fandt deres pladser.

Sømanden og jeg har mange venner som ikke kender hinanden og en familie som mildt sagt er blandet.

Vi lavede derfor en præsentationsrunde hvor vi selv præsenterede alle vores gæster. Det blev både sjovt og fint.

Så var stemningen sat og vi kunne præsentere det bord vi har bygget. Folk var helt vilde med det og vi nød meget at kunne flytte det rundt fra bord til bord.

Forretten var en version af rejecoctail med rejer kokken havde røget på en af grillene.

Det var bare lækkert!

Derefter begyndte talerne - jeg håber der kommer gode fotos så jeg kan give lidt stemning.

Jeg husker det som at min svigerfar startede. Han var så nervøs at papiret han havde rystede - og hans tale var fantastisk.

Derefter var det min kære mand.

Han holdt den sødeste og skønneste tale. En tale som sluttede med at han ville give mig sit kæreste eje - altså ud over hans børn.

Jeg var ved at kaste op af grin da jeg så hvad det var.

Ud af en pose hev han en ramme. I rammen var de her helt vildt skrækkelige solafblegede røde shorts fra 80'erne. Et par shorts jeg har forsøgt at få ham til at skrotte i de år vi har kendt hinanden. Nu hænger de så i vores kolonihave.. så jeg er lidt i tvivl om han vandt eller jeg tabte ;-)

Derefter var det min tur.

Om morgenen samme dag (!!!!!) havde jeg fået en besked fra den sanger jeg havde booket om at hun aflyste. Så mit trick for at slippe for at tale var ødelagt. I kan nok gætte at den pige stadig ikke er i kridthuset..

Jeg havde derfor skrevet en tale samme morgen.

Jeg valgte at fokusere på den måde jeg ved at have mødt Sømanden har fået et hjem og en familie.

Det gik rigtig godt indtil jeg nåede til det at jeg havde mødt min far igen, som jeg ikke har set i omkring 10 år.. og nu har kontakt med fordi Sømanden fik mig til at følge mit hjerte da jeg skulle vælge hvem der skulle følge mig op. Derfor havde jeg kontaktet min far og han havde sagt ja..

Da jeg nævnte det begyndte jeg at tude helt vildt.

Heldigvis var folk søde og skyndte sig at skåle. Så kunne jeg fortsætte.

Resten af talen gik helt fint.

Da vi nåede hovedretten fandt jeg den næste lille overraskelse frem. Mit forklæde med "Married to a sailor". Endnu en gang en stor succes og mange grin.

Hovedretten var helstegt pattegris og røget laks.

Det var så godt!

Alle talerne var gode og jeg grinte meget. Folk hyggede sig og stemningen var skøn. Maden var lækker og mine gæster var bare så glade.

Endelig nåede jeg til det jeg havde glædet mig sådan til. At præsentere vores softice buffet.

Den var gigantisk og folk reagerede ligesom de skulle... måløshed og ivrighed.

Det var en kæmpe succes.

Imens vi spiste kom de sidste par taler.

Herunder forloverens.

Hans hustru blev indlagt nogle dage før brylluppet med hjertet. Det havde selvfølgelig gjort det svært for ham og han havde ikke forberedt at tale. Han havde til gengæld drukket en del for så at blive småpresset af de andre søværnsmænd.

Resultatet når han bliver fuld er at han falder i søvn..

Da han skulle tale blev han vækket fra sådan en druk-søvn.

Derfor fik han holdt den mest sjove og uforståelige tale nogensinde... alle taler stadig om den..

Hovedpointerne var "Husker du Norge" og "så var rummet fyldt med knager over det hele"... ... resten var nonsensord...

Efter maden pakkede vi gaver op og pludselig var klokken tid til at danse.

Min brudepåpasser fik mig i skørtet igen (havde smidt underskørtet pga varmen) og tilbage i de høje og pæne sko (havde også skiftet dem).

Så skulle vi danse.. af alle mulige årsager havde vi ikke nået at øve os ordentligt.

Fotografen sagde så meget vittigt at det jo var ligegyldigt når han ikke optog video men fotografier.

Det gik godt men på en måde lidt kluntet. En god oplevelse.

Sømanden blev løftet og strømper blev klippet.

Ikke nok med det... de kære sømænd stormede også ud og fyldte softice i skoen.. :-)

Der blev også fundet strømpebånd og han blev meget(!) begejstret over det. En blå blonde med teksten "I <3 my sailor". Det var en succes.

Derefter var der fri hygge og gaveopakning

Stille og roligt (og for nogle af de lidt fuldere.. knapt så stille) begyndte festen at løse op omkring kl 2-3 stykker.

Nogle få blev der lidt længere og nogle hjalp med at rydde op.

Da vi var helt alene besluttede vi os for at blive i lokalerne og sove.

Vi redte seng i nogle sofaer og gik så ind i salen igen. Slukkede alt lys undtagen en spot på midten af gulvet og så satte han min yndlingsmusik på.

Til Leonard Cohen dansede vi helt alene. Helt roligt..

På den måde blev det den mest romantske nat nogensinde - og selvom vi var ved at falde om af træthed fik vi indviet ægteskabet ;-)

Det var en perfekt dag, aften og nat..

Redigeret October 8, 2014 af badefeen

[Rose90 99]

Flotte billeder I ser er super flotte og er du smuk

Din kjole passer også bare super godt til det hele - mega godt valgt

Redigeret September 9, 2014 af Rose90

[sommer09 104]

Super smukke billeder

[badefeen 32]

Tak for de søde beskeder :-)

Jeg har nu fået de sidste fotos. Der er tilføjet lidt efterhånden i tråden så historien er mere komplet :-)

Da der er begrænsning på de enkelte indlæg, må jeg smide lidt ekstra ind her til sidst.

[badefeen 32]

Min mands brødre og deres koner har lavet denne skønne æresport. Rebene refererer både til mandens job og til vores hobby - og så er skiltets & lavet ud fra min tatovering på armen :-) Så fin en lille hilsen.

[gybbelgobbel 180]

Lækre billeder og god beretning. Er vild med lyset og farverne på billedet hvor I danser! <3

[badefeen 32]

Lækre billeder og god beretning. Er vild med lyset og farverne på billedet hvor I danser! <3

Hov nu fik jeg lige kigget forbi :-)

Ja... de er så gode.. min mor græd da hun så dem :-)

En sjov historie er at vi faktisk smådanser lidt næsten dagligt efter vores bryllup. <3

[Akoesterby 17]

Hvor er det bare en fin beretningen! Jeg sidder her i toget og fik godt nok noget af en klump i halsen da jeg læste om jers sidste dans efter festen - det er så fint!

[gybbelgobbel 180]

Lækre billeder og god beretning. Er vild med lyset og farverne på billedet hvor I danser! <3

Hov nu fik jeg lige kigget forbi :-)

Ja... de er så gode.. min mor græd da hun så dem :-)

En sjov historie er at vi faktisk smådanser lidt næsten dagligt efter vores bryllup. <3

Hvor hyggeligt!!!!