åh hvordan kommer jeg lige igennem den dag?

[truntegirl1985 0]

mistede min far for 4 år siden.. syns sgu det er så svært for mig at planlægge bryllup for tiden. savnet bliver bare større og større for hver dag.. det var hans drøm at fører mig op af gulvet i en pingvindragt som han sagde... det for han så ikke lov til.. fuck hvor er det altså svær tænker virkelig over om jeg kommer igennem den dag som burde være fyldt af glæde.. hvordan gør jeg lige så sorgen ikke overtager min dag.

[Malu82 32]

Desværre ingen gode råd, men jeg går meget og tumler med bogen af de samme tanker. Her er det så min ene lillebror som døde 28/5 i år og vi skal giftes den 23/5 næste år. Jeg tænker SÅ meget på ham og er så ked af at han ikke kan være der. Han ville have elsket det og været så glad på vores vejne og han skulle nok have været blandt forloverne. Gør det så endnu værre at han har en lille pige som bliver 6 år om lidt. Hun har altid boet hos ham da moderen har en del problemer - længere historie. Men moren snuppede pigen knap 4 mdr før han døde og han nåede ikke at se hende igen. End ikke et telefonopkald :'( Min mor skal i statsforvaltningen om en lille måned for at få samvær. Jeg håber så meget det lykkedes for jeg vil så gerne have hans datter med som blomsterpige på dagen og selvfølgelig u det hele taget.

Åh nu tuder jeg igen - har en dårlig dag i dag :-(

Altså desværre i gen gode råd men masser af forståelse og krammere herfra

PS jeg skal i øvrigt have billeder af ham og hans pige i min brudebuket og så skal den ned og ligge på hans grav efterfølgende. Så er han alligevel lidt med på dagen...

[diskobil 357]

Det er svært. Meget svært. For jer begge. Jeg tror det er meget væsentligt at fokusere på at de ville have ønsket at I gennemfører og har en god og festlig dag med god og høj stemning.

Jeg mistede selv min far her for 2 år siden og jeg fik faktisk besked om at han var blevet indlagt mens jeg stod midt i et bryllup (faktisk her i Farum). Det var så meget heldigt og tilfældigt at jeg havde en anden DJ med (og at jeg var så tæt på) men ellers havde jeg kunnet trække på netværket. Jeg kunne så køre tilbage efter 2-3 timer hvor han var under observation, men der gik ikke mere end 14 dage så fejldiagnosticerede hospitalet ham fordi de ikke var opmærksom på at han havde Parkinsons.

Han var syg og havde været det i mange år. Derfor var det måske også nemmere for mig at komme igennem end jeg egentlig havde forventet. Det samme tror jeg er tilfældet for den gom hvis bryllup jeg var ude til hvor de to dage inden brylluppet fik besked på at moderen var kommet på hospice: At man tænker rationelt og på hvad der er/var bedst for vedkommende. Skyldes dødsfaldet noget end sygdom er det noget helt andet og mere barsk.

Selvom det er en lille biting og selvom man ikke skal udbasunere sin livshistorie får det mig også til at sige at, hvis I skal have musik eller anden underholdning udefra, er det vigtigt at I siger hvis der er noget musik I ikke vil høre fordi det relaterer til dem. Det er meget forskelligt fra person til person hvordan man håndterer sorg og derfor kan det også være omvendt hvor man på en eller måde ønsker de er med som i Malu82's tilfælde. Der er altid numre som man bevidst forbigår fordi man ikke ved hvad de enkelte gæster gemmer på "i skabet" men det kan jo være hvad som helst som den indbyggede situationsfornemmelse man nu engang har ikke lige kan greje.

[Guest]

Kom så piger, op med humøret! Vores afdøde vil absolut ikke have at vi har det skidt.

Hold bryllup i deres ånd, inkludér dem på en passende måde. Forestil jer de er ved jeres side og de overstråler alle med deres gigantiske smil, for de ville have været her for os og vi elsker dem.

Det skal nok gå og vi vidste de elskede os og vi elsker dem :D

Og Malu82! Al held med den lille pige! Det er forfærdeligt når forældre ikke kan enes og det går udover barnet! Jeg håber inderligt at I finder ud af det.

Op med humøret til alle, det hele skal nok gå. Vi har en fantastisk mand hver, vi skal giftes, vi ved vores kære elskede os og vi ved de ville ønske os den bedste dage nogensinde :D

Redigeret September 11, 2014 af ise87

[diskobil 357]

Hov - Du mener vel Malu82 og hendes afdøde lillebror når du taler om den lille pige Vores lille pige DJ som før hed DJ Zelina Stump er i dag en krævende teenager på 15 år som driver sin far til vanvid i sin evige hungren efter penge. Det ligger nok til kønnet. Knægten er meget nemmere. :lol: Lige den faldt jeg så også over. Jeg har tit selv, da ungerne var mindre, tænkt over at det er utroligt så mange ting man tvinger dem til at tage stilling til og være part i. Well det er da nok med til at gøre dem til selvstændigt tænkende væsener men lige den del var man nok gerne foruden. At en moder til et 6 årigt barn ikke kan respektere og indse at afdødes familie og ikke mindst barnet har behov for den del af familien er utroligt og også mangel på respekt. Som det bliver sagt var der vist også problemer med moderen - en længere historie som vi nødvendigvis ikke skal delagtiggøres i - men det er godt at I og din mor kæmper for datteren og for at få hende med til brylluppet og alle andre ting som en vigtig del af familien.

[Guest]

Ja, jeg rettede det også. Tror lige jeg lavede en lille brain-fart :P

[Malu82 32]

Ej hvor er i søde :-) Prøver rigtig meget at tænke på hvor glad min bror ville have været på vores vejne og tænker også at det er det som får mig igennem dagen til den tid. På det tidspunkt er det også kommet mere på afstand - håber jeg. Lige nu er det rigtig meget stadigvæk et åbent sår. Specielt fordi vi tænker så meget på hans datter. Det er rigtig svært fordi vi desværre ikke ved om hun har det godt og får den omsorg hun har brug for eller om hendes far er blevet et fy-ord.

Den korte version er at moren er grønlænder og kom til dk som ca 6-årig. Moren (altså min nieces mormor) er alkoholiker og C er opvokset på børnehjem. Hun har ikke noget nært forhold til sin egen mor og de bor langt væk. Så min nieces mor C har ikke noget netværk og har aldrig selv lært hvordan man er en mor. Hun kunne slet ikke passe min niece da hun var lille og ville faktisk helt afskrive hende og lade min bror beholde hende lige efter hendes 1 års fødselsdag.

Jeg kunne komme med talrige eksempler. Men dette er vidst ikke forummet. Både min bror og C har haft massive problemer med alkohol og stoffer som unge. Det stoppede da C blev gravid. De begyndte så desværre at drikke igen og min bror røg for et lille pr siden på afvænning. Her søger C så bopælen og får den og min bror mister samværsretten (han har ellers altid haft bopælen og der har aldrig været nogen anmærkninger). Alt dette sker som en kombination af at C lyver så vandet det driver og statsforvaltningen misforstår nogen meldinger. Alt dette kommer først frem efter min brors død som skyldes galdesten som river hul og danner betændelse og fra det øjeblik er han dødsdømt da det gik i blodet.

Lige inden han dør flytter C med deres datter til den anden ende af landet med hjælp fra kommunen som tidligere har sagt at hun har brug for massiv støtte. Desværre er kommunen ligeglade med min niece. Det er billigere for dem at betale en flytning og sende dem væk end at yde den støtte som de selv vurderer er nødvendigt.

Min niece får ikke engang liv til at komme med til begravelsen. Der har været utallige episoder hvor C ikke har haft mad til min niece og tøj, skoletaske, fødselsdag mm er med stor sandsynlighed en by i Rusland da C simpelthen ikke er moden nok til at udsætte egne behov. Ja jeg kunne blive ved. Desværre en dybt tragisk sag og vi frygter så meget for at min niece bliver tabt på gulvet. De er flyttet til et ghetto område og hun prøver at nægte os samvær. Den nye lov siger ellers at hvis den ene forælder er død har nære slægtninge ret til samvær. Men C gør jo alt for at forhindre det og står ikke til age for at lyve og bruge beskidte tricks. Sørgeligt men sandt. Det er en total farce...

Puha undskyld det blev meget langt, men nu fik jeg lige luft. Dette er endda den stærkt forkortede version...

Redigeret September 11, 2014 af Malu82

[AnetteG 8]

Min far døde også for 4 år siden. Han var så sød og rar, men sidst jeg så ham blev jeg gal over en dum ting, og gik uden at sige farvel. Det fortryder jeg.

Jeg skal gå alene op ad kirkegulvet. Jeg har overvejet andre familiemedlemmer, men det føltes bare forkert. Jeg håber at han går med mig

Jeg har over for vores DJ ønsket at han i løbet af festen spiller en sang som min far var glad for, og som bringer gode minder frem om ham.

Det er vigtigt for mig at han også æres, og at han som den ene af mine forældrer er vigtig, og en del af dagen. Det havde han fortjent

Følelsesmæssigt skal der dog ikke meget til før jeg tuder i øjeblikket, så håber at dagen ikke bliver præget af triste tårer, men af glædestårer Det er jeg sikker på at den gør

[diskobil 357]

Det er simpelthen frygtelig læsning du kommer med der Malu og selvom det er svært at konkludere noget ud fra det, så vidner det om total mangel på indgriben fra de kommunale myndigheders side. Kan det virkelig være at man skal gå til pressen for at komme igennem.

Præcist Annette

[WeddingAddict 30]

Puha hvor er det bare en skrækkelig og forfærdelig historie du desværre lever i lige nu, Malu82. Vi håber det bedste for jer og krydser fingre for at alt ordner sig.

Du kunne jo have din bror med på forskellige måder. Jeg ved at der er en del som har et lille billede af deres elskede mistede hængende i deres buket for på den måde at have dem med sig på den store dag. Nu har jeg ikke prøvet at miste nogle af mine højtelskede endnu (heldigvis) men jeg ved at min H2B vil savne sin far på vores dag, selvom det er 20 år siden han døde.

Jeg håber virkelig at alt ordner sig for jer og at du formår at holde hovedet oven vande og når planlægningen for alvor går i gang, at du husker at nyde det. Mindes de gode stunder og de glade minder du har om ham.

Sender dig lige et kram

Og Truntegirl1985... du får samme råd om at huske at nyde tiden med planlægningen, mindes din far på gode måder og måske ære ham og have ham med dig på din dag ved at have et billede af ham i din buket... Hørte faktisk om en der havde fået syet et mærke som betød noget for faren på indersiden af kjolen ved brystet for på den måde at have ham nær. Det er da også en sød ting... (Og UNDSKYLD fordi vi lige stjal din tråd )

Redigeret September 12, 2014 af WeddingAddict

[Malu82 32]

Det er simpelthen uhyggeligt så koldt og kynisk som kommunen har handlet. Der er sket en masse svigt og når jeg fortæller historien er der mange som tror at det er løgn eller at man overdriver fordi hele sagen simpelthen er så utroligt langt ude.

Nu har min mor heldigvis i går fået brev fra statsforvaltningen om at de skal til møde i starten af okt og at C har en bisidder fra kommunen med. For hun er bange for min mor og siger at vi har udøvet vold imod hende! Ja i vores drømme, Hmm...! Det er simpelthen utroligt at hun får lov til at sige sådan noget. Efter min brors død har hin også beskyldt ham for vold! Ja død mand kan jo ikke forsvare sig :-(

Nu håber vi bare at hun ikke får lov til at aflyse endnu et møde og at der bliver fastsat noget samvær.

Hun har fået hemmelig afdresse og alt muligt fordi "hun er bange for os". Så vi kan ikke engang sende min niece et kort og en lille gave på hendes fødselsdag. En træls historie som fylder alt for meget desværre. For vi er jo dybt bekymrede...!

Mht til at mindes min bror så skal jeg netop have et billede af ham i min brudebuket og brudebuketten skal efterfølgende ned på hans grav. Når jeg bliver ked af det prøver jeg netop at huske at min bror ville være så glad på vores vejne og kun vil ønske os det bedste. Han ville sys at det var pjat og spild af tid at være ked af det ;-)

[Malu82 32]

Det er simpelthen frygtelig læsning du kommer med der Malu og selvom det er svært at konkludere noget ud fra det, så vidner det om total mangel på indgriben fra de kommunale myndigheders side. Kan det virkelig være at man skal gå til pressen for at komme igennem.

Præcist Annette

Vi har faktisk flere gange snakket om at involvere pressen for at få presset på sagen og få en ordentlig løsning. Men på den anden side ønsker vi ikke at "udstille" C da det jo ikke ligefrem fordrer samarbejdet.

Vi er nået frem til at nu må vi lige prøve det her møde i statsforvaltningen om en lille måned og ellers er vores plan B at vi vil kontakte fx ham der Janus fra de bortførte børn eller måske Lola fra morgen tv som jo ved meget om børn. For vi har desperat brug for hjælp. Vi vil meget gerne have gang i noget mægling. For det virker ikke som om der er nogen som tænker på min stakkels lille niece i det her spil.

Aftenshowet og Go' morgen DK er plan C og ekstra bladet og lignende må være sidste udvej. Håber ikke det bliver nødvendigt...

Redigeret September 12, 2014 af Malu82

[diskobil 357]

Det er ikke ligefrem noget som vil være fordrende for et samarbejde nej og det vil heller ikke være specielt godt i forhold til datteren som igen bliver "offer" og nu udstillet. I skal måske have nogle kommunale politikere i tale.

[Malu82 32]

Hvis der er nogen som er interesseret i en Update så har jeg lige skrevet inde i min planlægningstråd: en budgetbruds bekendelser

[Meandmy 6]

mistede min far for 4 år siden.. syns sgu det er så svært for mig at planlægge bryllup for tiden. savnet bliver bare større og større for hver dag.. det var hans drøm at fører mig op af gulvet i en pingvindragt som han sagde... det for han så ikke lov til.. fuck hvor er det altså svær tænker virkelig over om jeg kommer igennem den dag som burde være fyldt af glæde.. hvordan gør jeg lige så sorgen ikke overtager min dag.

Føler virkelig med dig!! Det er så hårdt.

Min far døde da jeg var ganske ung, så selvom det var lang tid siden, boblede det hele op op til brylluppet, da jeg jo tænkte på ham- og at han hverken kunne følge mig op til min mand, eller nogensinde fik lov til at se mig blive gift etc. Alt det andet han ikke er med til kom også op til overfladen igen- færdiggørelsen af gymnasiet, min universitetsgrad, fremtidige børn etc.

Det gør rigtig ondt- og det er ok. Men det hele blev nemmere ved at han var der i 'ånden', og at jeg ved, at han ville have elsket min mand. Han ville i hvert fald slet ikke have, at jeg skulle være ulykkelig på dagen. Så jeg overlevede det.

Det sværeste var faktisk nok, da jeg tog forbi hans grav med buketten efter brylluppet. Der brød jeg helt sammen.

Mit råd er, at du skal tænke på, hvordan du kan inkludere ham- i symbolsk/åndelig forstand. Og på at det er en lykkens dag.

Selvom det kan være svært.