R&N 27-09-2014- Nu med lille update :D

[Rikke aka rapanden 153]

Jaja, bedre sent end aldrig

Jeg har stadig ikke fået alle billederne, men nu gider jeg altså vente mere, for så ender jeg altså med at glemme alt det jeg gerne vil sige.

De billeder jeg mangler, som jeg gerne ville have brugt, er også mest bare billeder bagfra i kirken ( altså da jeg gik ind), og så mangler jeg stadig de sidste location billeder. Men altså det går nok uden dem.

Igår var vi til min mors fødselsdag, hvor vi fik de billeder min stedfar har taget i kirken og til festen, og så fik vi et udprintet billede der blev taget af os og alle gæsterne, det er bare SÅ fint ( selvom det var sådan noget jeg egentlig ikke ønskede)

Nå, men jeg kan lige starte med at fortælle lidt om dagen før. Jeg har kun få billeder fra dagen før, og har ingen fra mens jeg gjorde mig klar på selve dagen, så der må i lige nøjes med beretning uden billeder.

Beretningen starter i næste indlæg .

Edited January 11, 2015 by Rikke aka rapanden

[Rikke aka rapanden 153]

Dagen før :

Ja eller vi startede sådan allerede der onsdag aften, men at få sat bordene på plads, og sikke et helvede. Vi havde jo planlagt hvordan vi ville have bordene til at stå, og svigermor havde sagt at de havde målt op, og det kunne man sagtens. Men NEJ det kunne man altså ikke, så ville man blokere hele lokalet, og folk ville ikke kunne komme ud/ind. Så vi måtte kæmep go flytte rundt på bordene, og til sidst fandt vi heldigvis en løsning. Men AK, så skulle hele bordplanen så også laves os. Og for det ikke skal være løgn, så fik vi også 5 afbud i løber at den sidste uge. Så vi endte faktisk med at måtte lave bordplanen om 3, ja TRE gange i ugen op til.

Onsdag aften kom min stedfar også med blomsterne, så min mor ikke skulle kæmpe med at have dem med i bussen fredag, ja det ville slet ikke kunne lade sig gøre.

Vi havde jo fået nøglen til lokalet allerede onsdag, så vi kunne få fyldt ting i køleskabet det, og ikke endte i plads problemer herhjemme, eller skulle stresse med indkøb dagen før. Så det var rigtig skønt.

Dagen før stod vi op ved 10 tiden, og så gjorde vi os klar. Vi havde aftalt med viceværten, at han skulle stille trækvognen klar, for så kunne vi bruge den, til at flytte alle tingene fra vores hus til lokalet. Selvom der kun er ca. 10-15 meter, så ville det have taget en evighed, hvis vi skulle have slæbt det hele selv, for det var altså virkelig mange kasser øl, sodavand, vin osv, plus alt pynten og hvad vi nu ellers skulle bruge.

Vi havde aftalt med mine svigerforældre og min mor, at de skulle komme med 12 tiden fredag, og så kunne vi hjælpes ad med at få pyntet op, spise noget frokost sammen, og slutte af med fælles aftensmad. Det var sådan set rigtig hyggeligt. Jeg havde bare lavet trekant sandwich med hjemmelavet tunsalat, og så havde vi også købt nogle snack gulerødder vi også kunne få til. Det blev modtaget rigtig godt, og vores forældre syntes det var en dejlig valg, også fordi det var nemt at spise, og noget vi alle kunne lide. Så det var helt sikkert et hit, selvom det jo ikke var noget specielt.

Min svigermor startede med at lægge duge på bordene ( min svigerfar rendte egentlig bare forvirret rundt det meste af tiden, hvilket vi godt vidste ville ske ) , og min mor og jeg gik i gang med at folde rispapirslamper og pom pomèr ud, samt sætte bånd i rispapirslamperne. Min mor fik hurtig tjansen med pom pomèrne, det havde jeg simpelthen ikke tålmodighed til, og kunne mærke jeg blev irriteret og hys

Min mand gik igang med at finde tallerkener, bestik og glas frem, og sætte på rullebordet, så det kunne køres ind, når dugene var på plads.

Imens min mor og jeg fik hængt pom pomèr og rispapirslamper op, gik min svigermor og mand så igang med at dække borde, og min mor og jeg fik så også sat dekorationerne og lysestagerne på , hvor vi nu syntes de skulle være, og fik sat blomster og lys ud på toiletterne og ved sofaerne i gangen.

Der var super god stemning hele dagen, og ingen trælse episoder, hvilket jeg havde frygtet. Så det var rigtig rart at mine bekymringer blev gjort til skamme. Vi tog tingende stille og roligt, ingen stress og jag overhovedet, og folk gik bare og hygge snakkede,og vi sørgede også for at holde pauser, og lige slappe lidt af.

Vi var færdige ved 18 tiden, og så blev der bestilt pizzaer, som vi så sad og spiste sammen mens vi hyggesnakkede om alt mulig forskelligt. Da vi var færdige kørte mine svigerforældre min mor hjem, og ja så kørte de så selv hjem. Da jeg skulle kramme min mor farvel, begyndte jeg at hyle, der blev jeg åbenbart lige overvældet af følelser

Min mand gik hjem til hundene ( de skulle jo også være alene hjemme dagen efter), og jeg blev i lokalet for at lave tunmousse, og stille slikbuffeten frem . Da jeg var færdig i lokalet ved 21 tiden, smuttede jeg også hjem. Og så skulle der altså lige slappes af et par timer, inden jeg skulle i seng.

Edited November 23, 2014 by Rikke aka rapanden

[Rikke aka rapanden 153]

Forberedelser på selve dagen:

Ja som sagt har jeg altså ingen billeder derfra, da jeg ikke ønskede at have en masse mennesker omkring mig, fordi jeg vidste det bare ville stresse mig. Og jeg er SÅ glad for mit valg, for jeg havde den mest rolige formiddag, og var overhovedet ikke nervøs. Jeg var selvfølgelig spændt , og glædede mig helt vildt til dagen. Men jeg var overraskende roligt.

Jeg havde aftalt med min moster at hun skulle komme ved 12 tiden, og så kunne vi spise en sandwich sammen, inden vi skulle i tøjet.

Jeg endte med at gå over i lokalet ved 9.30 tiden, da mine svigerforældre kom med kagerne, som min svigermor skulle pynte over i lokalet. Jeg var alligevel klar og vågen, så kunne ligeså godt bare smutte derover med det samme. Det var jo der jeg skulle gøre mig klar.

Så jeg gik og hyggesnakkede med mine svigerforældre, og var som sagt helt rolig. Da de så smuttede begyndte jeg at ordne mit hår, så jeg ikke skulle ende med at stresse op senere. Sørgede for at holde masser af rygepauser, og ja bare nyde at gå der og glæde sig.

Da min moster kom begyndte jeg så igen at hyle, fordi jeg var så glad og overvældet over at NU var det altså dagen. Men det gik hurtigt over, og igen var jeg komplet rolig. Min moster sagde faktisk flere gange " Ja og det var så mig der skulle sørge for at berolige dig i dag, men det er jo komplet omvendt"

Min moster havde problemer med hendes mascara, den blev bare VED med at smitte af, og ville ikke rigtig tørre. Så hun stressede rundt, mens jeg bare stod der helt rolig, det var helt omvendt af, hvad vi havde regnet med , haha.

Da det blev tid til at jeg skulle i kjolen, ja så opstod der så problemer, og DER erkender jeg gerne at jeg altså blev lidt stresset, og måske også en anelse Zilla. Min moster fumlede rundt med snøren, og udtrykte hun altså var meget forvirret. Så jeg spurgte " skal vi ringe til Nelles mor", og min moster svarede ikke rigtig klart, hvorefter jeg så sagde " Skal vi ringe efter Nelles mor og have hjælp? for så skal vi altså ringe nu, ellers er de altså kørt ud mod kirken!!" ( de skulle køre min mand ud til kirken) .

Og ja vi endte så med at ringe efter svigermor, og hun aftale med min svigerfar at de bare kørte ud til kirken, så kørte hun med os, for ellers ville hele tidsplanen simpelthen gå i koks, og min mand ville ankomme for sent ude ved kirken. Svigermor overtager så kjolen, og jeg beder så min moster om at sy blomsten i skørtet, for det havde vi så lige glemt. Der vælger min svigermor så at sige " ja det skulle I nok have tænkt på noget før", hvor jeg så snerre af hende " ja men det gjorde vi ikke". Lige der var jeg altså pænt stresset over alt det med kjolen og tiden, at jeg altså blev Zilla

Min svigermor og moster stillede også 500 spørgsmål, og til sidst kom jeg igen til at snerre " Kan I ikke godt stoppe med alle de spørgsmål, jeg kan simpelthen ikke overskue dem i hovedet lige nu!! " , og straks smilede min moster og sagde " jo undskyld, det var også dumt af os", hvor svigermor blev paf

Og så ankom min onkel med hans bil, som skulle agere "brudebil" den dag. Med det samme han trådte ind i lokalet, så blev jeg bare rolig igen. Han kiggede på mig, og hele hans ansigt lyste bare op, og han udbrød " WOW, hvor er du dog bare smuk!!" , og så fik jeg et kæmpe kram.

Jeg vælger at gå ud og ryge en smøg, inden vi skal køre, og mens de andre lige gør sig helt færdige. Min onkel går så om og henter bilen, så jeg har der endnu ikke se den. Da han kommer kørende og stiger ud af bilen, så begynder jeg bare at hyle, det var SÅ overvældende et øjeblik for mig, ikke som sådan pga, bilen, men fordi at nu var det altså NU, nu skulle jeg giftes med manden i mine drømme.

Jeg bliver mast ind på passagersædet, og min onkel og svigermor hopper ind bagi, min moster VIL nemlig mig til kirken

[Rikke aka rapanden 153]

På vej til kirken, og vejen op ad kirkegulvet:

Da vi har kørt ca. 7 km, og rammer nabo byen, der begynder jeg pludselig at få en voldsom kvalme. Jeg er stadig rolig og ikke nervøs, men jeg får det pludselig MEGET dårligt. Jeg prøver at trække vejret tungt, som ind imellem virker for mig. Jeg døjer desværre ofte med kvalme og opkast, da det er min krops måde at sige stop på, når jeg bliver stresset/presset, og når jeg ikke har passet ordentlig på mig selv, eller når jeg har dårlige perioder.

Da vi kommer ud til Tilst , spørger min moster hvad vi skal nu, for vi er i god tid, og jeg skynder mig at svare " vi skal bare op til kirken hurtigst muligt, for jeg skal kaste op" . Da vi holder ind på p-pladsen, går jeg i panik fordi jeg kan mærke jeg virkelig skal kaste op, og jeg kan ikke få selen af. Min moster får den af mig, og jeg nærmest vælter ud af bilen, hen til busken, ned i hug og kjolen skubbet så langt bagud jeg kan, sløret om bagtil, og så læner jeg mig frem, og så sidder jeg ellers der virkelig elegant og kaster op

Min far kommer ned mod os, og min onkel skynder sig at køre i brugsen efter en rulle poser til mig , og jeg kaster lige op nogle flere gange, får mig tørret om munden, og så begynder vi at gå op mod kirken da min onkel kommer tilbage med poserne. Min far får en pose i lommen, i tilfælde af at jeg skal kaste op igen.

Da vi kommer op til kirken, bliver jeg mødt af præsten som giver mig et kæmpe kram, og jeg får min brudebuket stukket i hånden af min far, NØJ hvor var den dog bare smuk, den var MEGET mere end jeg havde turde håbe på, min stedsøster har virkelig klaret det job så godt. Da vi står og venter på at vi skal ind, tænker jeg at når først dørene er gået op, så forsvinder min kvalme, og så er det slut for i dag , men det viste sig jo desværre senere at det ikke skulle gå sådan.

Kirketjeneren siger at vi bare skal sige til når vi er klar, og jeg siger at det er vi nu, nu vil jeg bare gerne have det overstået, så jeg kan få ro i maven igen. Vi får anvisning om hvornår vi skal gå ind, og så begynder han at ringe de sidste slag med klokken, og op går døren.

Jeg kan mærke at jeg begynder at hyle MEGET hurtigt. Den første jeg ser er min veninde, som sidder klar med kameraet, og smiler STORT til mig.

Jeg høre alt musik der bliver spillet i kirken, og det er bare SÅ rørende. Vi skal gå ind når celloen begynder at spille, orglet startede. De smukke smukke toner af " Ava Maria", på orgel og cello lyder i den smukke kirke, go jeg suger ALT til mig. Mange siger de ikke høre hvad musik der bliver spillet, fordi de er så opslugte af følelser og glæde, men jeg høre hver eneste tone, og NØD det. Det var en sang der betød så meget for os, at det netop skulle være den jeg skulle gå ind til ( min mand er halv spansk, og hans spanske familie er katolikker, og den ene bror har ytret at han ville elske at synge sangen for os i kirken, så ved at gå ind til den, havde vi dem alligevel med på en måde). Jeg kiggede rundt på folk mens jeg gik ind, og blev mere og mere rørt. Jeg kiggede på min mand, der bare stod der og smilede, og forloveren der prikkede til ham og hviskede noget ( han havde sagt " hende kan du dælme godt være stolt af, kæft hvor er hun smuk" ) . Det var bare SÅ stort at gå op af gulvet, sammen med den mand der har betydet mest i mit liv, nemlig min elskede far

[britsen914 20]

ENDELIG!!!!! Og så er jeg påtablet uden smileyer! Altså for dårligt... men sikke skønne billeder søde du... dejligt du bevarede roen - utroligt som den bare rammer en lige den dag.... du ser bare knald godt ud... og sikke dine øjne stråler... Glæder mig til meeeeeget mere og maaange flere billeder...

[Rikke aka rapanden 153]

Nååååååå! Endelig en brud mere, som havde let til tårer under præludium!

Man bliver bare så skide rørt og overvældet! Specielt med musik, som betyder så meget for én.

Kunne have været komisk med et billede af dig med hovedet i busken

Nej spøg til side: skønne, skønne billeder, Rikke!

Ahahaha, jeg tror virkelig at jeg har været et ømt syn Men er du klar over hvor svært det er , at skubbe så stor en kjole og slør væk, for ikke at komme til at ramme det? For jeg skulle jo også passe på ikke at træde på det, eller mudre det til . Men det lykkes da heldigvis, uden at kjolen fik pletter af den ene eller anden slags

Det var SÅ smukt med musikken, jeg nød det virkelig til fulde fem, og kan slet ikke forstille mig at man ikke høre musikken. Men har bare læst mange sige, at de overhovedet ikke lagde mærke til hvad de gik ind til, og at der kunne have været spillet en hvilken som helst melodi. Men som sagt så betød nummeret jo også bare meget for os, så måske det også gjorde at jeg netop var opmærksom på det, samtidig med at vores nabo jo spillede cello.

[Rikke aka rapanden 153]

ENDELIG!!!!! Og så er jeg påtablet uden smileyer! Altså for dårligt... men sikke skønne billeder søde du... dejligt du bevarede roen - utroligt som den bare rammer en lige den dag.... du ser bare knald godt ud... og sikke dine øjne stråler... Glæder mig til meeeeeget mere og maaange flere billeder...

Ahahaha, du skal dælme nødigt snakket, Fru. mega langsom om at komme igang og færdiggøre beretning

[ChristinaMN 22]

HOLD NU OP hvor var lokalerne smukt pyntet! I love it!!! Så smukt søde Rikke

[Rikke aka rapanden 153]

HOLD NU OP hvor var lokalerne smukt pyntet! I love it!!! Så smukt søde Rikke

Åh tak søde Christina Vi syntes også selv det blev rigtig fint, og lige som vi havde ønsket det, pænt men alligevel også enkelt

[ChristinaMN 22]

HOLD NU OP hvor var lokalerne smukt pyntet! I love it!!! Så smukt søde Rikke

Åh tak søde Christina Vi syntes også selv det blev rigtig fint, og lige som vi havde ønsket det, pænt men alligevel også enkelt

Det er det virkelig også.... håber vores bliver lige så godt...

[Rikke aka rapanden 153]

HOLD NU OP hvor var lokalerne smukt pyntet! I love it!!! Så smukt søde Rikke

Åh tak søde Christina Vi syntes også selv det blev rigtig fint, og lige som vi havde ønsket det, pænt men alligevel også enkelt

Det er det virkelig også.... håber vores bliver lige så godt...

Og min mor havde bare klaret blomsterne SÅ flot, de var virkelige lige det jeg ønskede, ja og mere til. Var så vild med at de ikke var for fine og almindelige, men at de var lidt "skæve" og anderledes

[ChristinaMN 22]

HOLD NU OP hvor var lokalerne smukt pyntet! I love it!!! Så smukt søde Rikke

Åh tak søde Christina Vi syntes også selv det blev rigtig fint, og lige som vi havde ønsket det, pænt men alligevel også enkelt

Det er det virkelig også.... håber vores bliver lige så godt...

Og min mor havde bare klaret blomsterne SÅ flot, de var virkelige lige det jeg ønskede, ja og mere til. Var så vild med at de ikke var for fine og almindelige, men at de var lidt "skæve" og anderledes

Det er virkelig også blevet fint!

[Rikke aka rapanden 153]

Selve vielsen:

Med lidt hjælp fra min far, kom jeg op af trapperne, jeg fik kysset min mand, og vi kom på plads på vores stole. Mens musikken spillede færdig, sad jeg bare og nød de smukke toner, og der blev joket og grint lidt af at jeg havde lagt ude i hækken og kastet op

Mine ben rystede helt vanvittigt, jeg kunne overhovedet ikke styre det, og kjole og buket dirrede lystigt, mens jeg også sad og snøftede og tørrede øjne og næse.

Der var blevet sat et glas vand til mig ved min stol, fordi præsten jo også vidste jeg havde lagt ude i hækken, men jeg turde simpelthen ikke drikke noget. Jeg tænkte også " han må virkelig elske mig, han VED jeg har lagt ude i hækken og kastet op, og alligevel kyssede han mig

Da vi skulle igang med selve vielses ritualet, spurgte præsten også om jeg kunne klare det, eller om vi skulle flytte stolene hen til os. Syntes simpelthen det var SÅ sødt at hun tænkte over sådan noget, men jeg var altså stædig og sagde jeg nok skulle klare det.

Da vi så skulle give hinanden ringe på, havde min mand lidt problemer med at få min ring på, og jeg siger til ham at han bare skal presse til, hvorefter han siger " det sagde hun også igår", og i ren refleks klasker jeg til ham og siger " NELLE!!! " , og så skriger hele kirken inkl. præsten af grin. Min ene lillebror der er 13, havde spurgt min mor, om det altid var så sjovt at være til bryllup

Vi kommer ned på plads igen, og jeg kan nu mærke at jeg begynder at få det ret skidt igen. Og jeg visker til min far " jeg skal have en pose!!!" , han høre mig ikke og spørger hvad jeg siger " Jeg skal have en pose, NU!!! " . Og min far begynder at fumle løs i lommerne efter posen, og jeg får den endelig ( det føltes som evigheder, og jeg var så bange for at kaste op på gulvet) . Jeg får mig vendt med ryggen mod gæsterne, og ja så må jeg så sidde der midt i kirken og kaste op i en pose. I øjeblikket var det SÅ pinligt, og jeg følte mig simpelthen som den største fiasko. Forloveren er så sød at han rejser sig op, og stiller sig bagved mig, for ligesom at skærme lidt af, så godt som han nu kan med hans lille krop

Mange af gæsterne opdager slet ikke hvad der sker, hvilket jeg var ret lettet over. Da jeg er færdig siger jeg til forloveren at han bare kan smutte på plads igen, hvorefter jeg spørger min mand, hvad pokker jeg skal gøre med posen, for jeg kan da ikke vade ud af kirken med den i hånden, så kommer den jo med på alle billederne. Men der redder min onkel mig igen, han kommer op og tager posen, og giver mig en ny .

I præstens tale får hun nævnt hvor forskellige vi er, og at vi egentlig ikke har noget til fælles udover vores hunde, men at vores kærlighed tydeligt er stærk, og at vi har haft meget modgang, men bare er kommet stærkere ud på den anden side. Hun får også kommenteret det med klasket, kan ikke lige huske hvad det var hun sagde, men alle i kirken skreg igen af grin. Det var en rigtig rigtig fin tale, og flere har efterfølgende sagt at den var dejlig personlig, og der var en god balance mellem det kristne og så ting om os og vores kærlighed.

Da det er tid til at skulle ud af kirken, må jeg lige have hjælp af min mand og far, til at få slæbet placeret korrekt, og så er det ellers bare ud af kirken, jeg trænger virkelig til noget frisk luft, da jeg stadig har det ret så skidt.

[Victorias secret 53]

Årh altså søde Rikke, din stakkel. Men det er sku alligevel fedt at du tog det i så stiv arm!

[Rikke aka rapanden 153]

Årh altså søde Rikke, din stakkel. Men det er sku alligevel fedt at du tog det i så stiv arm!

Det var virkelig ikke sjovt mens det stod på, men altså samme aften kunne jeg grine af det. Jeg lavede da også en slags rekord, i de 30 år præsten har været ved kirken, har hun aldrig oplevet NOGEN kaste op derinde

[Rikke aka rapanden 153]

Udenfor kirken efter vielsen :

Da vi kom udenfor kirken, stod vi klar til at modtage kram og lykkeønskninger, det var altså pænt besværligt med et slør der blæste rundt, fordi der var god vind. Så det endte med at ryge et par gange rundt om armen, og så var der styr på det.

Så blev det selvfølgelig også tid til at kaste ris, og svigermor havde åbenbart sørget for ris til alle gæster. Men er du gal vi fik ris, det var fuldstændig vildt. Jeg endte også med at sige " Så nu kan I altså godt stoppe, vi skal alligevel ikke have børn, så der er ingen grund til alle de ris"

Jeg valgte at tage sløret om foran ansigtet, så jeg slap egentlig ret nemt udenom de mange ris, lige bortset fra dem der kom bagfra af bla. min svigerfar Min mand derimod havde ris over det hele, men han takkede altså selv nej til at komme under sløret, det var jo rigelig stort til os begge, men næææh nej det mente han ikke var nødvendigt.

Da folk var færdige med at kaste ris, ville jeg gerne bare ned i bilen og ud til lokalet. Havde det stadig ret så skidt, så brækposen var også med i hånden i bilen på vej ud til festen

[sommer09 104]

Skønne billeder. Glæder mig til at læse med. Jeg er ikke færdig med min egen endnu

[Rikke aka rapanden 153]

Ankomst til fest, og lokationbilleder:

Det kan godt være at jeg ikke kastede op i bilen, men da vi ankom til feststedet, ja så skal jeg ellers lige love for at jeg igen begyndte at kaste op. Jeg satte mig udenfor , og fik stukket rullen med poser i hånden, og ja så brugte jeg ellers bare den ene pose efter den anden. Jeg kunne ikke overskue at skulle sidde på et badeværelse i måske flere timer, så derfor valgte jeg at blive udenfor. Så bestemte folk ligesom også selv, om de gad se/høre på mig

Det endte faktisk med, at jeg måtte sende min mand alene ind, for at byde folk velkommen og fortælle at de kunne gå i krig med drikkevarer og slikbuffet. Så jeg sad der helt alene, med hovedet i en pose, og så helt sikkert meget øm ud. Jeg havde det simpelthen SÅ dårligt, og tanken om bare at gå hjem strejfede mig ærlig talt flere gange ( festen blev jo holdt her hvor vi bor) . Men jeg bed i det sure æble og holdt ud.

Da manden havde budt folk velkommen, så var det tid til at få taget billeder. Vi skulle heldigvis bare lige ned bagved festlokalet, hvor vi har et smukt grønt areal. Det var min veninde der skulle tage billederne, og hendes kæreste fungerede som assistent, så han rettede på kjole og slør, holdt min brækpose osv

I starten var det altså lidt akavat, både mig og min mand HADER at få taget billeder, men det hjalp rigtig meget på det, at det var min veninde, og at hun er en knag med et kamera, og derfor har en masse ideer og kunne guide os. Jeg kastede ikke op imens vi tog billederne, men frygtede virkelig at jeg ville ligne udskidt æblegrød, fordi jeg jo havde det SÅ skidt. Men heldigvis var jeg så overvældet af glæde og lykke, så det overskyggede alt andet på billederne.

I får lige lidt af billederne , dem som er blandt mine favoritter. Vi har stadig ikke fået alle billederne endnu, så måske jeg senere tilføjer lidt ekstra, hvis der nu dukker nye pletskud op

[Rikke aka rapanden 153]

Undskyld at jeg er gået i stå, men jeg føler lidt at jeg taler med mig selv, og kan mærke at det tricker mig lidt. Måske fortsætter jeg, og måske vælger jeg at stoppe her

[Malu82 32]

Ai Rikke vi vil gerne høre mere :-) Jeg får ikke så tit skrevet herinde i øjeblikket da mit overskud bare er i bund og jeg har to børn som får den smule jeg har. Men jeg læser med herinde flere gange om dagen langt de fleste dage :-)

Det er så skønt at læse jeres beretninger.

[Victorias secret 53]

Jeg sidder altså også og læse med (self ) Det kunne jeg self. også bare tilkendegive :D

[britsen914 20]

Ja som du ved så læser jeg jo altså også med... hahaha... synes det er fantastisk at Nelle evner at kysse dig så mange gange som du hilser på Ulrik... (stakkel dig søde) men det er jo nogle skønne billeder... hold kæften en fed bemærkning Nelle kom med i kirken... hahahaha...

[britsen914 20]

Undskyld at jeg er gået i stå, men jeg føler lidt at jeg taler med mig selv, og kan mærke at det tricker mig lidt. Måske fortsætter jeg, og måske vælger jeg at stoppe her

Rikke, jeg havde det på nøjagtig samme måde med min beretning! (det kan du også læse i den hehe) Man mister total lysten...... og føler sig bare så upopulær.....

Men jeg har læst med hele tiden! Æder billederne rådt! IGEN hihi

Hæhæ... tror så måske der er en del af os der har det på den måde... hvilket vist også fremgår af min beretning... og ja, man kan nemlig få følelsen af at være upopulær eller at enens bryllup ikke er så meget værd som andres der koster en bondegård eller har et populært tema eller farver...

[Rikke aka rapanden 153]

Åh tak søde piger Det hjalp lidt på mit humør. Følte mig sgu pludselig sat tilbage i folkeskolen , og følte mig som hende den upopulære ingen gad "lege med" .

Også når man ser andre få masser af kommentarer, og andre beretninger få nye svar, og der ikke sker noget i ens eget. Jeg ved godt at minsygdom helt sikkert også hr noget at sige, angående de tanker jeg har. Men når jeg så læser jeres svar, så føler jeg mig alligevel mere normalt igen, fordi I netop har oplevet det samme

Edited November 27, 2014 by Rikke aka rapanden

[Rikke aka rapanden 153]

Ja som du ved så læser jeg jo altså også med... hahaha... synes det er fantastisk at Nelle evner at kysse dig så mange gange som du hilser på Ulrik... (stakkel dig søde) men det er jo nogle skønne billeder... hold kæften en fed bemærkning Nelle kom med i kirken... hahahaha...

Haha ja, jeg undrede mig også over at Nelle bare myssede løs med mig, men det betød åbenbart ikke noget for ham. Jeg selv følte mig ikke ligefrem sexet og elegant

Ahahahaha , ej men det er SÅ typisk Nelle, at komme med sådan en kommentar. Og ja typisk mig at sige " NELLE!!!! " , og daske ham en