LinogDalton

Mødre der ikke kan holde mund

17 indlæg i dette emne

Åh er så frustreret lige nu... Skal giftes med min dejlige udenlandske kæreste på Rådhuset her på lørdag, og jeg ville egentlig gerne at det bare havde været en hyggelig tur for mig og min kæreste (da vi skal giftes i kirken til næste sommer). Men da jeg luftede den tanke, kunne jeg lynhurtigt høre at det ville jeg komme til at høre brok om resten af mit liv. Familien ville ikke acceptere at vi ikke ville have dem med.

Så efter en snak med min kæreste valgte vi at invitere min nærmeste familie - altså mor, far, søskende, svoger og niece og nevø.. Med tiden vænnede jeg mig til tanken, og begyndte at glæde mig til at vi alligevel skulle holde en lille fest med min nærmeste familien.

Så i går, skal vi mødes hos min demente mormor, og der er min moster, onkel og den yngste af deres børn. Mens jeg sidder i stuen med min kæreste, som iøvrigt kun snakker engelsk, og ikke forstår hvad der foregår, kommer min moster pludselig løbende ind i stuen. "Næææææææhhhh" siger hun... "Skal I giftes på lørdag :D! Ej skal vi ikke komme ned på rådhuset at se jer????". Jeg ved jeg bliver helt bleg! Jeg har direkte sagt til min mor, at jeg ikke ønsker flere gæster, og har endda direkte sagt til hende at hun IKKE skal sige noget til sin side af familien, da vi gerne vil holde det lille, intimt og privat.

Men hvad gør jeg nu? Hele familien sidder og glor på mig, og jeg kan ikke sige andet end: Selvfølgelig må I da komme... Jeg kan ikke snakke med min stakkels kæreste om det, for han forstår jo ikke en lyd, og hvis jeg begynder at forklare, så ved jeg at de kan mærke at DET HER VIL JEG BARE IKKE!

Da vi kører hjem i bilen, forventer jeg min mor siger undskyld. Men hun siger ikke et ord om det. Jeg vil ikke rigtig skælde hende ud (selvom jeg har mest lyst til det), men så ved jeg at der vil være sure miner på lørdag. Men hele aftenen i går og i dag har jeg gået med ondt i maven. Jeg føler hun ikke respektere at jeg ikke vil have hele familien med! Og da det er mit bryllup, synes jeg det er mega træls! Jeg har hele tiden sagt jeg kun ville være os to. Og hun ved godt at de kun har fået lov at komme med, fordi de så gerne ville. Så kan slet ikke se, hvordan fanden hun kan finde på at invitere resten af familien.

Er faktisk helt grædefærdig. Det her skulle have været vores dag, og nu er det i stedet blevet til noget hvor jeg ikke aner hvem og hvor mange der kommer. Det er blevet til at min familie holder en fest som handler om familiefest, fremfor at handle om os. Hmm... havde bare brug for at komme af med det. Føler ikke jeg kan forklare min kæreste hvor vred og ked af det jeg er, fordi jeg ved han vil tage mit parti og derfor blive vred på min mor... Åh hvor kan hun bare ødelægge det hele, og så lige 3 dage inden brylluppet :'(

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åhh Lin det er jeg bare så ked af at læse !!!!

Ihh hvor kan de mødre være nogle ------ nogengange. Tænkt at vi stammer fra dem ;-)

Jeg tror det bedste du kan gøre er at tage en snak med din mor om det og derefter H2B. Jeg har det bedst med at sige tingene ligeud til min mor og vi forstå hinanden. Ved ikke om I har den samme tone hos jer, kan næsten forstå at det har i ikke.

Den fest der skal holdes efter er ikke med din planlægning, eller.... -er der så nogen grund til at I er med?

Forstå mig ret - kunne i ikke tage afsted efter rådhuset på en god restaurent eller hotel langt væk fra det hele?

Så bliver det mere intimt....

Åhh jeg håber I finder ud af noget. Men ligemeget hvad, er jeg sikker på at I får en fantastisk bryllupsdag på lørdag!

Stort tillykke....

Redigeret af Eheliw15
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åhh Lin det er jeg bare så ked af at læse !!!!

Ihh hvor kan de mødre være nogle ------ nogengange. Tænkt at vi stammer fra dem ;-)

Jeg tror det bedste du kan gøre er at tage en snak med din mor om det og derefter H2B. Jeg har det bedst med at sige tingene ligeud til min mor og vi forstå hinanden. Ved ikke om I har den samme tone hos jer, kan næsten forstå at det har i ikke.

Den fest der skal holdes efter er ikke med din planlægning, eller.... -er der så nogen grund til at I er med?

Forstå mig ret - kunne i ikke tage afsted efter rådhuset på en god restaurent eller hotel langt væk fra det hele?

Så bliver det mere intimt....

Åhh jeg håber I finder ud af noget. Men ligemeget hvad, er jeg sikker på at I får en fantastisk bryllupsdag på lørdag!

Stort tillykke....

Vi plejer også sige tingene lige ud, men hun har bare gjort nogle lignende dumme ting hos mine søskende, som har gjort dem ret sure i fortiden, så jeg ved hun bliver smadder ked af det, hvis jeg skælder hende ud, og jeg har jo (dog tvunget) sagt ja til at resten af familien kan komme, så selvom jeg skælder hende ud, så ændre det ikke på situationen, og derfor tænker jeg at det er bedre at vente med at kommentere på det til efter lørdag.

Planen er at vi gifter os på rådhuset og så tager hjem til min søster og spiser kage. Det er dette den store familie nu er inviteret til. Bagefter skal vi spise hos min anden søster, og den del fik jeg da heldigvis sagt, at vi gerne ville holde for os selv.

Grundet til jeg hovedsageligt er så meget imod at folk kommer er, at vi skal holde kirkebryllup senere. Da min kæreste er fra udlandet, kan ingen af hans familie komme. Jeg har ikke lyst til at han er inviteret til mit bryllup, og derfor valgte vi at sige ja til min familie, da det bliver hans nye familie. Men jeg ser ikke min moster og hendes familie særlig tit! De har intet forhold til min kæreste, så jeg kan ikke se, hvorfor de skal være der. Og jeg synes det ødelægger ideen om at det ikke er mit, men vores bryllup. Jeg ved min kæreste var ked af det i går også, især fordi jeg var nødt til at tage en hurtig beslutnignen uden at kunne tale med ham om det først...

Åh hvor jeg virkelig føler det ødelægger det hele. Det ved jeg jo godt at det ikke gør, og er sikkert bare stresset og følsom lige op til brylluppet, men har bare hele tiden givet udtryk for at jeg ikke ville have alle med! Så kan slet ikke forstå hvorfor det alligevel ender på den her måde...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sikke noget rod - set i bagklogskabens lys skulle du have sagt pænt nej tak til din moster og onkel og deres børn. Og ja - også til din mor ;)

Men nu er det sådan, at de alle sammen kommer.

Selvom du lige nu er fortvivlet, så er jeg sikker på, at det bliver en god dag på lørdag alligevel, når du siger ja til din elskede :loveshower:

Så på med det store smil og få det bedste ud af din store dag :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men kunne du ikke formulere det for din mor på en måde, så du ikke "skælder hende ud"? Sådan lidt "mor jeg har tænkt over det, og det var jo egentlig meningen vi ikke ville have så mange med på rådhuset. Så jeg ringer lige til moster og siger, at jeg ikke synes de skal komme alligevel. Det gør os kede af det, at vores dag ikke bliver, som vi havde ønsket den". Vil mene hun er meget nærtagende, hvis ikke hun bare kan bære lidt forstående over for det! Men synes (hvor meget du end har lyst) skal anstrenge dig neget for ikke at skælde ud eller være bebrejdende. Det får ofte bare folk til at gå i forsvarsposition - eller blive kede af det og måske spille på ens dårlige samvittighed. Men det er rigtig rigtig svært at argumentere imod folks følelser.

Og så synes jeg, du skal ringe til din moster og sige det som det er. At du følte dig lidt overrumplet og derfor kom du til at sige ja, men at det egentlig var meningen at kun den aller aller nærmeste familie skulle med, da det er det i har mest lyst til og også af hensyn til din kæreste og af hans familie, der ikke kan være med. Men at i holder kirkelig velsignelse senere med fest og det hele, som DR selvfølgelig bliver inviteret til. Det kan da godt være de bliver lidt skuffede først. Men tanken om en senere fest må da være lidt formildende :) Håber i finder en god løsning. Det er ikke sjovt at skulle have det sådan op til sit bryllup :( Der var også nogle ting, jeg havde lidt ondt i maven over op til vores bryllup. På dagen betød det dog ikke noget! Så håber i får en fantastisk dag uanset hvad! Men ville nok selv være bange for, om jeg ville fortryde det mange år fremover, hvis ikke jeg fik sagt noget til mor+moster i din situation.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Men kunne du ikke formulere det for din mor på en måde, så du ikke "skælder hende ud"? Sådan lidt "mor jeg har tænkt over det, og det var jo egentlig meningen vi ikke ville have så mange med på rådhuset. Så jeg ringer lige til moster og siger, at jeg ikke synes de skal komme alligevel. Det gør os kede af det, at vores dag ikke bliver, som vi havde ønsket den". Vil mene hun er meget nærtagende, hvis ikke hun bare kan bære lidt forstående over for det! Men synes (hvor meget du end har lyst) skal anstrenge dig neget for ikke at skælde ud eller være bebrejdende. Det får ofte bare folk til at gå i forsvarsposition - eller blive kede af det og måske spille på ens dårlige samvittighed. Men det er rigtig rigtig svært at argumentere imod folks følelser.

Og så synes jeg, du skal ringe til din moster og sige det som det er. At du følte dig lidt overrumplet og derfor kom du til at sige ja, men at det egentlig var meningen at kun den aller aller nærmeste familie skulle med, da det er det i har mest lyst til og også af hensyn til din kæreste og af hans familie, der ikke kan være med. Men at i holder kirkelig velsignelse senere med fest og det hele, som DR selvfølgelig bliver inviteret til. Det kan da godt være de bliver lidt skuffede først. Men tanken om en senere fest må da være lidt formildende :) Håber i finder en god løsning. Det er ikke sjovt at skulle have det sådan op til sit bryllup :( Der var også nogle ting, jeg havde lidt ondt i maven over op til vores bryllup. På dagen betød det dog ikke noget! Så håber i får en fantastisk dag uanset hvad! Men ville nok selv være bange for, om jeg ville fortryde det mange år fremover, hvis ikke jeg fik sagt noget til mor+moster i din situation.

Det handler ikke om at min mor bliver skuffet eller sur over at hendes familie ikke kommer med. Så føler ikke jeg "skylder" hende at ringe og forklare mig... desværre føler jeg ikke at man kan tillade sig at ringe til min moster og hendes familie og sige at de ikke er velkomne - præcis samme årsag som jeg i går ikke følte jeg kunne tillade mig at sige at de ikke måtte komme derned...

Som du siger, så har jeg hørt flere der siger, at det ikke gør en forskel på selve dagen, så det er virkelig den følelse jeg går og håber på kommer. Men jeg tror jeg kommer til at fortryde det!!! Desværre ved jeg bare at det skaber rav i familien, hvis det bliver gjort anderledes nu... Det føles som om de kun ser det fra, at vi skal da fejre det! I stedet for at lytte til hvordan vi har det med den her dag.. Og nu kommer dagen til at gå med alle mulige samtaler om politik og sygdom, præcis som det plejer, i stedet for at handle om at min kæreste tager det første skridt for at få lov til at blive her...

Men pyt... Jeg føler ikke der er nogen vej ud af det nu, så der er vel ikke andet at gøre end at finde smilet frem, og så ignorere at min dag ikke bliver en pind som jeg gerne vil have den, fordi alle andre føler de skal blande sig... Fortryder virkelig vi ikke holdt fast i at ingen var inviteret....

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er jo nemt at være bagklog og sige jeg fortryder .:) Se det fra den positive side i stedet. De gør det i en god mening og fordi de holder af jer. Det havde vel været værre hvis de bare havde sagt nå ok. Dvs. hvis de slet ikke havde interesseret sig for jer nu eller senere når den egentlige vielse (velsignelse) engang skal være.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvis det var min mor, så havde hun i helt klare vendinger fået fortalt, at det simpelthen ikke var i orden! Formentlig ville jeg også tage op til overvejelse, om hun overhovedet skulle med om lørdagen. Det var jo oprindeligt ikke planen.

Når jeg skriver det, så kan jeg godt se, at det måske virker en anelse voldsomt. Men sådan som jeg læser, det du skriver, så har hun virkelig overskredet dine grænser. Hun har bevidst gået imod noget du har bedt hende om, og hun siger ikke engang undskyld! Ud fra hvad du skriver, så lyder det endda ikke som om det er første gang. Det virker som om hun ikke helt forstår, hvor ked af det hun gør dig og dine søskende, når hun ikke respekterer jeres grænser. Den eneste måde at komme ud af det tror jeg er stille og roligt at forklare hende, hvor ked af det hun gør dig, og du ikke føler dig i stand til at betro dig til hende (igen læser jeg ting ind i det du skriver, jeg håber det er okay :wink: ), når hun ikke kan holde på en hemmelighed.

Hvis du ikke gør op med det, så tror jeg, at det vil komme til at forfølge jeres forhold fremover. Jeg har selv haft lignende konfrontationer, med begge mine forældre faktisk, og jeg tror det handler om, at de ikke helt kan forstå, at man er blevet voksen og er i stand til at træffe sine egne beslutninger. De optræder i en forældre-rolle, hvor de naturligvis ved bedst, og derfor har ret til at handle hen over hovedet på en.

I den konkrete situation, så tror jeg, at jeg ville have fået min mor til selv at ringe til hendes søster og forklare omstændighederne. På den måde må hun håndtere konsekvenserne af hendes valg. Det er jo nok lidt sent nu, når brylluppet er i morgen desværre, men tankegangen gælder jo også for andre situationer. Jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at gøre hende ked af det, men det kan jo være, at det er nødvendigt, for at hun indser, at du er et voksen selvstændigt individ, der er i stand til at tage dine egne beslutninger. Jeg synes heller ikke at det er helt rimeligt, at du skal være så ked af det, på bekostning af at hun ikke skal være ked af det. Hvorfor er det bedre at du er ked af det?

For nu lige at få din mors perspektiv med, så kan det jo være at hun ser i morgen som det rigtige bryllup, og derfor gerne vil have sin søster med, så hun kan dele glæden/"blære sig overfor" sin søster. Men det undskylder ikke rigtig hendes adfærd, hun kunne jo stadig godt lige have spurgt hende først.

Jeg håber I har en absolut fantastisk dag i morgen :heart: omend lidt på trods.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så vidt jeg kan forstå, så er brylluppet afholdt eller hvordan?

Jeg tror, hvis det var mig, at jeg måske havde snakket med kæresten om at rykke vielsen til en time før, så I fik vielsen for jer selv. Så kunne de allesammen ligesom få dét for det, når I nu alligevel senere holder kirkebryllup. Eller også bare stikke helt af, og nyde dagen helt alene - tage på et konditori og få et lækkert stykke kage, slendre rundt i Tivoli og hygge jer, tage ud at spise selv et lækkert sted, overnatning i et skønt værelse - noget i den stil. Så I fik jeres dag alene, som I gerne ville.

Jeg håber, I havde en god dag uanset hvordan det hele endte :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg forstår slet ikke man skal giftes to gange en gang må da være nok :a1221:

Tro mig, vi ville også meget gerne have nøjes med at holde bryllup i kirken... Men da min kæreste kommer fra udlandet, og vi har kæmpet med hans papirer i over et år, så vidste vi ikke hvornår han kom hjem, og derfor kunne jeg ikke stå med kæmpe bryllup og så muligvis mangle gommen! Og bare fordi ens kæreste kommer fra udlandet og papirer er noget værre møg, som kan tage ulideligt lang tid og som man aldrig kan regne med hvornår går i gennem, så synes jeg ikke man skal snydes for drømmen om et rigtig bryllup med fin hvis kjole og kirke og det hele... Derfor valgte vi at have to bryllupper... Et hvor vi gerne ville holde det så lille så muligt, fordi vi så kan få opholdstilladelse, og dermed få lov at få den tid vi gerne vil have for at planlægge det rigtige bryllup, uden at gommen pludselig mangler... Så det er ikke fordi vi ønskede selv at holde to bryllupper!!!

Men det vidste sig på dagen at min mor ikke bare havde inviteret min moster, onkel og kusine... Hun havde også inviteret mine forældres nabo (Skal lige sige jeg er bedste venner med deres datter, men hende havde jeg jo ikke sagt noget til, da vi gerne ville holde det uden veninder...) Det var skide pinligt da hendes forældre mødte op, og jeg vidste de ville gå hjem og sige til hende at de havde været til bryllup! Især fordi hun tidligere havde spurgt virkelig pænt om hun måtte komme med...

Da vi så skulle hjem og have kage, så ville hun pludselig op og hente min demente mormor. Så der blev brugt en pokkers masse tid midt i det hele med at hente hende... For min moster og onkel som ikke havde noget at lave mens vi fik taget billeder, kunne jo tydeligvis ikke finde ud af at køre op og hente mormor... Og det samme skete da vi skulle videre ud til min søster for at have aftensmad, så måtte min mor også kører mormor hjem, mens vi så kunne blive og vaske op...

Da vi kom ud til min søster, satte mændende sig ind og så tv, og pigerne stod i køkkenet - præcis det jeg havde sagt jeg ikke ville have der skulle ske, og hvorfor vi gerne ville have mad ude fra! (Men mine søskende syntes vi skulle have hjemmelavet mad, og det ville jo tage ingen tid (tog dog godt 2 timer))...

Da vi kom hjem kl 23, var min kæreste dybt ulykkelig, og jeg var sgu også lidt i tvivl om jeg synes dagen havde været særlig god... Maden smagte dejligt, og bryllupskagen, som min søster havde lavet) var virkelig lækker, selvom den var gået helt gal :P På trods af at mændende sad og så tv, så var jeg virkelig taknemmelige for at mine søstre havde gjort så meget ud af det, selvom det overhovedet ikke var noget af det jeg havde ønsket mig.

Min søster og svoger havde desuden købt min kæreste en guitar, som har var mere en lykkelig for, og det betød sindssygt meget, og min far holdte en tale til os (mest til min kæreste om at han skulle sørge for at blive til noget :P) hihi... Men der blev sagt velkommen til familien, og min far var virkelig rørt det meste af dagen og smiler kæmpe stort på alle billederne! (Han har hele tiden virket lidt imod vores langdistance forhold) så det var virkelig noget af det bedste for mig...

Da vi kom hjem og begge var i lidt dårligt humør, og synes at det sluttede alt for tidligt, så satte min kæreste sig til at give en lille koncert i 2 timer, mens vi drak bajer og forsøgte at fokusere på de gode ting ved dagen. Alt i alt havde vi en fin dag, som overhovedet ikke gik som vi gerne ville. Men det gør også at vi har lært, at vi skal være bedre til at sige fra, og ikke lade familien overtale os til ting, når vi skal holde kirkebryllup...

Og dagen efter tog vi ned i byen og spiste brunch i 3 timer :D Og der fik vi lov at nyde hinandens selskab, præcis som vi gerne ville have gjort dagen før :) Og vi er nu lykkeligt gift og i gang med familiesammenføring :D Så det hele endte i hvert fald godt :D

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Godt at høre, at I fik en god afslutning (eller skal vi sige begyndelse i stedet :-)) på det hele med brunchen for jer selv.

Jeg synes, det lyder rigtig godt, at I får nogle erfaringer med jer fra det hele, nemlig bl.a. at du/I skal stole på egen intuition og blive bedre til at sige fra. Det får I helt sikkert brug for til den næste fest :-) Husk at gøre tingene, som I ønsker (og hvis mutti ikke kan holde mund, fordi hun har hukommelse som en si, så skal hun ikke vide noget næste gang).

Alt det bedste herfra :-)

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åhh hvor dejligt at der kom noget godt ud af hele denne misære (eller hvordan det nu staves :wink: )

Du kan tro jeg tænkte på jer i lørdags.

Godt I har besluttet at holde fast i jeres meninger i fremtiden. Det tror jeg er meget vigtigt. Nu er i gift - dermed voksne mennesker - så mor har ikke mere at sige i den sag :wink:

Stort tillykke med brylluppet. Held og lykke med den kirkelige velsignelse når den tid kommer :cheerleader3:

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg forstår slet ikke man skal giftes to gange en gang må da være nok :a1221:

Det kan der jo være rigtig mange gode grunde til at man gør hvor ovenstående blot er ét ud af flere eksempler. Det at blive gift er andet end at holde en stor fest (hvis man vil det). Det er også en juridisk sikringsakt som man ønsker af mange forskellige grunde. Eksempelvis børn. Men det er ikke sikkert at tiden er til den store fest. Der kan være forhold som økonomi, uddannelse, graviditet o.l. der spiller ind. Er tiden ikke til den store fest vælger at mange at blive gift juridisk for at opnå denne sikring for så senere at holde en fest når det passer bedre ind. Det forekommer da for mig at se fornuftigt nok at man så vælger at gøre det for senere at blive kirkeligt velsignet hvis man godt vil det.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Synd for trådstarter og hendes mand, at deres ønsker om en stille og rolig vielsesdag IKKE blev respekteret af hendes mor. Jeg ville tænde fuldstændig af, hvis folk ikke ville respektere de ønsker, Keld og jeg har til vores kobberbryllup. Vi har fravalgt Kelds nevøer og niece på vores gæsteliste, og regner med, at der nok skal blive murren i krogene - men det er VORES beslutning og ingen andres!

Vi blev viet på rådhuset på min fødselsdag i 2002, og de eneste, der var tilstede var et vennepar. Kelds familie, som bor i nærheden, kom ikke selvom de var inviteret.

Nu holder vi kirkelig velsignelse og FEST i anledning af vores kobberbryllup næste år, og det glæder vi os meget til.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer