Akoesterby

Augustdrøm i gult - 9 måneder efter bryllup kommer ....

825 indlæg i dette emne

Nu har jeg læst med og er blevet inspireret længe - nu er det vist min tur til både at få samlet tankerne og at give lidt tilbage!

Hvem er vi?

S og Anne Kathrine på 23 og 23. S er digital designer og jeg studerer antropologi. Vi bor i Aarhus i vores lille taglejlighed :)

Vi skal giftes den 8. august 2015 i Hørup Kirke, Kjellerup ved Silkeborg. Min bedste venindes mor skal vie os, og det betyder meget for mig. I Vinderslev Kirke ved Silkeborg. Ny præst, men vi er stadig glade :) Vi holder reception på mine forældres fantastiske bondegård - et nedlagt landbrug langt ude på landet med udsigt til bakkeland og marker i alle retninger. Festen holder vi i et forsamlingshus tæt på, der også ligger meget idyllisk. Huset er lidt kedeligt, men det skal vi nok få bugt med!

Det vigtigste ved at blive gift, er selvfølgelig det løfte vi giver hinanden. Jeg er vild med tanken om at jeg er hans for altid, og jeg sætter stor pris på at vi kan love hinanden det overfor vores venner og familie - og Gud. Samtidig er det heller ikke en hemmelighed, at jeg synes det er en fantastisk lejlighed til at holde et brag af en fest!

De store ting er der efterhånden styr på - men der er stadig meget, vi heldigvis kan gå og ordne og planlægge. S er lige så optaget af planlægningen som mig, så mange, lange aftener går med hyggelig snak, hvor jeg viser ting på Ebay, Pinterest, Etsy, BK... Mange ting er det dog nok mig, der går mest op i, så der gør jeg ligesom bare noget :)

Den her tråd bliver en hel masse DIY, for det kan jeg slet ikke lade være med!

Oversigt

Dato: 08.08.15 kl. 12:30

Kirke: Vinderslev

Reception: Bondegården

Fest: Forsamlingshus

Gæster: 95 til fest, 150 til reception

Budget: 85.000 kr

Fotograf: Jakob Vibe - en god spejderven - tanker om fotografering

Musik: MS-Multi (S' fætter og storebror) leverer lydudstyr, så spotify kan klare resten

Mad til receptionen: Os, servering af et par nabokoner fra landsbyen hjemme

Bryllupskage: Min søster og mig

Mad til middagen: Madkunsten - Anne-Mette er min mors meget gode veninde. De første ideer og den endelige menu

Drikkevarer: Delvist hjemmebrygget øl, saft og likør, delvist Tyskland

Kjole: Købt - og den er fantastisk

Tilbehør: På vej! Inspiration til sko og sko 2.0 - SKO DONE ! :) BH, Taske

Hår og makeup: Et dilemma, CK hairdesign er nu booket til håret - makeup tager jeg selv.

Gommens tøj: TJEK - han bliver HOT - se selv

Vielsesringe: Jørgen fra Egeart laver de smukkeste ringe med fingeraftryk

Blomster: Haveblomster og selvbinderi

Transport: Forældres venners gamle, orange VW bobbel

Redigeret af Akoesterby
1

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Projekter

Jeg har masser af projekter, der skal gøre hele planlægningen 10 gange sjovere, og som skal gøre dagen ekstra festlig. Listen, der sikkert kun bliver længere, er her:

Brud:
Slør
Brudebuket med haveblomster
Strikket lille jakke - vol.2

Blomsterkrans i håret

Kirke
Salmehæfter - det er ham min digitale designer meget inde over, ligesom alt det andet grafik

Blomster i de små vaser for enden af bænkene.. Hvad hedder det? :)

Receptionen:
Candy Buffet
Hvide flagranker og store papirpomponer i træerne, tylpompomer i græsplænen

Pimpet service - DONE

Syltetøjsglas lavet om til lemonadeglas/iskaffeglas
Masser af hjemmelavet mad - blandt andet små tærter
Hyldeblomstdrik

Skilte
Store havespil

Bryllupskage - Første testbagning og opskrift

Picnictæpper og halmballer med tæpper til at sidde på

Betondiamanter

Cocktailhour aka "Chipper og Drikkelse":
Fyldte drinksdispensere - der skal opfindes og testes til den bedste cocktail er fundet!
Grove hørposer fyldt med grovchips

Middagen:

Photo Booth

Fell Good-kurve på toiletterne - dem laver min søster

Sæbedispensere i syltetøjsglas
Natmad: Teambox ala McD, men fuldstændigt hjemmelavet og i dekorerede æsker
Brombærlikør - er allerede lavet, med brombær plukket i det krat, S friede i
Kaffelikør - DONE

Kyskager til kaffen - Lidt mere om det
Hjemmebrygget øl - brygget en forårsdag på gården med S-designede etiketter

Bordpynt: Prøveopdækning

Stofservietter
Lysestager af birketræ - dem laver min søde far

Geometrisk papirklip

Blomsterdekorationer

Bordkort og menukort

Desuden:
Invitationer
Takkekort
Bryllupshjemmeside

Gæstebog

Redigeret af Akoesterby
0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Inspiration til farver og strukturer

S er digital designer og jeg er en farveglad kreapige, så det tog os noget tid at finde det helt rigtige tema for brylluppet - men da billedet nedenfor dukkede op, var vi helt sikre på, at det er den stemning, vi gerne vil have. S friede til mig midt i et brombærkrat, og derfor skal det gule (jeg kalder den 'rå æggeblomme fra glad økologisk høne' og de sukkulent-grønne farver have modspil af en lille smule sort-lilla. Gul bliver dog det primære.

Vi går efter noget man på en kæk dag kunne kalde 'urban farm wedding', så beton og læder får lov at møde landlig idyl i form af birketræ, silkepapir og lærredsstof.cJeg håber moodboardet kan give en fornemmelse for hvad jeg mener :)

post-76831-0-36878300-1421851301_thumb.j

Redigeret af Akoesterby
0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har gjort nogle gode køb på eBay og Amazon, og der kommer helt sikkert mange flere til :)

Sugerør, papirpompomer og slikposer skal bruges ved receptionen på mine forældres gård. De hvide kasser skal dekoreres og bruges til natmaden.

post-76831-0-58353900-1421852649_thumb.j

post-76831-0-33710900-1421852664_thumb.j

post-76831-0-12479800-1421852676_thumb.j

post-76831-0-96579400-1421852687_thumb.j

post-76831-0-87212800-1421852699_thumb.j

post-76831-0-39290300-1421852709_thumb.j

post-76831-0-26588600-1421852719_thumb.j

post-76831-0-73711900-1421852747_thumb.j

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Tillykke med brylluppet og sikke en fin tråd du er ved at få lavet dig :) Super lækre farver! Der var en brud herinde for ikke sååå forfærdelig lang tid siden der også havde gul som primær farve og deres bryllup var helt fantastisk gennemført! Måske du kan finde hendes tråd og få noget inspiration derfra også :) Jeg glæder mig ihvertfald til at følge med..

Tusind tak! Hende vil jeg lede efter, inspiration kan man ikke få for meget af :)

Er det mon hende, der hedder Anne Mette? Hvor er det et fantastisk flot bryllup, de har holdt :) Hendes grafiske stil minder faktisk en del om det, S har lavet til os :)

Redigeret af Akoesterby
0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Frieriet

I skal da også høre, hvordan han friede.. S blev færdiguddannet i sommers, og havde arbejde fra starten, så han havde intet opsparet ferie. Det betød at jeg, som er studerende, gik herhjemme og hyggede, mens han arbejdede. En dag fandt jeg ved et tilfælde ud af, at der ligger et hyggeligt lille stykke skov ret tæt på hvor vi bor (vi var næsten lige flyttet) og efter at have fortalt S om det, insisterede han mange gange på at vi skulle gå en tur der. Vi fik det dog aldrig gjort, for ofte efter arbejde havde han lige så meget lyst til at tænde grillen og tage en lur på græsset i det sidste sol. Mit profilbillede er fra sådan en aften ;)
Da han kommer hjem fra arbejde den 5. august, er det en regnfuld dag, og nu vil han virkelig gerne ud og gå tur. Jeg er helt ærligt ikke så begejstret for ideen, men han insisterer virkelig og vi går afsted. Jeg tænker, at så kan jeg jo plukke nogle brombær til min romtoddy, så er der ligesom et formål med turen. Mens vi går, siger jeg, at han altså må kunne noget specielt, siden han får mig med ud og gå nu. Vi kommer hurtigt til det første brombærkrat, og jeg beder om min plastikbøtte, som han har i sin rygsæk. Han insisterede på at han ville have sit spejlrefleks med, hvilket jeg også fandt lidt smådumt, for det regnede jo helt vildt og var slet ikke til at tage gode billeder af - men det betød jo, at han havde en rygsæk. Han spørger, om der ikke er et krat længere henne, og jo, det er der da, så vi går derover. Jeg begynder at plukke brombær med ryggen til ham, og så begynder han at sige søde, skønne ting med stigende intensitet. Først er jeg sådan lidt: "Jeg synes også du er dejlig, jeg plukker bare lige videre her", men efterhånden kan jeg godt høre, at han er meget mere seriøs. Jeg vender mig om, han stikker hånden i lommen og hiver æsken frem, imens han sætter sig på knæ og så kommer de fantastiske 6 ord. Jeg hviner, græder, griner, hikker ja og kaster mig ned i krattet og kysser ham (og bøtten med de plukkede brombær er for længst kastet væk). Han giver mig ringen på, og fortæller mig, at det er den ring, min morfar friede til min mormor med, som han har været hjemme og få af min mormor. I stedet for at spørge far om lov, gik han for mormor, som havde svaret: "Hvis hun siger nej, giver jeg hende nogle tæsk" ;)
Jeg havde slet ikke set frieriet komme. Jeg vidste godt, at det nok var sådan lidt på vej, men jeg havde overhovedet ikke luret at det var den dag eller at vi var så tæt på. Jeg havde tænkt, at hvis han vidste, at han skulle fri med en gammel ring, så kendte han mig virkelig (det var jeg ikke i tvivl om at han gjorde - men det var ligesom den sidste manifestation).

Frem fra rygsækken hev han en flaske bobler, som vi drak fra flasken imens vi snakkede om, hvad man så gør? Fra tusindvis af film ved man jo godt hvordan man gør med Knæ, Ja, Kys - men hvad der så sker, det er aldrig med i filmene ;) Vi gik så den tur, jeg regnede med var meningen, og han fortalte om alle de tanker han havde haft de seneste dage: hvordan han ikke turde pudse ringen nogen steder, at han først ville have friet om søndagen (det var tirsdag) men at han ikke kunne vente mere, hvornår han havde besluttet sig osv. På vej hjem plukkede jeg nye brombær, der er blevet til en lille flaske likør. Den er helt speciel! Nogle dage senere gik jeg turen og fortalte og viste med først veninde L og så veninde E, og vi plukkede mange flere brombær, så nu er der lavet forskellige likører til kaffen til brylluppet.

Hjemme igen kyssede vi videre og ringede rundt til en masse. På en gang havde jeg lyst til at hele verden vidste det, på den anden side var der jo sådan set ikke så meget mere end "Jeg har sagt ja" at fortælle. Dagen efter lagde vi dette billede på facebook, efter at have sendt det til alle de nærmeste. Billedet er taget lige efter han friede, vi er gennemblødte af regn og smurt ind i brombærsnask :) Frieriet kunne på ingen tænkelig måde have været mere mig :)

.. det blev lidt en lang fortælling, godt klaret hvis du kom helt igennem :)

post-76831-0-42804400-1421920600_thumb.j

Sikke et fint frieri. Rigtig dejlig historie.

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Candy Buffet - Love is sweeeet!

S var ret hurtigt med på ideen om en slikbar. Den skal være en del af receptionen, hvor der også skal være noget "rigtigt" mad og bryllupskage. Vi har en del store glasskåle, vi kan bruge, og mine forældre har også flere forskellige glaskrukker og -vaser, der vil se flot ud. Jeg har købt slikposer på amazon og skeer og tænger på ebay. Der skal laves lidt ranker til at hænge over, så det giver et samlet indtryk, og så skal vi lave et skilt med endnu ukendt design, hvor der skal stå "Love is sweeeet" - gerne læst med et naivt glimt i øjet. Jeg er vild med bryllupsklicheer ala "the hunt is over" på beef jerkey, på sådan en ironisk distanceret måde ;)
Jeg regner med at der skal være omkring 25-30 kg slik plus hjemmebagte kyskager. Det skal holdes primært i gul og grøn, men for at det ikke bliver for stramt skal det brydes lidt af andet yndlingsslik. På billederne er der min hurtige stregtegning, da jeg fik ideen, et par inspirationsbilleder og de ting jeg har købt. Slikposerne er forøvrigt ankommet, og de er så gode!

post-76831-0-81549400-1421922151_thumb.j

post-76831-0-28701100-1421922162_thumb.j

post-76831-0-60831000-1421922174_thumb.j

post-76831-0-29659600-1421922254_thumb.j

post-76831-0-29844900-1421922266_thumb.j

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Tillykke med brylluppet og sikke en fin tråd du er ved at få lavet dig :) Super lækre farver! Der var en brud herinde for ikke sååå forfærdelig lang tid siden der også havde gul som primær farve og deres bryllup var helt fantastisk gennemført! Måske du kan finde hendes tråd og få noget inspiration derfra også :) Jeg glæder mig ihvertfald til at følge med..

Tusind tak! Hende vil jeg lede efter, inspiration kan man ikke få for meget af :)

Er det mon hende, der hedder Anne Mette? Hvor er det et fantastisk flot bryllup, de har holdt :) Hendes grafiske stil minder faktisk en del om det, S har lavet til os :)

Ja det kan sagtens passe at hun hed det. Det var et bryllup hvor der var en del engelske gæster så vidt jeg husker. og de kørte i en gul boble fra kirken. Hendes bryllup var bare så sommerligt og livligt med den farve :)

Præcis, det er netop det jeg fandt. Tak for tippet!

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Ringe

Vi har bestilt ringe fra egeart.dk, som Jørgen-Guldsmed lige nu er igang med at fremstille i voks, så vi kan blive helt enige om design, pris mm. Han laver guldringe med en banket og børstet overflade, og med vores fingeraftryk på indersiden, sådan at jeg får S's og han får mit. Inspirationsbilledet kan ses nedenfor. Forleden modtog vi en lille pakke med et simpelt ringmål, så vi selv kunne måle vores størrelse. En service, jeg er meget glad for, for det føles lidt snyd at gå ind til en guldsmed for at få målt fingermålet, og så bestille ringe et helt andet sted.

Vi var tæt på at bestille ringe fra Chanti (for der er rigtigt mange smukke muligheder), men når en selvstændig kunsthåndværker kan lave helt personlige ringe til den samme pris, er det hvad føles mest rigtigt.

post-76831-0-33948400-1422554730_thumb.j

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kjolen

Jeg har i dag købt min kjole... S læser sommetider også med her, så her kommer ikke billeder op (SORRY!), men jeg kan fortælle at den er fantastisk, føles godt at have på, gør alt det for min krop der er brug for. Den er købt ved Kennedys i Sabro udenfor Aarhus. Jeg har set på kjoler en gang før hos dem, og synes virkelig de er søde. Jeg har faktisk ikke kigget andre steder overhovedet. Jeg havde ikke troet at jeg skulle svinge dankortet i dag, men kjolen var helt rigtig og slænget med søster, mor, mormor og veninde så ligeså glade ud som jeg var :) Jeg har givet 8000 for den, og så kommer der tilretninger oveni senere. De har udsalg lige nu, så jeg sparede 10 % - hvilket de for øvrigt altid giver studerende. Min veninde og jeg vil lave et par detaljer på den i ugerne før brylluppet, når jeg har været til den sidste tilretning. Vi har desuden også et slør-projekt :)

super smukke, meget lig det vi godt kunne tænke os. Må man spørge hvad I skal give for dem? - evt. i en PM hvis du ikke vil ud med det her :)

Uh dejlig oplevelse du har haft dig! Jeg skal afsted til Kennedys på lørdag, så håber jeg da at jeg får en lige så god oplevelse :cheerleader3:

Vi har afsat et budget på 5000 kr, og det mener han er realistisk. Vi har bedt om at få dem lavet i 8karat - ikke så meget fordi det er billigere, men fordi jeg har hørt flere sige at den ringere guldkvalitet gør materialet mere hårdt, og vi vil så gerne at både overflade og inderside holder så længe som muligt. Guld har det jo med at blive ret slidt over tiden.

God fornøjelse! Håber du finder en skøn kjole :)

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.

OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.

LOG IND HER

Annonce ♥

Annoncer