mrssicilia

Kobberbryllupsfest i flere dage - SØNDAG OG AFSLUTTENDE ORD.

56 indlæg i dette emne

Eheliw - tak for den kompliment - bare rolig, der kommer mere endnu, vi er kun lidt over halvvejs: Mangler stadig nogle ting :thumbsupsmileyanim::toot::thanks:

Bent - tror da pokker, du føler du var der: Du var i den grad til stede, og det alle 3 dage lige indtil du, Lone og min storebror kørte til Sjælland :super:-HAHA-:respekt:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lørdag, den 21. marts 2015 - Fotosession i kirken (kan bestemt anbefales:

Da vi havde sendt de fleste gæster over i forsamlingshuset, var vi i kirken med kirkens personale, herunder vores dejlige præst, Lone, min storebror og vores MATAS dame samt fotografen, og så startede en fotosession, der ville gøre en hver paparazzi grøn af misundelse, vi blev fotograferet af flere på en gang, og det er der faktisk også kommet nogle ret cool billeder ud af.

At kirken spillede den store rolle, var et bevidst valg, da den jo gennem generationer har været KIRKEN i Kelds familie: Dåbshandlinger, konfirmationer, bryllupper og begravelser har fundet sted i den dejlige og intime kirke med det smukkeste landskab bag kirken.

Der var flere end fotografen, der tog billeder, hvilket fik mig til at tænke varmt på alle de kameraer, der er fremme når det er kendte og kongelige. Og så fandt jeg ud af, at det faktisk ikke er så let at posere naturligt foran et, undskyld flere kameraer, men lykken hos os begge, gjorde at vi havde en fest i kirken under fotograferingen - især da vores præst bemærkede til fotografen: Navn - du kan jo blive ved i timer, og det har jeg ikke tid til at vente på, så I smækker selv døren, når I er færdige :super:-HAHA-

Da vores fotograf hørte, at jeg var blevet døbt sidste år i marts måned, foreslog han nogle billeder ved døbefonden, og de er altså bare fuldstændig fantastiske, bare for at beskrive ét af dem: Jeg står med siden til døbefonden, og Keld står med ryggen til alteret og ser op mod orglet, vi ser begge to meget eftertænksomme ud, som om vi tænker tilbage på min dåb og de andre begivenheder, vi har været vidner til i Læborg kirke.

Lone fik den geniale idé, at fotografere mig mens jeg gik fra alteret op mod orgelet og udgangen, de billeder er blevet betagende smukke, og jeg nyder at se hvor selvlysende af glæde og indre harmoni, jeg var.

Nå - fotograferingen fik en ende, og vi gik over til forsamlingshuset, og så var der et lyst hoved, der bemærkede: I skal da igennem æresporten mens der tages billeder af jer - jeg foreslog, at Keld gik først, og så tog imod mig, hvilket blev godkendt..................OG fotograferet! :griner:-

Redigeret af mrssicilia
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skønne piger - dejligt at I er med mig, for NU kommer vi til det andet, som jeg havde set frem til i 7 år:

Festen med vores kære omkring os, og Bent Zimmermann som en helt forrygende DJ som førte mig direkte tilbage til mine unge dage i 70´erne. Under middagen var han en blændende og veloplagt toastmaster, der med humor og sjove bemærkninger præsenterede indslagene - meget mere om det i morgen, hvor jeg har fri hele dagen, og har besluttet mig til at skrive min beretning færdig :-D

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det var lidt af en opgave/udfordring må jeg sige. Nok har jeg prøvet at være toastmaster før samtidig med at jeg også skulle musikken etc. og har også lavet egentlige konferencierjobs, men aldrig hvor jeg samtidig er blevet overvåget af bossen. Det var lige en ekstra udfordring .:)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er nu ikke noget som sker så tit igen og hvad toastmaster-roller og bryllupsfester angår er jeg også helst foruden da det klart er at foretrække at det er "en fra selskabet" (hvad jeg jo også var her). Men har gjort det nogle gange hvor folk ikke har valgt en toastmaster og enten fra start eller undervejs har bedt mig om at styre den del, men det har så været mere "passiv" styring. Jeg har haft et eksempel for en del år siden hvor toastmasteren - gommens mor - kastede håndklædet i ringen da sønnen/gommen stod oppe på bordet under en tale :) Der skulle lidt mere til i det selskab :) Nå ja og så er der de lokale arrangementer på bytorvet som vi spiller til. Der tager jeg ofte også den tørn.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

LØRDAG, DEN 21. MARTS 2015 - FESTEN:

Da Keld og jeg kom ind i lille sal, kunne vi glæde os over, at gæsterne allerede sad og hyggede sig med drikkevarer, snacks og chokolade. Keld, jeg, min storebror hilste og min storebror og kusine fandt hinanden med det samme, og så blev der snakket familierelationer - de to lærte hinanden at kende til Kelds og min kobberbryllupsvelsignelsesfest, hvilket bare GLÆDER Keld og mig :a1221::loveboard:

Jeg smuttede lige ud i køkkenet til vores søde og kompetente kogekone og tjekkede op på tingene - totalt overflødigt, for selvfølgelig havde hun og hendes mand styr på tingene :super: Jeg gik så tilbage til lille sal, og fik en velkomstdrink og stod og sludrede med min kusine, storebror, ungdomsven og Keld indtil gæsterne blev sendt ind i store sal. Keld og jeg stod alene i lille sal, så glade på hinanden og ventede, ventede og ventede indtil VORES march lød, og vi kunne gå ind i store sal til Københavnermarchen mens gæsterne klappede os på plads - TUSIND, TUSIND TAK, Bent for at du spillede lige præcis den, for kunne se, at Claus (min storebror) fik et skønt glimt i sine flotte øjne mens den lød ud af højttalerne :super:

Jeg satte mig, og så kunne gæsterne også sætte sig ned, men jeg rejste mig hurtigt, holdt vores velkomsttale, og overdrog så festen i Bents kompetente hænder, hvor han som toastmaster holdt styr på indslagene.

Bent takkede for hvervet, og så udtrykte han håbet om en hyggelig aften, og bad efternølerne om at kontakte ham med eventuelle indslag.

Så var det tid til forretten, en lækker, lækker tunmousse med rejer, salat, citron og dild ledsaget af en vidunderlig Riesling.

Snakken gik lystigt blandt vores gæster, og maden blev nydt. Da forretten var spist, introducerede Bent aftenens første taler: Min storebror, som holdt en kort, men fantastisk tale, hvor han bød Keld velkommen i Olsen/Bjarnaa klanen - jeg sad og blev STOLT af min dejlige storebror, som rank stod og talte direkte fra hjertet til Keld og mig.

Der var derefter lige tid til at strække benene/ryge/gå på toilettet inden kogekonen kom ind og præsenterede hovedretten og sagde, at den stod klar i lille sal: Krydderstegt svinekam, rødt oksekød, baconsvøbt kalkunbryst, krydderkartofler, sovs og en bugnende salatbuffet med dressinger - ren guf for smagsløgene, og gæsterne ROSTE maden i høje toner. Vinen til hovedretten var en Ripasso, som lige som hvidvinen faldt i gæsternes smag.

NÅ - så var det tid til at Keld rejste sig, og holdt SIN tale til sin kobberbrud - den var kort og gav mig fugtige øjne, så kærlig var den: Han nævnte hans kælenavne til mig, og sagde at " kært barn havde mange navne, og det må selvfølgelig også gælde dig". Han stod rank så alle kunne se ham, talte så alle kunne høre ham og satte sig hurtigt, så alle kunne lide ham -HAHA- Jeg var så stolt og glad for min mands tale, og gav ham et KÆMPESTORT knus og kys som TAK for hans ord.

Derefter var det min ældste svoger, som talte, og han nævnte blandt andet forskellene på sjællændere og jyder, og min farverige måde at skrive på.

Og SÅ kom aftenens helt store overraskelse: Min vidunderlige kusine og hendes dejlige kone uddelte Kald det Kærlighed til os og gæsterne, og stillede sig op, og sang sangen ledsaget af perfekt guitarspil - dér måtte jeg godt nok lige synke en ekstra gang, for at forhindre mine øjne i at løbe over. Gæsterne var imponerede og gav de to et KÆMPE bifald, så taget på det gamle forsamlingshus næsten lettede :respekt: Jeg behøver vel ikke at fortælle, at de begge 2 fik et varmt og meget kærligt kram af både Keld og mig?

Derefter var det min tur til at fyre mit diasshow af, teknikken drillede, så gæsterne fik tid til rygning, toiletbesøg osv. inden Bent, godt bistået af min ungdomsven kunne melde "Teknikken er klar, så er det nu!" Musikken til mit show gjorde det nødvendigt, at jeg fik en mikrofon i hånden, og sådan en tingest er det altså meningen man skal have ved MUNDEN, og ikke alle mulige/umulige andre steder. Jeg takkede først vores venner for deres dejlige varme støtte og Bent og Lone fik en særlig TAK, hvor min stemme vist knækkede lidt over.

Billederne, jeg havde valgt var en Citroen Saxo, en telefon og de steder, vi har været i de snart 15 år vi har været sammen, ledsaget af stikord, som jeg holdt min tale ud fra - gæsterne morede sig, for min ungdomsven blev nødt til at sætte sig ved computeren, for jeg blev ved med at sige: "Skift, Michael" -HAHA-

Efter min tale, som fik et pænt bifald, gik jeg ned mod min plads, meeeeeen Bent havde helt andre planer: Han satte Hvor Skal Vi Sove i Nat både på italiensk og dansk, og så tog Keld og jeg en dans á deux til gæsternes højlydte bifald :balloon:

Middagens clou, desserten, blev annonceret: Pandekager med flere slags is og frugt, og dét var VIRKELIG noget som vores gæsterne NØD i fulde drag. Den ledsagende hvide portvin var populær, og der blev drukket næsten en hel flaske.

Der opstod så lidt usikkerhed, men gæsterne fandt hurtigt, måske for hurtigt, over i den anden side, hvor kaffen ventede ledsaget af Bailey, Cognac (den kunne min svoger og en af vennerne virkelig godt lide, så de blev enige om, at det nemmeste ville være at tage flasken med ind til bordet i stedet for at rende frem og tilbage mellem de 2 sale) Bent havde situationen under kontrol, og mindede os om, at vi endnu IKKE havde sunget velbekomme sangen, så den blev sunget, og SÅ var Bent den skønne DJ resten af aftenen.

Følger I stadig med, piger? Vi mangler stadig resten af festen, og søndagen :heart:

Redigeret af mrssicilia
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

LØRDAG, DEN 21. MARTS 2015 - FESTEN FORSAT:

Fra middagens afslutning til brudevalsen havde vi rigtig god tid, som vi brugte fornuftigt som tidligere nævnt: Vi pakkede kobberbryllupsgaver ud og læste kort, vi fik blandt andet:

En kobberhyldeopsats til badeværelset

2 sæt sengetøj

2 sæt sengetøj i specialudførelse

2 sæt sengetøj

Rigtig flotte Grand Cru glas, blå (Keld siger, det er de perfekte vandglas :super: , og jeg er helt enig! )

"Herstal Pimonte" til fyrfadlys

Kurv med forskellige ting til hygge såvel inde som ude

Elkedel

Brødrister

Støvsuger

Gavekort til JYSK og Imerco

Billede

Vi nød vores gaver, og glæder os til at sende vores takkekort ud til giverne med en stor tak for deltagelsen og opmærksomheden i forbindelse med vores kobberbryllup.

Pludselig kiggede Bent på os med et glimt i øjnene: Det var tid til kobberbrudevalsen, og det er en vanskelig manøvre, hvis man IKKE har øvet sig ret intensivt, så det kan virkelig anbefales at give sig selv den tid, som øvelsen tager, resultatet er en blændende flot brudevals :floejt: Nå, gæsterne kom nærmere, og nærmere og vi kyssede, og så skyndte jeg lidt væk, for jeg VIDSTE, hvad der skulle ske: Og ganske rigtigt, flere af herrerne i selskabet tog fat i Keld, og så var han et par sokkespidser fattigere :)

Efter brudevalsen var det jo meningen, at dansegulvet skulle fyldes med gæsterne, men flertallet foretrak at sidde ved bordene og snakke, og det var bestemt IKKE Bents skyld, han gjorde et formidabelt arbejde bag pulten for at inspirere gæsterne. Natmaden blev fremrykket til kl. 24.00, da min kusine og hendes kone tog afsked med os efter et par timers hygge, de skulle køre hjem til København, så der blev krammet varmt.

Da de var kørt, var der almindeligt opbrud, så til sidst var der en hård kerne tilbage ud over Keld og mig: Min storebror, min søns far, et par af Kelds tidligere kolleger, et par venner fra Sjælland, Bent og Lone - Zimmermann.

Kl. 1.00 var festen faktisk forbi, min søns far kørte min storebror tilbage til Søgården, og Bent begyndte stille og roligt at pakke ned, Keld begyndte at rydde op bistået af min ungdomsven, som også gav Bent en flot hjælp med gearet, og efter et par timer kørte Bent, Lone, min ungdomsven, Keld og jeg tilbage til Søgården - Keld og jeg kørte i vores egen bil.

Tilbage på Søgården blev der lige sludret lidt inden vi fandt vores senge og faldt i søvn efter en lang og dejlig dag :loveboard:

Summa Summarum: Vi fik en kobberbryllupsvelsignelsesfest, som alt for hurtigt var overstået, ikke mindst pga. at kogekonen måske var for hurtig til at fjerne hovedretsbuffetten og gøre klar til desserten.

Redigeret af mrssicilia
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det med at mikrofonen skal holdes ind til munden gjorde du faktisk bedre end hende der var vært ved DDJA i forgårs. . :)

Nu vil jeg ikke gnide salt i såret og det ændrer heller ikke ved at der var tale om en sjov, hyggelig og afslappet fest, men altså..... Du taler meget om denne søde kompetente, og fantastiske kogekone. Jeg vil desværre kalde hende for en katastrofe og sige at jeg aldrig hverken som DJ, gæst eller toastmaster kunne drømme om at anbefale hende til andre efter den oplevelse.

Buffetten under hovedretten var max. inde i 30-40 minutter ! Alt for kort tid. Da folk havde fået første gang og spist, siger jeg til kogekonen at jeg lige napper et par indslag undervejs mens folk sidder og sunder sig inden de skal op og have mere.

Det gør jeg så og da jeg så efterfølgende går ud til buffeten konstaterer jeg at alt er væk. Går ud i køkkenet hvor hun er ved at pakke den meget overskydende mad ned i poser. Jeg behersker mig meget og spørger pænt: Øh hvad sker der. Ja folk var færdige med at spise. Siger så bare nøgternt. Det tror jeg ikke du skal regne med. De har bare siddet og sundet sig. Jeg havde så egentlig forventet at hun ville sætte det ind igen, men da jeg konstaterer at det ikke sker er jeg tæt på at sige til hende at hun godt kunne se at få det ind igen. Men valgte at lade den ligge og vekslede ikke et ord med hende for havde jeg gjort det ville jeg ikke kunne beherske mig og så havde hun nok fået ren besked. Jeg nøjedes bare med at ryste på hovedet.

Derudover var der andre ting der undrede mig. Jeg forstod på dig at hun lavede maden og at manden skulle servere. Manden viste sig slet ikke inde i festlokalet overhovedet. Faktisk sagde han til mig at han slet ikke ville gå derind for det var ikke lige ham. Så hun forestod, madlavning, servering, afrydning etc ene person. Så ja effektiv person. Desværre lidt for effektiv og fuldstændig mangl situationsfornemmelse for hvornår folk var færdige med at spise. Derudover undrede jeg mig over at hun havde lagt visitkort ud på buffetbordet såvel som de borde folk sad og spiste ved. Det gør man for mig at se bare ikke. Skal man endelig gøre det lægger man dem diskret et sted ved buffetbordet.

Men som sagt en sjov hyggelig og afslappet fest med gode indslag. Ikke mindst fra gommens bror og din kusine og påhæng. :) Bryllupsfester er meget andet end fest og dans. Det er også socialt samvær, mingling og hygge, hvad det også var her og der blev nu også danset pænt ind i mellem . :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ikke mig bekendt. Der var flere som undrede sig over at maden var væk og jeg var så tæt på at bede hende om at pakke det hele ud og anrette det igen . :) Kan også huske at vi talte om det undervejs og blev enige om ikke at gøre noget.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nej det var fordi musikken var dårlig . :) . :) . :) Nej det har næppe noget med maden eller musikken at gøre. Der er altid nogle ved et bryllupsselskab som går hurtigt. Dvs. lige efter brudevalsen. Der var da flere som holdte pænt ud.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ved jeg godt, Bent - og som Keld gentagne gange har sagt til mig efterfølgende: Jeg skal indse, at selvom jeg mentalt er 18 - 20 år, er jeg fysisk meget ældre, så fest til 2,3 eller 4 om morgenen er mere krævende nu end dengang :-D

Det er træls, at være en partyløvinde, og så sætter min alder en stopklods for mine udfoldelser, that´s life, and it sucks! :-D

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Bent - ærligt talt: Keld var mere udholdende end jeg var: Det var Keld, som lynhurtigt bistået af Michael, fik ryddet det meste op, så vi ikke stod med det hele dagen efter :-D Jeg VAR færdig som gårdsanger på det tidspunkt, og ville vist allerhelst tilbage på Søgården, finde min seng, og så SOVE :-D

Men respekt for Keld, som havde det forkromede overblik, og fik ryddet så meget op, at vi ikke stod med det hele dagen efter, hvor vi begge to var trætte :-)

Piger: Meget mere om afslutningen på festen i løbet af ugen ;-)

Redigeret af mrssicilia
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:cheerleader3::loveboard::super: til musikken, Bent - du var helt forrygende, og havde bare styr på såvel mixer som lyssætning, du bragte mig tilbage til de gode gamle dage i det københavnske klubliv, der var vist også et diskotek på Amagerbrogade, som fik stjernerne frem i den unge Frk. Olsens øjne, men dén historie får du næste gang vi ses :lol:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer