Sara88

Hvem skal følge mig op - når far ikke er her mere?

19 posts in this topic

Ja, jeg er altså meget tirdligt ude.

"manden" har ikke friet endnu, men håber godt nok at det snart sker :)

Vi var til bryllup i weekenden, og skal til et mere her til august, så måske det kan sætte lidt skub i ham :thumbsupsmileyanim:

Nå men, som skrevet er jeg tidligt ude, men efter vi var til bryllup, har jeg tænkt meget.

Når det (en gang) bliver min tur, hvem skal så følge mig op ?! Min far er desværre død, lieledes er min mor. Mit val vil stå imellem mine to brødre (en på hver side evt) eller min stedfar. Han var sammen med min mor i 17 år, inden hun døde, o har også været en stor del af mit liv.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Du kan også gå alene, hvis det er for svært at vælge. Når det så er sagt, tror jeg de fleste vil være SÅ glade for at få æren

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er helt op til dig i snak med præsten selvfølgelig!

Jeg personligt skal have min far på den ene side, og så min mors ekskæreste på den anden. de har ikke været sammen i 15 år tror jeg, men han har ALTID været der, og han har altid kaldt mig for prinsesse, så jeg spurgte ham i lørdags, om han ville gøre mig den ære, og det ville han selvfølgelig gerne. Min far var heldigvis meget cool med det og var "det havde jeg da regnet med" da jeg snakkede med ham om at få min mors ekskæreste til at gå på den anden side.

Så det er bare om præsten godkender det, hvilket jeg virkelig håber!

Men du skal have den person/personer til at følge dig op, som DU vil have! Eller også kan du vælge at gå alene. Jeg tænker også det kommer meget an på det forhold du har til de mennesker du overvejer.

Hvis det f.eks. er dine småbrødre, som du har passet mere på end omvendt, ville jeg nok føle det var mærkeligt, eller hvis det har været din storebrødre som har passet på dig, giver det mere mening.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvem, der skal følge bruden op, er ikke noget, som præsten bestemmer. Det er helt op til bruden og evt. gommen :)

Men det vil være en god idé at informere præsten om det, så der kan blive sat det rette antal stole op til alteret. Og måske kan der kun sidde fire ved alteret (brud, gom og de to vidner (traditionelt)), så skal man også lige være forberedt på det. Men helt kort: Så bestemmer præsten ikke, hvem der følger bruden op :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev fulgt op at min yngste morbror, min far lever godt nok stadig, men har ikke haft kontakt med ham siden jeg var 18 og han var derfor slet ikke inviteret til brylluppet

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Oprindeligt, skulle det være min morfar, men han døde meget pludseligt, så hos mig er det nu min lillebror der skal følge mig op. For mig er det, det som føles mest rigtigt.

Jeg har en far, som er alkoholiker og som jeg meget sjællendt snakker med og så har jeg min papfar, som godt nok har været en del, af mit liv de sidste 15 år, men da jeg ikke vil skuffe nogen af mine "fædre" ved at vælge den ene frem for den anden, så har jeg valgt, at min lillebror, som i øvrigt kun er 23 år, skal have den ære.

Jeg har gjort mig rigtig mange tanker omkring det og har haft flere forskellige i tankerne, havde også på et tidspunkt overvejet min svigerfar, eller min reserve bedstefar, men jeg ved med mig selv, at det for mig er rigtigt, at det er min lillebror, da ham og jeg, er meget tæt knyttet og har et helt specielt bånd, trods en aldersforskel på 8 år.

Og så er han jo pave stolt, af at han skal føre mig op :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Første gang jeg blev gift, var det også min far. Han havde lige haft en hjerneblødning, så der var noget tid hvor vi ikke vidste om han ville overleve eller hvordan, hvor jeg måtte tænke på andet. Der ville jeg have valgt min bror, hvis min far skulle have været gået bort i mellemtiden. DOG ville jeg på ingen måde vælge det i dag. Og heldigt for mig blev det heller ikke nødvendigt dengang.

Denne gang er det så min dejlige datter som skal følge mig op af havegangen til Hubby. Det har jeg valgt fordi i mine øjne er det jo symbolsk fordi hun vælger at "give mig bort" til Hubby som ikke er hendes biologiske far og derfor accepterer hun ægteskabet. Hun har været meget med i snakken omkring det og synes det er cool nok.

Men det er jo helt op til dig. Det kan være lige den du ønsker der skal følge dig op. Du kan gå alene. Du kan vælge at bruge en god ven/veninde. The Choice is yours to make!!!!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak for jeres ord. Synes bare valger er svært - man vil så nødig skuffe nogen..

Men, lad os nu se, om det nogensinde bliver aktuelt :rolleyes:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har desværre heller ikke min far længere, så jeg har valgt at mine to brødre skal føre mig op ad gulvet.

De blev begge mega stolte og da kun den ene af dem har barn, skal hans dreng gå med min datter og søn, så har vi piger begge to mænd ved vores side. Elsker symmetri

Håber din kæreste bliver inspireret af at komme til venners bryllupper...

Min kæreste ventede 18 år med at fri

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har overvejet svoger, onkel 1, onkel 2 men er endt med at jeg går med vores fælles søn på 4 år i hånden...på den måde skuffer jeg ingen af de 'pårørende muligheder' og jeg har en fin erstatning for min far, som jeg mistede for snart 10 år siden.

Jeg besluttede at alle de voksnes ville være erstatninger og så krydser vi bare fingre for at den fire-årige ikke får et hysterisk anfald i våbenhuset og nægter at gå med:-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu skal vi på rådhuset, men var det kirken ville jeg gå ind med min mand. Min far er her heller ikke mere til at "give sin datter bort", og jeg synes det er en fin måde at vise at manden allerede "har mig", er klippen i mit liv og den der griber mig hvis jeg falder

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har overvejet svoger, onkel 1, onkel 2 men er endt med at jeg går med vores fælles søn på 4 år i hånden...på den måde skuffer jeg ingen af de 'pårørende muligheder' og jeg har en fin erstatning for min far, som jeg mistede for snart 10 år siden.

Jeg besluttede at alle de voksnes ville være erstatninger og så krydser vi bare fingre for at den fire-årige ikke får et hysterisk anfald i våbenhuset og nægter at gå med:-)

Håber jeg godt nok også :) 18 år :td: så længe håber jeg ikke han venter :wink:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi blev gift forrige uge.

Min far lever og var med til brylluppet, men da vi ikke er særlig tætte og min mand og jeg har været sammen i 12 år, syntes jeg det virkede mærkeligt at min far skulle føre mig op.

Vi snakkede med præsten om det, og hun foreslog den svenske model som det svenske kronprinsepar havde benyttet sig af.

Kirken er meget lille, så da dørene slog op og musikken begyndte at spille, gik jeg et skridt frem, ind over dørkarmen, og her ventede jeg så. Imens gik min kommende mand fra alteret og ned og hentede mig i døren.

Det var fantastisk, og det helt rigtige for os!

Vi gik sammen, men manden fik lige suset med at døren gik op, og jeg stod dér. Vi havde ikke set hinanden siden dagen før.

Det var meget utraditionelt men det virkede skidegodt og var meget romantisk....

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi blev gift forrige uge.

Min far lever og var med til brylluppet, men da vi ikke er særlig tætte og min mand og jeg har været sammen i 12 år, syntes jeg det virkede mærkeligt at min far skulle føre mig op.

Vi snakkede med præsten om det, og hun foreslog den svenske model som det svenske kronprinsepar havde benyttet sig af.

Kirken er meget lille, så da dørene slog op og musikken begyndte at spille, gik jeg et skridt frem, ind over dørkarmen, og her ventede jeg så. Imens gik min kommende mand fra alteret og ned og hentede mig i døren.

Det var fantastisk, og det helt rigtige for os!

Vi gik sammen, men manden fik lige suset med at døren gik op, og jeg stod dér. Vi havde ikke set hinanden siden dagen før.

Det var meget utraditionelt men det virkede skidegodt og var meget romantisk....

Det lyder virkelig også romantisk :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg skal giftes til august og et af de emner, der har optaget mig allermest er netop, hvem der skal følge mig op!

Min far er død. Har ingen brødre og ikke rigtig nogle mandlige familiemedlemmer, som jeg er vildt tætte med - det tætteste ville være min mosters mand.

Jeg har overvejet meget at gå alene, hvilket jeg faktisk ville have det fint med, og tror også, at det ville føles rigtigt. MEN det som bekymrer mig, er at skulle stå alene lige inden, jeg skal gå,synes på et måde det er lidt trist.

Mon der er nogen der har noget i forhold til dette?

Edited by Mathilde86
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi blev gift forrige uge.

Min far lever og var med til brylluppet, men da vi ikke er særlig tætte og min mand og jeg har været sammen i 12 år, syntes jeg det virkede mærkeligt at min far skulle føre mig op.

Vi snakkede med præsten om det, og hun foreslog den svenske model som det svenske kronprinsepar havde benyttet sig af.

Kirken er meget lille, så da dørene slog op og musikken begyndte at spille, gik jeg et skridt frem, ind over dørkarmen, og her ventede jeg så. Imens gik min kommende mand fra alteret og ned og hentede mig i døren.

Det var fantastisk, og det helt rigtige for os!

Vi gik sammen, men manden fik lige suset med at døren gik op, og jeg stod dér. Vi havde ikke set hinanden siden dagen før.

Det var meget utraditionelt men det virkede skidegodt og var meget romantisk....

Den model overvejer jeg også rigtig meget!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg skal giftes til august og et af de emner, der har optaget mig allermest er netop, hvem der skal følge mig op!

Min far er død. Har ingen brødre og ikke rigtig nogle mandlige familiemedlemmer, som jeg er vildt tætte med - det tætteste ville være min mosters mand.

Jeg har overvejet meget at gå alene, hvilket jeg faktisk ville have det fint med, og tror også, at det ville føles rigtigt. MEN det som bekymrer mig, er at skulle stå alene lige inden, jeg skal gå,synes på et måde det er lidt trist. Nævnte for en veninde, at jeg havde overvejet at en veninde skulle stå og støtte mig, men hun synes det var en underlig ide, hun ville i hvert fald ikke være den veninde som skulle stå tilbage og ikke se mig gå.

Mon der er nogen der har noget i forhold til dette?

ej søde Mathilde, det er jeg virkelig i chok over at høre! Hvis min veninde spurgte mig om dette ville jeg da tage det som en stor ære at jeg var den støtte hun havde behov for på sådan det allermest følelsesladede øjeblik. Jeg er virkelig ked af at høre at hun reagerede sådan - også selvom det ikke nødvendigvis var hende du havde tænkt dig at spørge.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke kontakt til min far, min morfar er død, min onkel er død og har ingen brødre så jeg har valgt at min mor skal følge mig op, hvilket hun er rigtig stolt af. 😊

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi snakkede med præsten om det, og hun foreslog den svenske model som det svenske kronprinsepar havde benyttet sig af.

Hmm, den svenske kronprinsesse blev fulgt op ad gulvet af Kongen. Ved koret (ca. halvvejs) mødte de så Daniel, som Kronprinsessen derefter fulgtes med :)

Dette gentog sig ved Prinsesse Madeleines bryllup.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer