Vores kærlighedsfest 05.09.2015 - Anbefalinger og afslutning

[Cricht 50]

Beretning om vores fantastiske dag, lørdag den 5. september 2015

Jeg vil starte min beretning med de sidste dage op til brylluppet, hvor vi selvfølgelig havde en masse småting der skulle gøres færdige. Et år og ni måneders planlægning og en masse gode huskesedler, to-do-lister og excel-oversigter havde dog gudskelov sikret os en meget komfortabel tidsplan op til brylluppet – vi var hverken stressede eller pressede på tid på noget tidspunkt. Ud over god planlægning var en anden væsentlig grund selvfølgelig også, at vi ikke skulle stå for selve festen selv, men havde overladt dette trygt til vores feststed.

Vi havde af samme grund derfor også kun taget to fridage op til brylluppet og derfor starter min beretning først onsdag aften…

ONSDAG den 2. september:

Onsdag aften havde vi booket bord på Restaurant KöD i København. Vi havde hele tiden talt om, at det ville være rigtig rart hvis der var tid til at tage ud at spise – væk fra bryllupsforberedelser og flyttekasser med pynt – og bare lige få kigget hinanden i øjnene og nydt en sidste aften sammen som kærester før vi blev mand og kone. Maden var super lækker og vi nød virkelig at have sådan et lille pusterum inden det for alvor ville gå løs med de sidste forberedelser både torsdag og fredag.. Jeg kan kun anbefale alle kommende brudepar at gøre det samme, det havde stor værdi for os!

Da vi kom hjem sent ud på aftenen gik vi lige over til mine forældre (de bor meget tæt på os) og snakkede lidt tidsplan for de næste par dage.. Hvad havde de stående på deres to-do liste og hvad havde vi stående på vores? Vi fandt hurtigt ud af at der ikke var nogen grund til at stresse og at der var masser af tid til at nå det vi skulle. Vi aftalte at vi skulle være færdige med alt fredag kl. 17 så vi kunne sige ”vi ses i kirken” og derefter gå hver for sig i god tid så T kunne nå at hygge med sin søster som skulle sove hos os og jeg havde god tid sammen med mine forældre til at få lavet negle og hygge osv.

(På vej ud at spise)

Edited November 25, 2015 by Cricht

[Cricht 50]

TORSDAG den 3. september:

Torsdag startede vores dag kl.09:00.

Jeg kørte op i vores lokale center og hævede penge til den ekstra serveringsdame som skulle afregnes kontant på dagen. Jeg var også forbi blomsterdamen med det lille vedhæng med billedet af min (meget savnede) farmor som skulle bindes i min brudebuket. Vedhænget havde jeg fået lavet hos Lena (SoBridelicious) og det var bare SÅ fint. Det betød så meget for mig at kunne have min farmor med på den måde.

Vi havde jo skiftet blomsterpusher kun fire dage inden brylluppet men var super trygge ved den nye og da jeg afleverede vedhænget blev min mavefornemmelse bekræftet endnu en gang – de havde helt styr på vores bestilling hvilket var virkelig dejligt

Resten af formiddagen og starten af eftermiddagen gik med at gå de sidste projekter i hus… Vores hvem-er-hvem plakat havde T printet på arbejdet på plakatpapir og den skulle skæres ud så den blev helt skarp i kanterne. T har stået for design og udførsel og det har været et, til tider, svært arbejde at skaffe gode og sjove facts om alle vores gæster, men vi var begge SÅ tilfredse med resultatet og ret stolte over vores eget arbejde med den.

T gjorde vores alternative ring”pude” klar – det var selvfølgelig en football da T selv spiller amerikansk football og er stor fan af the Pittsburgh Steelers (NFL hold). Idéen med ringene havde jeg været lidt usikker på om ville fungere i virkeligheden men det så bare SÅ fint ud og jeg synes det er fedt at vi gjorde det personligt på den måde og fik T ”med” på den måde.

T lavede også nogle skilte til at sætte ved kirkens parkeringspladser så vi kunne reservere to til hhv. Ts forældre og min mor der ville køre til kirken i sin egen bil. Det var vigtigt at de begge kunne parkere så tæt som muligt på kirken da min svigermor er meget dårligt gående og min mor ville gerne være sikker på at kunne få en plads når hun jo først kom til kirken lige inden min far og jeg.

Om eftermiddagen kom de to damer som skulle stå for alt det praktiske omkring receptionen hjemme hos mine forældre. Vi fik kaffe og kage og talte alting igennem så der var helt styr på det. Jeg havde (selvfølgelig ) lavet en lang liste til dem med alt det der skulle gøres på dagen og vejledninger til hvor længe tærterne skulle have i ovnen, hvordan jeg gerne ville have fade og glas stående osv.

Derefter pakkede T og jeg vores store stationcar og kørte ud til feststedet med ALLE vores ting og sager: Hangover kits, kridttavler, photobooth rekvisitter og backdrop, bordpynt osv. Aage, en af værterne på feststedet, havde et meget sjovt udtryk i ansigtet da han så os kommende kørende med hele bilen fyldt med ting

Selvom vi havde forklaret lidt om hvilke ting vi kom med, havde de vist alligevel ikke forestillet sig hvor meget det kunne fylde. Han var meget sød, lyttede til når jeg forklarede hvor alting skulle sættes selvom jeg godt kunne se på ham at han synes der var ret meget pynt og tavler med mere. De var vist ikke helt forberedte på hvordan det ville blive at holde bryllup for en DIY-brud

Da vi kørte derfra havde jeg stadig en ok mavefornemmelse, men jeg var en lille smule nervøs for om det hele nu kom til at se ud som jeg drømte om og forestillede mig. Det er jo altid faren ved ikke at sætte det hele op selv, men skulle stole på at andre forstod ens vision for alle de projekter man har arbejdet på i mange, mange måneder. Jeg brød mig ikke om at være alt for zilla-agtig så jeg havde virkelig forsøgt at være så "fleksibel" som mulig da jeg forklarede ham om alle de forskellige pynteting.. "vil det være okay hvis denne her guirlande bliver hængt der?" og "jeg forestillede mig at hangover kits kunne stilles frem her, hvad siger I til det?" I virkeligheden følte jeg jo ikke at de fleste af tingene var til diskussion, men det lyder pænere når man spørger istedet for bare at kommandere hvordan man vil have det, ikke?

Mine forældre knoklede hele torsdagen med at gøre deres hjem og have helt klar til receptionen. Plantede nye blomster i krukker, studsede planter og træer, slog græs, fjernede ukrudt, gjorde rent og en masse andet. Mine forældre har i forvejen et rigtig flot hjem og en lækker have og både T og jeg er rigtig glade for at vi kunne holde receptionen hos dem hvor det føles lidt som ’hjemme’.

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Marie E 192]

Iiih hvor er det altså hyggeligt glæder mig SÅ meget til at hører meget mere om jeres fantastiske dag

[Cricht 50]

FREDAG den 4. september:

Vi sov til ved 8-tiden fredag morgen, men så var det også tid til at stå op, da der var en del ting der skulle gøres her den sidste dag inden brylluppet.

Vi ligger i sengen og er lige vågnet da T kigger på sin telefon og ser at vores toastmaster har skrevet en sms hvori han spørger om T ikke vil ringe til ham hurtigst muligt ”da vi lige skal tale om noget”. Det løber mig koldt ned af ryggen og jeg siger til T at han skal ringe med det samme! Et kvarter senere sidder jeg og stortuder inde i stuen…

Det viser sig, at vores toastmaster, i begyndelsen af vores bryllupsuge, er blevet umotiveret overfaldet lige uden for hans hoveddør. Han forklarer T over telefonen, at der var kommet nogle smarte typer kørende forbi ham og hans kæreste, og at han formentlig har kigget efter bilen og rystet på hovedet, fordi de spillede vildt højt musik og det var sent en hverdagsaften på en stille vej. Bilen havde stoppet, bakket tilbage og en af de smarte fyre var steget ud og gået direkte over til vores toastmaster og slået ham i gulvet og derefter vist også sparker og/eller slået ham mens han lå ned. Toastmasters kæreste som stod lidt derfra havde kun lige akkurat nået at vende sig om og se det hele.

De er naturligvis begge meget påvirkede af det hele men havde indtil onsdag bare haft indstillingen at de skulle på job og at livet jo bare fortsætter.. Onsdag var de begge så begyndt at mærke de psykiske efterveer af overfaldet og torsdag var det blevet endnu værre. De havde måtte sygemelde sig fra deres jobs og særligt vores toastmaster var utryg ved at bevæge sig udenfor.De melder derfor begge fra til brylluppet, og mindre end 36 timer før brylluppet står vi nu uden en toastmaster!

Jeg er ikke videre stolt af det, men lige i det øjeblik, fredag morgen, der kunne jeg slet ikke overskue at være et stort og forstående menneske. Jeg kunne KUN tænke på mit bryllup som nu manglede en styrmand! Jeg brød helt sammen, sad på stuegulvet og hulkede. Det var jo selvfølgelig forfærdeligt for både toastmaster og hans kæreste og T fik en rigtig god snak med dem, men jeg kunne simpelthen ikke overskue andet end at ønske dem en rigtig god bedring og så tænke fremad!

T beviste lige dér hvorfor han er så fandens god for mig! Han tog styringen 110%, gav mig kys og kram og sagde at han nok skulle fikse det og at jeg ikke skulle bekymre mig T ringede resolut til vores ”2. valg” til toastmasterrollen, A. Oprindelig havde vi været MEGET i tvivl om hvem vi skulle spørge og havde til sidst valgt A fra, fordi vi egentlig hellere ville have at han bare skulle være gæst og feste uden nogle former for forpligtelser. Derudover var As kæreste også Ts bestman (bestwoman? Det er Ts bedste veninde nemlig), så vi følte at de havde rigeligt at se til i forvejen. I denne her situation var der dog ikke så meget at diskutere – A skulle bare sige ja til toastmasterrollen og T ringede til ham med det samme! A blev selvfølgelig en smule overrumplet og paf men sagde gudskelov ja med det samme og T og A aftalte at de skulle tales ved fredag eftermiddag/aften og få styr på detaljerne. Den oprindelige toastmaster ville sende talerækkefølgen + alt andet info til A hurtigst muligt så A skulle i princippet ”bare” følge den plan der var lagt.

Både T og jeg var SÅ lettede og har lovet A at vores førstefødte bliver opkaldt efter ham! Haha..

Efter den meget stressede morgen gik turen til blomsterhandleren hvor vi skulle hente georginer, husløg m.m. til kirkepynten og til vaserne som skulle stå på bordene til festen. Da vi kommer op til blomsterhandleren står der de SMUKKESTE koral/ferskenfarvede georginer udenfor butikken og jeg siger til T, at jeg håber at det er vores blomster, der står der! Det er det gudskelov! Blomsterhandleren har haft bestilt seks forskellige slags husløg hjem for at få de helt rigtige og dem de har købt til os er bare spot on! Farverne, størrelsen på husløg m.m. er alt hvad jeg havde håbet på og mere til – jeg havde det som om, at blomsterhandleren havde læst mine tanker! Åh hvor var jeg lykkelig! Blomsterne havde virkelig en vigtig rolle i brylluppets røde tråd følte jeg, så det var bare af enorm betydning at de nu blev præcis som jeg havde drømt om!

Allerede på det tidspunkt havde jeg accepteret ændringen af toastmaster og efter de smukke blomster nu også var på plads, føltes det virkeligt som om, at alt begyndte at gå op i en højere enhed. Sommerfuglene begyndte for alvor at baske voldsomt i min mave nu!

Formiddagen gik herefter med at få arrangeret blomster sammen med min mor, som kom for at hjælpe. Husløgene skulle renses for jord så de var klar til at blive lagt på bordene, hvide geoginer skulle klippes af til kirkepynt og resten af blomster skulle arrangeres i de små vaser vi havde lånt med hjem fra feststedet. Vi gik efter det rustikke look og blomsterne blev derfor ikke bundet i små buketter, men blot stukket ned i vaserne i forskellige længder. Det blev SÅ smukt og helt i tråd med den øvrige stil og hvad jeg havde tænkt mig.

Imens vi ordnede blomster var T taget hjem til mine forældre for at lægge den røde løber frem sammen med min far. De havde bygget et underlag af træplader, som den røde løber skulle klipses oven på. Mine forældre har småsten i hele indkørslen og træpladerne sikrede at folk kunne gå sikkert på den røde løber uden at få ødelagt sko m.m. på hverken småsten eller græs i haven. Det fungerede SÅ godt. Det var oprindeligt min mors idé at vi skulle have rød løber og jeg havde indimellem været lidt i tvivl om det nu blev for meget eller lidt kikset men jeg må indrømme at det virkelig var en fed detalje! Særligt fordi at mine forældre jo så havde arrangeret noget overraskelse for os hvori den røde løber indgik... Mere om det senere

Kl. 12 kørte T og jeg op til kirken for at aflevere de hvide georginer til kirkebænkene. Derefter var det hjem til mine forældre igen og sætte havestole, bænke og små borde frem til receptionen. Vi grupperede stole og bænke i små grupper rundt på terrasserne (de har flere fordelt i hele haven) og rundt omkring på græsset. Hynder og tæpper lagde vi ikke frem da vi stadig ikke var helt sikre på morgendagens vejr.. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning!

T kørte ved 14-tiden ned til Køge for at aflevere vores hund til hende, der skulle passe vores hund indtil søndag.

Da han kom retur var min mor og jeg gået i gang med at pynte op til receptionen både inden- og udendørs. Vi hang mine flagguirlander op og forskellige hvide og mintfarvede pompommer. Jeg havde købt en del flere pompommer som skulle foldes og bukkes og puffes op osv. Helt ærligt? Jeg gad sku ikke! Haha.. Jeg fik lavet et par stykker og det gav den effekt jeg gerne ville have og så droppede jeg altså resten. Fortrød det ikke ét sekund!

(billede taget af Lea fra Memorable)

Ts søster kom ved 16-tiden og gav en hånd med, med det sidste pynt. Vi fik blandt andet pustet balloner op og bundet på snore som blev hængt op forskellige steder i haven. Det var en idé jeg havde set på Pinterest og det gav virkelig en fed effekt! Kl. 16.30 kørte T, hans søster og jeg ud til feststedet for at aflevere blomster. Da vi kom derud var jeg nød til hurtigt at lave kridttavlen om hvor bordplanen stod på + give feststedet den nye bordplan. Dette var jo naturligvis resultatet af morgenens to afbud fra toastmaster og kæreste. Kridttavlen blev af gode grunde ikke helt perfekt da det var svært sådan lige at vaske navnene ud da de var skrevet med en kridttusch. Det måtte bare være så pænt som det kunne og var egentlig lidt ligeglad, jeg kunne jo ikke gøre for de her sidste øjebliks ændringer.

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Cricht 50]

(fortsat....)

Vi var hjemme igen hos os selv kl. 17.30 så tidsplanen holdt faktisk forbavsende godt. T og jeg sagde ”vi ses i kirken” hvorefter jeg tog hjem til mine forældre hvor jeg skulle sove. Det var lidt svært at sige farvel synes jeg. Jeg havde kriller i maven og skulle lige have ét kys mere… nej ét mere.. éeeeet mere Ts søster tog dette billede af os fra bilen da vi står og siger farvel..

Ts aften med hans søster gik stille og roligt. De drak øl, hentede burgere fra et rigtig godt burgersted vi har, ikke så langt fra os og så gyserfilm som T elsker men som jeg slet ikke er til, så det nød han vist. De fik også lakeret hans tånegle SÅ fint med en masse grimme farver og skrevet ”Cille 4ever” på hans tæer – hold kæft hvor var det grimt men folk skreg af grin da de så det til festen da hans sokker var blevet klippet

Min aften var også meget stille og rolig, lige præcis som jeg havde forestillet mig og ønsket: Mine forældre og jeg lavede lækker hjemmelavet lasagne og hyggede med en film. Jeg kunne kun spise et lillebitte stykke lasagne og kriller i maven begyndte langsomt at blive blandet med nerver og en smule kvalme.. Jeg har tendens til at få kvalme hvis jeg er rigtig spændt så det fik jeg i dén grad at føle både fredag og lørdag. I løbet af aftenen fik vi også lagt neglelak på både mine hænder og fødder. Jeg havde jo overvejet mintfarvede negle men endte alligevel i en mere klassisk retning med en en sart rosa lak pyntet med rustikke guldstykker på begge ringfingre. Jeg var super glad for resultatet og når jeg ser på billederne fra dagen er jeg faktisk også glad for at jeg ikke gik all-in på mintfarvet neglelak

Jeg havde egentlig tænkt at jeg under ingen omstændigheder ville gå tidligt i seng, da jeg sikkert bare ville ligge og rode rundt uden at kunne sove, men da klokken var 22 var jeg simpelthen så træt, sikkert som resultatet af et par travle dage, så jeg besluttede at gå i seng alligevel og jeg sov nærmest i samme sekund jeg ramte puden!

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Marie E 192]

øv med jeres toastmaster , det han og kæresten var igennem men og hvor dejligt at en anden kunne træde til så hurtigt så i ikke skulle bekymre jer om det, og dejligt at T lige klarede den, så du ikke skulle være bekymret

hvor er T's tæer blevet fine glæder mig i hvertfald til at se og hører meget mere fra jeres fantastiske bryllup

Edited October 10, 2015 by Marie E

[Mus84 21]

Jaah, beretning. Mere mere mere.

Rigtig god indtil videre.

Er ked af at høre om jeres toastmaster, håber han har det godt igen.

[sommer09 104]

Rigtig øv med toastmasteren, men dejligt i fandt ud af noget glæder mig til at læser med

[Akoesterby 17]

Hvor er det dejligt at læse din beretning! Glæder mig til mange flere billeder og mange flere ord ;)

Håber virkelig jeres ven og toastmaster, samt hans kæreste, begynder at have det bedre igen. Det er godt nok en forfærdelig oplevelse, de har været udsat for!

[Cricht 50]

øv med jeres toastmaster , det han og kæresten var igennem men og hvor dejligt at en anden kunne træde til så hurtigt så i ikke skulle bekymre jer om det, og dejligt at T lige klarede den, så du ikke skulle være bekymret

hvor er T's tæer blevet fine glæder mig i hvertfald til at se og hører meget mere fra jeres fantastiske bryllup

Jaah, beretning. Mere mere mere.

Rigtig god indtil videre.

Er ked af at høre om jeres toastmaster, håber han har det godt igen.

Rigtig øv med toastmasteren, men dejligt i fandt ud af noget glæder mig til at læser med

Hvor er det dejligt at læse din beretning! Glæder mig til mange flere billeder og mange flere ord ;)

Håber virkelig jeres ven og toastmaster, samt hans kæreste, begynder at have det bedre igen. Det er godt nok en forfærdelig oplevelse, de har været udsat for!

Dejligt at I læser med Der kommer et kapitel mere i løbet af dagen!

De har det begge to ok igen, de går vist dog stadig til noget psykolog for at få bearbejdet oplevelsen på den rigtige måde, men efter omstændighederne er de ovenpå igen og tilbage på arbejde osv.

Det var en helt forfærdelig oplevelse for dem og de var begge enormt kede af at gå glip af vores bryllup men den situation kunne ingen jo forudse. T og jeg tænker at invitere dem hjem til os og vise billeder fra dagen så de alligevel får oplevelsen af vores bryllup, om end på en anden måde..

[Cricht 50]

LØRDAG den 5. september, brudens morgen:

Jeg sov forbavsende godt om natten og vågnede en enkelt gang kl. 03 fordi jeg skulle ud at tisse.. Var sikker på at jeg ikke ville falde i søvn igen, men mit sovehjerte er heldigvis ret robust så jeg fik lige tre timer mere Da klokken var 06 vågnede jeg igen og var lysvågen! Det var morgen og det var min bryllupsdag – jeg kunne absolut ikke sove mere!

T og jeg havde aftalt at vi IKKE måtte sende godmorgen-sms til hinanden da vi gerne ville bevare følelsen af ikke at have kontakt før i kirken. Jeg lå i stedet i sengen og genlæste den dejlige sms jeg havde fået fra ham aftenen før – vi havde nemlig aftalt at man godt lige måtte sende en lille godnathilsen Et smut på Facebook og jeg kunne se at en af mine gode veninder allerede var oppe, hun kunne heller ikke sove mere af ren spænding skrev hun – åh så begyndte sommerfuglene i maven at blafre rundt! Der gik ikke længe før de sødeste sms’er fra mine andre veninder begyndte at tikke ind.. De var SÅ glade og spændte på mine vegne og jeg blev endnu gladere indeni. Jeg glædede mig simpelthen så meget til at se dem alle sammen i kirken! Et kig på vejret kunne dog have sat lidt skår i glæden.. Det var mørkt og gråt og støvegnede Jeg er dog generelt et positivt menneske så jeg lod mig ikke gå videre på af det men holdt fast i tanken om at gråvejr var ok så længere det ikke øsede ned.

Jeg stod op og tog et hurtigt bad, dog uden at vaske hår (det var blevet vasket fredag aften). Mit hår er alt for blødt hvis det er helt nyvasket og der skulle alligevel både hårpudder og kæmpe mængder hårlak i. Mine forældre stod op og vi tøffede bare lidt rundt og hyggede. Min far kørte til bageren efter brød og min mor gik i bad. Min kjole hang på bøjlen inde i stuen og jeg gik og kiggede på den hele tiden. På den ene side glædede jeg mig helt vildt til at få den på, på den anden side var jeg hunderæd for, om jeg stadig kunne passe den. Det var alligevel to måneder siden jeg var til fitting hos Kennedys og vi havde holdt sommerferie med grillmad og meget andet siden..

(Billede taget af Lea fra Memorable)

Kl. 08.15 kom Ts søster som skulle sætte mit hår. Vi havde øvet os MANGE gange og jeg ved at hun havde nerver på og frygtede om hun kunne gøre det godt nok. Vi havde sat mine forældres kontor op som ”brudesalon” med stort spejl, plads til alt makeup, ting til håropsætningen osv. Ts søster fælder næsten en tåre da hun ser min brudekjole som hænger inde i stuen. Hun synes den er SÅ smuk Vi går i gang med mit hår og gudskelov snakker Ts søster enormt meget om aaalt muligt så jeg kunne sidde og bare slappe af. Jeg mumlede lidt ”ja”, ”nej”, ”okay” men var vist ikke helt til stede. Nervøsiteten var begyndt at komme snigende og jo mere min mor eller Ts søster spurgte mig om jeg var nervøs eller okay, jo mere nervøs blev jeg! Derfor var det enormt dejligt at hun bare snakkede løs om job og hendes unger og alt muligt andet, så jeg bare kunne koble lidt fra.

Frisuren går fremad og det bliver super godt, lige som vi har øvet og talt om Kl. 08.30 kommer min bedste veninde. Hun er næsten mere spændt og nervøs end hun var til sit eget bryllup men det er så dejligt at hun er kommet og at hun skal være ved min side resten af formiddagen. Hun har taget sit super gode spejlreflekskamera med og render rundt og tager lidt billeder af mig mens jeg får sat hår. Det er virkelig skønt at hun selv har tænkt den tanke, for vores fotograf kommer først kl. 12 og set i bakspejlet er det så fedt at have billeder fra de tidlige forberedelser også. Ts søster er færdig med min frisure og vi sætter både headpiece og slør i. Jeg er så glad for den måde det kom til at sidde på. Ved 9-tiden er vi helt færdige og hun tager hjem til os selv igen for at gøre sig klar.

Kl. 09.30 kommer min anden gode veninde som skal lægge makeup på både min mor og mig. Hun starter med min mor som bare skal have hjælp til at lægge en flot øjenskygge. Derefter kommer jeg under kyndig behandling og jeg ELSKEDE resultatet. Min veninde er bare sindssygt dygtig og vi har øvet makeup’en et par gange så alt blev helt perfekt Jeg var simpelthen så glad for ikke at skulle ud til en frisør og sidde og få ordnet hår og makeup! Det gav mig en enorm ro at kunne være i trygge omgivelser derhjemme, så det vil jeg helst sikkert anbefale til kommende brude hvis man overhovedet har mulighed for det.

(et par selfies skal der til)

Midt i det hele kommer min far hjem fra sin køretur med T – de har blandt andet været oppe hos blomsterdamen og hente brudebuket og knaphulsblomster. Da jeg ser min brudebuket begynder jeg at tude og min veninde hyler at jeg IKKE må græde nu hvor makeup’en sidder helt perfekt Buketten er bare så smuk og alt hvad jeg drømte om. Den består af præcis den samme slags blomster som vi hentede dagen før og passer derfor i den røde tråd som blomsterne er med til at skabe. Det er en meget anderledes buket med husløg og laksefarvede georginer, men det er lige præcis derfor jeg elsker den! Der er bundet silkebånd om håndtaget og min farmors billede hænger så fint lige hvor håndtaget slutter. Jeg får en klump i halsen og er så glad for at have hende med mig.

Klokken nærmer sig 12 hvor fotografen vil dukke op. Min mor og min veninde bliver ved med at huske mig på at spise og drikke men jeg kan ikke få en bid ned. I løbet af hele morgenen drak jeg højst en halv kop kaffe og et lille glas vand og fik spist et halvt rundstykke. Han havde købt lidt af alt muligt lækkert så min veninde mæskede sig i thebirkes, frøsnapper og kakaomælk mens hun tog billeder af en masse ting og gik og hyggede med mine forældre. Der var en rigtig god stemning men min mave begyndte mere og mere at snøre sig sammen og jeg havde kvalme. Min veninde var vist lidt bekymret på et tidspunkt for om jeg var okay men jeg var vist bare plaget af nerver og en irriterende følelse af at jeg bare ville op til kirken NU Lad os nu komme i gang med det her bryllup, som jeg har set frem til så længe Jeg begynder at gøre mig klar til at få kjolen på ved at skifte til stropløs bh og den lækre stram-ind sag jeg skulle have på – køn er man altså ikke i sådan et pølseskind, men den var super god at have på hele dagen, blev siddende hvor den skulle og holdt det inde som den nu engang skulle!

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Cricht 50]

(fortsat...):

Vores fotograf Lea fra Memorable kommer lidt over tolv og jeg går lidt rundt om mig selv uden helt at kunne finde ro. Hun tager billeder af kjolen, mine sko, smykker og sådan lidt af hvert.

(OBS: Alle billeder i resten af min beretning er taget af Lea fra Memorable, med mindre jeg skriver andet)

Det ØSREGNER og jeg kan fornemme mine forældre tale om ”plan B” og hvad vi skal gøre med receptionen som jo egentlig skulle foregå udenførs. De sætter en pavillon op på terrassen som kan give lidt ekstra tørvejr men det styrter virkelig ned. Underligt nok er jeg ikke vildt påvirket af det og jeg kan huske at jeg tænker, at det er virkelig er sandt hvad jeg har læst på Bryllupsklar sååå mange gange: På en bryllupsdag får intet lov at ødelægge ens humør! Regner det? Okay så må vi jo bare være indendørs, jeg er da ligeglad. Set i bakspejlet er det jo fantastisk at jeg bevarede den ro for hvis jeg havde forestillet mig det scenarie inden brylluppet, var jeg nok gået i panik

Ca. 12.15 beslutter jeg at nu vil jeg altså have den kjole på! Lea beder om at jeg får kjolen på ovre ved terrassedøren da lyset er bedst der, så vi må lige rykke spisebordet lidt. Min mor og min veninde hjælper mig i kjolen mens Lea skyder løs. Min mave gør knuder af nervøsitet for om min mor pludselig siger at den ikke kan lukkes. Gudskelov var alle mine bange tanker helt ubegrundede og kjolen glider på og lukker uden problemer. Min mor lukker alle de små knapper mens både min veninde og Lea skyder lidt billeder af mig mens jeg står der og venter.

(billede taget af min veninde)

(billede taget af min veninde)

Min far er gået ind i soveværelset for at gøre sig klar. Vi har aftalt at han først kommer ud når han er helt klar og har fået brystbuket på og jeg også er helt klar.

Kjolen sidder som den skal og jeg får lov af min mor til at vende mig om og se mig selv i spejlet… Jeg kan slet ikke holde tårerne tilbage og må virkelig trække vejret dybt for ikke at begynde at stortude. Jeg føler mig SÅ smuk og alting føles bare rigtigt lige i det øjeblik! Derefter er jeg ikke til at skyde igennem! Solen er begyndt at skinne mens jeg fik kjolen på, om små tre kvarter står jeg i kirken og jeg er pludselig meget utålmodig!

(billede taget af min veninde)

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Cricht 50]

(fortsat...)

Serveringsdamerne er kommet og de vimser rundt i køkkenet og gør klar. Min far råber fra soveværelset om jeg er klar og Lea gør klar til at fange min fars ansigtsudtryk som jeg har bedt hende om. Det er et meget stort øjeblik da min far og jeg ser hinanden! Jeg kan næsten ikke holde tårerne tilbage for min far ser SÅ flot ud. Det nye jakkesæt klæder ham enormt godt og han ser stolt og rørt ud!

Det næste kvarters tid får jeg taget et par billeder med min far og derefter nogle billeder med min veninde. Der bliver også tid til nogle familiebilleder med begge mine forældre. Da vi fik billederne fra Lea efter brylluppet begyndte jeg at tude da jeg så netop de her billeder. Der er så meget kærlighed og glæde på de billeder at det halve kunne have været nok! Det er nogle af de billeder som jeg er allermest glad for at have fået taget på dagen!

Lea tager afsted mod kirken lige bagefter.

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Cricht 50]

(fortsat....)

Klokken bliver 12.45 og min mor synes at det er ved at være tid til at vi skal afsted mod kirken. Jeg er ikke enig, det tager kun ti minutter at køre til kirken og jeg vil ikke komme for tidligt så folk ikke er nået på plads endnu. Min far er gudskelov enig med mig, så vi trækker den til 12.55 før jeg beslutter at nu kan jeg ikke vente længere. Regnen er stoppet og solen skinner smukt da vi træder ud af hoveddøren om end der stadig er nogle mørke skyer hist og pist.

Mine forældre havde tilbudt at stå for kørslen for os på dagen så jeg var endnu ikke klar over hvad vi skulle køre i. Derfor var nysgerrigheden stor da vi går ud mod deres indkørsel. Jeg drejer om hjørnet og ser så den vildeste gamle amerikanerbil! Jeg er målløs og kan kun tænke på at T bliver ælde vild! Det var præcis hvad vi havde drømt om at få lov at køre i og jeg kan se på min mor at hun bliver så gla,d da hun kan høre at hun har ramt plet!

Med hjælp fra min veninde får vi bakset mig og kjolen ind på bilens forsæde. Min mor og veninde kører afsted i min mors bil mens min far sætter sig ind på bagsædet bag mig.

Chaufføren er så sød og fortæller om bilen mens vi kører op mod kirken. Det er den eneste af sin slags i Danmark fortæller han og gudskelov er der ikke installeret sikkerhedsseler i den til passagerene – det brugte man ikke dengang fortæller han. Det er meget heldigt netop i denne her i situation for jeg har underskørt og kjole ALLE vegne så en sikkerhedssele havde nok været umulig at få på

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Marie E 192]

tak for en lille her på sidelinjen, hvor er du bare smuk i din kjole elsker bare det blik din far gir dig da han ser dig mega fed bil dine forældre har skaffet til jer

Edited October 11, 2015 by Marie E

[ongobongo 26]

Århhhh du er så smuk! Glæder mig til at læse mere

[Cricht 50]

Gommens morgen:

Ts morgen var en lille smule mere travl end min. Han stod op ved 8-tiden og kørte ned for at træne for at blive afstresset. På vejen hjem hentede han is hos en fiskemand som skulle bruges til plastbaljerne med sodavands- og ølflasker til receptionen. Vi havde aftalt at købe en helt sort sæk fuld med is (eller så meget som T nu engang kunne bære) for 100 kr. - en ret god pris sammenlignet med hvad man kan købe isterninger for i små poser på tankstationer/i supermarkeder

Da T kom retur mødtes han med min far hjemme hos os, hvorefter de kørte ud til feststedet for at sætte photobooth op. Det havde vi desværre ikke kunne gøre før, da feststedet havde et arrangement fredag eftermiddag. Vi havde valgt at vi selv ville sætte photoboothen op, frem for at lade værterne stå for det, da guirlanderne skulle sættes på stativet på en bestemt måde som var lidt kringlet. Jeg følte det en lille smule stressende at T skulle ligge og køre ud til feststedet lørdag morgen men han var selv ikke mærket af det siger han.

Efter turen ud til feststedet kørte T og min far til blomsterhandleren og hentede brudebuket og knaphulsblomster og til sidst til bageren for at hente alle de små, lækre jordbærkager som gjorde det ud for vores bryllupskage. Der var 65 små og én stor til 10 personer, som var den T og jeg skulle skære et stykke af. Desværre havde bageren lavet den store kage firkantet i stedet for rund og pyntningen med nougat på siden var ikke lavet helt så flot som jeg før har set dem hos ham. Jeg synes det er kedeligt at en konditor ikke gør sig mere umage når han nu ved, at det er en bryllupskage, men på dagen kunne jeg ikke være mere ligeglad. Som I vil se, når vi kommer længere hen i beretningen, var de små kager helt vildt smukke og de smagte helt fantastisk! ALLE har rost vores valg af kage og flere spiste to kager

T og min far nåede også lige at dele en af de hjemmebryggede bryllupsøl efter deres køretur, inden Ts bedste veninde og forlover kom. Hvor hyggeligt er det ikke lige at min far og (dengang) kommende mand står og hygger over en øl et par timer inden vi skal giftes?

Hun, C, havde købt burger med til dem begge fra Ts favoritburgersted (samme sted som de fik burger fra, på hans PA) så de mæskede sig i snaskede burgere inden det var tid til at T skulle gøre sig klar. Jeg havde i al hemmelighed syet et mærke i hans jakkesæt og han har fortalt at han blev meget overrasket og glad da han så det! Jeg kender ham jo heldigvis godt nok til at vide, at han ville synes det var fedt at jakkesættet havde et personligt touch

Han havde vis været lidt forvirret over mærket lige da han så det og spurgt C om hun ikke synes det var pudsigt at skrædderen havde syet et mærke ind i jakken? Hvordan vidste skrædderen i det hele taget hvad vores forbogstaver var og hvilken dato vi skulle giftes? C måtte jo så spørge ham om han mon ikke troede at det var hans kommende kone der havde været snedig? SÅ fald 10'øren for min kære mand

(billede taget af Ts forlover)

C har gudskelov taget et par billeder af ham i løbet af formiddagen så jeg også, her bagefter, har kunne se hvad de har lavet. Kl. 12.20 kørte de op til kirken for at tage i mod alle gæsterne. T havde kirkehæfter, kurven med lommetørklæder og parkeringsskiltene med og C sørgede for at alt det praktiske omkring vielsen bare kørte som det skulle.

(billede taget af Ts forlover)

(billede taget af Ts forlover)

Edited October 12, 2015 by Cricht

[MarieSkovsgaard 4]

Sikke en god beretning... har fuldt med i din planlægning på side linjen. Det er simpelhen så fedt at se alle DIY-projekterne og alt det du har skrevet i din tråd blive til et virkelighed

[Cricht 50]

tak for en lille her på sidelinjen, hvor er du bare smuk i din kjole elsker bare det blik din far gir dig da han ser dig mega fed bil dine forældre har skaffet til jer

Åh tusind tak altså - det var godt nok også en meget følelsesladet morgen hvor jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage indtil flere gange!

Bilen var bare sååå vild! Det var SÅ sejt at min mor kender os så godt at hun netop havde bestilt præcis det vi selv ville have valgt!

Århhhh du er så smuk! Glæder mig til at læse mere

Tusindt tak - dejligt at du læser med

Sikke en god beretning... har fuldt med i din planlægning på side linjen. Det er simpelhen så fedt at se alle DIY-projekterne og alt det du har skrevet i din tråd blive til et virkelighed

Skønt at du har lyst til at læse med! Jeg har også virkelig glædet mig til at vise jer billeder!

[Cricht 50]

Vielsen, ankomsten:

T og C ankommer til kirken omkring tre kvarter før vielsen skal begynde. Kort efter begynder vores gæster at ankomme og T får hilst på dem ude foran kirken. De havde aftalt at C skulle holde øje med uret og at han ville gå ind og vente ved alteret når klokken var 13.00. Både C og Ts far skulle sidde ved alteret og det var der gudskelov plads til selvom det er en lillebitte landsbykirke.

T havde kirkehæfter og lommetørklæder med og jeg er ikke helt klar over hvordan, men folk fik ihvertfald forsynet sig med begge dele. Der var en masse der havde taget af de små fine lommetørklæder jeg havde indkøbt og flere kommenterede det bagefter at det var en hyggelig lille detalje

Da min far og jeg ankommer ved kirken er klokken kun lige ved at være ti minutter over et. Det ligger vist til hele vores familie at vi hader mere end noget andet at komme for sent, så egentlig undrer det mig ikke at vi selvfølgelig ankommer så tidligt til kirken. Lige da vi kører ind til kirkens parkeringsplads bliver jeg nervøs for, om alle gæster nu er ankommet og kommet indenfor. Det er de gudskelov. Min mor og min veninde som er kørt til kirken i min mors bil, står og venter på os ude foran portene der omkranser kirken. Min mor holder min brudebuket og jeg får al kjole og tyl ud af bilen så jeg kan stige ud. Jeg skal hilse og sige at det altså ikke er særlig nemt at komme ud af en lav amerikanerbil i en kæmpe brudekjole!

(billede taget af min veninde)

Vi går op mod kirken af den lille sti og tanken om at Lea burde have været der til at tage billeder af mig slår mig. Vi går ind i våbenhuset og Lea sniger sig i samme øjeblik ud fra selve kirkerummet. Da vi er ret tidligt på den og kirkeklokkerne først i dette øjeblik skifter melodi, har hun ikke været forberedt på at vi ankom allerede. Det er jo fair nok og det gør mig egentlig ikke så meget, heller ikke her bagefter hvor vi har fået billederne fra hende.

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Cricht 50]

Vielsen

Min veninde retter min kjole og jeg kan mærke nervøsiteten boble i min krop. Jeg har det på det tidspunkt ret anstrengt og vil virkelig gerne bare i gang med vielsen. Kirken er en lillebitte, der er omkring 80 sidepladser i den og jeg ved at den formentlig er fyldt. Jeg kan høre folk der mumler inde på den anden side af døren og jeg prøver at forberede mig på, at der vil være mennesker der kigger på mig, lige uden på den anden side når døren åbner.

Kirketjeneren er sød men holder fast på at vi først kan begynde vielsen kl. 13.15 som planlagt. Jeg synes det er en lille smule fjollet for vi er jo klar, men hun holder skarpt øje med verdensuret i det lille skab ude i våbenhuset og så må min far og jeg jo ellers bare stå og vente pænt Min mor, veninde og Lea sniger sig ind af døren for at finde deres pladser og T har bagefter fortalt mig at han så deres ankomst som tegn til at jeg kunne komme ind af døren hvert øjeblik. Det gjorde resten af kirken vist også for jeg kunne fornemme at der blev musestille på den anden side af døren. T har fortalt mig at det var i dette øjeblik at han for alvor fik svedige håndflader og sommerfuglene i maven kunne slet ikke slappe af. Der gik dog yderligere tre eller fire minutter – hvilket føltes som en evighed – før kirketjeneren endelig gav organisten tegn og åbnede døren for min far og jeg.

(Her kan man vist tydeligt se mine nerver)

Øjeblikket hvor dørene er så vildt og ubeskriveligt Organisten spiller ”Pachelbel in Canon D” som aftalt og jeg glemmer alle de ting min far og jeg har aftalt i forhold til hvornår vi skal starte med gå, hvornår vi holder pause osv. Gudskelov har min far helt styr på det og jeg følger vist bare med ham hele vejen. Jeg har forberedt mig på at se mine og Ts kolleger og andre af vores receptionsgæster som jeg gætter på har sat sig nede bagerst i kirken. Den første jeg får øje på er dog en af mine forældres meget nære venner som også er inviteret til middagen om aftenen. Hun mimer ”hvor er du smuk” til mig og derefter er jeg lige ned til at kigge ned i gulvet et øjeblik og samle mig.

Kirkegulvet slår et knæk efter få meter og det er først da min far og jeg drejer om hjørnet, at T og jeg får det første glimt af hinanden. Min far og jeg har aftalt at holde en kort pause på et par sekunder før vi går videre og det sørger min far for at vi gør. Vi husker at gå langsomt og jeg fornemmer glade og rørte mennesker rundt omkring os. Jeg holder dog mit blik fæstet til T som står lige midt foran alteret og ser SÅ godt ud. Han smiler og jeg kan se at han er rørt og trækker vejret dybt

Vi kommer op til alteret og T og jeg krammer som vi har aftalt. Han hvisker mig i øret at jeg ser så smuk ud og min hjerne kører på højtryk i det øjeblik. Tænk at det øjeblik vi har ventet på, sker lige nu! Vi bliver gift, lige nu! Vi får sat og organisten spiller den første salme: ”Du kom med alt hvad der var dig”. Det lyder så smukt og jeg bliver rørt af at læse teksten samtidig med at høre kirkesangeren synge ordene. Jeg kan ikke selv overskue at synge med men sidder bare og udveksler blikke med T. Vi kan vist begge to ikke holde op med at smile og kommunikerer ved at mime og mumle til hinanden.

Vores præst er sådan et positivt og hjertevarmt menneske og hun holder en rigtig god tale for os. Hun taler blandt andet om tryghed, om bare at være rigtige for hinanden – og om amerikansk football Det er en tale hvor hun får bragt hele kirken med ind i vores verden og jeg synes det er helt fantastisk at man kan holde sådan en personlig tale efter kun at have talt med os i ganske kort tid.

Derefter følger vielsesritualet. Vores præst gør tegn til at vi kan rejse os og da vi gør det, rejser min far sig og går de få skridt ned til første række for at sætte sig sammen med min mor. Det havde fyldt meget hos min mor, at hun ikke skulle sidde sammen med min far under sådan en vigtig begivenhed i deres - vores - liv, så derfor havde vi arrangeret det sådan og det fungerede bare super godt!

Præsten tilspørger os og vi får begge sagt ja på de rigtige tidspunkter. Udvekslingen af ringe går også som det skal. Den måde T har hængt ringene på den amerikanske football fungerer gudskelov lige efter planen og min frygt for at ringene pludselig ville ryge af og ligge og trille rundt på kirkegulvet, bliver gudskelov gjort til skamme. Det er fantastisk at kunne kysse hinanden første gang som mand og kone! Da vi har sat os ned på vores nye pladser læner T sig over mod mig og hvisker ”kone-kone” – en intern joke vi har mellem os og det var bare så perfekt lige i det øjeblik hvor alt var SÅ højtideligt og følsomt. Jeg kunne ikke andet end at smile til op over begge ører

I samme sekund fylder lyden af en kvindestemme kirkerummet og jeg vender mig forbavset om og ser ned mod bunden af kirken hvor lyden kommer fra. En sangerinde begynder at synge Marie Keys ”Uden forsvar” al capella. Jeg bliver fuldstændig blæst bagover og kan slet ikke styre de tårer som med det samme begynder at trille ned af min kind. Den sang er så speciel for mig og for os som par, fordi den med de fineste ord beskriver begyndelsen på Ts og mit forhold. Jeg finder min bedste veninde blandt gæsterne og får øjenkontakt med hende – jeg vidste med det samme at denne her gestus kun kunne komme fra én person. Hun nikker og har tårer i øjnene og jeg knuger Ts hånd

Efter den smukke sang synger vi salmen ”Uberørt af byens travlhed”. Jeg kan ikke rigtig tage mig sammen til at synge med men sidder og tager det hele ind og prøver at gemme det mentale billede af kirken, gæsterne og T ved min side. Jeg kan huske at jeg kigger ud gennem de gamle kirkevinduer og tænker at det gudskelov ser ud til at solen skinner. Det kunne ikke være mere forkert! Gæsterne har fortalt hvordan de kunne høre at det øsregnede men men jeg var åbenbart bare opslugt af positive tanker Herefter følger resten af ceremonien og vi slutter af med klassikeren ”Det er så yndigt at følges ad”.

(Skønt billede af Ts søsters dejlige unger som forholdt sig musestille under hele vielsen)

Edited October 12, 2015 by Cricht

[Marie E 192]

åårh hvor er det bare en fantastisk fortælling om jeres perfekte vielse og igen med en lille armen altså hvordan skal det ikke gå med resten af fortællingen af jeres perfekte dag

[ChristinaMN 22]

Sikke en skøn beretning so-far søde Cricht

Hvor er det forfærdeligt med jeres Toastmaster, tænk at nogle mennesker kan være så syge i bøtten at de kan finde på at slå og sparke folk ned.. Jeg er helt målløs.. Håber de er okay igen, eller så meget man nu kan være ovenpå sådan en grim oplevelse...

Sikke smuk en buket du havde dig! Og lækkker bil at køre i - og MEGA fedt at manden lige havde tid til at kværne en burger inden vielsen HAHA

[girl_beat 11]

Årh, jeg er helt opslugt Håber der snart kommer mere!

[Cricht 50]

Efter vielsen:

Da den sidste salme er ved at være færdig overrækker vores præst vielsesattesten til C og giver os hånden. Vi rejser os og min mor kommer op til alteret for at rette på mit slæb. Da tonerne til bryllupsmarchen lyder, venter vi et par sekunder inden vi begynder at gå ud. Jeg husker det dårligt nok men kan se på billederne at jeg er ét stort smil da vi går ud. Udgangen er lidt tåget her bagefter, tror simpelthen der er for mange følelser og indtryk til, at man kan nå at absorberer det hele

Da vi kommer ud i våbenhuset smider vi os om halsen på hinanden og så skal der altså kysses! Vi krammer og knuger os ind til hinanden uden tanke på at mange af gæsterne inde i kirken jo sagtens kan se os ud igennem kirkedøren. Vi går ud på den lille ”gårdsplads” ude foran kirken og solen skinner på os selvom vi godt kan fornemme at det har regnet under vielsen. Kort efter begynder vores gæster at komme ud til os.

Jeg har vist aldrig krammet så mange mennesker på så kort tid! Det var både skønt og dejligt, folk var glade, sagde tillykke og fortalte os begge hvor smukke og flotte vi så ud. Det var skønt endelig at komme til at give mine veninder og min mor en kæmpe krammer og især min mor og Ts mor var meget rørte lige da de kom ud til os. Jeg fik faktisk ondt i kæberne af at smile så meget - men det er jo et luksusproblem man ikke kan tillade sig at brokke sig over

Edited October 13, 2015 by Cricht