Cricht

Vores kærlighedsfest 05.09.2015 - Anbefalinger og afslutning

75 indlæg i dette emne

(fortsat..):

Da alle var kommet ud af kirken gik vi hurtigt med vores fotograf om bag kirken for at få taget lidt klassiske billeder og nogle familiebilleder med vores forældre. Der er virkelig kommet nogle smukke billeder ud af det, med den gule, kalkede kirke i baggrunden. Min indre zilla bliver naturligvis glad indeni, når hun ser hvordan min buket matcher både T og hans fars slips samt min svigermors kjole og hvordan herrenes jakkesæt også ser flotte ud sammen! Jeg elskede derudover den kjole min mor havde på i kirken – den var SÅ fin og klassiske engelsk formiddags-bryllups-agtig!

post-62798-0-23296700-1444748287_thumb.j

post-62798-0-73031700-1444748291_thumb.j

post-62798-0-86906400-1444748295_thumb.j

Da vi faktisk var en lille smule forud for tidsplanen, besluttede vi at gå ind i kirken og bruge bare 5 minutter på at få taget et par billeder ved alteret. Vi havde i kirkehæfterne bedt vores gæster om at vente med riskast til det var tid til at vi skulle køre fra kirken, men vi følte os ikke heeelt sikre på at folk kunne styre deres begejstring, så Lea gik først rundt om kirken og fik dem til at holde sig i skinnet bare lidt endnu :lol:

post-62798-0-81969200-1444748308_thumb.j

post-62798-0-91507100-1444748316_thumb.j

post-62798-0-82157300-1444748321_thumb.j

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Afgang fra kirken:

5 minutter efter er vi færdige inde i kirken og da vi står i våbenhuset siger jeg til T: ”Er du klar? Så er det nu!”.

Da vi træder ud går der ikke mange sekunder før risene begynder at regne ud over os og vi står lidt forstenede et øjeblik mens vi prøver at skærme os for de mange riskorn! Vores gæster har stillet sig langs den lille sti ned mod parkeringspladsen så vi er faktisk i ”riseneres søgelys” i virkelig lang tid mens vi prøver at komme ned til bilen! Gudskelov havde jeg et lille lommetørklæde nede mellem babserne og det fangede faktisk de fleste ris :lol: Som det også ses på billederne er alle folk SÅ glade og de hujer og råber på os fra alle sider af. Det var simpelthen sådan en sjov oplevelse!

post-62798-0-26857200-1444748510_thumb.j

post-62798-0-63893100-1444748514_thumb.j

post-62798-0-67669900-1444748758_thumb.j

Som et lille tvist til den i forvejen flotte amerikanerbil, har chaufføren i ventetiden pyntet den med tyl på motorhjelmen og langs vinduerne. Derudover er han ved at gøre klar til at åbne en flaske champagne som vi åbenbart får glæden af når vi kører fra kirken. Mine forældre var slet ikke klar over at pynt og champagne indgik i hans service, så det er en virkelig fin lille overraskelse!

Vi får kringlet mig og alle mine lag af tyl og stof ind i bilen og både Lea og flere af vores gæster er henne og stikke hovedet ind i bilen for at få et billede af os. Da vi kører fra kirken vinker vi ud gennem bagruden til alle vores gæster.

post-62798-0-32046400-1444748519_thumb.j

post-62798-0-90589500-1444748524_thumb.j

post-62798-0-73190300-1444748529_thumb.j

post-62798-0-00001200-1444748582_thumb.j

Det er en surrealistisk og samtidig helt fantastisk følelse at sidde der sammen – som mand og kone. Chaufføren har aftalt med min mor at han skulle køre rundt i 15-20 minutter før han måtte aflevere os ved receptionen hjemme hos mine forældre. Vi havde fornemmet at der ville være en eller anden form for overraskelse når vi ankom og selvom vi gættede løs mens vi kørte kunne ingen af os gætte hvad de mon havde fundet på....

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sikke en skøn beretning so-far søde Cricht :a1221:

Hvor er det forfærdeligt med jeres Toastmaster, tænk at nogle mennesker kan være så syge i bøtten at de kan finde på at slå og sparke folk ned.. Jeg er helt målløs.. Håber de er okay igen, eller så meget man nu kan være ovenpå sådan en grim oplevelse...

Sikke smuk en buket du havde dig! Og lækkker bil at køre i - og MEGA fedt at manden lige havde tid til at kværne en burger inden vielsen HAHA :cheerleader3:

Tak søde du! haha ja han tog det riiiimgelig afslappet der om morgenen og fik lagt en god bund med sådan en kæmpe burger :lol:

Årh, jeg er helt opslugt :a1221: Håber der snart kommer mere!

Så er der mere læsestof :wink:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

wooohuuu mere , vi vil se og hører mere :cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3: elsker din måde at beskrive jeres fantastiske dag på :loveshower:

Jeg følger trofast med og ender altid med følelsen MERE MERE :loveshower:

Glæder mig til mere beretning :)

Der kommer mere nuuuuuuu :cheerleader3:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Reception:

Efter omkring 15 minutters køretur er det endelig tid til at vi kan køre mod mine forældres hjem. Da vi kører ned af vejen er vi begge SÅ nysgerrige for at se hvad der mon venter os og vi bliver bestemt ikke skuffede! :cheerleader3:

Da vi kommer tæt nok på kan vi se alle vores gæster står i mine forældres indkørsel med flag og bøgegrene! Langs den røde løber danner de en lang, lang æresport ind igennem indkørslen og haven! Hvilken bedre entré til sin egen fest kan man ønske sig? Undervejs er der endda nogle gæster som er blevet udstyret med kæmpe konfettirør som skyder hvide rosenblade og små flag afsted over hovedet på os!

post-62798-0-35935600-1444926270_thumb.j

post-62798-0-71179500-1444926281_thumb.j

post-62798-0-32246300-1444926296_thumb.j

post-62798-0-12396900-1444926302_thumb.j

post-62798-0-67643100-1444926309_thumb.j

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

(fortsat..):

Receptionen varer fra ca. kl. 14.30 til 17.00.

Mine forældre byder velkommen og alle folk mingler, spiser minitærter og forsyner sig med drikkelse fra drinksdispenserne. T og jeg deler os lidt op og får ikke snakket så meget sammen under første del af receptionen da vi havde aftalt at vi begge ville prøve at få talt med nogle af de gæster der ikke skulle med videre om aftenen.

På trods af morgenens voldsomme regn skinner solen nu og serveringsdamerne har gudskelov huset at ligge tæpper og hynder ud på alle stole og bænke i haven.

Jeg vil lade billederne i denne og næste post tale lidt for sig selv. Jeg kan simpelthen ikke begrænse mig og vil gerne vise jer alle de smukke billeder af alle mine projekter som virkelig kom til sin ret på dagen. Jeg har fået SÅ meget ros for et vildt gennemført bryllup :loveshower:

post-62798-0-53407400-1444926483_thumb.j

post-62798-0-26799900-1444926491_thumb.j

post-62798-0-07272500-1444926499_thumb.j

post-62798-0-07359600-1444926503_thumb.j

post-62798-0-77954700-1444926506_thumb.j

post-62798-0-19172100-1444926511_thumb.j

post-62798-0-49022100-1444926527_thumb.j

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

(fortsat…):

Klokken 15 popper vi champagnen og får delt et glas ud til alle gæster. Vi skærer bryllupskagen og jeg får overbevist T om, at den person der har hånden nederst når vi skærer kagen, er den der kommer til at bestemme i forholdet – og han hopper i med begge ben :tunge:

post-62798-0-01800300-1444926978_thumb.j

Komplimenterne for vores valg af bryllupskage vil ingen ende tage! Alle er helt vilde med de små (som faktisk er ret store) jordbærtærter med blød mazarinbund, chokolade, vaniliecreme, friske jordbær og blød jordbærgelé på toppen :smiley-eatdrink026: Jeg er SÅ glad for at vi holdt fast i vores valg om ikke at have en traditionel bryllupskage selvom flere undervejs har tvivlet på om jordbærkager virkelig ville kunne gøre det ud for en flot 4-etagers bryllupskage med pynt osv.

post-62798-0-85009300-1444926950_thumb.j

post-62798-0-78169500-1444926958_thumb.j

post-62798-0-79280900-1444926963_thumb.j

post-62798-0-65571300-1444926982_thumb.j

Pludselig begynder det at dryppe lidt og i løbet af få sekunder drypper det ikke bare – det regner! :unsure: Alle søger indenfor og under halvtaget på terrassen og T og jeg beslutter at gå i gang med at åbne gaver fra receptionsgæsterne i stedet for at få taget billeder udenfor som ellers var planen på dette tidspunkt.

Der er så mange gaver, flere end vi nogensinde havde forestillet os! Vi når at åbne alle gaverne og en del af vores gæster synes det er rigtig hyggeligt at sidde rundt omkring i stuen og se på imens.

(billede taget af en gæst)

post-62798-0-05306700-1444926993_thumb.j

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Første fotolokation:

Da vi er færdige passer det med at solen er vendt retur :7himmel: Vi skynder os at sige til Lea at det er NU – ud i haven med os, min veninde følger med og hjælper til med min kjole, buket osv. Vi når at få taget en del billeder forskellige steder i haven og nogle af vores yndlingsbilleder bliver taget under den store humleplante som vokser i mine forældres baghave.

post-62798-0-86945200-1444927176_thumb.j

post-62798-0-02594600-1444927182_thumb.j

post-62798-0-30634600-1444927187_thumb.j

post-62798-0-96810200-1444927191_thumb.j

post-62798-0-35695500-1444927196_thumb.j

Vi render indenfor et par gange undervejs når det begynder at dryppe lidt, men Lea bruger tiden effektivt og tager billeder undervejs af blandt andet Ts detaljer, hans manchetknapper, hans lækre jakkesæt og af hans morfar lommeur som han i dagens anledning bærer på sig for første gang siden han arvede det for en del år siden. I dagene op til brylluppet havde han sørget for at det kom til at virke, men han fortalte mig dagen efter at det var gået i stå igen på klokkeslættet 13:50 – det må være sket lige som vi er gået ud af kirken :huh: :blush: :heart:

post-62798-0-08625100-1444927201_thumb.j

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

(fortsat...):

Vi får også taget nogle fede billeder ude på vejen. Der er ikke mange biler på vejen men vi må alligevel gå til side et par gange. Folk er jo selvfølgelig nysgerrige så de triller laaaaangsomt forbi og vinker til os. Det er sødt men både Lea, T og jeg er sådan lidt mere ”kør nu bare forbi så vi kan komme videre med at tage billeder!” :pokey: :lol:

post-62798-0-11727000-1444927343_thumb.j

post-62798-0-93683600-1444927348_thumb.j

post-62798-0-85678500-1444927355_thumb.j

Kl. 16.45 stopper vi så T kan nå at få skiftet skjorte og få skiftet til nye manchetknapper og hans butterfly. Indtil nu har han haft sin morfars manchetknappet på som han har arvet, men nu skifter han til et par Pittsburgh Steelers manchetknappet som jeg har givet ham for et par år siden. Undervejs i vores photoshoot er flere gæster også kommet for at sige farvel til os og flere af gæsterne der skal med til festen er kørt hjem for at skifte tøj.

Kl. 17.00 ankommer den bus mine forældre har lejet. Omkring kl. 17.15 kører vi mod feststedet.

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

eiiiii hvor er det bare nogle fantastiske billeder i har fået taget :loveshower::loveshower: synes det er fedt at i havde jordbærkager istedet for bryllupskage , elsker at det er anderledes.

vildt nok med lommeuret er stoppet i det i er gået ud af kirken som mand og kone

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak for dejlig læsning med dejlige billeder :loveshower: Jeg blev helt rørt og fik tårer i øjnene da jeg kom til dig, der skulle til at gå ind til din kommende mand.. Det gibber stadigvæk i mig, når jeg gennemgår vores store dag - så blev sgu lidt rørstrømsk, da jeg læste din beretning.. Jeg glæder mig til mere :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Middagen, del 1:

(jeg vil ikke lægge så mange billeder ud af vores venner og familie så beretningen omkring middagen og festen bliver nok mere ord og så selvfølgelig nogle stemningsbilleder)

På vej til feststedet regner det virkelig stygt og jeg bliver en lille smule nedtrygt over vejret. Det drypper dog kun lidt da vi ca. 17.30 ankommer og resten af aftenen kommer der faktisk kun én enkelt byge mere. Vores gæster havde derfor rig mulighed for at benytte den udendørs terrasse hele aftenen og natten, når der skulle ryges og trækkes frisk luft. Virkelig dejligt!

Da vi kommer ind i lokalet ser vi at værtsparret har klogt nok taget beslutningen om at velkomstdrinken serveres indenfor. Lokalet er SÅ smukt og alt hvad jeg drømte om. Der er tænkt levende lys overalt, i de små staldvinduer rundt langs hele lokalet og på bordene. Bordopdækning og resten af alle mine pynte-ting er sat op præcis som vi aftalte! Flere af vores gæster kommer hen og roser lokalet og bordopdækningen og det er bare SÅ fantastisk at se det hele samlet på denne her måde. Der er en skøn stemning og alle mingler ind imellem hinanden mens værterne går rundt og byder folk et glas bobler. Der står små glas med nødder og grisini på de høje barborde nede bagerst i lokalet hvor også DJ’en har sat sine ting op.

(billede taget af en gæst)

post-62798-0-08739100-1446397587_thumb.j

post-62798-0-68879900-1446397590_thumb.j

post-62798-0-45093400-1446397595_thumb.j

post-62798-0-52724400-1446397601_thumb.j

T tager ordet og byder velkommen og giver derefter ordet til vores toastmaster som overtager styringen herfra – og HOLD. NU. FAST. Hvor gjorde han bare et helt fantastisk stykke arbejde! Med kun 24 timers forberedelse havde vi absolut ikke håbet andet end, at han fik os igennem middagen inden klokken var midnat. Men præcis som vi kender ham, styrede han aftenen igennem med humor og skønne små bemærkninger og rigtig mange af vores gæster kommenterede både på aftenen, og til os i dagene efter, hvor god han var og var flot styr der var på det hele!

Hvem-er-hvem plakaten er hængt op nede ved gavebordet og den bragte smil på manges læber! Flere kommenterede på den i løbet af aftenen og jeg synes faktisk at den var alt det (til tider) hårde arbejde værd!

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

(fortsat…):

Vi går til bords omkring kl. 18.30 og toastmaster fortæller at vi har et lidt pakket program. T og jeg kigger på hinanden og snakker om at det bliver spændende for vi har virkelig ikke gjort os særlig mange tanker om, hvem der mon kunne finde på at holde en tale eller anden form for indslag.

Herefter bliver forretten bliver serveret. Vi havde sammensat en lækker tapas-lignende trio som bestod af: 1) Lun ærtesuppe med grillet kammusling, 2) et stykke varmrøget laks med sauce verte og salturt og 3) Grillede tigerrejer med aïoli og et par spæde salatblade. Dertil var der lækkert brød og super god olivenolie til at dyppe i. Vi fik hvidvin til hovedretten og så var der selvfølgelig vand på bordene med frisk mynte i. Maden var bare så overdrevet lækker! Alt var perfekt tilberedt, flot anrettet og præcis som vi havde aftalt! Jeg kan ikke sætte en finger på noget som helst!

(billede taget af en gæst)

post-62798-0-83602600-1446397757_thumb.j

post-62798-0-37788300-1446397773_thumb.j

Min far var første taler. Han holdt en fantastisk tale hvor han især talte om det helt specielle forhold som T, jeg, min mor og ham har fået til hinanden efter at T og jeg er flyttet så tæt på dem. Talen var enormt hjertevarm og han sagde nogle meget flotte ting til både T og mig.

post-62798-0-64114000-1446397764_thumb.j

post-62798-0-78782700-1446397768_thumb.j

post-62798-0-64368600-1446397780_thumb.j

T var som traditionen foreskriver den næste og jeg elskede hans tale! :a1221: Den var virkelig meget ”ham” og han fik hele lokalet til at grine undervejs af nogle skønne ting han kom ind på! Store ord og følelser blev der også plads til og jeg måtte også fælde nogle tårer undervejs. Jeg kunne ikke have ønsket mig en flottere tale - han ramte virkelig plet og fik alle til at både grine og fælde tårer! :7himmel:

post-62798-0-21387800-1446397787_thumb.j

post-62798-0-97712000-1446397791_thumb.j

post-62798-0-80645600-1446397795_thumb.j

post-62798-0-99355600-1446397807_thumb.j

Ts bedste veninde og forlover var næste taler og hendes tale var altså også helt fantastisk! Den var selvfølgelig især til T men hun fik altså også flettet nogle ret rørende ting til mig ind i den og hun klarede det bare så flot selvom hun vist havde været meget nervøs.

Jeg mindes at T allerede ved slutningen af forretten valgte at gå på toilettet så jeg kunne få æren af den første kysserunde – hold nu fast hvor er det en mærkelig og lidt akavet men samtidig ret sjov oplevelse! :lol: Jeg nåede slet ikke at se hvem det egentlig var der kyssede på mig, så det var ret sjovt at se Leas billeder bagefter! :kiss:

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Fotolokation 2:

Vi var ude og få taget billeder både mellem forret og hovedret og igen senere, tror det var ved slutningen af hovedretten mens folk sad og slog mave. Det gjorde at vi har fået billeder med lidt forskelligt lys og det er altså super fedt. Vi ville ikke bruge tid på dagen på at tage andre steder hen end der hvor vi nu engang befandt os men feststedet ligger omgivet af marker og skov så det var egentligt heller ikke et problem. Lea er dejligt kreativ så vi er glade for at vi ikke brugte tid på at finde et eller andet helt specielt sted - vi ville bare gerne have billeder i naturen og det fik vi :)

Vores prioritering på dagen var, at bruge omkring tre kvarter under receptionen og derefter ”kun” bruge ti minutter hist og pist under middagen. Egentlig skulle det jo ikke have været delt op, men på grund af vejret blev det lidt mere opdelt end først tiltænkt. Det gjorde dog intet og vi er virkelig glade for billederne – de er tilpas ”opstillede” men samtidig lidt anderledes – bl.a. hev vi, som I kan se, en bænk med ud på marken for at give lidt kontrast. Jeg har valgt nogle få ud af de rigtig mange vi godt kan lide og vil lade dem tale for sig selv….

post-62798-0-03297900-1446398824_thumb.j

post-62798-0-40459000-1446398828_thumb.j

post-62798-0-82323300-1446398831_thumb.j

post-62798-0-24338500-1446398835_thumb.j

(Det var altså IKKE nemt at rende rundt på en mark i høje hæle og med kæmpe brudekjole! :lol: )

post-62798-0-33112900-1446398839_thumb.j

post-62798-0-39636500-1446398897_thumb.j

Redigeret af Cricht
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Middagen, del 2:

post-62798-0-00174300-1447336051_thumb.j

Inden hovedretten blev serveret var det vist min svigerfar der holdt tale. Jeg kan huske talerækkefølgen men jeg kan simpelthen ikke placere talerne i forhold til hvordan middagen skred frem.. Min svigerfars tale var rigtig fin og han gjorde det helt på sin måde – fik flettet et par dårlige jokes ind undervejs og der var vist også et par ting som gik hen over mit hoved men som T opfangede og fik ham til at grine – det er ikke altid jeg forstår min svigerfars jokes :floejt:

Dernæst kom der en sang fra vores hund Carla – det var vores oprindelige toastmaster som havde synes at det kunne være sjovt, så da han desværre ikke kunne deltage i vores dag alligevel, havde han sørget for at mine svigerforældre tog sangen med i stedet. Den var rigtig fin – et hyggeligt lille indslag.

Hovedretten blev sat frem som buffet og det var bare så fantastisk lækkert. Alle gæsterne roste maden til skyerne og der var bare ikke en finger at sætte på det! Vi fik helstegt kalvefilet (der var så mør som blødt smør!!) med sauce af østershatte og kantareller og smørstegte pousiner med druer og mandler. Begge dele blev skåret ud til folk direkte så man ikke skulle tage fra et fad hvor folk har rodet rundt i det. Det var en detalje der betød meget for mig, for indimellem kan sådan en buffet hvor mange mennesker står og skal tage mad, altså godt blive lidt for snasket. Gudskelov var værterne på vores feststed HELT med på den idé – faktisk var det dem selv der sagde at sådan gjorde de det hos dem. Så fint altså!

Til kødet var der Pommes Anna med frisk timian og hindbærcrisp på toppen og kæmpe overdådige grøntsagsfade med blancherede grønne grøntsager; små broccolibuketter, asparges, sugarsnaps m.m., og de var pyntet med lækre mængder af balsamicomarinerede rødløg, sprød bacon og ristede pinjekerner. Til hovedretten var der desuden også flere forskellige slags gode madbrød; foccacia m.m. med smør til. Vi fik både rødvin og rosévin til hovedretten og det var der flere der var glade for – vi vidste at vi havde en del rosédrikkere i selskabet inkl. bruden selv! :biggrin:

post-62798-0-86118900-1447336029_thumb.j

post-62798-0-51035300-1447335796_thumb.j

Vores toastmaster havde valgt at holde hovedretten helt fri for taler og indslag og det passede os bare SÅ godt. Der blev klirret på glassene et par gange, og trampet i gulvet, og både T og jeg kom igennem et par kysserunder hver, men derudover var det altså befriende bare at kunne spise uden at blive afbrudt af indslag. Både T og jeg huskede gudskelov at gøre det vi havde planlagt – og som var hele idéen bag at vi ville have buffet til hovedret – vi ville mingle! Vi ville nå ud til alle bordene, sætte os på en ledig plads og tale med alle de gæster der ikke sad ved vores bord. Jeg ville uden tvivl vælge samme model igen og jeg vil anbefale det til alle som gerne vil nå at tale med alle deres gæster og som godt kan leve med en lidt mere afslappet stemning! Det var så skønt at se folk bevæge sig lidt rundt og på vejen op til buffeten få talt med andre gæster end deres egne bordherrer/-damer.

post-62798-0-56147700-1447336057_thumb.j

Som jeg husker det bliver det min tur til at holde tale som den næste. Jeg var egentlig ikke nervøs for jeg havde øvet den så mange gange og kunne den næsten udenad. T elskede den heldigvis og den gav tilpas våde øjne og smil på læberne hos både mig, T og vores gæster. Mange roste mig bagefter for en virkelig smuk tale :loveshower: Jeg er SÅ glad for at jeg holdt tale for min mand selvom jeg undervejs i processen havde været bange for at jeg ville blive alt for nervøs og dermed ikke ville kunne komme igennem den uden at stortude.

post-62798-0-82430200-1447336022_thumb.j

post-62798-0-54498200-1447336071_thumb.j

post-62798-0-91020900-1447336078_thumb.j

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer