kesa

♡ Kalle & Mads' vielse 9.7. 2017 ♡ Beretning og fotos.

397 posts in this topic

18 hours ago, Ki Schou said:

Kommer der ikke snart et billede????????????????????????????? Kom nu................ :) 

 

 

12 hours ago, Nannas said:

 

Tak fordi du lige delte med Tv2 Nords facebook side! Jeg måtte fluks ind og se indslaget :) 

Hyggeligt at se jer "live" Kalle :) 

Glæder mig så meget til beretning! Billeder billeder billeder! :a1221:

 

Jo jo... Jeg har ingen billeder fra fotografen endnu - hun er taget på ferie, men der kommer mobilbilleder senere på dagen. Promise! 
 

:)<3 

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Super. Det har været fedt at følge dig/jer herinde og forfriskende at se et mandfolk engagere sig så meget i det herinde. Du kan inspirere andre kønsfæller så Stay Tune :):)  

1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Der kommer beretning og billeder senere. 
Indtil da får I lige en håndfuld uredigeret mobil-billeder.bryl5.jpgbryl7.jpg

På vej ud af kirken

bryl11.jpg

Den flotte bil - heldigvis var det strålende vejr, så vi kunne køre med kalechen nede

 

bryl1.jpg

Kirsten Siggaard gav ønskekoncert under velkomstdrinks

bryl9.jpg

Bemærk at vores butterflies er hjemmehæklet af min søde svigerdatter

bryl3.jpgbryl6.jpgKagebordet faldt i god jord :)

bryl10.jpg

Edited by kesa
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

13 minutes ago, diskobil said:

Super. Det har været fedt at følge dig/jer herinde og forfriskende at se et mandfolk engagere sig så meget i det herinde. Du kan inspirere andre kønsfæller så Stay Tune :):)  

 

Tak - det er fedt at være her. Jeg render ingen steder :) 

Sjovt du kalder mig et mandfolk - det synes jeg også selv jeg er, men Folkekirken har udnævnt mig til kvinden i forholdet :lol:

bryl12.jpg

Edited by kesa
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ej det er sgu for ringe at de ikke har en tidssvarende version af vielsesattesten, det er jeg faktisk meget overrasket over (y) ???

 

Men hvor ser I bare godt ud, det blev nogle rigtig fine butterflies :) og hvilket kagebord :respekt:

 

Stort tillykke med det :denmarkflag::loveflag:

1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

2 hours ago, diskobil said:

Det er da godt nok utroligt at de ikke er kommet videre med de blanketter. Men tillykke med dine titel :)

 

1 hour ago, Ki Schou said:

Ej det er sgu for ringe at de ikke har en tidssvarende version af vielsesattesten, det er jeg faktisk meget overrasket over (y) ???

 

 

Der blev faktisk indført en kønsneutral vielsesattest i 2012, men den er ikke nået ud i alle landsogne endnu. 

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
1 hour ago, Ki Schou said:

(...)

Men hvor ser I bare godt ud, det blev nogle rigtig fine butterflies :) og hvilket kagebord :respekt:

 

Stort tillykke med det :denmarkflag::loveflag:

 

Tusind tak. :-) 

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1 hour ago, enkenoguniformen said:

Tusind tak for dejligt preview af skønne billeder af et par skønne, glade mænd. Jeg glæder mig til beretning. Knus herfra 

 

Velbekomme - det var så lidt :) Jeg glæder mig til at skrive beretning, så det skal nok komme inden længe :) 

Knus tilbage

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Beretning.

29.06. – 2.7.

Jeg fik om torsdagen at vide at jeg havde været så heldig at få et nyt job. Det betød at jeg skulle starte om mandagen d. 4.-7., så meget af det vi havde planlagt i ugen op til, skulle nu ordnes i weekenden.

Torsdag var vi i IKEA og købe dug, bloklys og diverse. Vi kunne ikke få de servietter vi ville have så de blev bestilt over internettet og så krydsede vi fingre for at de ville nå frem.

Mads var ved frisøren og blive klippet og vi fik lavet køreplan sammen med frisøren, for de 4 piger, der skulle have sat hår af hende på dagen.

Fredag: Vi skulle have haft et møde med hotellet, som skulle levere maden om tirsdagen, men pga. mit nye job, fik vi rykket det frem til fredag. Vi fik betalt maden og fik bl.a. aftalt at forretterne skulle arrangeres i portionsskåle i stedet for på fade. Om eftermiddagen købte vi de fleste ”tør-varer” og om aftenen var vi i Hjørring Revyen. Under middagen sad jeg sammen med vores toastmaster, så vi fik snakket forløbet igennem.

Lørdag: Vi købte de sidste ”tør-varer”. Vores stue lignede mest af alt et lager efterhånden med kasser, kagestativer, vin, sodavand m.m.  Fra kl. 13 og resten af dagen var vi med til min svigerdatters studenterfest

Søndag: Vi fik trykt kirkeprogrammer og Mads fik lavet playliste til efter middagen. Jeg fik bundet vores knaphulsbuketter. Når jeg kunne gøre det så tidligt, var det fordi de blev bundet af naturtro stofblomster og korn fra sidste år. Jeg bandt en ekstra af resterne til min søn.
Da Mads var taget på aftenarbejde fik jeg lavet sang og det meste af min tale.

Mandag 3.7. begyndte jeg på mit job kl. 9. Det var hårdt at starte på nyt job, så jeg fik ikke lavet noget bryllupsrelateret den dag. Vi fik et delvist afbud. Kvinden, som egentlig førte os sammen og hendes mand havde glemt at de skulle til deres barnebarns barnedåb samme dag som vores bryllup, så de meddelte at de ville komme senere – formentlig omkring kaffen.

Tirsdag 4.7. Jeg var på job om dagen og Mads havde aftenvagt. Servietterne kom med posten og de var heldigvis præcis ligesom vi havde håbet på. Kraftig stofligende kvalitet.

Onsdag 5.7. Jeg var på job om dagen og Mads havde sin sidste aftenvagt inden brylluppet. Mads måtte tage mødet med serveringspersonalet alene, men jeg havde skrevet 4 A4 sider med instrukser til dem. Om aftenen fik jeg skrevet navne på alle bordkortene og rettet bordplanen til, så de to, der havde meddelt at de ikke kunne komme med fra starten fik ende-pladser. Plakat med bordplanen blev printet ud.

Torsdag 6.7. Sidste dag på job inden brylluppet for mig. Mads fik hentet kuvertsmør og små skåle vi havde købt på mine børns mors restaurant. Jeg var hjemme ved 18-tiden og vi spiste en hyggelig middag med min datter. Om aftenen, mens datteren lånte bilen til Aalborg, sad vi og fik ordnet mange af de sidste ting. Begge fik vi laver vores taler helt færdig – uden at kigge hos hinanden.
Da min datter kom tilbage med bilen efter midnat, fik vi læsset bilen med alt det vin m.m. der kunne være i den.
Vi gik i seng ved 3-tiden.

Fredag 7.7. Vi stod op ved 10-tiden og fik morgenmad. Lidt i 11, kørte vi til forsamlingshuset og fik udleveret nøglen. Vi fik tømt bilen og fik sat alle bordene op, som de skulle stå. Det var meget mere vanskelig end vi havde regnet for, for stedets 4 personers borde passede ikke til stolene, så der kunne kun sidde 2 ved de borde, så vi måtte i gang med regne os frem til hvad vi så gjorde. Der var ekstra 4 og 8 personers borde i kælderen, men de var fulde af mug og svamp, så dem ville vi gerne undgå. Efter tre timer stod alt som det skulle.
Vi kørte hjem igen og læssede de to sidste læs – et læs i vores bil og et i min søns bil. (Vi har en times kørsel til forsamlingshuset, så det var skønt at sønnen ville og kunne køre et læs for os). Vi fik hurtigt tømt bilerne og derefter tog vi ud for at købe alle ferskvarerne. Tilbage i forsamlingshuset kom min søster og svoger og hjalp med dække bordene. Det blev så fint og lige som vi havde drømt om.
Vi var hjemme ved 2.30 tiden og derefter gik vi i bad og blev trimmet og barberet og jeg blev klippet. Kl. 3.30 gik vi seng.

 

Edited by kesa
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dagen før: Lørdag 8.7.

 

Vi stod op kl. 9 og kl. 10.30 kørte vi til Aalborg for at deltage i årets pride-fest. Vi skulle mødes med 10 af vores gæster og nogle venner derudover – og et TV-hold fra den lokale TV2 region, som ville lave et indslag om os. Både TV2 nord, TV2 og TV2 News begyndte at sende indslag medos dagen igennem, så vores mobiler vibrede konstant fra nogle som ville fortælle os, at de havde set os på TV.
https://www.tv2nord.dk/nyheder/08-07-2017/1930/mads-og-kalle-skal-giftes

 

Vi forlod pride-pladsen kl. 15 og tjekkede ind i hytter på Camping Rolighed i Ingstrup (900 meter fra forsamlingshuset). Flere af min familie og vores venner havde også valgt at bo der, så det var SÅ hyggeligt.

Kl. 18 var vi hos bageren for at hente kagebordet og bryllupskagen. Det hele var tusind gange flottere end vi havde regnet med.

 

Tilbage i forsamlingshuset væltede det ind med svigerfamilie, som troede de skulle til at dække borde m.m. (og ikke mindst bestemme). Samtidig kom blomsterhandleren fra et lille økologisk gartneri med blomster og korn til bordene til de små flødeflasker.

Efter blomsterhandleren var kørt smed Mads sin familie ud – han var træt at de bare gik rundt og rettede og kommenterede og ville have lavet bordplan m.m. om.

 

Vi måtte ændre lidt i bordplanen, da vi fik tre afbud i løbet af lørdagen. Det skulle lige vendes og drejes, men det blev meget godt alligevel.

 

Lidt senere mens Mads ordnede blomsterne til flødeflaskerne og jeg var ved at pynte kage, kom mine søstre og min svoger og hjalp med nogle ting og fik ryddet pænt op.
I mens vi ordnede det sidste i salene satte mine børn og svigerdatter æresport op – dvs.  de havde valgt at få trykt to store bannere og forbandt dem med en flagguirlande. Det var SÅ fint :-)

Vi var tilbage i hytten på campingpladsen ved 23-tiden og lå i vores senge kort før midnat, præcis som vi havde håbet på.

Edited by kesa
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Selve dagen; søndag d. 9.7.

Jeg stod op ved 7-tiden. Mads kunne ikke vågne, men lagde sig om på den anden side.
Jeg gik over til min lillesøsters hytte. Hun havde sørget for morgenmad til alle de gæster som boede på campingpladsen.

Kl. lidt i 8 kom frisøren og begyndte med at sætte hår på min datter. Efterhånden som tiden gik, kom alle forbi min søster og fik kaffe og brød udenfor hytten. Det var lidt trangt men super-hyggeligt.
Mads kunne stadig ikke vågne så jeg fandt bryllupsmarchen på youtube og spillede den så højt jeg kunne i hytten. Han farede op og troede han var i kirken – det var et syn for guder!

Min svigerdatter, storesøster og en god veninde fik også sat hår af frisøren og efter vi havde været i bad satte hun også Mads’ hår. J
Kl. 10:45 begyndte vi at komme i tøjet. Jeg blev overvældet af tårer, så det tog lidt tid. Vi var overrasket over hverken butterflies eller knaphulsbuketter drillede, så bortset fra mine tårer gik det helt glat.

Vi fik taget lidt billeder ude ved buskene på campingpladsen. Min storesøster var vores fotograf og hun tog billeder dagen igennem.

Kl. 11:15 kørte vi i forsamlingshuset og mødtes med serveringspersonalet og fik givet de sidste dessiner. Vi blev hængende der en time og måtte så skynde os afsted til kirken. I bilen fik jeg endnu en tudetur.

Da vi ankom til kirken, var der flere af vores gæster som var på vej ind fra parkeringspladsen, så dem ventede vi på, mens vi stille listede os op til våbenhuset. I våbenhuset blev vi modtaget af kirketjeneren, Søren og kirkesangeren, Karen. Klokkerne kimede lystig og der var så god en stemning. Vi fik at vide at vi bare skulle tage os god tid – det var os som bestemte hvornår det skulle begynde. Jeg tror de kunne se at jeg var følelsesmæssig påvirket. Da dørene endelig gik op og orgelet begyndte at spille kom tårerne igen, så jeg gik grædende op af kirkegulvet.
Vielsen var så overvældende. Min nevø var præst og han var charmerende og myndig hele vejen igennem. Vielsestalen var lang men meget personlig, rørende og morsom.
Som en overraskelse sang en af Mads’ revykollegaer ”Du er” efter vielsen – det lød så smukt under de høje hvælvinger. Under hele handlingen skiftevis både græd og grinte vi alle.
Uden for kirken ventede en flot gammel Morris og heldigvis var det strålende vejr, så vi kunne køre fra kirken med kalechen nede.

Der var mødt mange op til globryllup udover de inviterede gæster - og dem nåede vi kun kort at hilse på.

Under velkomstdrinksene sang  Kirsten Siggaard nogle sange bl.a. ”Det’ lige det”, ”Det er ganske vist”, ”Milord” og ”La vie en rose”. Det var en dejlig start.

Middagen trak lidt ud i forhold til programmet, fordi der var mange sange, taler og indslag o.s.v. men toastmasteren charmerede sig igennem det hele. Den traditionelle kyssescene med banken i tallerknerne manglede heller ikke og vi blev også overdænget med kys flere gange, når den ene forlod sin plads J

Vores valg af musiker, Benny Wagner, var bare perfekt. Han spillede lige præcis den type musik vi gerne ville have som ramme; det var revynumre, evergreens, filmtemaer og musicals. Så flot!

Det store kagebord gjorde stor, stor lykke og der var mange grin til vores kinky-kage og stor ros til bryllupskagen (selvom personalet placerede den forkert på bordet, men det var kun Mads og jeg, der opdagede det)

Kl. 20:10  rundede toastmasteren af og vi holdt en lille afslutnngstale sammen.

Kl. 21.00 var der natmad og derefter pakkede vi gaver op. Vi fik mange dejlige og flotte gaver, som vi slet ikke er færdige med at nyde endnu. I kontanter fik vi 19.296,- kr., så det var meget mere end vi havde drømt om - især taget i betragtning af vi kun har en forældre, svigermor og hun er på pension, så vi fik ikke et astronomisk beløb fra forældre og bedsteforældre som mange andre. Generelt er vores familier små. Fra Mads' familie var der 11 og fra min familie var der 19. I alt var der 87 gæster.

Det var jo søndag så efter natmaden begyndte gæsterne at ”sive”. De sidste blev siddende til hygge til kl. 02:00.

Alle gæsterne som boede på den nærliggende campingplads gik sammen til campingpladsen. Kl. 02:40 lå vi i sengen og jeg skal hilse at sige at vi var for trætte til noget der mindede om vores kinky-kage eller alm. bryllupsnat.

Mandag 10.07. Næste formiddag tjekkede vi ud fra campingpladsen 9.45 og derefter spiste vi og flere af gæsterne morgenmad sammen i forsamlingshuset inden vi fik ryddet det sidste op (der manglede næsten ikke noget, for køkkenpersonalet havde tryllet det hele væk, inden de gik).

Edited by kesa
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skøn skøn beretning at læse! HAHA hvor er det sjovt du vækkede Mads med bryllupsmarchen :lol::lol:

 

Det lyder til I har haft den dejligste og bedste dag :a1221: hvor er det bare dejligt <3

 

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Et billede fra den højtidelige del af vielsen.

bryl15.jpg

 

Et morsomt fejlskud fra fotograferingen :) 

bryl14.jpg

Edited by kesa
0

Share this post


Link to post
Share on other sites
On 17/7/2017 at 3:49 PM, Nannas said:

Skøn skøn beretning at læse! HAHA hvor er det sjovt du vækkede Mads med bryllupsmarchen :lol::lol:

 

Det lyder til I har haft den dejligste og bedste dag :a1221: hvor er det bare dejligt <3

 

 

Takker :) Det var en fornøjelse at skrive beretningen :)

 

Hehe - Han skulle bare op - han kan sove over sig til alt; aftaler, optræden, eksamen og jobsamtale, så hvorfor ikke sit eget bryllup?... og hvad ville være mere velvalgt end Bryllupsmarchen - den chancen får jeg jo kun én gang. 
 

Det var lige præcis den dejligste og bedste dag :) Jeg glæder mig allerede til kobberbrylluppet.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Åh Kalle, sikke en SKØN beretning!!! Tusind tak fordi jeg måtte læse med fra start til slut. :thumbsupsmileyanim: Jeg har nydt alle de gode indspark herinde, og håber at du stadig hænger lidt rundt herinde fra tid til anden :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

On 19/7/2017 at 9:40 PM, enkenoguniformen said:

Åh Kalle, sikke en SKØN beretning!!! Tusind tak fordi jeg måtte læse med fra start til slut. :thumbsupsmileyanim: Jeg har nydt alle de gode indspark herinde, og håber at du stadig hænger lidt rundt herinde fra tid til anden :)

 

Tak :) Det har være en fornøjelse at være en del af dette forum. Jeg har lært meget her inde og har nydt alle de forskellige input og meninger. 
Jeg slipper ikke forum'et igen sådan lige med det samme - jeg skal jo følge dig til dørs :) 

 

11 hours ago, Ki Schou said:

Tak for beretningen dejlig læsning :thumbsupsmileyanim::loveflag:

 

Tak :) Det var dejligt at få skrevet beretningen - det gav ligesom et "baglæns overblik" :lol:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
On 21/6/2017 at 3:04 PM, Holmqaard said:

Hvor er den bare flot, jeres topfigur :thumbsupsmileyanim:

 

Vi har også problemer med at finde den rigtige. Der findes utrolig mange topfigurer med 2 kvinder, men så har de begge kjole på - og da Maria ikke skal det, så synes vi det ville være forkert:td: 

 

Så det kunne da være vi skulle overveje at få designet én speciel.GP

Super god ide :)

 

Prøv at kigge på: Møms  -  Alt det jeg laver på min Lasermaskine - på facebook. Hun laver personlige kagetoppere, der er rigtig flotte og ikke så dyre :bestwishes:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer