Leitschen

Medlem
  • Antal besvarelser

    215
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Street credit

5 Neutral

About Leitschen

  • Status
    Hvem sagde bryllupstosset? Mig - naaarj!!!!! :)
  • Fødselsdag 11/16/1984

Profile Information

  • Vielses dato
    14.06.2014
  • Type vielse
    Kirke
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Scheelsminde, Aalborg
  1. Hmm... Jeg havde egentlig ikke rigtig forventet at have noget forhold til min buket og havde ikke gjort mig nogen tanker om, hvad den skulle bagefter, men havde ikke tænkt mig at kaste med den fordi jeg synes det virker lidt plat og opstillet. Men til brunchen dagen efter brylluppet lavede jeg og min mand for sjov et lille trick, hvor vi forsøgte at få hans brors kæreste til at gribe den uden at tænke over det (jeg stod lige indenfor døren til et lokale som hun blev lokket ind i og var klar til at kaste i hendes retning når hun trådte ind). Der var kun os i lokalet så der var ikke noget stort optrin over det. For at afslutte historien om situationen kan jeg sige, at planen mislykkedes - hun nåede ikke at fatte hvad der foregik før buketten lå på gulvet - øv øv... Men den havde heldigvis ikke taget skade. Resultatet af episoden blev, at hun fik buketten med hjem. Men må indrømme (selvom jeg stadig ikke helt selv forstår hvorfor) at jeg på en eller anden måde var ked af at give den fra mig og det gjorde lidt ondt på mig at se hende gå afsted med den ("hold nu op, det er jo bare en buket og du plejer da at være ligeglad med blomster", blev jeg ved med at sige til mig selv). Da vi besøgte dem et par dage senere så jeg buketten stå lige så fint i en vase - ihh hvor blev jeg glad for at se den igen Ved ikke hvor længe hun gemte den men i dag griner jeg bare lidt af min egen pludselige mystiske følsomhed for et lille bundt blomster med et rødt bånd
  2. Vi brugte optimalprint til både invitationer, bordkort og takkekort og var meget tilfredse med resultatet. Rigtig god kvalitet, fornuftige priser og hurtig levering.
  3. Efter middagen... Da middagen var slut blev vi allesammen sendt ind i et tilstødende lokale, hvor der var dækket op med kaffe og hjemmelavede chokolader. Imens gjorde personalet klar til dans i lokalet - de runde borde blev fjernet og i stedet blev der opsat nogle aflange borde i enden modsat musikken og i den anden ende blev der lavet en buffet med drikkevarer (og senere natmad). Mens vi drak kaffe var Jeff på et tidspunkt ude i receptionen (som har dør til begge lokaler) mens jeg sad inde og snakkede. Det var nogle af pigerne ikke sene til at opdage og de tog deres revance for de manglende kysserunder under middagen (Bør jeg som kone være bekymret for, at han ser ud til at nyde det ;) ) Kort før midnat kom vi igen inde i festlokalet, hvor bandet nu stor klar til at spille brudevalsen. Vi havde naturligvis øvet os hjemmefra - især Jeff, der ALDRIG før har prøvet at danse (jeg har danset i 10-12 år som barn). Når vi øvede skulle han altid kigge på mine fødder før vi startede for at sikre sig, at hans fødder var placeret rigtigt. Jeg havde advaret ham om, at han på dagen ikke ville kunne se mine fødder for kjolen, men det havde han valgt at overhøre. Så hans første reaktion da vi skulle stille os op og være klar var: "Jamen jeg kan jo ikke se dine fødder..." Trods denne lille forhindring gik det dog rigtig fint og der var ikke nogen, der blev trådt over tæerne eller faldt i kjolen Da brudevalsen var overstået spillede duoen op til dans. Der blev herefter hygget, danset, åbnet de sidste gaver og snakket en hel masse Omkring kl 1.30 blev natmaden serveret og de ældre i selskabet og dem, der ikke skulle overnatte begyndte så småt at takke af. Da klokken blev omkring 2.30 sad Jeff nede ved et bord i den fjerne ende og drak små grønne sammen med sin bror, hans kæreste og hans to fætre mens jeg vimsede omkring sammen med min lillesøster oppe i nærheden af baren - alle andre var taget hjem eller gået i seng. Duoen begynder at spille et af de eneste numre, vi havde ønsket på forhånd ('Mer end kærlighed' med Rasmus Seebach). Jeg går ned til Jeff og hvisker, om han vil danse med mig... Han må helt bestemt have fået for meget at drikke, for han siger ja De to fætre og min lillesøster trækker i samme øjeblik udenfor så de eneste, der er tilbage i lokalet er os to og Jeffs bror med kæreste. Vi danser stille og roligt og helt tæt til musikken (og bandet, som opfatter øjeblikket lader sangen køre i ring så den nok spiller omkring 10 min). Af alt, der skete denne dag er det disse minutter, jeg oftest vender tilbage til i mit hoved. Det var virkelig bare dagens helt store højdepunkt og den følelse, jeg havde i kroppen var helt ubeskrivelig. Derefter spillede bandet (til ære for Jeffs bror) et up-tempo nummer, som blev aftenens sidste før de takkede af. Vi trak derefter udenfor, hvor fætrene og min lillesøster stadig sad - det var en ganske lun sommeraften. Der blev vi et kvarters tid før vi sagde godnat til de unge og Jeff (måske af ren medlidenhed med sin trætte brud) fulgte med mig ind i vores bryllupssuite kort efter klokkken havde passeret 3. Det havde været en helt fantastisk spændende, intens, begivenhedsrig dag, som helt sikkert er den bedste i vores liv... Næste morgen havde personalet flyttet alle gaverne ind i det lokale, hvor vi aftenen før havde fået kaffe. Desuden havde de pillet æresporten (som var lavet på et reb) ned og bredt den ud på et langbord som bordpynt. Vi havde lokalet for os selv til morgenmaden. Mine to nevøer og min niece, som havde deltaget i receptionen men var blevet passet under festen kom tilbage og var med til morgenmaden. Her fik vi lige tid til at snakke med vores gæster en ekstra gang om den foregående dags begivenheder og takke dem for deres deltagelse. Sidst på formiddagen var mine forældres bil pakket med vores gaver og de kørte ud til vores hus for at bære dem ind for os. Vi mødte dem derude en lille times tid senere. Da vi ankom så vi endnu en æresport, de havde lavet, som stod ved vores fordør. Desuden havde de taget æresporten fra morgenbordet og hængt den op i vores carport - det så bare super fint ud Vi havde Jeffs fætter og kæreste fra Barcelona med ud for at se huset. Senere sagde vi farvel og tak til mine forældre og tog ud og spiste en sen frokost med fætteren og kæresten inden de skulle til lufthavnen for at flyve hjem til Barcelona igen. Og det var så vist slut på min beretning... Tak fordi I læste med
  4. Det sidste underholdning (Det må vist efterhånden være på tide, at jeg bliver færdig med min beretning - der er trods alt gået fire måneder siden den store dag) Ud over de lange indslag, jeg har beskrevet ovenfor var der nogle mindre i løbet af aftenen. - Min mor havde skrevet en sang ud over den underholdning mine forældre kom med (hun skriver altid sange til familiefester og er rigtig god til det ) - Der var en sang fra min mormor og morfar, hvori alle gæsterne fik et tulipanløg, som de afleverede til os i en stor kurv. Kurven står nu derhjemme og løgene venter på at blive plantet i en krukke, som skal stå i forhaven til vores nye hus - Mine to veninder fra folkeskolen gav mig en kurv med en masse forskellige småting i, som skulle minde mig om alle de ting, vi havde oplevet sammen. - Der var en sang som jeg desværre lige nu ikke kan huske, hvem der var fra (tror det var fra min mors bror), hvor alle gæsterne skulle klistre et rødt hjerte på én af os - vi blev virkelig "flotte"... I løbet af middagen brugte vi nogle af pauserne på at få pakket lidt gaver op. Lige inden desserten kom toastmasteren hen til os. Tidsplanen var (naturligvis) løbet lidt fra min optimistiske plan. Pianisten, som vi havde under middagen skulle skiftes ud med en duo efter middagen og det var duoen, der skulle spille brudevalsen. Tiden var på det tidspunkt så fremskreden, at de var nødt til at komme igang med at stille op, hvis de skulle nå at spille brudevalsen inden kl 24. Så han var nødt til at stoppe pianisten før tid så der kunne gøres plads til duoen. Vi indtog derfor desserten uden musik - jeg tvivler nu på, at det var noget som folk lagde så meget mærke til Der havde i løbet af aftenen naturligvis også været diverse kysserunder både over og under bordet - plus et par kysserunder for bruden når gommen havde forladt lokalet. Til pigernes store ærgelse forlod jeg aldrig lokalet under middagen (i hvert fald ikke uden at han fulgte med), så de fik ikke chancen for at kysse min kære brudgom ;) (min lillesøster kunne ikke dy sig og ville også have del i festlighederne) På et tidspunkt hen mod slutningen af middagen fulgte Jeff min ud i receptionen, hvor jeg skulle på toilettet. Jeg spurgte ham, om ikke godt jeg måtte få lov til at tage mit strømpebånd af, fordi det gjorde ondt at have på og der alligevel ikke var nogen, der havde bedt om at se det hele aftenen. (det var et hjemmekniplet strømpebånd med blå silkesnor, som jeg havde lånt af min søster. Jeg havde nok strammet det for meget fordi jeg ikke ville risikere, at det faldt af). Men han sagde: "Nej, pjat med dig - behold det nu bare på". Og det var heldigt, at han sagde det, for lige da vi kom tilbage i lokalet blev vi gennet op på to stole til en kysserunde, og derefter kom råbene på strømpebåndet... Puha, tænk hvis jeg havde holdt ud at have det på for så lige at tage det af et halvt minut før gæsterne endelig ville se det.... Tak Jeff... (Og det der med, at det gjorde ondt at have på var ikke helt ved siden af. Dagen efter så jeg, at jeg havde en tynd rift hele vejen rundt om låret, der hvor båndet havde siddet. av av)
  5. Vi havde min svogers lillesøster til at tage billeder. Hun er amatør men rigtig dygtig. Hun fulgte mig fra kl 8 om morgenen og var med indtil efter brudevalsen. Vi har fået alle de billeder hun har taget som kunne bruges (ca 500 stk så vidt jeg husker) og hun har redigeret alle dem vi har bedt om at få redigeret plus et par stykker, som hun har leget med og lavet lidt anderledes på eget initiativ. Hun fik 6.000 for det.
  6. Scheelsminde i Aalborg hvis man vil have den nemme løsning, hvor stedet står for det hele. Desuden har stedet den fordel at gæsterne og i selv kan overnatte der.
  7. Vi har også brugt photobox.dk og er bare super tilfreds med resultatet! Bogen er virkelig blevet flot og super super kvalitet. Dog er prisen også lidt høj. Men der er næsten altid nogle tilbud man kan benytte så det bliver billigere. Vi bestilte bøgerne en uge hvor der var 40 % rabat på køb over en vis grænse og kom dermed ned på samme pris som vi skulle have givet andre steder.
  8. Hahaha... Mega god humor hvis du spørger mig at få ham til at lade som om ringene er væk. Men kan ikke se, hvordan det gør dagen mere personlig? Jeg tror slet ikke du skal være nervøs for at festen bliver "jer". I har jo nok planlagt lokation, menu, oppyntning og den slags efter jeres egen smag. Allerede der er festen i mine øjne personlig. Af de efterhånden mange bryllupper jeg har været til har der ikke været to, der har lignet hinanden selvom de alle har indeholdt de samme overordnede elementer. De har alle været personlige og man har altid kunnet genfinde brudeparrets personligheder i valget af sted, pynt og mad. Derudover bliver festen yderligere personlig på baggrund af de taler/sange/underholdning der er lavet, da dette jo netop er lavet med udgangspunkt i JER. Så i mine øjne er det ikke nødvendigt at gøre noget ekstra for at gøre festen personlig. Tværtimod tror jeg godt man kan risikere, at det kommer til at virke karikeret og akavet, hvis man laver nogle ekstra stunts for at få personlighed frem. Den skal nok komme helt af sig selv
  9. Mere underholdning Allerede lige da vi var gået til bords og inden den første forret var serveret blev alle gæster af mine tre søstre gjort opmærksom på, at der ved hver tallerken lå en blyant og en tipskupon. Denne tipskupon skulle udfyldes og afleveres med det samme. Tipskuponen indeholdt spørgsmål i stil med "Hvem slår græsset?", "Hvem slår søm i?", "Hvem løber hurtigst?", "Hvem har det sidste ord?", "Hvem bestemmer børnenavne?". Hvert spørgsmål kunne besvares med enten Bruden, Gommen eller fælles. Vi fik også én fælles kupon, som vi skulle udfylde og den var derefter facitliste. Kuponerne blev samlet ind og så hørte vi i først omgang ikke mere til det. Efter den anden forret gik mine søskende så på med deres underholdning. Vi blev kaldt op foran selskabet, hvor en projektor var sat op igen. Nu skulle vi lege Pressekonference (ala TV programmen Rundt på gulvet). Det går ud på, at én af os skulle stå med ryggen til lærredet og angiveligt skulle have indkaldt til pressekonference. I pressepanelet sad den anden samt to af gæsterne, som vi selv valgte forud for hver runde. Problemet var blot, at den, der havde indkaldt ikke vidste, hvem han/hun var og hvorfor der var indkaldt til pressekonference (hvem og hvad står på lærredet). Legen går så ud på, at panelet skal stille spørgsmål, som der svares på efter bedste evne og som har til formål langsomt at spore én ind på, hvad der står på lærredet. Vi fik to runder hver og vi var naturligvis os selv eller hinanden og det handlede om noget, der på en eller anden måde havde med os selv eller vores forhold at gøre. Det var en ganske sjov leg og heller ikke helt nem Da pressekonferencerne var overstået var det tid til at få afgørelsen på tipskuponerne. Hvem kendte mon brudeparret bedst? Først blev det afsløret, at den, der havde færrest rigtige og dermed tilsyneladende kendte os dårligst var vores toastmaster med kun 2 ud af 13 rigtige... Og han kalder sig min onkel ??? Vinderen var Jeffs lillebror (og forlover) med 11 ud af 13 rigtige . Gevinsten var en fotoramme med et par mindre heldige billeder af os to, som naturligvis blev lukket op foran hele selskabet. Da dette indslag var slut var det tid til mellemret (citron/mynte sorbet med champagne). Da sorbeten var indtaget gav toastmasteren ordet til bruden... Så nu var det tid til min tale. Jeg havde forventet, at jeg ville være rystende nervøs og nærmest give mig til at tude fra første ord og i situationen fortryde, at jeg havde valgt at sige, at jeg ville holde tale. Men stik imod min forventning var jeg fuldstændig rolig hele vejen igennem. Jeg kunne rækkefølgen udenad og havde kun sjældent behov for at kigge på de små kort med stikord, som jeg havde skrevet ned. Jeg kiggede mest for at sikre mig, at der ikke var noget, jeg havde glemt. Normalt er jeg meget slem til at snakke meget meget hurtigt og falde over ordene - især når jeg bliver ivrig eller nervøs. Men ikke denne gang. Jeg var fuldstændig rolig og snakkede i et tempo, så selv min gamle morfar kunne følge med. Men få ændringer blev talen holdt ud fra de stikord, som jeg oprindeligt skrev ned, da jeg lavede en tråd herinde med mine tanker omkring talen. Se tråden her. At holde den tale er noget af det fedeste jeg nogensinde har gjort og et kæmpe selvtillidsboost når det er overstået. Så kan kun varmt anbefale det til andre, der måtte være i tvivl om, hvorvidt de skal gøre det eller ej
  10. For os var det helt klart alle pengene værd at vi havde valgt den nemme løsning hvor feststedet stod for det hele så vi intet skulle tænke på lige op til dagen og dagen efter. Aftenen før brylluppet tog vi begge på en pub med min mands fætter og hans kæreste og så fodbold. Vi var begge fuldstændig afslappede fordi der ikke var noget vi lige skulle have ordnet eller var i tvivl om vi nu havde fået gjort ordentligt. Og dagen efter var det eneste vi skulle tænke på at få pakket vores gaver ud i bilen så vi kunne få dem med hjem. Alt andet var der andre til at ordne. Det var virkelig bare rart og betød at vi kunne være 100 % til stede og nyde hinanden i dagene op til og på selve dagen.
  11. Jeg havde ingen skiftekjole og savnede det bestemt heller ikke. En så speciel kjole skulle da være på så længe som overhovedet muligt! (dagen efter kiggede jeg på den da den lå på en gæsteseng hjemme hos os og tænkte 'Åh, hvor har jeg lyst til at tage den på igen) Kjolen var ret stor og meget bred i bunden og med et langt slæb. Desuden havde jeg et 2½ meter langt stør på. Sløret over armen og kjolens dansestrop om håndledet så var dans intet problem...
  12. Jeg valgte en helt simpel model, som passede bedre til mig end de store traditionelle, og som derfor også var billig - WIN WIN... Jeg gav 500 kr for den hos en blomsterhandler i Aalborg.
  13. Vi blev forlovet på en ferie i Paris. Skrev med det samme (midt om natten) til min lillesøster (som også er min bedste veninde) men gav hende mundkurv på så andre ikke fik det at vide af andre end os selv. Hun vidste det så godt i forvejen fordi hun havde hjulpet med at vælge ringen så hun havde bare gået og ventet på beskeden i dagevis... Min mands mor skulle hente os i lufthavnen da vi kom hjem og jeg måtte svinge noget med fingeren med ringen før hun forstod, hvad der foregik Senere ringede jeg til mine forældre og fortalte det. Kan ikke huske, hvordan mine to andre søskende og andre fik det at vide. Men tror ikke, der gik mange uger før vi ændrede status på facebook.
  14. Ja det var rigtig fint Han havde overvejet at give mig billedet som en del af talen også, men han syntes at blomsterne var lidt sjove fordi de havde historien med sig. Og det ville være for meget med to gaver i talen. Så billedet blev en morgengave i stedet
  15. Underholdning Der var ikke så mange forskellige indslag i løbet af aftenen. Til gengæld var et par af de indslag, der var, temmelig lange. Første indslag var fra mine forældre, hvor det (som altid) var min mor, der førte ordet. Hun holdt en lang fin tale, hvor hun viste billeder fra min barndom på en projektor. Talen kom naturligvis mest til at handle om mig, men hun fik da også Jeff med i talen Hun viste blandt andet en video af ham, hvor han med stor iver hopper ovenpå min jamrende lillesøster, der ligger i en sofa (de har et meget tæt bånd de to, som nærmest minder om et søskendeforhold ). Hun viste også et billede af ham, hvor han så mindre heldig ud og som lige kræver en lille forklaring. Han har det med så snart chancen byder sig at stjæle min lillesøsters (den samme som før) telefon og tage hundredevis af billeder af alt eller ingenting - og ofte ham selv når han laver mystiske ansigtsudtryk. Men en dag havde han taget fejl af min lillesøsters og min mors telefon, så sidstnævnte fik en lang serie billeder af ham, hvor han så mindre heldig ud. Det var så først da billedet kom op på skærmen under talen, at han blev klar over, at det var den forkerte telefon, han havde haft fat i... Hihi... Der var et enkelt pinligt øjeblik i talen, da min mor hev et ret pinligt brev frem, som jeg havde skrevet til min matematiklærer da jeg gik i 5. klasse. Hendes formål med at læse brevet op var vist at vise selskabet, at jeg allerede den gang havde ordet i min magt... Jeg havde egentlig glemt alt om at det brev nogensinde var blevet skrevet og anede da slet ikke, at hun havde det... Puha der fik jeg lidt røde ører... I en del af talen tog min mor mine tre søstre til hjælp. Hun stillede et dilemma op, som jeg engang havde stået i (fx da jeg ikke kunne finde min jakke en dag da jeg skulle hjem fra skole i Bh, klassen). Hver af mine søstre kom nu med et bud på, hvordan jeg løste mit dilemma og selskabet skulle gætte på, hvilken historie, de troede mest på, hvorefter jeg selv måtte fortælle sandheden. Jeg må indrømme, at selskabet for overraskende dårlige til at gætte, hvad jeg havde gjort Som det sidste i talen ville hun overrække os en gave, som på en helt særlig måde skulle minde os om dagen og vores løfter til hinanden ved at indgå ægteskab. Så ind af døren kom min far... ... med et æbletræ. Æbletræet står nu hjemme i en stor krukke og venter på, at vi bliver færdige med at anlægge have (vi er lige flyttet i nybygget hus) så det kan blive plantet. Et dejligt minde fra dagen. Det næste indslag var det for mig mest overraskende indslag. Jeff holdte en tale for mig Han havde ellers på forhånd meldt ud, at han ikke ville holde tale, og det havde jeg også sagt ok for. Naturligvis ville jeg gerne, at han skulle gøre det, men jeg ville hellere undvære end tvinge ham til at gøre det mod sin vilje. Men på en tur til Barcelona i maj havde hans bror og fætter fået overbevist ham om, at han skulle holde en tale selvom han havde besluttet sig for ikke at gøre det. Han er normalt ikke meget for at snakke om følelser og sige store ord, så han havde valgt, at talen primært var holdt i en mere humoristisk tone. Det passede bare super fint til ham. Han startede talen med at fortælle selskabet, at han i al den tid vi har kendt hinanden kun har givet min blomster én gang. Og det var da vi havde været kærester i en måned. Grunden til, at jeg ikke havde fået blomster siden, sagde han, var, at den slags var noget, man skulle gøre sig fortjent til... Denne kommentar fik naturligvis hele selskabet til at grine. Hvorefter overtjeneren kommer ind ad døren og overrækker mig en kæmpe buket blomster Og dermed var min blomsterhøst i vores forhold fordoblet... I talen nævnte han desuden det store billede, han havde givet mig i morgengave og sagde, at det skulle hænge i køkkenet så jeg kunne kigge på det, når jeg lavede mad til ham ;) Og den tone fortsatte det meste af talen. Han havde det hele skrevet ned på papir, som han havde i hånden, men han kiggede sjældent på det. Først til sidst i talen begyndte han for alvor at bruge papirerne - det var da han skulle gå over og være mere seriøs og tale lidt om følelser. Og fra en mand, der sjældent sætter ord på den slags betyder det bare så meget mere, når det endelig kommer - og så foran så stort et selskab... Ihh, han var fantastisk :)'