Gode tips til valg af bryllupsgave

Du er inviteret til bryllup, og du skal nu finde en passende gave til brudeparret. Det er ofte nemmere sagt end gjort at finde én gave, som behager både bruden og brudgommen. Det kan dog godt lade sig gøre, hvis man bruger sin kreativitet og tænker nøje over, hvad de to turtelduer vil blive glade for.

Overvej dit budget

Selvom et bryllup er en ekstraordinær begivenhed, hvor der normalt gives større gaver, så skal du naturligvis tage højde for din privatøkonomi. Det er jo ikke holdbart, at du bruger en stor bid af din månedsløn på gaver, hvis det betyder, at du ikke har penge til næste måneds husleje.

Annonce ♥

Det er tanken, der tæller. Du har sikkert hørt det hundrede gange før, men faktum er, at det er tanken, der tæller, når det drejer sig om gaver. Det er altså ikke altafgørende, om du giver gaver for 300, 1.000 eller 10.000 kr.

Det er bedre at give en billig gave, som brudeparret rent faktisk får glæde af end en dyr gave, som ender i depotrummet med det samme.

Hvor mange penge er du villig til at spendere på bryllupsgaven? Tag evt. en snak med din partner omkring gavevalg og økonomi.

Gå flere sammen og få råd til mere

I dag kommer man ikke langt for 500 kr., men hvis man nu er tre par, der går sammen om at give en gave, så lyder det samlede gavebudget lige pludselig på 1.500 kr., og det åbner op for en masse nye gaveidéer og er derfor værd at overveje.

Den eneste ulempe ved at gå flere par/deltagere sammen er, at det kan være svært at blive enige om, hvad brudeparret skal have.

Ønsker brudeparret sig udelukkende dyre ting, så er man næsten nødsaget til at gå flere sammen, medmindre man har et stort gavebudget, eller har en god idé til en billigere gave.

Skaf en ønskeliste

De fleste brudepar vedlægger en ønskeliste sammen med bryllupsinvitationen, således at de slipper for at svare på den ene henvendelse efter den anden mht. deres gaveønsker.

Skulle du mod forventning ikke have modtaget en ønskeliste, så kan du med fordel rekvirere en. Skriv gerne i god tid, så du ikke stresser parret unødigt lige op til brylluppet.

Det er måske lidt for nemt blot at købe en ting fra ønskelisten, men det er ikke desto mindre den eneste måde, hvorpå du kan sikre dig, at du rent faktisk køber en gave, som falder i god jord. Kender du brudeparret godt, kan du formentlig finde en passende gave uden at kigge på ønskelisten.

Ønskeliste eller ej, så er det sundt at tænke ud af boksen og gøre sig overvejelser om, hvad der vil kunne gøre hverdagen lettere eller bedre for det nygifte par. Og husk at en gave som du selv ville blive glad for ikke nødvendigvis er noget for brudeparret.

Annonce ♥

Medbring blomster som tillægsgave

Mangler du en lille ekstra gave til parret, så kan du helt sikkert sprede glæde med blomster i smukke farver, som kan pynte på gavebordet. Du finder nemt de smukkeste bryllupsbuketter ved at gøre brug af online tjenester som flowr.dk.

Her kan du med få klik på musen bestille den ønskede buket. Der tilbydes blomster til enhver festlig lejlighed – selvfølgelig også til bryllupsfesten.

Gem bonen

Du har naturligvis gjort dig umage med at finde den helt rigtige gave og forventer derfor ikke, at det bliver nødvendigt at bytte gaven, men husk at gemme bonen for en sikkerheds skyld. Får parret flere eksemplarer af samme ting, skal de jo kunne bytte det.

Et byttemærke kan også i nogle tilfælde være ok, hvis det er en butik, hvor brudeparret med sikkerhed kan finde noget andet.

Men hvis du har handlet i en speciel forretning, så er et byttemærke måske ikke tilstrækkeligt. Med en bon er det jo muligt at få pengene tilbage, hvorfor den bør gemmes og udleveres til brudeparret, hvis det skulle blive aktuelt.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup