Mit bryllupsbudget Min gæsteliste Min huskeliste Min ønskeliste Min Bordplan Mit kontrolpanel Mit bryllupsforum
Bryllupsforum Konkurrencer
Planlægningsværktøj Annoncør info
 

 

 

 

 

Festtale bryllup

 

Hvis du læser med her, er det sikkert fordi, du skal holde en festtale. Måske glæder du dig til at holde talen og har det helt fint med at tale i større forsamlinger. Måske er du en af dem som "ufrivilligt" skal holde en festtale, som du egentlig ikke selv har lyst til at holde.

 

Du skal vide, at det er helt naturligt at føle et sug i maven, inden talen skal holdes. Nogle har suget i maven flere dage, uger eller måneder før talen skal afholdes også de rutinerede talere. Så lad være med at lade dette stresse dig eller ødelægge dit humør og din dag.  Du skal nok klare dig igennem talen, meget bedre end du tror og efterfølgende vil du tænke, det var da slet ikke særlig slemt. Tænk at jeg har været så nervøs over den tale :)

 

Du skal beslutte dig for, hvad du vil tale om, og hvor længe du vil tale. Vil du tale kort og direkte fra hjertet eller vil du holde en 10 minutters lang festtale, som er skrevet ned og skal du inddrage rekvisitter, gamle ordsprog og digte?

Husk at kontakte festens toastmaster, så han/hun kan få din tale med i hans planlægning.
 

Den korte festtale

Den korte og direkte festtale fra hjertet kan du holde, uanset om du er mor, far, toastmaster, søster eller ven. Den kan også bruges som backuptale, hvis papirerne til den lange velforberedte tale bliver væk ;o))

Den korte tale virker altid, hvis du er oprigtig og taler direkte fra hjertet. Selv om talen er kort, så husk at tale højt og langsomt og kig på dem du taler til.

 

Festtale eksempel fra søster til brudepar

Kære Christina og kære Erik... Jeg er meget meget glad for....at I to i dag er blevet viet. (kort pause)
I... er... bare... SÅ... søde... sammen.

Hvor er det dog nogle vidunderlige lokaler I har valgt at holde jeres bryllupsfest I.
Og maden hvor er den bare super lækker *MUMS*  kan jeg få lidt med hjem?

Jeg håber at I får et fantastisk liv sammen, og at du ERIK vil passe rigtig godt på min søster.
Lad os udbringe en skål for det smukke brudepar

 

Længere behøver talen ikke at vare for at være god. En kort og præcis tale er 100 gange sjovere for gæsterne at høre på end en lang intetsigende sejtrækker, hvor alle sidder og håber på, at talen snart får en ende.




Den lange festtale

Hvis du vil holde en lidt længere festtale, er det vigtigt, at du er velforberedt, det gør en positiv mærkbar forskel. Derfor er det en smadder god idé, at du i nogle dage går og tænker tanker og skriver idéerne ned, så snart du får dem.

Der vil helt sikkert komme nogle sjove episoder frem, som du måske ikke havde tænkt på i første omgang.

 

Undgå lange historier om dig selv og begræns din taletid til 5-10 minutter. Det er drææææbende for de øvrige gæster, hvis du står og taler i 30 minutter.

Prøv at se om du ikke kan få lidt humor med i din tale, det giver en god stemning under og efter talen.

Et rigtig godt tip er at skrive den færdige tale ned på små stykker papir og nummerér dem med 1, 2, 3 osv. så du kan holde styr på dem.

Du kan efterfølgende øve dig på festtalen flere gange, og det er ikke nok kun at øve talen inden i dig selv. Du skal øve dig i at tale højt og tydeligt i et roligt og sikkert tempo præcis på den måde, som talen skal fremsiges på.


Det er en fordel for dig, hvis du til sidst kan talen næsten udenad. Så bliver det nemmere at fange tråden igen, hvis du skulle tabe den undervejs i din fremførelse. Prøv at undgå at din tale lyder som oplæsning.

 

festtale for viderekommende

Du kan fx starte din festtale med en indledning. Dvs. at du bruger de første par minutter af talen til at få styr på nerverne og fange gæsternes fulde opmærksomhed. Hvis dine hænder ryster lidt i starten, hvilket er helt naturligt, så læg dem på ryglænet af stolen, imens du gennemfører indledningen i ro og mag. Efter indledningen vil din nervøsitet være reduceret kraftigt, og gæsterne er opmærksomme. De venter spændt på, hvor du egentlig vil hen med denne lidt anderledes indledning.

Indledningen på festtalen kunne være et smukt digt, en sjov eller skæv lille historie fra den store verden eller fra dit eget liv. Det kunne også være noget praktisk information.
 

Når du skifter fra indledningen til den egentlige tale så hæv stemmen lidt på de første par sætninger. Det giver den effekt, at NU sker der noget alle bliver ekstra opmærksomme. Du fremfører nu din festtale i et roligt og timet tempo og husk at trække vejret.

Omtaler du nogle af de tilstedeværende gæster i din bryllupstale, så husk at se på vedkommende samtidig, meget gerne med et glimt i øjet, især når du omtaler brudeparret. Hvis du føler for det, kan du inddrage gæsterne aktivt i talen. Dette kan blandt andet gøres ved at kaste et par spørgsmål ud blandt gæsterne, som de nemt kan svare på.

 

Hvis du mister dine talelapper eller bliver alt for stresset over den forestående tale, kan du altid bruge den korte udgave, hvor du taler direkte fra hjertet.

Rigtig god fornøjelse med bryllupstalen.




Besøg også vores super populære bryllupsforum. Læs alt omkring festtaler og festsange.
Søg inspiration iblandt tusindvis af brugernes egne bryllupsrelaterede billeder - Læs mere her



 

INDKØBSGUIDE

Beklædning
Smykker & gaver
Fotografer
Mad & kager
Festarrangører
Underholdning
Transport & rejser
Udlejning
Festartikler
Skønhed & mode
Polterabend


 

 

Presse information | Mediebureau |  Forretningsbetingelser  | Annonce information

Copyright © Bryllupsklar.dk - H. C. Ørstedsvej 70 - 1879 Frederiksberg C