Transport og rejse

Her finder I nogle seriøse udbydere af forskellige transportmidler til brylluppet og af unikke bryllupsrejser. Gå på opdagelse i deres tilbud – du finder uden tvivl det bedste eventyr.

Vil I gerne gøre noget helt specielt til jeres bryllup? I forbindelse med selve bryllupsdagen er det en fantastisk oplevelse at blive transporteret fra kirken til festen i en gammel bilklassiker eller med en hestevogn. Når bryllupsdagen først er overstået, så har I nok lyst til at blive i den magiske stemning med en luksuriøs bryllupsrejse.

Bryllupskørsel – en unik vej fra kirke til fest

Adrenalinen kører i pendulfart, for I har lige sagt ja til at følges gennem livet i medgang og modgang foran hele jeres familie og alle jeres venner. Hele spotlyset har været på jer, og det skal det igen lige om lidt, når I ankommer til bryllupsfesten. Transporten mellem kirke og fest må i den grad gerne give jer et lille pusterum sammen – selvfølgelig er opmærksomheden på kærligheden mellem jer fantastisk, men det kan være skønt at få en kort stund, hvor det bare er jer to i en flot og traditionel bil.

Det er meget forskelligt, hvordan brudepar ønsker at blive transporteret, når ceremonien i kirken er slut. Her nogle eksempler på, hvordan I kan gøre det:

Den traditionelle transport. Ved den traditionelle transport ser vi typisk hestevogne eller en bil, der er en gammel klassiker som en Ford B fra 1932. Med det traditionelle valg skruer I helt op for romantikken, da disse transportmidler har en utrolig romantisk aura, som I kun kan blive opslugt af.

Den luksuriøse transport. Når det kommer til den luksuriøse transport, så vælger brudepar gerne en sportsvogn, som er noget ud over det sædvanlige. Det kan typisk være en Ferrari, Porsche eller Lamborghini. Med denne type af bryllupskørsel får I den ultimative følelse af luksus, som sætter prikken over i’et på ceremonien.

Den vilde transport. Nogle brudepar vil gerne have en bryllupskørsel, hvor de prøver et transportmiddel, som de ikke har prøvet før. Det vil typisk være en helikopter, da de færreste har haft anledning til dette.

Bryllupsrejse – den perfekte afrunding

I har netop haft den mest eventyrlige dag sammen, hvor I var omringet af kærlighed fra hinanden, familien og vennerne. Det var en bryllupsdag med en masse underholdende indslag i form af taler og sang, og I fik danset til den lyse morgen. Dagen efter føles det hele måske næsten uvirkeligt, da bryllupsdagen var alt det, I drømte om. Så hvorfor afslutte de magiske dage?

I har nok allerede tanker om en bryllupsrejse, da det er en tradition, men det er samtidig en skøn ferie, hvor I fejrer jeres kærlighed – bare jer to. Derfor vil I formentlig også gerne have en uforglemmelig rejse, hvor I måske besøger jeres yndlingsdestination eller rejser til et land, I aldrig har besøgt før.
Uanset hvad så er det en perfekt afrunding på en fantastisk dag. Bryllupsrejsen er uden tvivl mindst lige så uforglemmelig, da I får en masse tid til at skabe gode minder sammen.