Juridiske begreber du bør kende

Før du bliver gift, er det en fornuftig idé at sætte dig ind i de juridiske forhold, der bliver anderledes efter brylluppet. Det kan eksempelvis have indflydelse på privatøkonomien. Se her, hvilke juridiske begreber, du bør kende til, før du bliver gift.

Der er mange ting, der ændrer sig, når du gifter dig med dit hjertes udkårne. Først og fremmest forpligter du dig til at dele tilværelsen med din kommende ægtefælle. Det er dog ikke kun på det følelsesmæssige plan, det har en indflydelse – der er flere forhold, der kommer til at ændre sig.

Annonce ♥

Af samme årsag er det en god idé at sætte dig ind i de juridiske begreber, der får en indflydelse på dit ægteskab. Herunder får du et indblik i, hvad du bør være opmærksom på, så du er sikker på, at du er klar over konsekvenserne ved dit ægteskab.

Formuen skal deles, når du bliver gift

Når du gifter dig, får du og din ægtefælle automatisk formuefællesskab. Det betyder, at jeres fælles formue bliver opgjort, hvorefter den fordeles ligeværdigt mellem jer, såfremt en skilsmisse skulle blive aktuel.

Har du eksempelvis en opsparing, bil og et sommerhus, vil værdien heraf blive opgjort i kroner og ører, hvorefter den skal deles, hvis I skal skilles. Omvendt betyder det også, at du får halvdelen af din ægtefælles værdier i samme scenarie.

Du har stadig mulighed for at råde over egen formue

Det betyder dog ikke, at du mister retten til at råde over din egen formue, blot fordi du bliver gift. Vælger du, at du stadig vil have råderet over egen formue, kaldes det for særråden, og det betyder, at du selv råder over den formue, du indbringer før og efter, ægteskabet er indgået.

Herudover er der ligeledes mulighed for fælleseje, hvis du og din ægtefælle erhverver jer en bolig eller bil i fællesskab. Er det tilfældet, vil I have fælles råderet over jeres fælles formue.

Hvilke værdier skal indgå i formuefællesskabet?

Selvom du og din ægtefælle får delingsformue, betyder det som udgangspunkt ikke, at du hæfter for eventuel gæld, din ægtefælle har opnået. Det gør du udelukkende, hvis du selv har været med til at stifte den, eksempelvis hvis I har erhvervet en fælles bolig, hvor I begge er registreret som ejere.

Samtidig har du og din ægtefælle mulighed for at indgå en ægtepagt om særeje, hvor I har mulighed for at aftale præcis, hvad der skal være en del af formuefællesskabet, og hvad der ikke skal. Dette vil typisk være relevant for par, hvor den ene part har en større formue end den anden – eksempelvis ved at være medejer af en virksomhed, som vedkommende ikke ønsker indgår i formuefællesskabet.

Det er en god idé at tale med en advokat, hvis du ønsker at indgå i en ægtepagt om særeje eller delingsformue. Du kan kontakte en online advokat her, hvis du har spørgsmål eller ønsker juridisk assistance.

Annonce ♥

Ægtepagten er en juridisk bindende aftale

Selvom det ikke lyder så romantisk, er en ægtepagt kort fortalt en juridisk bindende aftale mellem de involverede parter. Aftalen bestemmer, hvordan formuen er fordelt, ligesom den dikterer, hvordan formuen fordeles, hvis I skal skilles.

Skriver I ikke en ægtepagt, vil I automatisk få delingsformue, der betyder, at I deler alt, hvad I har, både nu og fremover, i tilfælde af en skilsmisse.

Skatte- og arveforhold

Når I bliver gift, er det fornuftigt at undersøge, hvordan det skattemæssigt påvirker jeres økonomi skattem. Det kan variere, afhængigt af indkomstniveauet, ligesom der er visse skattemæssige fordele du og din partner kan drage fordel af.

Det er ikke kun skatteforholdene, der ændrer sig, når du indgår i et ægteskab. Arveforholdene ændrer sig også, når du bliver gift, ligesom det vil have en indflydelse, hvis I får børn.

Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan arven fordeles, så I sikrer hinanden og de nærmeste pårørende økonomisk, hvis en af jer skulle gå bort. Det kan gøres med testamente eller ægtepagt.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup