Sæbebobler – magi og romantik

Denne artikel er skrevet af Kija-design.dk

Der er bare noget magisk over sæbebobler. Disse lette, svævende bobler, der kan changere i alle regnbuens farver. Bobler som kan holde sig længe i luften, men som brister, hvis de rammer noget hårdt. Faktisk kan du være heldig, at de holder luften, selvom de rammer din hud. Sæbebobler signalerer håb, romantik og magi. Pust dem ud over brudeparret – måske i stedet for at bruge ris.

De kan nemlig fås i superromantiske rør eller beholdere, som passer perfekt til bryllupsdagen. Så selvfølgelig er det da sæbebobler i en romantisk emballage, du skal have til dit bryllup.

Annonce ♥

Sæbebobler eller ris?

At kaste ris ud over brudeparret symboliserer frugtbarhed. Risene er frø, der kan spire, og som derfor er symbolet på nyt liv. I det gamle Rom, hvor skikken menes at stamme fra, kastede man også med korn, dadler, nødder og mønter for at ønske brudeparret lykke, rigdom og styrke. Nogle af disse genstande må have været ret hårde at blive ramt af.

Så hellere sæbebobler. De symboliserer måske ikke frugtbarhed, men de kan sagtens symbolisere lykke. De svæver let og ubekymret rundt, men hvis ikke du passer på, så kan de briste – ligesom lykken.

sæbebobler til bryllup

Sæbebobler OG ris!

Brugen af sæbebobler og ris behøver ikke at være et enten eller, det kan sagtens være et både og. Fx kan der kastes med ris uden for kirken og pustes sæbebobler, når brudevalsen danses.

Og nej, fuglene eksploderer ikke eller dør på anden pinefuld måde, fordi der kastes med ris. Det er en myte. Ris udvider sig først markant, når de bliver kogt.

Men nogle kirker vil ikke have, at der kastes med ris på kirketrappen, fordi fuglene der kommer og plukker riskornene jo ikke rydder deres efterladenskaber op efter sig, når de er færdige med at spise.

Og mange udlejere af festlokaler, ønsker ikke at der bliver kastet med ris indendørs. Fordi det er besværligt at rengøre bagefter, og fordi risene kan ridse dansegulvet, når der bliver trådt i dem.

Derimod er det nemt at tørre op efter sæbebobler – er der brugt sæbebobler indendørs, så bliver gulvet jo nærmest bare vasket, da sæbebobler jo som bekendt er lavet af sæbevand. Men husk at tørre op. Gulvet kan blive skæbnesvangert glat.

sæbebobler til bryllup

Bobler til gæsterne

Vil du være sikker på, at der er bobler til dit – eller din datters, venindes osv. – bryllup? (Og det er ikke champagne, vi taler om). Så køb nogle små romantiske rør med sæbebobler, og del ud ved kirken. Eller køb nogle, der kan stå selv, og sæt dem på festbordet, så gæsterne kan tage en, når det bliver tid. Nøjagtig på samme måde som nogen gør med risposer.

Både rørene og de beholderne, der kan stå selv, kan købes i sæt med flere i, og rørene kan også købes enkeltvis. Rørene er perfekte at bruge ved kirken, da de nemt kan være i en lomme eller i tasken. Mens dem, der kan stå selv, er perfekt i festlokalet – på bordet – da de ikke triller rundt, som rørene kan. De kan desuden også bruges som bordkort, hvis du er lidt kreativ.

Held og lykke til brudeparret – gid deres boble aldrig vil briste!

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup