Downfall

Det ville glæde mig RIGTIG meget, søde Sandra!!! http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/Kiss.gif Og I er altså alle velkomne, hvad enten det er alene eller i flok ;) Birgit

Man kan ikke undgå at lægge mærke til, her på forum, hvordan mange af de dejlige piger der er herinde bliver udsat for an masse prøvelser... Det virker uretfærdigt når folk slås med sygdom, ens kære dør, man ikke behandler hinanden ordentligt - eller der på andre måder slås skår i forventningens glæde. Det tænkte jeg lige lidt over, da jeg besluttede mig at skrive mit eget indlæg. Og så tænkte jeg, at måske er det bare sådan det er; måske ér vi repræsentative for den danske (eller sågar verdens) befolkning, som dermed har en hel del at slås med.... For mit/vores vedkommende er det sådan, at vores dårlige økonomi pt. efterlader os med 2 muligheder; enten flytter vi fra gården - eller vi lader J's bror (der har en forfærdetlig masse penge) købe sig ind med 50%. Stedet er STORT og kræver - ud over mange penge - også mange timer og kræfter til vedligeholdelse. Mit ønske var at flytte; gøre vores liv mere simpelt - sælge hestenen og få et lille hyggeligt hus, - så vi kunne rejse, elske og opleve i stedet. Men J siger konsekvent nej. Måske fordi vi ville tabe yderligere penge - måske fordi han ville tabe ansigt!?? På bryllupskontoen står desuden ca. 15.000,- tilbage af de 50.000,- vi lånte af J's mor. Og hvordan vi skal skaffe de sidste 30-40.000,- som det vil kræve for at betale kokken, kjolen og så videre....det er ganske enkelt umuligt at sige. Hvem har så lyst til at sende invitationer ud? Og hvad skal jeg ta' med i METRO til at betale med? Min mor - der hele mit liv har zappet mellem misbrug, fortvivlelse og depression - er blevet indlagt (igen) og får foreløbig 30-40 elektrochok over et par uger (hvorefter hun er fortabt, ulykkelig og ikke kan huske i flere måneder). Da min far ringede for at fortælle mig det, benyttede han lejligheden til at sige hvor lidt han synes jeg kan være bekendt ikke at invitere min voldelige storebror - samt gøre opmærksom på, at min anden storebror så - i solidaritet - nok ikke vil komme og at jeg på den måde gør min mor endnu mere ulykkelig!! Naturligvis altsammen i en meget omsorgsfuld tone!! Var der nogen der sagde "catch 22"?! Nårh ja - og så var hans udgangsreplik (som den har været HVER gang vi har snakket om det bryllup): "Jeg havde VIRKELIG aldrig troet det skulle lykkes for dig (at blive gift, altså!)!! TAK FAR!! Sidst men ikke mindst, så er J i fuld færd med at "bearbejde" sin skilsmisse - som kun ligger små 1½ år tilbage: Han benytter enhver lejlighed til at "straffe" mig. Bliver kold og hård - og bebrejder mig at jeg ikke passer huset godt nok, ikke tjener nok penge, ikke er involveret nok i gården, at jeg er ked af det, at han ikke ser sine børn nok, at eks-konen har for mange penge, at arbejdet ved at bo på gården er for hårdt.... Well - you name it! Det er LIDT svært for mig at mærke, lige nu, at det her er manden som jeg elsker!! Eller også ér tingene bare gået for hurtigt - og jeg kender ham ikke godt nok?! 100 dage tilbage...?!! Jeg ville ønske der var 1000! Den ENESTE grund til at jeg ikke allerede er flyttet - er løbet min forbandede vej - er, at vi trods alt har en tid til terapi............og måske at jeg ikke aner hvor h****** jeg skal løbe hen!! Og så selvfølgelig mit naive håb om, at vi kan "finde hinanden" igen - at tingene kan blive som de var "lige før". Jeg er vist en "problem-magnet"!! Ville personligt hellere end gerne bytte mit bryllup ud, med lidt kærlighed......og fred. Birgit

Well, - jeg er faktisk også lige blevet budt 45! http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/blush.gif Det bliver nu nok alligevel sådan at hun får lov at blive hos os :yllove: - for der er en kær veninde der har tilbudt at købe en anpart i hende, som vi så senere kan købe tilbage. Vi får jo 3 føl til næste år - og så kan man på en måde sige vi bare har solgt én af dem på forhånd (når vi får pengene for det næste føl, kan vi give det meget generøse "lån" tilbage). Men nu skal vi lige ha' papirnusseriet på plads først. Under alle omstændigheder er vi helt vildt lykkelige, for hun ér bare noget ganske særligt, på alle måder Birgit - med opadgående personlig kurve!

Du ser DEJLIG ud i den - og det bliver lige prikken med sløret som du beskriver det!! http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/super.gif gået af din faster!! Birgit

Nr. 2 siider bare KNALDGODT på dig; er du vimmer en figur!!! http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/toot.gif Den første synes jeg faktisk slet ikke om ;) Birgit

WoW http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/blink.gif Den kjole har for vildt meget KLASSE og sidder på dig som om du var MODEL (hvilket du måske også er!? ;))!!! Birgit

Hej Lene Hoppen der er mor er utroligt rolig og tillidsfuld; et par uger før hun skulle fole tænkte pigerne at de da lige ville ride hende til. Det gjorde de så - i grime og uden sadel Føllepigen slægter sin mor VILDT meget på (hendes far er nemlig "dynamit") hvilket betyder at jeg i mine 25 år med heste aldrig hår oplevet så tillidsfuldt, kærligt, roligt og kontaktsøgende føl. Vi har nu ikke helt taget stilling til om hun er til salg; hendes afstamning er enestående i Danmark! Har I selv heste? Forresten - lige de sidste nye billeder. Her er hun pludselig én dag ældre og har forandret sig allerede; hun er ikke helt så "krøllet" længere ;) ;)

Søde, smukke Sandra - du ligner en million!!! TILLYKKE men dit BRAG af en rød, vidunderlig brudekjole ;) Birgit

Den race vi avler hedder "DSP" - det er forkortelsen for "Dansk Sports Pony". Den maksimale tilladte højde er 148 i "stangmål", hvilket vil sige over ryggen målt lige der hvor halsen begynder. De avles med det formål at lave en konkurrencepony til lidt større børn - og målet er det der er tilladt i nationale såvel som internationale konkurrencer. Little Lady bliver selv ca. 145-146 cm. Faren til føllet har været europamester adskillige gange - faktisk kun slået af den hingst der er far til føllets mor (altså føllets morfar) der er den mest vindende hingst nogensinde! Prisniveauet for et føl af denne kaliber, HVIS hun bliver sat til salg, er ca. 30.000,- PS: Jeg kan i øvrigt (endnu engang ;)) henvise til min hjemmeside, hvor I også kan se resten af krikkerne http://www.guldpony.dk

Og her er et par andre eksempler:

Ikke helt; hun bliver mere gylden og man/hale bliver helt hvide. Hvordan nuancen helt præcist bliver er ikke til at sige endnu - men her er et par eksempler på hendes farve, der hedder palomino:Dette er hendes far!!!

WOW Hvor er den kjole FANTASTISK!!! Birgit

*KRAM* Birgit ;)

Og kig lige væk.....altså, ikke!! Jeg skal altså lige tisse!

Tak Lotte Tar' i øvrigt på kursus nu, i eftermiddag - og er først ved en PC igen på onsdag! Vi ses piger!! /vinker Birgit

Jeg synes umiddelbart det skal være lige så langt som slæbet, men HELT enkelt! Glæder mig altså til at se den kjole, når den er færdig til dig!! Birgit

Øv, en grim oplevelse!! Man bliver både vred og bange - og så skal man heller ikke undervurdere choket! Håber du kom på skadestuen og at du har det godt igen! *kram* Birgit

Allerede nu - efter den første gang - begynder vi begge at mærke forandringen; vi har stadig masser af tidspunkter hvor vi reagerer på den måde der var blevet indgroet for os - med vrede og kulde. Men nu opfatter vi det lynhurtigt og kan "spole tilbage". Vi løser ingen dybere konflikter - for det vigtigste lige nu og her, hvis vi overhovedet skal være sammen, er at turde finde kærligheden frem fra bagerst i skuffen. Vi skal give næring til "det gode liv" som vi satte så megen pris på, før det gik galt (har booket en dejlig weekend-forkæletur om 14 dage ;)). Og vi skal beslutte os hver morgen, for at være hinandens venner og kærester! Og så skal vi bruge terapien til at få kigget på de dybe konflikter i en "setting" hvor vi får hjælp til at gøre noget andet end det vi plejer. Det foreløbige resultat er, at J ikke længere straffer mig for alverdens ulykker eller skælder mig ud for at være "forkert" - og at jeg ikke længere er ulykkelig, vred og afvisende overfor ham; det er SÅDAN en lettelse!! Og så lige specifikt om "det unævnelige"; bryllupet. Vi fik talt om det i går og det var bare så meget lettere end jeg havde frygtet: Bottom line er, at ingen af os ønsker at opgive - kærligheden vender overraskende hurtigt tilbage nu hvor vi får hjælpen - og vil VIL så gerne.... Det har været en forudsætnig for mig at vi kan ha' en fælles opfattelse af, hvordan vi vil tackle problemerne i fremtiden og nu, hvor vi har talt om tingene i ro og mag, har han givet mig det løfte; NÅR det igen går galt, så er vi enige om at vi får hjælpen (terapi) med det samme - før de destruktive mønstre tager fuldstændigt over. Vi har aftalt med terapeuten at vi ikke tager nogen store beslutninger lige nu - så vi "lader billedet stå" til d. 28/6, hvor vi skal afsted næste gang; men indtil da er bryllupet altså ikke aflyst!!! *kram* Birgit - endnu engang med mod ;)

Jeg har alligevel valgt at ta' en ekstra vagt på jobbet; syntes pludselig alligevel ikke jeg kunne overskue et globryllup lige nu. Så I må gi' Sandra en krammer fra mig også! *kram* (og et til at ta' med til Sandra: *kram*) Birgit

Jeg overvejer det kraftigt - men jeg kommer jo sydfra og forsvinder sydpå igen bagefter. Birgit

Endnu engang tak for alle jeres kram! Vi var jo så afsted i går - og jeg synes det lettede lidt. I hvert tilfælde fra sort til grumset gråt! Først og fremmest fordi J bagefter selv gav udtryk for HVOR stor en forskel det havde gjort at være afsted. Og det er det første skridt - at han bliver klar over at det gør en forskel , - men det er også vigtigt at forstå, at vejen er lang! Og om vi "lykkes" i det lange løb - det kan kun tiden vise. Bryllupet bliver under alle omstændigheder udskudt (vi skal lige ha' snakket lidt mere om hvad/hvordan vi gør). Dernæst så må vi tage én dag ad gangen... *kram* Birgit

Status: "Våbenhvile" og tid til terapi på onsdag. Jeg "savner ham" - savner at være sammen med ham på en ordentlig måde - så det har jeg tænkt mig at forsøge. Jeg har lovet ham én chance til - men hvis den chance skal kunne bruges til noget som helst, så er jeg også nødt til at MENE DET i handling såvel som ord - så jeg forsøger at gå ind i det med hele mit hjerte (selvom jeg godt ved det kommer til at gøre mere ondt, før det - forhåbentlig - bliver godt)!!! Vi forsøger begge at passe på hinanden - og undgå nogle af de emner der kunne "sætte ild i lunterne" igen - vi trænger begge SÅ meget til at alt er lidt lettere. Har haft et par SUPER dage med børnene her i pinsen De kan godt mærke jeg er blevet mere mig selv - både efter jeg havde den famøse snak med John (se andetsteds her i smalltalk) og efter jeg er blevet afklaret med at jeg flytter hvis John bryder vores aftale om terapi. Lidt ironisk, ikke - at lige her på tærsklen til katastrofen har vi det rigtig rart!! Men logisk nok. *kram* fra lufthavnen, Birgit

1000 tak søde Mette! *kram* Og hvor er det bare et overfantastisk billede af dig du har fået sat i din avatar (din labre laks )!