-
Antal besvarelser
1,318 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Wisp
-
Så blev jeg opdateret i den første tråd jeg har på min liste I har da haft jer nogle vældige sjove aftener kan jeg se og det med blondieklubben synes jeg er en genial idé. Især med turene til Prag Ellers ser det hele jo rigtig godt ud. Det blir godt nok spændende at se billede af kjolen!!! Og det med at få en eller anden person ud og tale for jer når I skal vies, synes jeg lyder som en rigtig spændende idé .. Og så venter jeg spændt på at se billede af din julegave!! Godt nytår herfra
-
Vi overlevede risene og folk fik sig vist et billigt grin over alle de ris, jeg især havde fået . På det første billede kan man rigtig se hvor meget, der lå i håret på mig og jeg kunne slet ikke ryste det hele ud, så engang i mellem kom der en veninde hen, i løbet af receptionen, og stod ris ud af håret på mig.. Alle gik grinende hen til deres biler og Stig og jeg blev også sat ind i en bil og så gik turen ellers over til receptionen (Og så stopper jeg for i dag ... Håber jeg kan nå lidt mere i morgen)
-
Jaa der er jo en hel del af fortælle om sådan en dag :fløjt:.. Har altid undret mig, at folk har været så længe om at berette, men nu kan jeg godt forstå hvorfor
-
Nu troede vi jo, at vi bare skulle ud af kirken og så over til hotellet. Vi havde lykkeligt glemt ALT om ris . Så vi kom glade ud af kirken og jeg smilet rigtig da jeg så, at en hel del af vores gæster stod på hver deres side, men da jeg så så min veninde stå med en hel masse ris, stivnede smilet vist en hel del og jeg stoppede op og trådte et skridt tilbage . Men man skal jo igennem det. Så vi tog godt fat i hinanden og begyndte at gå. Jeg siger jer, at jeg fik mange ris!!! Det var HELT vildt!. Min veninde, der stod først smed en hel håndfuld ris ned i kavalergangen (hvilket jeg havde rigtig meget sjov ud af resten af dagen - men det hører I om senere) og det føg bare rundt med ris :fløjt: På det første billede kan man se hele den klump ris der endte inden under mit tøj
-
Og så ville BK tøserne tage afsted igen og selvom jeg spurgte flere gange om de ikke ville med over og have kage, sagde de nej tak og drog afsted. Der var mange, der sagde i løbet af dagen "Hvorfor spurgte du ikke om de ville med over og have kage!" og folk kunne slet ikke forstå, at I var kommet den lange vej bare for at kigge :fløjt:... Og så blir jeg nødt til lige at spørge. Hvordan havde I dog fået det planlagt?? Jeg har jo læst, at I havde en ganske fornøjelig tur i Odense (Stig han grinte godt nok da jeg fortalte det til ham) og havde I spurgte hvor I skulle tage hen, var det nok heller ikke stedet vi havde anbefalet Men BK tøserne drog afsted og Stig og jeg gik over og fik taget gruppebilledet. Vi har endnu ikke modtaget billederne fra fotografen, men glæder mig rigtig meget til at se netop dette billede . Efter det gik Stig og jeg ind i kirken, hvor vi fik taget et par billeder. Min veninde stod med mit kamera, mine venindes mor stod også og tog billeder og så fotografen. Glæder mig til at se de andres billeder.
-
Det var nu egentlig meget sjovt da alle kom hen og ønskede tillykke. Stig har en temmelig stor familie og jeg kan simpelthen ikke huske hvem de er fra gang til gang (jeg er jo gammel ) så der kom ret mange folk hen og ønskede tillykke som jeg slet ikke vidste hvem var. Så man kunne se, hvad jeg kendte og hvem jeg ikke kendte. Dem jeg kendte fik alle en krammer - resten fik håndtryk mens jeg stod og tænkte "gad vist hvem det var" . Der var jo også en del Stig ikke kendte da der også var nogle af mine arbejdskollegaer, så han stod også en gang i mellem og undrede sig over, hvem det mon var . Da jer herfra havde hilst på ham, havde han også tænkt "nå det er nok nogle af hendes kollegaer" :fløjt: . Da alle havde hilst på os stod vi og fik taget en masse masse masse billeder og fik hele tiden at vide, at nu skulle vi kysse osv osv . Vi ville jo gerne have et stort gruppebillede af alle dem, der havde været med i kirken, så folk begyndte lige så stille at få samlet sig foran kirken. Imens stod Stig og jeg og fik taget nogle flere billeder og jeg fik taget billedet sammen med pigerne herinde fra
-
Jeg har spurgt Stig, hvad han tænkte da jeg kom ind og Han havde ikke været overrasket på nogen måde over kjolen var rød. Han havde bare syntes den var (eller jeg var) utrolig smuk og så havde han tænkt, at det jo lige var mig den kjole, og så havde han også fældet en lille tåre Nå, men vi fik sat os på vores pladser (hvilket jo var ganske sjovt, for jeg havde jo slet ikke prøvet at sætte mig, så jeg var noget spændt på, hvordan det nu ville gå), meen det gik . Vielsen forgik som sådan en nu gør og jeg havde glædet mig rigtig meget til at høre præstens tale til os, for han er jo en rigtig herlig mand med en god portion humor. Og talen var også rigtig god! Den var sød og sjov og han havde ramt os rigtig godt. Vi har jo talt med ham et par gange og det har været rigtig sjovt hver gang, så da vi stod dér foran ham, stod jeg og var ved at grine hele tiden (sådan er jeg, griner når jeg helst skulle være lidt alvorlig) men præsten stod også og så ud som om han mest havde lyst til at grine hver gang han så på mig, så det var rart, at tale havde sine sjove momenter for så kunne jeg jo få lov til at grine i stedet for at stå dér og brænde inde med det :fløjt: Vi gav hånd og alt det man nu skal og så fik vi ringene på og så var det vi egentlig havde aftalt, at vi ville give hinanden et kys, men altså det blev aldrig til noget - det virkede bare ikke som et passende øjeblik . Vi satte os ned og sang sidste sang og så var det tid til at gå ud og igen havde jeg meget sjov med de arme! . Jeg er ikke klar over om de sad som de skulle på vejen ud, men ud kom vi da - og endnu engang var jeg helt og aldeles i nuet. Man skulle ellers tro man ville tænke en masse tanker eller være rørt over det hele eller noget, men det var jeg åbenbart ikke .. Da vi kom til våbenhuset kunne jeg se, at der stod nogen udenfor og så begyndte jeg at gå lidt langsommere, da jeg var lidt nervøs for, hvad der ventede os derude . Men det var jo de skønne tøser her fra BK med deres granport (det var rigtig sødt!) og da vi stod dér blev vi sådan lidt: hvad så nu - vi kan jo ikke bare blive ved at gå ud i det blå . Så vi stoppede op og stod lidt og så lød det fra en af tøserne "det er altså Mistelten" og så vågnede jeg jo op og sagde til Stig "det er mistelten - vi skal kysse" Så det blev vores første kys som ægtefolk. I har jo set billeder af granporten så her ser I da folk kom ud og ønskede tillykke og så fik præsten også en krammer
-
Jeg ved slet ikke hvor al min tid blir af i øjeblikket, men synes i hvert fald ikke jeg har for meget af det , kan lige nå lidt beretning inden jeg vil i seng, det er lykkedes mig at holde forkølelsen væk indtil nu, men nu virker det som om det ikke går længere , så må hellere komme tidligt i seng så jeg er frisk til arbejdet i morgen. Nå, men jeg kom jo til at Jens og jeg var klar til at gå ind i kirken Og som svar på, hvordan det endte med at vi gik, har jeg endnu ikke nogle billeder af det, men det var i hvert fald mig, der fulgte Jens op og ikke omvendt . Nå, men graveren fik gang i kirkeklokkerne og så blev dørene åbnet!! På dette tidspunkt er der sikkert mange brude, der tænker alverdens tanker og ved I hvad jeg tænkte?!?.. Nul, zero, nada!! Ikke én eneste tanke - jeg var helt tom så jeg må have været så meget i nuet som det overhovedet kan lade sig gøre. Da vi begyndte at gå ind kiggede jeg straks til højre og her synes jeg, at jeg kunne se Loller, men jeg tænkte "ej det kan ikke passe", men da jeg så kom lidt videre kunne jeg se Mie (så helt lille er du altså ikke!!) og så blev jeg jo vildt overrasket og var jo nær gået over til jer , men så kom jeg i tanke om, at det jo nok ikke ville være det helt rigtige at gøre i den situation.. Men jeg var jo temmelig overvældet over, at der sådan var dukket nogle op herinde fra og da jeg så kiggede til venstre for mig, stod en af mine gode veninder med tårer i øjnene og SÅ var det ellers slut med at kigge på nogen folk! For dæleme nej om jeg ville græde! Så det endte med at jeg havde bøjet hovedet, og vist haft et temmeligt tomt blik (I ved sådan et man får når man slet ikke kigger på noget som helst) og så var der ellers kommet fart på pigen her . Så Jens blev jo nærmest slæbt det sidste stykke - hihi.. Så selvom det faktisk var en forholdsvis lille kirke, så syntes jeg turen op til Stig var temmelig lang!. Men endelig vovede jeg at kigge op og så stod Stig ikke langt fra mig, og så tror jeg bare jeg slap Jens og gik hen til Stig :fløjt: . En af mine veninder stod så hun kunne se, hvad vi sagde, og hun havde grint meget af, at jeg bare havde sagt til Stig "ihh hvor er du fiiin" og derefter havde sagt "se, den er rød"!!
-
Kan godt fortælle, at man altså ikke skal blive gift d. 1 december og så først komme hjem igen d. 18!! Der er bare SÅ meget man skal nå og man skal jo også nå og besøge en hel del, så det er derfor jeg desværre ikke er kommet videre med beretningen . Jeg vender stærkt tilbage d. 26 med mere beretningen og indtil da vil jeg lige ønske jer alle en rigtig glædelig jul!! :jul 15: :jul 15: :jul12: :jul 15: :jul 15: :jul13: :jul10: :jul13: :jul3: :jul3: :jul7:
-
Puha har lige set hvad klokken er!!.. Skal jo op og på arbejde i morgen Så jeg stopper nu og fortsætter historien enten i morgen aften (hvis jeg når hjem i ordentlig tid) eller fredag aften .. Kan altid håbe jeg når at få lidt flere billeder i mellemtiden..
-
Afsted gik vi ud af døren og jeg kan godt fortælle, at det på ingen måde er nemt at gå ned ad trapper i sådan en stor kjole! og SLET ikke når det har regnet. Camilla gik forrest og Mie gik bagerst og holdt min kjole oppe bagpå så den ikke blev våd. Vi skulle gå et par meter til parkeringspladsen hvor Stigs far holdt og det var en ganske underlig følelse at komme gående i det helt store outfit sådan en lørdag morgen kl.10.30. Det, der undrede mig mest var, at selvom der var folk der gik forbi og biler, der kørte forbi var der ikke en eneste, der smilet til mig eller sagde noget som helst. Hvis jeg gik forbi en i det tøj havde jeg nok smilt meget stort til vedkommende, men nope, det gør man åbenbart ikke . Jeg kom ind i bilen og det er faktisk ikke helt nemt og det var så også første gang jeg sad ned i min kjole - havde været kønt, hvis det bare ikke havde fungeret. Afsted mod Østrup gik det og da vi ankom til kirken var der helt tomt, så jeg behøvede ikke sidde og gemme mig, men i stedet kunne vi komme ud med det samme .. I våbenhuset (hedder indgangen egentlig det??) stod min papfar og ventede og normalt er han sådan en sjov fyr som laver sjov med det hele, men her stod han helt mundlam og med våde øjne .. Jeg blev gjort klar, fik de sidste krammere af Camilla og Mie og så listede de ellers ind i kirken (Stigs far var lusket ind med det samme da vi kom) og så stod Jens og jeg og talte om hvorvidt vi nu var klar eller ej. Da jeg mente, at jeg var ved at være klar kom jeg i tanke om brudebuketten og et øjeblik var der ved at gå panik i os alle tre (graveren stod også derude). Men buketten lå smukt på en stol og ventede - og hvor var det dog en flot buket. Lige som jeg havde ønsket mig. Ikke for stor, hængende og i farver, der passede helt perfekt .. Så var vi klar - det eneste vi manglede var at få armene på plads, og her blev det sjovt. Vi anede simpelthen ikke, hvordan vi skulle gå . Vi prøvede og prøvede, men intet føltes rigtigt, graveren vidste heller ikke hvordan man skulle gå og jeg grinte og grinte, for i al den planlægning havde jeg helt glemt at tænke over hvordan man egentlig skulle gå når man skulle ind i kirken!.. Nå vi fik endelig armene på plads (de sad HELT forkert!) og vi var klar. Klokkerne begyndte at ringe og Jens og jeg kiggede på hinanden og blev enige om, at den lille tur kunne vi godt klare ... Mig inden det store øjeblik
-
Afsted gik vi hjem til Mie og heldigvis var det stoppet med at regne, men det blæste!! *suk*. Så jeg gik under min paraply i håb om at håret i faldt helt sammen. På vejen hjem til Mie var vi inde og hente morgenbrød ved en bager og jeg må sige, at det ikke er spor pinligt at stå kl 8.45 i en bager en lørdag morgen med håret krøllet og diadem Nå, men hjem kom vi og fik vores morgenmad. Jeg er jo sådan en "vi har tid nok. og Vi når det nok" type så da de andre for jeg ved ikke hvilken gang sagde: Så Charlotte, så må du altså hellere komme igang med at få makeup på rejste jeg mig endelig fra bordet (klokken var nu 9.30 og vi blev hentet 10.30). Og så brød panikken ellers ud kan jeg godt fortælle jer . Jeg ville jo lige finde mine ting først (øreringe, parfume osv osv) og jeg kunne simpelthen ikke finde mine øreringe!! Jeg havde købt dem for nogle penge jeg havde fået på min polterabend og de passede helt perfekt til diademet, så jeg SKULLE finde dem. Jeg var nu meget rolig, men mine to veinder derimod begyndte at gå i panik. Jeg ringede stille og rolig til Os-2 i Ribe for at høre om jeg evt havde tabt mine øreringe dér (de havde ligget i min store pose med ting til brylluppet og de kunne være faldet ud da jeg var nede og hente kjolen). Dér lå de dog ikke og hende jeg talte med var dybt forundret over, hvor rolig jeg lød. Som hun sagde "Jeg har godt nok aldrig mødt en SÅ rolig brud som dig" . Men vi ledte videre og pludselig slog det mig, hvor de var (hehe) de lå i en lille pose, jeg havde taget ud af den større pose om morgenen og lagt på sengen. Så da de var fundet kunne jeg gå igang med makeup. Tror mine veninder var ved at gå til på det tidspunkt for de gjorde i hvert fald mig temmelig stresset men vi havde jo god tid mente jeg (klokken var på det tidspunkt 9.55 og jeg havde intet ordnet udover mit hår - jeg forstår måske godt deres stress).. Men makeup blev lagt og det hele og jeg var klar til kjolen (billederne hvor jeg kommer i kjolen har min veninde og dem har jeg desværre ikke fået endnu). Da kjolen var kommet på syntes jeg at noget var galt. Den sad altså bare ikke helt som den gjorde i butikken. Senere har jeg fundet ud af, hvad problemet var. Der var to elastikker inde i kjolen som skulle sørge for, at den ikke gled ned i løbet af dagen og egentlig bare holde kjolen, hvor kjolen nu skulle være. Min veninde som gav mig kjolen på var hende, der havde været med ude og købe den og se den på, men hun havde bare aldrig hørt om de elastikker og jeg havde glemt at fortælle hende om dem. Det var super ærgerligt, men med mindre man ved de skulle ha været dér så har det nok ikke gjort nogen forskel for nogen (udover mig selvfølgelig). Kunne heller ikke forstå den blev ved at falde lidt ned i løbet af dagen. Det var ikke meget, men lidt er jo også nok. og så sad den lidt længere nede end den skulle, men sådan er det jo .. Vi fik rette lidt hist og pist og jeg stod så i det helt store skrud og Mie rendte rundt og tog billeder imens hun sagde "ej jeg blir nødt til at have kleenex med for det her går ikke" og så stod hun dér med tårer i øjnene og det hele ... Vi fik os et glas champagne - ønskede os en god dag og så ringede Stigs far at nu var han dér og vi måtte gerne komme ned, hvis vi var klar. Et lille makeupbillede
-
Nå, men I er jo nok ligeglade med min topbamser Så må jo hellere få gang i fortællingen om hvordan lørdagen forløb .. Mie og jeg vågnede kl 7. Jeg havde egentlig sovet helt ok, meen jeg skulle nok ikke ha drukket så meget vin jeg havde ikke tømmermænd eller noget, meeen jeg kunne godt mærke jeg havde fået mig noget at drikke. Nå, men det kan man jo ikke lade sig gå på af når man skal giftes, så op med mig og ud i badet. Det lykkedes mig at dræbe Mies hårtørrer (frisøren havde sagt til mig, at mit hår skulle være knastørt når jeg kom, så det skulle jo rigtig ha ) heldigvis livede den op igen senere på morgenstuden. Kl 8 drog vi nyvaskede, men trætte, til frisøren og en anden af mine veninder kom på det tidspunkt. Jeg må indrømme at jeg blev noget øv agtig da vi kom udenfor. vejret var jo ikke lige det bedste og nu ved jeg jo godt, at det sjældent er godt vejr på denne årstid, men havde jo håbet til det sidste .. Heldigvis havde jeg købt mig en kæmpe stor paraply som Stig og jeg kunne stå under, hvis det blev nødvendigt. Min frisør er en ganske frisk og sød pige så det var rigtig hyggeligt at sidde dér og få ordnet hår (Jeg har Cathrine fra Cybercut i Odense som frisør) og vi talte alle om løst om løst og fast - ikke noget bryllupspanik her (hvilket frisøren også pointerede - hun var meget overrasket over HVOR rolig jeg var).. Men jeg fik krøller og sat diademet fast og endte med at se nogenlunde frisk ud
-
Vi havde forresten haft noget af et hyr med vores topkage bamser. Stig havde afleveret dem på posthuset om mandagen (de skulle sendes til København til min veninde, der skulle lave kagen) og han havde sendt dem anbefalet så vi fik en kvittering så man kan bruge det der track and trace. Onsdag spørger min veninde om vi ikke har sendt bamserne for hun har endnu ikke fået dem og vi går ind på nettet for at søge efter dem. Men på det her track and trace stod pakken som om den bare var afleveret og intet mere var sket. Jeg ringede så til postdanmark, hvor jeg fik at vide at deres siden var nede i øjeblikket og den medarbejder jeg talte med (meget flink) kunne ikke søge på andre måder, men jeg skulle prøve at ringe om torsdagen om formiddagen da de havde andre muligheder for søgning. Godt tænkte jeg, så ringer jeg torsdag. Torsdag ringede jeg igen til postdanmark og endnu engang fik jeg at vide, at deres side var nede, men ikke nok med det, deres systemer var nede og havde været det hele ugen (?!?!?). Den medarbejder jeg talte med var af den slags, der bare taler og taler i en strøm uden at høre hvad jeg forsøgte at fortælle. Jeg prøvede, jeg ved ikke hvor mange gange, at fortælle, at ham jeg havde talt med om onsdagen fortalte de havde flere muligheder for at søge, men hver gang jeg forsøgte at få et ord indført kom hun med en strøm af "ja systemet virker desværre ikke og jeg kan ikke søge på siden, og bla bla bla" Til sidst blev jeg næsten helt desperat og sagde med meget myndig stemme "Vil du ikke godt være sød at høre efter, hvad det er jeg siger til dig" og Så holdt hun endelig inde . Måske forstod hun så at jeg ikke bare kunne spises af med en lang smøre om at siden ikke virkede for hun tog mig i hvert fald meget alvorligt efter det . Hun sagde hun ville undersøge, hvor min pakke var og ringe tilbage.. Men men ak ak og atter ak - hun ringede aldrig . Torsdag aften ringede jeg igen til postdanmark og denne gang blev himmel og hav sat i bevægelse. Og endelig blev min pakke fundet. Den lå på et distributionslager i København og de ville tage ud og aflevere den om fredagen... Puhhaaaa det var en kæmpe lettelse kan I tro!!!.. Fredag aften ringede min veninde så og fortalte at hun havde fået bamserne og så fortalte hun følgende. Der var kommet en mand ud fra det her lager med pakken og da han afleverede den til hende sagde han, at hun skulle være rigtig glad for, at hun overhovedet fik pakken nu for de manglede folk og der blev derfor ikke bragt pakker ud i øjeblikket... WTF?!?!? Dér blev jeg godt nok gal!. Hvorfor i alverden havde de dog ikke informeret Stig om det da han afleverede pakken! Øj de skulle ha nogle skulle de!!... Men bamserne kom frem og de gjorde deres job til fulde
-
Og så fik jeg lige ordnet billedet af vores ringe
-
Efter alt pynteriet tog vi hjem og fik pakket de sidste ting ned og ventede på at de gæster, der skulle sove i vores lille hus kom. Det var min papfar med nogle af hans venner, der skulle bo hos os i weekenden og de havde så min hund med (eller det er jo ikke min hund længere da den ikke bor hos mig) og det er en ret så uvenlig hund overfor fremmed så vi behøvede ikke være nervøse for om der blev lavet sjov i vores hus . Jeg har jo ingen af mine forældre længere så det var min papfar, der skulle følge mig op og vi fik lige styr på de sidste ting med ham og så drog vi afsted. Stig skulle ud til hans forældre og jeg skulle ned hos min veninde. Jeg blev kørt ned til veninden og fik afleveret de sidste ting til Stig. Jeg havde jo ikke lavet en tale af flere årsager. Det sidste års tid har jeg haft den mest perfekte tale i hovedet ( noget om familie), men hver gang jeg tænkte den igennem endte det i tårer og det havde jeg ikke så meget lyst til .. Desuden ville jeg ikke nævne nogle særlige følelser for Stig i talen så det endte med, at jeg droppede den. Stig skulle dog ikke snydes for at vide, hvorfor det er jeg ville giftes med ham, så jeg havde lavet et fint kort og skrevet det ned til ham, og så måtte han åbne det fredag morgen når han stod op (det vagte megen glæde ..)... Og så tog jeg ellers mine ting og drog op ad trappen til min veninde Mie - min sidste dag som frøken .. Vi hyggede os SÅ meget. Mie havde lavet Sushi og mens vi sad og nød det og et par flasker hvidvin talte vi om alt muligt andet end bryllup. Faktisk talte vi stort set ikke bryllup den aften og det var virkelig skønt. Ikke fordi jeg ikke så frem til næste dag, men tror jeg ville gå i panik, komme i tanke om alt det, der kunne gå galt osv osv, så i stedet nød vi en stille aften med (nok lidt for meget) vin
-
Man kan lige ane lyskæderne på billedet med juletræet Og på det andet billede kan man lige se granpynten til venstre. Af en eller anden grund fik jeg ikke taget et ordentlig billede af dem, men det kan jo være der er nogle af gæsterne, der lige har nuppet et par billeder af dem - nu må jeg se.
-
Inden kirken havde vi været ud og hente vores ringe . Jeg blev vildt glad da jeg så dem for som med kjolen, havde jeg jo ikke set dem inden vi bestilte dem (hehe). Men de var virkelig flotte, og som Stig siger, så kan der jo sættes flere sten i Billede af ringene kommer senere, da vi ikke fik taget et før vi kom på ferie og de billeder har jeg ikke fået lagt over endnu. Nå, men efter kirken kørte vi ud til kroen og her fik vi sat lyskæder op hele vejen rundt, sat bordkort på bordene, lavet granpynt (der var simpelthen ikke plads til dem på bordene så vi lagde dem i vindueskarmene og de blev helt fine. og juletræet blev pyntet ... Det tog os ingen tid at få det hele på plads så vi var færdige allerede kl 14 hvor vi havde troet vi først ville være færdige sent på eftermiddagen.
-
Så fik jeg endelig ordnet billeder til min beretning (dog har vi ikke fået ret mange endnu, så har kun dem, der blev taget med mit eget kamera og en af Stig's venners) og jeg havde sat mig godt til rette, og hvad sker der så?!.. BK virker ikke!!!! Nå, men jeg kan da starte på min beretning i hvert fald og se hvor langt jeg når (det er jo ved at være noget sent, men havde jo lovet den ville komme i dag ) Jeg starter med fredag ... Vi havde jo planlagt en masse ting, der skulle ordnes og vi havde begge troet det ville tage hele dage, men til stor overraskelse, var vi vældig hurtige og vi kunne tage, hvorhen vi nu skulle og slappe af. Først tog vi ud til kirken for at pynte op. Der var lys i hveranden stage ned langs bænkene og i de tomme satte vi så gran. De var meget små så der var ikke rigtig plads til andet, ellers ville jeg gerne have haft en lille blomst, men synes nu egentlig det blev helt ok . Graveren var der heldigvis da vi kom og vi fik afleveret vores kirkehæfter (som vi fik stor ros for) og så sagde han "jeg er på vej ud for at hente en adventskrans. Jeg ville hænge den op i dag, gør det noget? For ellers venter jeg bare med at hænge den op" Jeg var bare ked af der ikke var lys i den dér om lørdagen! .. Jeg glemte helt at tage billede af pynten i kirken, men man kan se det på det her billede (vi er vist på vej ud efter vielsen ser det ud til)
-
Så er jeg endelig kommet godt hjem ... Var noget nervøs for om jeg mon kom hjem mens vi fløj. Vi havde en del turbulens - eller det vil jeg sige, jeg synes vi havde en del turbulens. Hardcore flyvefolk ville nok sige det var lidt rystelser her og dér :D.. Men jeg frygtede godt nok for mit liv mange gange på vejen hjem, men hjem kom vi da. Og hvor har jeg savnet min DYNE!!! Jeg bryder mig ikke om at sove med lagner, de vil aldrig helt som jeg vil, så det ender jo nærmest som en episk kamp når jeg skal sove!! NÅ, men nu er jeg jo så hjemme igen og kan se jeg har noget af et job foran mig med alle de tråde jeg skal opdateres i (var nu rart med den lille hurtige opdatering, der blev givet her) og så skal jeg jo have lavet min beretning!! .. Må se om jeg ikke godt kan få tid til det i morgen. Men ville lige sige, at jeg er godt hjemme igen og mange tak fordi I sådan har holdt liv i tråden
-
HIHI I er alts`sjove er I!!! OG super soede at I saadan holder liv i min traad Jeg havde jo haabet, at vi ville have mulighed for traadloest internet, men ak ak. Saa sidder ved en laaangsom pc herovre saa det blir kun et lille hej Ferie er bare skoen og vi laver nul og nix (hvilket man virkelig traenger til efter saadan et bryllup ..)... Var ude at svoemme med delfiner i gaar. De foeles som fisk og lugter af sushi Naa min tid ved pcen er allerede brugt.. Jeg kommer tilbage med masser af billeder og beretning naeste uge ... Indtil da faar I lige saadan en
-
Vi ville have haft taget dem nede i Odense by foran det store juletræ, der står ved rådhuset. Men da det regnede og blæste (ret meget) opgav vi at gøre det. Vi fik taget nogle stykker i kirken og ellers er jeg sikker på der nok skal være nogle gode nogle imellem alle de billeder, der blev taget i går
-
Jo det gør ja da .. Har da også skrevet jeg kommer. Har ikke været i den tråd længe, men meldte mig til med det samme .. Og ja - du ser faktisk rigtig rigtig lille ud . Tror noget af det skyldes vinklen