Jayne

Der blev holdt tale og det var tid til det formelle.

Endelig fremme

Vores gode ven som bare spillede den smuuuukeste melodi imens.

Naya ville have mors parassol. Det skulle hun da have lov til

Endelig var alle folk på plads og vi kunne begynde at kom min kommende mand i møde.

Vi ankommer ved parkeringspladsen hvor vielsen skal foregå. Der er en laaaang sti man skal gå op ad og vi begynder at gå derop. Jeg glædede mig sindssygt meget til at skulle se min kommende mand, gfive ham et kys og ikke mindst; Give ham mit JA. Klokken var et enkelt minut over 14. "Helt perfekt" tænker jeg... For det troede jeg... Men da vi til sidst når så langt så vi kan se dem alle, begynder min mor at vinke vildt og voldsomt med armene, på en måde som indikerer "Bliv hvor i er!!". Whaaaat? Tusind tanker når at strømme gennem mit hoved. Er der sket noget? Nogen der er kommet til skade? Er ham der skal vie os ikke kommet? ER NIKOLAJ STUKKET AF?! Min mor løber os i møde, det viser sig at der stadig mangler nogle gæster. Her står vi og venter.

Den spændte gom

Imens begynder gæsterne at troppe op ude ved feststedet. Lige en lille billedspam.

Så blev det tid til at de allesammen skulle køre afsted bortset far min far, Naya og jeg. Så stille der pludselig blev i lejligheden, og nu begyndte spændingen virkelig at melde sig! 13.30 er det tid, og vi går ned i bilen. På vejen derned ryger min første negl af. Skidt pyt, tænker jeg, den kan jeg lige fikse i bilen. Men bedst som jeg skruer låget af limen ryger den anden og den tredje af. Shiiit... Og så den 4. Øv øv, beslutter mig så for at rive dem alle af da det nok ikke er det smarteste at sidde med åndedrætsbesvær i en kørende bil, iført en 10.000 kr dyr kjole og en gang superlim! Tilbage var der et par grimme, kortklippede negle med limrester på, så kommende brude derude!! Jeg anbefaler jer på det kraftigste at få lavet nogle ordentlige negle til dagen!

Og så skulle min far have hans knaphulsblomst i, som jeg desuden selv havde lavet

Og hun blev bare SÅ fin!

Brudepigen skulle også i tøjet

Og et billede af håret:

Pludselig ankommer min søster og kort tid efter hendes veninde som skulle sætte hendes hår. Omkring mig vimser det rundt med tøser med diverse-dårlige-hår-dage og tøj-katastrofer, og jeg bliver faktisk en anelse stresset af det. Det hjælper så ikke på det da min bror fra jylland og hans kæreste også ankommer og til sidst min far og hans kone. Men så var det tid til at komme i kjolen, endelig! Klokken nærmede sig også 12.30 og vi havde faktisk lidt småtravlt da det tager en halv times tid at køre ud til vielsesstedet. Lige et lille billede efter jeg er kommet i kjolen:

Undervejs..

Klokken 9 ankommer make-up artisten og vi går i gang med make uppen. Desværre har jeg ingen billeder af denne proces Kl. 10.30 kommer veninden der skal sætte mit hår og det går vi i gang med. En brud bliver til:

Kære allesammen! Mange tak for alle jeres kommentarer, det varmer utroligt meget at læse hvad i skriver. Nu vil jeg fortsætte med beretningen (det var vist også på tide). Jeg sidder pt. ved et dumt tastatur, så husk at stave- og skrivefejl følger med HELT gratis ;) Da vi kommer hjem til min mor ved en 22-tiden om aftenen er Naya ved at være rigtig træt og MEGET overstimuleret oven på alle dagens strabadser og vi skynder os at få hende puttet. Vi er min mor, veninde og jeg der, og vi lister ind i stuen til et glas asti, en gang tøsesludder og jeg får sat mine kunstige negle på. Da klokken begynder at nærme sig midnat hopper vi allesammen i seng. Her ligger jeg og vender og drejer mig. Jeg er spændt på hvad der skal ske, om der er noget jeg har glemt og har generelt bare en kæmpe sommerfuglefarm til at baske rundt i maven. Til sidst lykkedes det mig dog at falde i søvn... ZzzzZZzzzZZZzzz...................ZzZzzZZzzz......... Og så: WAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAHHHH!!! Jeg vågner med et sæt til min datters gråd. POKKERS tænker jeg og prøver at stikke hende sutten. Niksen, IKKE god nok! Prøver så at lave hende en flaske, og regner med at det er sulten der trykker.. Men NOPE! pigebarnet skriger og hun bliver bare ved. Min mor kommer mig til undsætning, tager Naya med ind i stuen og siger jeg bare skal lægge mig til at sove igen. Modvilligt lægger jeg mig i seng, men hvordan skal man kunne sove mens man hører ens datter græde hjerteskærende? Så jeg står atter op og går ind og tager hende. Hun var tydeligvis meget overstimuleret og havde enormt svært ved at falde til ro, og kapere alle dagens begivenheder i hovedet. Så den eneste måde jeg kunne få hende til at sove på var at sidde oppe med hende, knugende tæt ind til min krop, vuggende og syngende. Sådan sad jeg til... Ja, en 4-tiden om morgenen vil jeg tro og tilsidst kan jeg endelig lægge hende fra mig. Aaaaaah GODNAT! Dagen! Vågner atter ved min datter der græder, klokken er 6.30 og hun er frisk som en havørn. Så mig op og med grus i øjnene får jeg lavet havregrøden. Min mor og veninde vågner kort tid efter. Føj, hvor var jeg træt, men HEY! I dag var det DAGEN hvor jeg skulle sige ja til min elskede amnd, det var DAGEN der skulle nydes i fulde drag og det skulle manglende søvn ikke tage fra mig. Naya var oven på den dårlige nat heller ikke helt frisk som det ses her, men blev nød til at trække hendes formiddagslur lidt, så hun kunne nå at være frisk til selve vielsen kl. 14.

Hihi, du er så sød er du så! Men jeg lover at fortsætte meget snart, forhåbentligt allerede i aften. Og næææ, skal du til Odense? Du må sige til hvis du vil mødes, det kunne da næsten være lidt hyggeligt? :D

Jeg har haft ventet på billederne fra fotografen, og dem fik jeg i går. Så går i gang igen så snrt tiden er der

Puha. 2 sider er jeg allerede oppe på og ikke engang nået til DAGEN endnu! Men tror altså at jeg vil stoppe nu for denne gang. Min skønne mand er lige kommet ind med et glas White russian til mig, som jeg tror at jeg liiige vil nyde her inden jeg smutter i seng. Aaaah Tak fordi i ville læse med.

Og her ser i grunden til det store fremmøde. SÅ fint og smukt var det og jeg var MEGET rørt!