-
Antal besvarelser
3,198 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Sandra Brix
-
19 20
-
16 17 18
-
13 14 15
-
10 11 12
-
7 8 9
-
4 5 6
-
1 2 3
-
Kl 2 var der natmad - det var en smutter. Vi havde bestilt pølse - ostebord - men der om ingen brød til, kun KIKS HVAD SKER DER LIGE??? Mig som elsker en gang rugbrød med deverdej efter en fest. Men i betragtningen af, at intet ellers gik galt, tog vi det med et smil Mikael og jeg var ikke trætte nej Men musikken daffede af - og gæsterne var hvist også ved at være godt brugte En helt igennem vidunderlig dag - og nat ;) Så er der de officielle billeder - blev desværre også her skuffet. Jeg føler ikke - der er noget WOW billede imellem - tror Mette kan nikke genkendende til dette!!!! Vi havde hyret en amatør fotograf - så vi er vel selv ude om det. Pengene ragte dog bare ikke til det den første fotograf vi ville have, så vi aflyste 4 dage før, til ham her i stedet. Jo jo, nogle er dem er skam meget gode. Men det drejer sig også bare om mine egne forventninger hertil. HADER opstillede billeder - som f.eks ved et klaver. Prøvede at sige fra, men man har altså ikke rigtig hjernen med sig sådan en dag - så sådan blev det altså nu engang. Nogle af hans billeder har jeg også brugt i denne tråd - så undre jer ikke hvis de kommer igen ;) Men here goes - håber I nød min "lille" fortælling - og til de der ikke har været igennem møllen endnu: GLÆD JER
-
Der var tid til hyggestunder alligevel - her med min vidunderlige veninde Linda - som var kommet helt fra Kina for vores skyld Skoene røg sig altså også en tur igen
-
-
Så gik festdelen i gang - dansegulvet var ikke tomt på noget tidspunkt - og det band vi havde hyret (Jimmy sunshine party band) spillede til den store guldmedalje. Mikael og jeg dansede mere eller mindre til der var natmad kl 2 Det var bare alt det, det skulle være. Sjovt - sjovt og atter sjovt!!!!!!
-
Strømperne blev klippet - og sløret ligeså Det gjorde en lille bitte smule ondt - men så glemte man hurtigt det igen.
-
Brudevalsen blev danset kl 23:30 - så det var så perfekt som det overhovedet kunne være. Desværre har jeg heller ikke så mange bilelder herfra, der er særlig gode - men I kan sikkert danne jer et indtryk ;)
-
Der var så mange indtryk den aften - så mange sange - taler og indslag der gjorde et stort og dybt indtryk. Alt vi gjorde og skulle gøre, var at tage imod. Det var virkelig fantastisk og kan ikke udtrykkes med ord. Jeg lyver ikke når jeg siger: Jeg fik krampe i kæberne of og smile og grine så meget. Min veninde Hejdi - som har skrevet en lille hilsen i denne tråd ;) rejste sig op spontant til sidst for at udtrykke hendes taknemlighed og tak. Hun er meget genert, så det var en stor pardon til os Mikaels bror - svigerinde og søster, havde en kasse Champagne som de også ville forsegle med hilsner fra gæsterne. De lavede det bare hurtigt om til, at vi må åbne den om 5 år i stedet Så det gjorde slet ikke noget - at den var tænkt på to gange. Tvært imod, var det dejligt med alle de betænkligheder. Vores toastmaster sluttede middagen af med Bravour og vi endte på gulvet i en ÅHHH BOGIE WOGIE. Dtte ALLE gæsterne - selv de ældre Der var GANG i vores fest så det batter - folk var oppe på stolene og skråle og synge. Denne sang gik igen op til flere gange - hvis der er nogen der kender den ;) Skååål og tillykkke her er fandme fest og her er hyyyyge og vi drikker mange bajer mange flere end vi plejer her er fandme fest og her er go' musik. SKÅÅÅÅL! Stemningen var i top - og det var det eneste man ikke kunne planlægge. Forventningen om denne fest blev TOTAL indfriet og mere til. Vores gæsters stemning var bare alt for overvældende - det skylder vi dem en stor tak for. Selvom det er Mikael og jeg der var i centrum - smitter humør altså hurtigt af på alle andre - erfarede vi Kysseritualerne var altså heller ikke lige traditionsrige - jeg blev f.eks kysset op til flere gange af samme mand (min svoger ) hans skægstubbe kradsede så meget, at jeg blev helt rød om munden. Andre stak af med mig (som I så) og min farfar på 78 brød ud i dans med mig. Hvad Mikael lavede - ved jeg faktisk ikke Jeg venter stadig på flere billeder fra gæsterne - så jeg håber der er lidt imellem af det jeg mangler.
-
Min veninde Camilla holdte en meget smuk og rørende tale. Hun sluttede af med en sang fra Troels triers søn: Tobias Trier. Det skal lige siges, jeg elsker min venindes sangstemme - og hun havde lige i forvejen sagt så mange smukke ord om os - så jeg ikke kun fældede tåre - jeg græd af glæde og lykke - over, at have så mange elskede veninder i min omgangskreds. Jeg føler mig MEGET priviligeret og heldig! Her er teksten hun sang: I er skabt for hinanden, og følges ad igennem tykt og tyndt. I vil altid være sammen, som var I lige begyndt. Hold hende fast, så hun mærker hun er din tryk hendes i din favn Når hun spør dig om det smukkeste du ved, så hvisk du hendes navn Får helt kuldegysninger bare jeg læser den op
-
Min brudepige Katrine og hendes kæreste Søren havde digtet en sang - som var inspireret af Ørkenens sønner Den var hyyylende morsom - den får I også lige et par omkvæd af - selvom man desværre ikke kan høre melodien ;) Nu vil jeg synge sangen om vor par Glemmer jeg teksten..hm - hm - tra-la-la Det er så svært, at riiiime med ORD Men hvis det ikke riiimer gør det ikke...NOG'T Lercheeeee, Brix og Lerche...de er bare så gooooo'! Da de hinanden mødte var det dét Jeg var så heldig, at jeg så det ske Hun gik på net og jeg var katte PASSER Og pludselig så stod han dér og lignede en...PRINS! Lercheeeee, Brix og Lerche...de er bare så gooooo'! Sandra hun har et herligt temp'rament Dog kan hun fare op med knald og bang Og når det sker, så er hun en HEKS Men Mikael ved det aaaaaltid kan ordnes med lidt.....SNAK! Lercheeeee, Brix og Lerche...de er bare så gooooo'! Meget mere til den sang - men så bliver dette indslag langt *GG*
-
Mine veninder havde også lavet lidt af hvert - vi fik b.la en sang fra min veninde Karina der gik på melodien: Der sad 2 katte på et bord... Her er et par omkvæd, det var en pisse herlig sang - og så fik vi også lidt motion ;) Nu skal vi alle ha' lidt sjov, kvitte vitte vit bum bum ja, Sandra og Mikael skal ha' lov, kvitte vitte vit bum bum. Til at optræde lidt for os, kvitte vitte vit bum bum og vi vil ikke ha' no' trods, kvitte vitte vit bum bum. Mikael ska' rundt om dette bord kvitte vitte vit bum bum imens han bærer lillemor kvitte vitte vit bum bum. Og bær' din byrde med et smil, kvitte vitte vit bum bum så turen klares uden hvil kvitte vitte vit bum bum. Og Sandra skal ej snydes her, kvitte vitte vit bum bum men Mikael hun ka' vist ikke' bær kvitte vitte vit bum bum. Nej hun skal rundt om bordet kør kvitte vitte vit bum bum som Mikael han var en trillebør kvitte vitte vit bum bum. Jeg har desværre ingen billeder af dette pragtfulde indslag - men håber igen på tilsendte billeder fra gæster ;)
-
Jeg vil lige kortne det lidt ned - ellers bliver denne tråd hvist 10 sider lang. Kan heller ikke huske rækkefølgen længere Vi fik mange taler og sange. Min Onkel havde høj hat på og fortalte et HC Andersens eventyr. Eventyret om prinsessen der fandt sin prins som kom surfende på sin hvide PC'er - den var bare så morsom og sød.
-
Min søster og hendes kommende mand kom ind med en sang. Den kørte på samme melodi som Mikael havde sunget til vores polterabend (Susanne, Birgitte og Hanne). Den var rææædig go'. Bagefter fandt hun CD'en frem fra vores polterabend Det var så hylende morsomt - og ikke mindst pinligt, at sidde og høre på sig selv synge total falsk. Jeg fik helt krampe i maven af og grine sådan til sidst... Hun sluttede af med at sende små hjerter rundt med vores monogram, som derefter skulle forsegles i en kasse. Gæsterne skulle skrive en hilsen og den kasse må vi åbne på vores 1 års bryllupsdag :carrot: Det her billede elsker jeg bare
-
Der blev også råbt på BOXERSHORTS
-
Der blev råbt på strømpebånd: (billederne er desværre lidt utydelige - men foreløbig er det dem jeg har) Tænderne kom også i brug ;)
-
Her er min tale: Til min Skat! Jeg er hvis ikke kendt for, at lade en chance om at tale løs uden at blive afbrudt lade gå forbi mig - og for det meste heller ikke selvom jeg blev afbrudt. –Og nu hvor Mikael og jeg er blevet ægtefolk – ja så kan vi jo lige så godt ligge stilen med det samme. Kære Mor og Far Jeg kunne snakke i dagevis om alt det, som jeg gerne vil takke jer to for. I har skabt den perfekte og mest trygge barndom for mig, I har altid været der for mig og støttet mig i mine valg – uanset hvor tossede, urimelige eller mærkelige de har været. I har aldrig været fordømmende og jeg håber I ved hvor meget jeres evige støtte jeg er taknemlig for. I skal ligeledes vide, hvor lykkelig det gør mig, at I betragter Mikael som en søn, en del af familien – måske endda til tider lidt for meget… MOR! Det ER jo mig der er datteren – så du er påtvunget at holde med mig – ALTID – og far! Han er MIN legekammerat – ikke din! Der skal utrolig meget til at ryste jeres grundvold, da I er stærke sammen. Den styrke i besidder som en enhed, den kærlighed I aldrig er bange for at vise omverden og de normer og værdier i står for, er de værdier jeg nu selv håber på, at jeg er i stand at viderebringe i mit eget forhold og til vores børn, så jeg kan være med til at gøre dem stærke som I har gjort mig. I er to unikke mennesker og jeg er meget stolte over, at netop I, er blevet mine forældre. Jeg elsker jer! Kære Alice og Per Jeg havde slet ikke behøvet at gifte mig med Mikael for at føle mig som en del af familien. For det blev jeg aller første gang jeg mødte jer. Det var til trods for, at I nærmest kun lige havde hørt over tlf. at Mikael da lige tog en pige med ned på besøg – dette vel og mærket, da vi nærmest ER på vej. Dette forhindrede jer ikke i, at modtage mig med meget store åbne arme og kærlige knus. Med jeres omsorg og kærlighed for familielivet – har I været i stand til, at få mig til at føle, at jeg på intet tidspunkt behøvede at gøre mig umage. I har altid vist, at der var plads til én mere i familien og også behandlet mig, som var jeg en datter. Dette har jeg haft stor gavn af, når Mikael var ”rædig træls”. Jeres kærlighed og engagement til familielivet er noget jeg beundrer rigtig meget hos jer. I er der altid når vi har brug for det og vi ved at døren altid er åben. For dette skylder jeg jer en stor og hjertevarm tak. Kære Mikael Kærligheden er forsøgt at blive udtrykt på mange måder – kunstnerne, og teaterfolk beriger os gang på gang med dette, og vi var også vidne til dette for blot en uge siden da Camilla og Pers gav deres ja til hinanden. Jeg besidder dog ikke den bedste sangstemme ;O) Men snakketøjet har dog aldrig fejlet noget…..og dog! Min ellers så sprælske og udadvendte måde at udtrykke mig på, kan gå helt i stå når jeg skal fortælle omverden om den kærlighed jeg nu har fundet mig. For de der har oplevet en stor kærlighed, ved jo at det er de små ting – og hvem har tid til at høre om alle dem? Eller måske rettere sagt – kan de små ting siges i en kort tale? Jeg er kommet til den konklusion, at det er mig umuligt, at sige: jeg elsker dig, uden det kun er dig og kun dig, der ved hvad der ligger bag ordene. Det er kun dig, der forstår hvor lykkelig du gør mig og at du, er min aller bedste ven. Men jeg vil nu alligevel forsøge mig kort – at gøre det klart for alle andre, hvorfor vi nu står her i dag – for det er både din og min kærlighed til hinanden. Jeg har fra starten ikke været et sekund i tvivl om, at du var manden for mig. Især ikke fordi jeg ville have mig en rigtig mand. Du er den mand jeg i livet ikke ville gå på kompromis med at finde og fandt til sidst. (og jeg havde tårnhøje krav *SS*) Den mand som stod ved min side, på et tidspunkt i mit liv hvor jeg havde brug for ekstra kræfter. (Gad ikke flytte alle mine ting selv) Den mand som fældede tåre, da vi fik vores elskede søn Julius. (Tror det var af smerte fordi han skulle bære rundt på ham så længe) Manden som giver mig modstand (og giver efter alle de rigtige steder)Den mand som smider med værktøj når han bliver tosset. (Helst med noget skarpt) En mand der ikke kun ordner have og grove ting – men også madlavningen (sådan én mente min kære moder jeg skulle finde mig – aner ikke hvorfor – jeg kan da meget med madrester - f. eks smide dem ud!) Rengøring, tøjvask og oprydning hjælper du også gerne til med – og nu siger jeg ikke mere til den sag, det lyder jo ikke som om jeg laver en skid. Du er også en mand der prutter og bøvser i alles påhør, en mand der råber, larmer, driller, bryster sig og synes det med følelser nogen gange godt kan være lidt svært. Men du er ligeledes en mand som indhyller mig i varme og tryghed og giver mig plads til at tage imod sin kærlighed, en kærlighed du giver fuldt ud og uden forbehold. Når du ikke kan forstå mig - forsøger du herpå, når jeg opfører mig mærkeligt, prøver du ikke at sige ”hvorfor” men bliver mærkelig sammen med mig, for det er jo der jeg er lige nu – og du viser mig altid, at du vil være hvor jeg er – uanset om der er en mening i galskaben. Du har mange kvaliteter, som jeg ikke besidder, men som jeg stræber efter og beundrer. Dette tror jeg egentlig også er omvendt. Netop derfor er det, at vi to passer så godt sammen. Du har en viljestyrke uden lige. Har du sat dig noget for, så kæmper du for det, og du hopper aldrig over hvor gærdet er lavest. Du er udadvendt, går i hjertet på de fleste og har charme, humor og et positivt sind. Dette medbringer du også i dit job, som jeg ved du sætter en stor ære i. Du passer det og er meget ambitiøs omkring det, men du prioriterer familien højest. Dette skal du vide, at jeg beundre dig for. Du formår, at balancere dette– og jeg håber du ved, at jeg altid vil støtte dig heri. Du er også en meget omsorgsfuld og kærlig mand. Det beviser du hver dag overfor både Julius og jeg. Jeg kunne ikke have ønsket mig en mere perfekt far til vores barn som jeg har nu – du har bevist dit værd og derfor er det okay vi laver et par stykker flere. Vores hverdag har fra starten været fyldt med respekt og humor (det er ikke det samme som drillerier, bare så vi lige har det klargjort), den humor bringer os begge latter og indhyller hverdagen i varm hygge - bare os tre. Der går ikke en dag uden du får mig til at grine og smile. Det elsker jeg dig for. Jeg elsker også vores utallige diskussioner og debatter vi har omkring alt fra løsrevne begreber til hele verdenssituationen. Jeg elsker den store respekt og interesse vi har for hinandens arbejde, livssyn og holdninger. Jeg elsker dig når du danser med mig spontant en ganske alm. hverdagsaften eller får Julius til at få krampe af grin. Du rummer så mange fantastiske egenskaber og værdier og du har et overskud der er uden sammenligning, du indhyller mig i din kærlighed – du gør mig så tryg og lykkelig, og giver mig troen på at, sammen kan vi alt – og for det takker jeg dig af hele mit hjerte. Din kærlighed til mig, gør mig til et bedre menneske. Så kort fortalt: En rigtig mand! Jeg kan ikke spå om fremtiden, men jeg kan til gengæld love dig, at lige meget, hvad der sker, så står jeg bag dig i alt og jeg vil kæmpe med alt jeg har kært for os og for vores familie. Vi to har i dag startet på et nyt kapitel i vores liv, nu som ægtefolk. Jeg elsker vores kapitler – selvom de til tider er korte og bliver gået ret hurtigt igennem! Nietzhe er citeret for at have sagt: Det er ikke mangel på kærlighed, men mangel på venskab, der skaber ulykkelige ægteskaber – og du Mikael, er min bedste ven, min kærlighed, min livsledsager. Må vores venskab, vores kærlighed altid bestå. Jeg elsker dig!
-
Der kunne smiles og grines Men til sidst knækkede filmen Også for min elskede Mikael
-
Godmorgen (for mit vedkommende ) alle sammen. Må hvist hellere få lidt flere ting ind - inden erindringerne svækkes lidt ;) Selvom jeg nærmest tror, at jeg vil kunne huske hvert et minut endnu Min egen tale - den gik fint og flydende. Indtil den sidste del skulle læses op der måtte jeg overgive mig en smule - og Mikael ligeså ;) Fik bagefter at vide af en veninde - at hun havde kigget rundt i salen - og stort set de fleste sad og småhylede - selv mændende Men det lagde jeg nu ikke selv mærke til. Havde kun øjne for....papiret - og Mikael Det startede så fint med smil ;)
-
Nu stopper jeg for i dag piger - ligger resten ind i morgen