Sandra Brix

Uhhhhhhh - det gospelmusik var altså bare piise godt - man MÅTTE altså lige danse og huje lidt Men altså - når man danser og hujer - så mister man nogen gange fodfæste

Den sidste Gospel sang synges (Oh happy day ) Og efter de har sunget lidt må vi rejse og og gå - nu som ægtefolk at være ;) Mikael hjælper mig nok så galant

Så kunne vi ellers værsgod, sætte os ned og synge med på sangene og nyde gospelkoret

I bliver heller ikke snydt for det oblikatoriske KYS :carrot:

Vi blev velsignet i Guds navn Og en fældet tåre blev det også til - Jeg havde nemlig så svært ved at sige Ja

Ringene skulle findes - og det havde brormand meget sjov ud af. Skulle lige mærke et par steder først Men frem kom de da Derefter fik jeg ring på - og Mikael bagefter

Mikael kunne ikke få øjnene fra mig - nærmest på noget tidspunkt Han var bare så dejlig - alt hans kærlighed til mig lyste bare ud af ham - og jeg kunne mærke hver en kærlighedsstråle Så kom øjeblikket....

Præsten holdte en virkelig dejlig og god tale og vi holdte hinanden i hænderne under hele velsignelsen

Det første jeg fik da vi satte os ned - var et dejligt kys (vi var jo allerede mand og hustru der )

Hele vejen måtte jeg blive ved med at sige til min far, at han ikke skulle gå så hurtigt ....jeg har jo hørt et og andet sted fra, at man skal NYDE det Tænk sig, at jeg havde det overskud - det forstår man jo ikke Koret sang så smukt: From this moment - og da jeg kom ned til Mikael havde vi enda tid til at nyde det sidste af sangen også. Endelig tæt på - ihhhh kunne slet ikke vente med at se hans ansigtsudtryk Prøv lige at se hvor han smiler - synes bare han er så dejlig Svigerfar får lige en krammer

Ja - så kom øjeblikket - hvor man stod der med farmand ved armen *SNØFT* Lige inden vi går ind, vender han sig om og kigger på mig imens han siger: Hvor er du bare ufattelig smuk min skat!........*VRÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆL* Det er sq da ikke tidspunktet farmand - nu hyler jeg jo allerede Her er en heeeel følgeton af billeder. Havde jo papparazi alle steder

Mikael ventede med længsel på mig - tror jeg da nok De venter stadig Her ser de på børnene da de kommer ned.

Lige i hælene på dem - kommer min bedårende niece sammen med hendes mor (min søster) og mn veninde Katrine

Det første jeg ser - er min veninde Katrine stå i døren med børnene - det syn glemmer jeg bare aldrig. De stod så fint og flot og ventede på mig - og de var så flotte alle sammen. Jeg taler lidt med korlederen om hvornår de skal gå i gang - og så begynder de små at gå ind - sikke et sug i maven det gav Julius og vores nevø Mikkel startede - åhhhh - hvor var han bare sød, sådan som han tog Julius i hånden og gik ned ad den røde løber - som om de aldrig havde bestilt andet Mikkel viser Julius hvor de skal hen

Jeps - Alle er klar og venter blot på bruden Præsten er klar Mikael og hans bror (forloveren er også klar (er ret vild med det her billede )

Lige pludselig fik vi smadder smadder travlt. Ungerne havde ikke fået tøj på kl 14 (der skulle vi kører) og heller ikke jeg selv Min far havde valgt først at se mig på dagen i kjolen - men han havde travlt med at hjælpe Julius 1-2-3 så afsted. Først i bilen begynder min spænding at melde sig. Bilen er pyntet og Julius sidder sammen med mig og ser bare så bedårende ud. Glædede mig helt vild til vi skulle ankomme - og det kunne ikke gå stærkt nok. Da jeg ankommer til slottet og ser både fotografen og vores videokvinde - flyver hele danmarks samling af sommerfugle rundt i maven på mig. :butterfly: Vi ankom 5 min over halv tre.

Fordi de danske præster ikke vil/må (for biskoperne) vie par udenfor. For at få denne drøm til at gå i opfyldelse - har vi derfor måtte tage på rådhuset først (så vi med "lov" er ægtefolk) derefter hyrede vi en frimenighedspræst til at velsigne os. Han kan desværre ikke gøre det på "lovlig" vis - da vi ikke er medlem af hans kirke - men af folkekirken. Gav det mening

Mikael får budt præsten velkommen alt imens Gospelkoret øvede sig lige inden - Gæsterne begyndte, at indtage deres pladser Bemærk venligst en flok mennesker - der flander lidt ude i højre side

Flaget vejrede så smukt i den blide brise og Mikael min egen - var et stort smil lige inden brystbuketten skulle sættes på

Vejret var bestilt i god tid - og det blev sørme også leveret Slottet var bare så ufattelig smukt den dag! Her omme fra parken hvor vi skulle velsignes Udsigten ned over parken med slottet i ryggen

Så så tøzer - jeg honey mooner Fortsættelsen: Gæsterne ER begyndt at ankomme mens jeg gøres klar derhjemme Her er da f.eks en flok Bridezillas på vej Lisa med kommende ;) Morfar og Morfar

Pause

Færdig dullet - nu mangler kun brudekjolen