TrineSchmidt

Hvor er du sød... Tusind tak Skal nok skrive noget mere i aften eller i morgen

Jeg gør hvad jeg kan...Men der er jo ikke flere timer i døgnet... Kommer i seng hver dag for tiden kl. 1 og står op igen kl. 05.45 så jeg kan ikke rigtig strække den længere. Vil jo gerne bruge lidt tid på de der takkekort også + alt det andet man har. Hold nu fast Det kan ikke engang jeg klare mere Ikke stresse!!! Det er bare så spændende og SKØN læsning Hvor er det dejligt at høre søde Janni.... Vil jo også gerne selv fortælle om det hele, hi hi... Jeg ved heller ikke lige hvordan jeg kan hænge sammen, men det går altså fint... Skal presse mig selv til at komme i seng om aftenen...

Jeg gør hvad jeg kan... Men der er jo ikke flere timer i døgnet... Kommer i seng hver dag for tiden kl. 1 og står op igen kl. 05.45 så jeg kan ikke rigtig strække den længere. Vil jo gerne bruge lidt tid på de der takkekort også + alt det andet man har.

Tak skal du have.... Mange tak skal du have

Tusind tak søde... Du må gå ind i min beretning og kigge, der kommer snart flere :-)

Så blev jeg fru Berggreen Så var vi sgu blevet gift. Hvor var det vildt og nu føltes det igen som om man kunne trække vejret helt normalt igen... Havde bare lyst til at kysse og kysse og kysse med min mand hele tiden. Havde allermest lyst til at være helt alene med ham, men vi måtte nøjes med at holde i hånd Det var helt fantastisk at få vores ringe på igen. Havde godt nok savnet min rigtig meget, da den jo var blevet slebet og pudset allerede i juli måned. Vi ville jo ikke have dem på igen, da de skulle være flotte til brylluppet. Lige et meget lille kig til mine sko, som jeg var så glade for.

Vielsen Så kom tidspunktet endeligt Vores præst holdt en rigtig skøn tale og hun fortalte stort set alt det vi havde fortalt om os til hende, da hun havde været og besøge os en måned forinden. Man skulle næsten tro at hun kendte os.... Hun fik alle til at grine på et tidspunkt. Vi havde fortalt hende om hvor ens vi var og var kommet med en masse eksempler og hun fortalte så en af dem. "Bo og Trine er så ens, at når de skal have slik, så laver de også to skåle til dem (ligesom de gør til deres børn), da de ellers skal kæmpe om slikket, da de begge kan li det samme". Nu var tiden inde og blev derfor vinket op til præsten Min mand rystede så meget på hænderne, at han havde svært ved at få ringene ud af æsken, det bette pus. Så fik vi ringene på og var nu mand og kone, det var så stort et øjeblik Se lige hvad min mand havde under skoene ELSKER OGSÅ DIG MIN SKAT

Få minutter inden vielsen Jeg er nu kommet op at sidde ved min dejlige mand og jeg havde bare så svært ved at koncentrere mig. Jeg kiggede rundt på alle folk som var i kirken, på de tre dejlig brudepiger, som sad meget tæt på os. Kiggede mange gange på min lækre mand og skulle også lige forhøre mig, om han nu havde husket ringene Det havde han selvfølgelig. Vi prøvede begge at følge med i sangene vi sang, men ingen af os kunne koncentrere os... Det var ved at være meget tæt på nu. Lige om lidt skulle vi sige "Ja" til hinanden og vi blev mand og kone og jeg ville skifte efternavn. Det føltes så uvirkelig, men samtidigt også SÅ virkeligt. Her er et par billeder af vores gæster Vores dejlige datter, har jo normalt svært ved at sidde stille og det havde hun også, da vi var i kirken, men bestemt ikke noget som gjorde noget. Fotografen har lige fanget et par billeder af hende og dejligt at sidde sammen med farfar, når ventetiden godt kan føles lang

Ja han ser bare så lykkelig ud Tusind tak skal du have og du har sikkert ret med det med numsen

Tak skal du have... Kan godt forstå at du gerne vil have dem... Det var så fedt at gennemse det hele igen... Nu venter vi bare på de TTD billeder.

Hvor er det dejligt at høre og ja kender det alt for godt, at der er for meget at se til... Jeg prøver så godt jeg kan, med at få opdateret min beretning, samtidigt med at jeg er igang med takkekortene og alt det andet man har om ørene... Men vi når det vel nok. Du kan tro jeg vil læse din beretning... Glæder mig da helt vildt

Hi hi... Dejligt at det var på den gode måde og tusind tak skal du have Tak skal du have. Ja buketten har jeg selv lavet af knapper og brudepigernes buketter er magen til

Tusind tak skal du have

Så sker det endeligt Så skete det endeligt, det jeg havde ventet på i et år -1 dag. Nu stod pigerne og jeg klar ude i våbenhuset og ventede. Hold nu helt kæft der var MANGE sommerfugle i maven Jeg havde virkelig været spændt på, hvordan vores fælles datter på 3,5 år ville takle det at gå stille og roligt igennem kirken (Hun er en krudt ugle). Vi havde forklaret hende det mange gange og øvet hvor langsomt hun skulle gå og nu skulle vi så se om hun havde lyttet efter.... Dørene gik op og de 3 dejlige brudepiger gik ind i kirken De klarede det bare så flot alle 3 tøser Da de er kommet halv ind i kirken træder jeg frem og ser min smukke mand. Jeg havde ikke set hans tøj inden og blev så overrasket. det havde han virkelig klaret til top karakter... Blev mere blød i knæene, end jeg var i forvejen. Jeg begynder at gå ind i kirken og tænker, at det klare jeg sgu da meget godt og kan styre alle mine følelser, men eftersom jeg er kommet tættere på min mand, kan jeg også bedre se ham og da jeg ser hvor rørt han er (Han var opløst af gråd ) Kunne jeg ikke længere holde mine tåre tilbage. Jeg kæmpede en hård kamp for ikke at knække fuldstændigt. Det er noget af det mest følelsesladet jeg nogensinde har oplevet, virkelig et stort øjeblik Da jeg kommer næsten frem til første række, er min mor gået ud fra båsen og hun sender mig bare det største smil. Hun er virkelig rørt og det er bestemt også et meget stort øjeblik for hende. Hun giver mig et stort knus, inden jeg igen går videre op til min mand. Vi havde jo aftalt, at vi skulle sidde på første række i stedet for at sidde oppe ved præsten, som man normalt gør. Min mand lyste op, da han fik at vide fra præsten, at det var muligt at gøre dette anderledes end normalt. Derfor valgte vi dette, da jeg bare kunne se, hvor glad han blev over dette, men sådan skulle det ikke være... Min mand havde hørt mig sige et par gange efter vores snak med præsten, at jeg altså synes det var lidt underligt og havde det stået til mig, havde vi skullet sidde, som man normalt gør, men samtidigt, havde jeg også sagt, at jeg med glæde ville være med til at gøre det anderledes, da jeg kunne se i min mands øjne, at det lige var ham. Efter at han havde siddet alene inde i kirken, var han blevet enig med sig selv, at han ville gøre det, som jeg gerne ville, og havde fået fat i kordegnen, så der kunne blive skaffet nogle stole, som vi kunne sidde på. Hvor var han da sød, at gøre dette for mig

Har jo fået alle vores billeder fra fotografen Er så vild med min mands udtryk på dette billede, så det skal I da lige se. Det udtryk siger bare ALT

Imens inde i kirken Min daværende kæreste, nu mand er kommet 40 minutter inden jeg ankommer og er meget nervøs på dette tidspunkt. Han er kommet så tidligt at pianisten stadig sidder og øver Gad virkelig godt vide, hvilke tanker der flyver igennem hans hoved på dette tidspunkt. Billedet er taget lige inden dørene går op og brudepigerne og jeg skal ind.

Så er det lige før det hele går løs Så blev vi alle pakket i de forskellige biler og var nu på vej hen mod kirken. Jeg syntes at kjolen klemte helt vildt og havde svært ved at få luft. Virkelig en lang køretur føltes det som, men der er nu kun 2-3 km derhen. Chaufføren spurgte om jeg skulle have lidt vand.... hi hi, tror godt at han kunne mærke nervøsiteten komme frem på fuld skrue. Her er et par billeder af gæsterne som ankommer til kirken

Dejligt at I havde en skøn dag og sikke da uheldig du var... Hvad havde du da lavet?

Skal nok... Får billederne fra fotografen i aften, så satser på en fortsættelse i morgen

Tusind tak skal du have

Det var bestemt også fedt at få lavet og kan klart anbefales.... Jeg lægger billederne herind, men bliver i min beretning, så du må holde øje derinde :-)

Det var det virkelig også og kan varmt anbefales Det var det også... Glæder mig også helt vildt til at se dem, kan næsten ikke vente. Jamen når jeg går ind til sådan noget, så skal det gøres fuldt ud, ellers ville jeg bare fortryde det.

Det var da koldt, men bestemt noget som vi kunne holde ud. Jamen når man skal lave sådanne billeder, mener jeg bestemt at man skal gå hele vejen og vi har mange gange tænkt på det og smilt til hinanden, det var skide skægt. Fik den største griner på imens vi lå og rullede rundt i sandet... Kom til at kaste noget sand på min mand, så han havde det i hele hovedet og jeg grinte og grinte, kunne slet ikke stoppe og jeg tror at fotografen tog en masse billeder imens... De skal nok blive sjove at se

Forsættelse af: Så skal der styr på håret Så er håret blevet færdigt og vi går nu udenfor, for nu skal der bare hårlak i håret, så vi er sikker på at frisuren holder hele dagen og natten. Synes det tredje billede er så skægt. Står og fletter hænder, som om jeg lige er ved at bede til, at han siger "Ja" Nu er det så blevet pigernes tur til at få sat hår og imens den store får ordnet hendes, som jeg desværre ikke har et billede af, sidder de to andre og hygger foran fjernsynet. Den ventetid kan godt være lang og hvor er det dejligt at de har hinanden Så var vi alle færdige med vores hår og vi blev enige om, at det nok var blevet tid til lige at klemme en rugbrød ned. Imens vi alle sidder og slapper af ved bordet og spiser stille og roligt, som om der ikke skulle ske noget den dag, udbryder min veninde pludselig.... Nu kommer Thomas....!! Thomas er ham, som skal hente mig i bilen og vi havde aftalt at han skulle være der 40 min før vielsen, så vi havde god tid, hvis nu at bilen ikke kunne starte, da det jo er en gammel bil. Jeg bliver går lidt i panik og spørger, hvad klokken er og klokken er 12.50 som aftalt.... 12.50 udbryder jeg... FUCK vi har travlt pludselig. Vi er 3 unger, der ikke har kjole på, mine to veninder som heller ikke har fået skiftet kjole og så er der mig. Jeg skal lige love for, at der gik panik i mig. Vi rendte forvildet rundt om hinanden og alle hjalp hinanden. Imens jeg stod og fik kjole på, stod jeg bare og kommanderede... Hvem vil finde min taske, put lige mine nøgler deri, Camilla...Hjælper du Cecilie i kjolen, hvor er, hvem rydder op efter frokosten osv... Det var godt nok hektisk og midt i alt dette, kunne jeg for første gang mærke presset og jeg trak ikke længere vejret normalt. Prøvede at koncentrere mig alt hvad jeg kunne. Men hvor tager jeg hatten af for alle.... Kl. 13.15 stod vi alle klar udenfor huset og alle havde alle deres ting... 25 min så var alle færdige Alle var simpelthen så fine og der var endda tid til at nyde et enkelt glas Verdi inden vi kørte.