-
Antal besvarelser
58 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Annewq
-
Bryllupsrejse Min kæreste og jeg elsker at rejse! Derfor står bryllupsrejsen også meget højt på vores liste. Vi var helt sikre på, at vi ville noget helt specialt. Vi har tidligere lavet en liste over rejseønsker, og der stod safari højt på listen. Som alt andet krævede det rigtig meget arbejde at finde rundt i junglen (!) af selskaber og tilbud. For hvad var det lige, vi gerne ville? Vores valg er faldet på Tanzania Tours. Det er et lille selskab, der arrangerer privat safari, hvor man har sin egen bil og guide, og hvor man helt selv kan bestemme, hvor mange dage, man vil være de forskellige steder, og hvornår man gerne vil afsted. De har fået nogle fantastiske anmeldelser, så det er jeg ret tryg ved. Vi skal være afsted i 13 dage, og vi tager afsted mandagen efter brylluppet. Noget kan man takke lærernes nye arbejdstidsaftale for, og det er, at man nu kan afholde 6. ferieuge :-) Vi starter med safari i Tanzania og så 6 dage på Zanzibar til ren afslapning i bryllupssuite og alt muligt! Det bliver helt vidunderligt. Prisen er også derefter. Det har gjort lidt ondt på mig, da jeg er lidt en nærigrøv, men vi skal af med 60.000. Det billigste vi ellers kunne finde ligger på omkring 40.000, men min kæreste fik overbevist mig om, at en bryllupsrejse kun er noget man gør en gang, så derfor kan vi lige så godt gøre det ordentligt! I morgen tager vi på vores sidste rejse som ugifte. Turen går til Belgien og Holland, og vi skal være væk den næste uge. Så må vi se, hvor mange pakker Postdanmark kan nå at samle til os i mellemtiden :-) Vi er nok kommet til at bestille en del ;-)
-
Gæstelisten Noget af det første, min kæreste og jeg begyndte at tale om efter frieriet, var gæstelisten og hvilke type fest, vi gerne ville have. Jeg gik rigtig meget op i, at vi ikke skulle pligt-invitere nogen. Hvis vi ikke ville invitere dem til en fødselsdag, så skulle de heller ikke med til vores bryllup! Det er selvfølgelig også lidt nemmere for mig at sige, da jeg har en meget lille familie. Jeg har ingen bedsteforældre, jeg har ikke haft kontakt med min far de sidste 3 år, da han er alkoholiker og min mor har ingen søskende. Det har mere været en udfordring for min kæreste. Han har været bange for at såre sin far ved ikke at invitere hans søskende og mor med. Jeg har ladet det være helt op til ham selv, men jeg har også gjort det klart, at jeg synes, det er mærkeligt at invitere nogen til et bryllup, som man aldrig snakker med. Jeg har f.eks. aldrig mødt hans farmor.. Vi endte med at invitere vores forældre, søskende og min kærestes kusiner. Resten af gæstelisten er rigtig gode venner, og vi er endt på lige omkring 30 med os. Det er en gæsteliste, som vi har det rigtig godt med, og den er fyldt med mennesker, som vi omgiver os med til daglig, og som vi faktisk rigtig gerne vil være sammen med. Ingen på den liste er der af pligt! Så har vi til gengæld inviteret min kærestes farmor og mine fastre med til reception i stedet, for de skal have en mulighed for at dele dagen med os. Jeg føler, at vi har fundet den rigtige løsning for os. Og det er vel også det vigtigste
-
Og tillykke til dig også!! Ja, det er helt vildt! Der er så mange ting, der skal tages beslutninger om. Og jeg er lidt overrasket over, at jeg rent faktisk går lidt op i, om nuancen på servietterne nu også passer til bordløberen... Det havde jeg aldrig troet om mig selv :-D
-
Forhistorien Min kæreste og jeg har faktisk kendt hinanden en del år. Vi har gået på seminarie sammen, dog med et par års mellemrum, vi har arbejdet på samme skole og vi har kendt nogle af de samme mennesker. Vi har dog aldrig lagt mærke til hinanden og slet ikke romantisk på nogen måde. Min kæreste kan huske mig fra en julefrokost engang, men jeg kan desværre dårligt huske ham... Så i sommeren '12 var det åbenbart vores tid. Vi var begge single, og vi begyndte en slags flirt over Facebook kombineret med skriverier på dating.dk. Det førte til en masse hyggelige stunder, hvor vi sås alene eller sammen med andre. Det stod faktisk på gennem et par måneder. Det var som om, at alle omkring os havde regnet ud, hvordan det ville ende, men vi var godt nok lidt langsomme i optrækket. Men i oktober 2012 fik vi endelig taget skridtet, og det har jeg da bestemt heller ikke fortrudt siden :-) Et år efter, faktisk også i oktober, flyttede min kæreste ind i min lejlighed. Meget bogstaveligt, da jeg tog en uge på ferie og overlod hele flytningen til ham ;-) det fungerede helt fint for mig! Og her til nytår kom frieriet så. Og der var absolut ingen tvivl om mit svar! Og det har der faktisk aldrig været. Nu står vi så med 3 måneder til brylluppet. Det kommer tættere på, og jeg glæder mig helt vildt!
-
Mange tak ;-)
-
Ja, det er bare en fantastisk måned! Vi havde faktisk også d. 10 til at starte med, men så kunne vi ikke få lov at holde festen der, hvor vi gerne ville, så vi tog d. 3 i stedet. (Det viste sig faktisk, at det par, der havde booket vores sted d. 10, senere sprang fra..Træls..) Jeg prøver mig frem, og ellers lader det til, at folk er virkelig søde til at hjælpe
-
Succes! Det kunne jeg så godt finde ud af Den Store Bryllupsplanlægning har været i gang siden nytår. Min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år, så jeg havde set frieriet komme, og vi havde da også snakket lidt om det, da vi begyndte at se vennerne blive gift. Jeg har aldrig haft den store prinsessedrøm, og jeg har heller ikke haft en fastlagt plan for, hvordan mit bryllup skulle være. Men jeg må nok sige, at min planlægningsgen er kommet på overarbejde! Jeg er godt nok overrasket over, hvor meget det bryllup faktisk fylder for mig og hvor meget tid, man kan bruge på at tænke over det. Vi har nogle ting, som vi gerne vil overraske vores gæster med, så derfor er det lidt svært at dele tankerne og ideerne med andre end os selv, så det vil jeg nok bruge denne tråd til. Og er man på gæstelisten til brylluppet og læser med, så skal man stoppe straks