birgitulla

Den noget nervøse og ventende gom...

Har ingen ord for alle de følelser der vældede op i mig da vi gik op ad gulvet...

Og her nåede jeg lige at gribe buketten inden døren blev åbnet af en noget emsig og travl kirketjener

Here comes the bride... and she's not walking sh'e running...

Kirken: Klokken 20 minutter over kørte vi fra Farmor 2 minutter senere var vi ved kirken... og jeg tonsede op ad bakken op til kirken... Alexandra stod udenfor og ventede og tog billeder af os mens vi løb op nu kunne jeg allerede mærke tårerne presse på... 25 minutter over stod vi i våbenhuset... min buket lå der så smuk... Brudepigerne havde fået deres armbånd med roser om morgenen... Jeg nåede lige at gribe fat i buketten inden kirketjeneren åbnede døren og ind skulle vi... Jeg var så rørt at jeg de første meter gik helt ude af takt... også på grund af kjolen... som jeg hele tiden trådte på fortik op ad trin... men inde det var vi nu og her stod alle de mennesker jeg holder så meget af og jeg kunne ikke styre tårerne... som trillede ned... Og alle steder jeg kiggede rundt stod folk også og tudede... og det gjorde det altså ikke nemmere... Og så kiggede jeg op og der stod Michael og så så smuk ud... og han græd også... jeg tænkte for mig selv at nu skulle jeg huske at nyde det også selvom jeg var forsinket... og heldigvis var min far god til at gå langsomt op ad det korte gulv... og jeg nåede at tage mig sammen og smile og nyde det hele inden vi nåede op til min Michaël som stod der med tårerne trillende ned af kinderne sammen med sin far som også faktisk lavede en ”Frederik”!! Puha det var hårdt at holde tårerne tilbage... jeg havde selvfølgelig glemt lommetørklæde... og far havde heller ikke noget... så store dele af tiden i kirken sad jeg og tørrede tårer og snot med hænderne... Vores præst Mogens Mye holdt den mest fantastiske ceremoni og så personlig og klog og vittig at alle bare var helt overvældede... og alt var bare så dejligt i kirken... jeg sad hele tiden og kiggede på min, mand, min far og min familie i kirken og alle vores dejlige venner... og jeg vidste at det var dette der betød noget... det at man deler dette enormt følelseladede moment i sit liv med alle dem man holder af... jeg var helt fuld af lykke...!!! Jeg får præstens tale snart og så skal jeg nok lægge den ind... Jeg fik sunget med på salmerne... jeg elsker at synge i kirken i fælleskab med hele familien... og da vi skulle synge den færøske vise Fagra Bloma... var det accapella og jeg havde lovet selv at starte den... og så sang hele min færøske familie med og det lød bare fantastisk... jeg fik helt gåsehud og var så glad for at vi valgte at have visen med... Da Alice min veninde sang efter vielsen... var der ikke et øje tørt... Michael og jeg var begge så rørt og vi sad bare med hinandens hænder og så på hinanden og på Alice... som blev lidt forstyrret af vores tårer... men det kunne man ikke mærke... Alle sagde at det var så smukt et øjeblik... Hun sang My One and Only Love (Sting) accapella oppe ved alteret! I det hele taget var det bare den smukkeste ceremoni og det gik alt for hurtigt... Så var vi gift... havde sagt JA højt og tydeligt og havde udvekslet ringe... ja de nåede at komme... for held i uheld viste det sig at det var godt at jeg kom for sent... ringene var kun lige nået frem 20 minutter over et... Michaels franske venner havde først fundet den forkerte kirke (Sorø kirke) og havde ventet der... og kunne dernæst ikke finde Pedersborg kirke... men frem det nåede de... også ringene... Udgang fra kirken var vidunderlig... udenfor kirken blæste det godt og jeg var så rørt da vi modtog knus og kram fra alle gæsterne... jeg kunne slet ikke styre tårerne... men det var alligevel skønt!!! Også risseancen nød jeg... og hele papparazzimomentet med at stå der mens masse af kameraer blev stukket frem fra alle stede... Børnene gik dog lidt for meget amok med risene og der måtte forældrene godt have trådt ind... men pyt... (de kastede risposerne hele på os og samlede ris op fra jorden og kastede igen...grrrr... især to drenge var jeg arrig på...) men det er jo egentlig først bagefter at man tænker over det... for ja i øjeblikket er man bare så lykkelig!!! Vi fik taget billeder med gæster på trappen, og ud over søen udsigtsbilleder og på bænken foran kirken... i mens havde alle gæsterne bevæget sig ned til parkeringspladsen...

Også et billede jeg er meget glad for at vi tog os tid til...

Så er det om at komme afsted...

Og selv om vi var sent på den så insisterede jeg på et billede med pigerne inden vi skulle løbe ud af døren...

To fine hattedamer

Og makeup'en rettes lidt... puha jeg var nervøs her... alt for forsinket og med en sko der var i stykker... Godt jeg havde mine brudepiger til at minde mig om at jeg skulle trække vejret

Klokken alt for sent nok omkring 10 minutter et er jeg ved at være i tøjet... jeg kan godt sige jer det var hektisk... Især da skoen gik i stykker

Something old (lommetørklædet) something new (parfumen og strømpebånd og kjole) something borrowed (mit halsmykke og lommetørklædet som er min farmors fra hendes bryllup) something blue (strømpebånd)

Og så er mine dejlige forældre klar

Og haven blev så fin til receptionen... :butterfly:

Og Laurence (Michaels stedmor) sidder og venter... Hun var en kæmpe hjælp hele dagen og også op til.

Og så er brudepigerne begyndt at hoppe i tøjet og Hilda bliver dullet Og far er ankommet og venter nervøst på at vi skal blive færdige...

Mine hotte søster i stiletter og badekåbe Og mor bliver smukkeseret

Smukt ikke sandt

Og makeup

Og jeg får sat curlere i og ordnet negle

Og så fik Louise travlt for der var mange piger at gøre klar... her er det Carina der dulles op