Bryllupsjura

Hvordan indgår I et ægteskab? Har I automatisk sikret hinanden juridisk, når I bliver gift? Skal I deles om alt og have fælles økonomi under ægteskabet? Hvad med pensionsopsparinger og særeje?

Der er mange vigtige spørgsmål i forbindelse med indgåelse af ægteskabet. Vi har bedt ekspert og advokat Jens Bang Liebst fra LIGEPENSION.DK om at beskrive de væsentligste punkter på området.

Ægteskabserklæring

For at indgå ægteskab skal I udfylde en ægteskabserklæring. Det gør I via borger.dk/giftes. Når det er godkendt, at I kan gifte jer, så bliver der udstedt en prøvelsesattest, såfremt I skal giftes i kirken eller i et andet trossamfund.

Annonce ♥

Prøvelsesattesten skal I videregive til vielsesmyndigheden, der skal vie jer. Bemærk at den kun gælder i 4 måneder, dvs. I skal ikke søge om det 1 år før jeres bryllup, så bliver den forældet. Beregn en ekspeditionstid på ca. 14 dage.

Hvis I skal giftes på rådhuset eller fx i en have ved en borgerlig ceremoni bistået af kommunen, så får I ikke udleveret en prøvelsesattest.

Navneændring

Det er muligt at tage hinandens mellem- og efternavne, hvis I opfylder de gældende regler. Det er også muligt at søge om navneændring på bryllupsdagen, så dit nye navn figurerer på vielsesattesten.

I skal ansøge om navneændring på borger.dk/navneændring og der kan I også læse de regler, der gælder ved navneændring samt prisen. Ansøgningen skal laves senest 15 dage før datoen for vielsen.

Hvis I skal giftes i udlandet, skal I være opmærksomme på særlige regler herom.

Gensidig forsørgelsespligt

Indgåelsen af ægteskab medfører en gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller. Overfor det offentlige har ægtefæller en forpligtelse til at forsørge hinanden. Opgørelse og udbetaling af offentlige ydelser sker derfor på baggrund af ægtefællernes samlede indkomst.

Annonce ♥

Endvidere består der en intern forsørgelsespligt mellem ægtefæller, så længe ægteskabet består. Ægtefæller har dog ikke krav på samme rådighedsbeløb, men der består en generel forpligtelse til at sørge for den andens ægtefælles almindelige underhold.

Den direkte forsørgelsesforpligtelse mellem ægtefæller ophører ved separation og skilsmisse. Der kan dog tilkendes en ægtefælle et ægtefællebidrag, men det klare udgangspunkt er, at der ikke består nogen forsørgelsesforpligtelse mellem separerede eller fraskilte ægtefæller.

Formuefællesskabet

Ved indgåelse af et ægteskab opstår der som udgangspunkt et ”formuefællesskab” eller ”fælleseje” mellem ægtefællerne. Det vil sige, at alt hvad ægtefællerne hver især ejer bringes med ind i ægteskabet og bliver fælleseje, hvis intet andet aftales.

Det samme gælder, hvad der herefter løbende optjenes eller købes. Det har ingen betydning om eksempelvis familiens hus står i den ene eller begge ægtefællers navn. Formuefællesskab betyder nemlig, at ægtefællernes samlede værdier – det såkaldte ”fællesbo” – skal ligedeles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Bemærk dog at pensionsopsparinger ikke automatisk bliver en del af fællesboet. Se mere om pensionsrettigheder nedenfor.

Ønsker ægtefællerne at fravige udgangspunktet om formuefællesskab, skal der indgås en særlig formbunden aftale herom mellem ægtefællerne – en såkaldt ”ægtepagt”.

En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefællerne, som indeholder nærmere bestemmelser om ægtefællernes indbyrdes formueforhold. En ægtepagt kan eksempelvis bestemme, at pensionsopsparinger skal ligedeles mellem ægtefællerne, eller at ægtefællerne skal have særeje.

Den helt afgørende forskel på fælleseje og særeje er, at formuen ved fælleseje i tilfælde af skilsmisse skal ligedeles mellem ægtefællerne, mens der ved særeje ikke finder nogen deling sted. Særejeaktiverne med den tilhørende gæld beholdes af den ægtefælle, der ejer dem. Se mere om særeje nedenfor.

Annonce ♥

Rådighed og hæftelse for aktiver og gæld

Uanset om ægtefæller har fælleseje eller særeje, råder de som udgangspunkt frit over de aktiver, som de hver for sig ejer – det såkaldte ”særrådighedsprincip”. En ægtefælle kan således frit sælge eller pantsætte sine aktiver uden den anden ægtefælles samtykke.

Der gælder dog en undtagelse vedrørende salg og pantsætning af fast ejendom, der tjener som bolig for familien, og løsøre der hører til indboet i det fælles hjem eller til den anden ægtefælles arbejdsredskaber. I disse tilfælde skal ægtefællerne være enige om at sælge eller pantsætte.

Ligeledes hæfter hver ægtefælle alene for den gæld, som ægtefællen selv har stiftet – ”særhæftelsesprincippet”. Det betyder, at en ægtefælle ikke er økonomisk ansvarlig for den anden ægtefælles gæld, manglende betaling af afdrag, rykkere m.m. Der gælder dog en delvis undtagelse for skyldig skat .

Særeje

Særeje kan aftales mellem ægtefæller ved indgåelse af ægtepagt og medfører, at en eller begge ægtefæller holder alle eller nærmere bestemte aktiver og gæld udenfor formuefælleskabet.

Der er forskellige former for særeje, men grundlæggende skelnes der mellem  fuldstændigt særeje som betyder ingen deling hverken i tilfælde af skilsmisse eller død og skilsmissesæreje som betyder ingen deling ved skilsmisse men deling som fælleseje ved en ægtefælles død.

Disse særejeformer kan herefter kombineres på utallige måder, og de mest almindelige former er beskrevet nedenunder. Særeje kan aftales inden ægteskabet bliver indgået eller under ægteskabet.

I sidstnævnte tilfælde skal en ægtefælle acceptere, at aktiverne går fra at være en del af fællesboet til at være særeje for den anden ægtefælle. Særeje benyttes ofte i forbindelse med båndlagt arv, ejerandele i familievirksomheder, krav fra øvrige medejere af en ægtefælles virksomhed, slægters bekostelige arvestykker, stor forskel på ægtefællers formue m.m.

Annonce ♥

– Fuldstændigt særeje
Den klassiske form for særeje, er det fuldstændige særeje, hvorefter ægtefællernes formuer holdes adskilt, og hverken skal deles ved dødsfald eller ved skilsmisse.

– Skilsmissesæreje
Aftales der skilsmissesæreje er konsekvensen, at ægtefællerne ved skilsmisse udtager deres særeje uden om bodelingen. Afgår en af ægtefællerne derimod ved døden, skal der ske almindelig deling af formuen som ved formuefællesskab.

– Kombinationssæreje
En anden særejemulighed er det såkaldte kombinationssæreje, hvor nærmere bestemte dele af ægtefællernes formue er særeje, og hvor andre dele er fælleseje.

– Brøkdelssæreje
I forlængelse af kombinationssærejet ligger brøkdelssærejet, der angår en andel af ægtefællernes formue. Der er mulighed for at tidsbegrænse varigheden af særejet, og det kan aftales alene med henblik på én af ægtefællernes død.

– Aftrapningssæreje
I ægteskaber, hvor en af parterne har et omfattende særeje, er det ikke ualmindeligt at anvende aftrapningssæreje. Denne særejeform tilrettes således, at der sker en gradvis nedskrivning af særejets værdi over en årrække, således at ægtefællerne nærmer sig fuldstændigt formuefællesskab.

Pensionsrettigheder

Ikke alt i ægteskabet er lige, selvom ægtefællerne er enige om at deles om alt og har formuefællesskab. Det kræver faktisk en ægtepagt at opnå ligedeling af den samlede formue. En lov fra 2007 har nemlig undtaget alle pensionsopsparinger fra fælleseje mellem ægtefæller.

Det betyder, at alle typer pensioner, herunder rate- og kapitalpensioner, ikke deles mellem ægtefæller i tilfælde af separation eller skilsmisse, medmindre dette konkret er aftalt.

Annonce ♥

Hvis en af ægtefællerne har oprettet en ”ekstraordinær” pension ved siden af sin almindelige pension, kan denne måske betragtes som urimelig og deling kan måske komme på tale.

Dette forudsætter dog, at det er muligt at identificere hvilken andel af de samlede pensioner, der er ”almindelig” og hvilken andel, der er ”ekstra”, hvilket er en yderst konkret vurdering, som retten må afgøre.

Der er dermed tale om en yderst sjældent anvendt undtagelse, og det klare udgangspunkt er, at der i forbindelse med separation eller skilsmisse IKKE skal ske deling af pensionsopsparinger.

Pensionsopsparing udgør i dag en af de væsentligste former for opsparing i danske familier – måske den væsentligste – og ægtefællerne er ofte fælles om alle opgaver og bruger i fællesskab den samlede indkomst, herunder nedgangen i indkomst i barselsperioder eller lign.

Det synes derfor for mange naturligt, at også pensionsopsparinger uanset om de står i den ene eller andens navn, skal ligedeles mellem ægtefællerne.

En ægtepagt der alene har til formål at sikre ligedeling af ægtefællernes samlede pensionsopsparinger er relativ enkel og kan til fast pris bestilles på LIGEPENSION.DK

Ægtepagt

For gyldigt at indgå alle de aftaler som er nævnt ovenfor mellem ægtefæller, skal der oprettes en ægtepagt, der skal underskrives af ægtefællerne og tinglyses. En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefællerne, som indeholder nærmere bestemmelser om ægtefællernes indbyrdes formueforhold f.eks. særeje eller pensionsrettigheder.

Ægtepagten skal for at få være gyldig tinglyses ved Personbogen, som føres af Retten i Århus. Registreringsafgiften til staten er 1.400,00 kr. En tinglyst ægtepagt kan ophæves/aflyses eller ændres ved, at der indgås og tinglyses en ny ægtepagt.

Man kan selv udforme en ægtepagt, men dette indebærer risiko for, at ægtepagten ikke får det tilsigtede indhold. Det anbefales derfor generelt at søge bistand hos en advokat, og rådgivningen samt tidsforbruget med at udarbejde en ægtepagt og tinglyse dokumentet kan oftest holdes indenfor nogle få tusinde kroner.

For yderligere bistand og oplysninger om omkostninger henvises til LIGEPENSION.DK eller I kan sende en e-mail bryllupsklar@ligepension.dk

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup