At få lavet negle er en dyr affære. Mange neglesaloner tager snildt 400-700 kr. for en omgang kunstige negle. Men du kan faktisk selv lave en lækker manicure og en flotte franske negle helt selv for under 150 kr. Vores skønhedsekspert vil her give dig en guide til at lave lækre negle til den store dag, helt selv.
Du skal starte med at købe nogle ting:
– Bananer
– Olivenolie
– Kaffe
– Citron (økologisk)
– Fransk Manicure-sæt hos evt. Matas
– En tip-klipper (se længere nede, hvad det er for en)
Step 1
Du bruger hænderne til næsten alt, så derfor vil de også blive synligt tørre og matte med tiden, hvis du ikke husker at pleje dem. Start med at lave en god kop kaffe – hvis du ikke drikker kaffe, så tage noget kaffe og kom det i en kop med kogende vand. Si vandet fra når det har stået og trukket i 15 min. PAS på at kaffegrumset ikke er for varmt.
Annonce ♥
Massér hænderne blidt i 3-5 minutter og skyl hænderne i lunken vand. Kaffegrumset peel’er dine hænder, og får huden til at virke opstrammet og glat. Det fjerner også de døde hudceller, der ofte får hænderne til at virke tørre og matte.
Læs hvordan vores brugere holder deres negle pæne inden brylluppet, læs emnet smukke negle i vores bryllupsforum.
Step 2
Nu skal du have fat i den citron du købte tidligere. Skær citronen over i to halve og pres en smule af saften ned i en lille skål. Smør dine negle ind i citronsaften og kom dine albuer ned i de halve citroner. I citonsaft er der en del syre og det bleger dine negle så de bliver flotte og hvide.
Også vores albuer har en tendens til at blive tørre og ru (og lidt mørke), det hjælper citronsaften også på. Men HUSK det er vigtigt at du tager dine albuer op af citronerne, hvis de kommer til at svide for meget.
Step 3
For at fugte dine hænder på en nænsom måde kan du bruge den samme fugtighedsmaske som du bruger til dit ansigt. Men en lige så god, men mere naturlig løsning, er at mose en banan og blande 1 spsk. olivenolie i.
Smør hænderne ind i blandingen og pak dem ind i Vita Wrap. Lad blandingen virke i 5 minutter ca. Bananerne og olien får din fugt og fedt balance til at stabilisere sig, og hænderne vil nu have suget det til sig den mangler.
I Matas kan du få et lille sæt til at lave Fransk Manicure (Gele-negle) med selv. HUSK at læse brugsanvisningen , selvom vi her laver en guide, da der er nogle forholdsregler der skal tages.
Den lille pakke indeholder:
– Neglefil
– Neglelim
– Hvide negletipper
– Naturlige neletipper
– Gele
– Aktivator-spray
Step 4
Start med at klippe dine egne negle helt ned. vi ved godt at det skærer i hjertet hvis man har lange negle, men det er en nødvendighed, hvis man vil lave disse kunstige negle. Fil forsigtigt oversiden af neglene blidt med den bløde neglefil der er med i sættet.
Find en tip der passer i størrelsen til din negl. Hvis der ikke er nogle der passer i bredden, kan du file den lidt på siderne så den bliver smallere.
Kom lim på den nederste den af tippen. Tippen har en lille fordybning nederst, der skal flugte med kanten af din neglekant øverst. Tipperne skal ikke sidde på hele neglen, men kun på det yderste. Hvis en tip ikke vil limes fast, tager du den af, gør en ny tip klar, filer lim-resterne af og prøver igen.
Nu skal du have forkortet dine negle. En god ide vil være at købe en tip-klipper, da en almindelig saks får tipperne til at flække når du klipper dem. En tip-klipper kan købes hos neglesaloner og på internettet.
Step 5
Klip tipperne så de er den længde du ønsker og fil kanterne. Du kan både file kanterne så de bliver runde eller firkantede – det er en smagssag. Nu skal du påføre gele’en. Det gør du ved at pensle gele’en på neglene som almindelig neglelak – en hånd ad gangen.
Når du har penslet neglene på den ene hånd skal du spraye aktivator-spray på neglene. Gør det eventuelt udenfor, da det lugter. Og PAS PÅ du ikke får det i øjnene når vinden blæser! Hver hånd skal have en omgang gele og en omgang spray, to gange.
Når du har gjort det ved begge dine hænder er dine kunstige gelenegle færdige. Husk at passe på dem, og undgå for meget varmt vand, og stød mod neglene. Neglene holder ikke lige så længe som dem de laver på negle-salonerne, så lav dem evt. dagen før dit bryllup.
Hvis du ikke vil have kunstige negle kan du købe fransk-manicure-sæt i mange butikker og lave den hvide tip med en hvid neglelak i stedet.
God fornøjelse 😉












