Artiklen er skrevet af vores samarbejdspartner Hartmann’s
Hartmann’s lancerer nyt ”salonkoncept” med inspiration fra New York, Paris og London. “Private appointments” har længe været en tendens i de store modemetropoler, særligt blandt luksusbrands der ønsker at skabe en mere personlig kundeoplevelse. Nu lancerer den københavnske juvelér konceptet med en ny “first of its kind” konceptbutik i hjertet af København.
Hartmann’s udvider den 17. oktober deres forretning i Bredgade til dobbelt størrelse og åbner en inspirerende salon ved navn Diamond Studio. Formålet er at give en uforglemmelig oplevelse i rolige omgivelser, hvor der er skabt et rum med plads til den personlige og nærværende dialog.
I Diamond Studio kan man nemlig lave en individuel aftale med en af deres diamanteksperter og Hartmann’s afsætter derefter “al den tid, der er brug for”, som indehaver Ulrik Hartmann fortæller. Samtidig bydes man på et glas champagne og får en uforpligtende snak om ens behov og smag.
For Ulrik Hartmann er fordybelsen og den fulde opmærksomhed til den enkelte kunde det, der driver forretningen. Over den sidste årrække er interessen for tidløse smykker steget i takt med ønsket om smykker, der ikke går af mode, og i en kvalitet der holder hele livet. Derfor var beslutningen om en diamantsalon heller ikke svær.
”Sidste år under vores 25-års jubilæum havde vi kø uden for butikken, og jeg burde være superlykkelig, men jeg kunne se, at det ikke holdt på den lange bane. Derfor besluttede jeg at overtage naboforretningen og skabe ”Diamond Studio” – en konceptforretning til ro og fordybelse”, fortæller Ulrik Hartmann.

Hartmann’s mærker tydeligt, at der er kommet mere fokus på kvalitet og købsoplevelsen blandt deres kunder. Især i bryllupssegmentet er forventningerne steget. Om vielsesringene koster få tusinde kroner eller 100.000, er det nemlig den samme historie, brudeparrene ønsker at tage med sig.
”Netop ved køb af vielsesringe, er det vores erfaring, at kunderne ønsker at lukke alt andet ude og være fokuserede i dialogen med diamanteksperten. De vil forkæles og have tid til deres mange spørgsmål. De forventer at købsoplevelsen er en del af fortællingen om brylluppet – ringene er et vigtigt element for parret, for symbolikken er enorm”, forklarer Ulrik Hartmann.
Diamond Studio åbner den 17. oktober, 2023 i Bredgade 6. Med Diamond Studio kan Hartmann’s fremvise Skandinaviens største udvalg af diamanter.
Om Hartmann’s
Hartmann’s åbnede i 1997 og er i dag en af Skandinaviens førende juvelerer med speciale i diamanter. Gennem mere end to årtier har Ulrik Hartmann designet klassiske diamantsmykker og rådgivet om investering i diamanter. Forretningen har en omsætning på over 100 millioner kroner årligt, og har solgt diamanter for over 1 milliard kroner. Diamanterne håndplukkes i hele verden og fattes af passionerede guldsmede. Hartmann’s er især kendt for handlen med de ekstremt sjældne Argyle Pink diamanter, og forretningen har siden 2008 haft titlen ”Argyle Pink Diamonds Select Atelier”, som en ud af blot tre i Europa. Hartmann’s har siden 2018 været distributør og eneforhandler i Skandinavien af Grønlandske Rubiner. Hartmann’s var Skandinaviens første certificeret RJC-medlem (Responsible Jewellery Council).
Kontakt Ulrik Hartmann for mere information
Email: ulrik@hartmanns.com
Telefon: +45 22131330