Inspiration til valg af brudebuket

Her kan du finde inspiration til at vælge den rigtige brudebuket. Traditionen tro er det brudgommen, der skal bestille brudebuketten. Og dét er faktisk lidt af et ansvar at lægge på brudgommens skuldre. For bruden vil uden tvivl lægge stor vægt på, at brudebukettens farver og blomster stemmer overens med både brudekjole, udstyr og hår og bordpynt. Så det kan godt være en meget svær og næsten umulig opgave for brudgommen at beslutte, hvordan buketten skal se ud. Tænk hvis bruden blev skuffet!

brudebuket roser lilla pink orangeOfte ender det da også med, at bruden trodser denne tradition og selv er med til at vælge og bestemme bukettens form, farve og materialer. For brudebuketten er ikke bare en almindelig buket. Det er en meget betydningsfuld buket, der er en af kvindens vigtigste buketter i livet. Brudebuketten skal hænge nøje sammen med brudens udseende, så bukettens størrelse kommer til at passe til skikkelsen og farverne i buketten skal selvfølgelig også stå godt til brudens ansigtskulør, hår- og øjenfarve. Se den store billedesamling af brudebuketter i vores populære bryllupsforum

Brudekjolens udseende med snit, udskæringer, broderinger, farver og stofvalg har også stor betydning for bukettens størrelse, længde og fylde samt hvilken form, den bør have. Det er derfor vigtigt, at du tager en god snak med blomsterdekoratøren om de ønsker og krav, der er til blomster og andre materialer samt hvilken form, farve og stil buketten skal have. På den måde sikrer du dig bedst muligt, at brudebuketten bliver den helt rigtige.

Der findes en mange forskellige typer af brudebuketter:
Runde, dråbeformede, brudebuketter med hæng, vandfaldsbuketter, bueformede, armbuketter og formlineære brudebuketter.

Brudebukettens historie

Historisk set er brudebuketten ikke nogen gammel tradition. De håndholdte buketter, som vi kender dem i dag, slog først rigtig igennem i 1880’erne. De første buketter var runde, kompakte buketter, dem som vi i dag kender som rokoko- eller Biedermeierbuketten.

I starten af 1900 og frem til 1930 forandrede buketterne sig mærkbart. Gartneridriften kunne endelig levere langstilkede blomster året rundt, og så kom de såkaldte vandfaldsbuketter på mode blandt de giftelystne. Kortere og mere enkle brudekjoler i 1920’erne gjorde det af med vandfaldsbuketterne. Tidens trend var som brudekjolen enkel. Et par lange stilke som bruden bar over armen. Først efter 2. verdenskrig blev det igen populært med den dråbeformede eller hængende buket.  Buketterne har siden 1980’erne båret præg af, at bruden er kommet i centrum. Buketterne bliver skabt ligesom et personligt smykke til den enkelte brud.

I dag er der ikke nogen trend. Alt er tilladt, og det er vores erfaring, at brudeparrene i højere grad går efter en specielt designet buket, der afspejler brudens personlighed og parrets fælles værdier. brudebuket callaNye avancerede buketformer er kommet til såsom tragtformede, buketter formet som et skjold, løbere og kugleformede buketter. Det er kun fantasien (og pengepungen), der sætter grænsen. Det er oplagt at bestille hårpynt, brystbuketter, brudepigebuketter, bordpynt, kirkepynt og udsmykning af bryllupskøretøjet samme sted som brudebuketten bestilles. Således sikres en ensartethed stil hele vejen igennem.

Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Bruden kan vælge at kaste sin brudebuket ned blandt festens ugifte piger. Ifølge overtroen vil den af pigerne, der griber buketten blive den næste i rækken, som bliver gift. Denne tradition er ikke så brugt i Danmark, men er derimod nærmest fast tradition i USA. En anden tradition er, at buketten lægges på en nærtstående slægtnings grav. Det skulle ifølge overtroen være lykkebringende, og så er det samtidig en meget smuk gestus.

Bruden kan selvfølgelig også vælge at beholde buketten som et minde fra dagen, det er muligt at få den balsameret, så den kan holde sig smuk. Hvis bruden vælger at beholde buketten, må hun ikke sætte den i vand, for det er ensbetydende med, at ægteskabet bliver kort.

Brudebuket på forskellige årstider

Blomster til brudebuketter kan altid skaffes uanset årstiden. Men der er dog visse sæsonbetingede traditioner vedrørende valget, hvilket også har en økonomisk betydning for bukettens pris.

Nedenfor ses et lille udpluk af de blomster, der er naturligt forekommende på forskellige årstider i Danmark:

Forår Sommer Efterår Vinter
 Ranunkler
 Tulipaner
 Syrener
 Perlehyacinter
 Hyacinter
 Stedmoderblomster
 Forårsgrene
 Magnolier

 Korn
 Kornblomster
 Valmuer
 Liljekonvaller
 Haveroser
 Pæoner 
 (bonderoser)
 Latyrus  
 (ærteblomst)
 Brudeslør

Vinterastas
 Lyng
 Hortensia
 Georginer
 Roser
 Solsikker
 Bær
 Grene og blade  
Amaryllis
 Anthurium
 Tulipaner
 Snebær
 Franske anemoner
 Juleroser
 Julestjerner
 Gran 

 

 

Se vores store billedgalleri med brugernes egne smukke brudebuketter