Blonder og brudekjoler

Artiklen er skrevet med hjælp fra vores samarbejdspartner Louise Enemark, indehaver af Love Lou.

Blondens historie går flere hundrede år tilbage til 1500-tallet, hvor man startede i Italien med kniplinger. Det er ikke mange årtier siden, at alt blev lavet i hånden, og derfor var blonder ekstremt kostbare og eksklusive. De meget dyre eksklusive blonder bliver stadig lavet på gamle store og tunge originale væve fra slutningen af 1800-tallet, disse væve findes kun i Frankrig i området Calais og Caudry.

Industrien i dag er blevet meget dygtig til at producere smukke og anderledes blonder, som også tilbydes i mange prisklasser. Man kan få så mange forskellige blonde metervarer med så forskellige udtryk, at en blonde ikke længere blot er en traditionel blonde.

Annonce ♥

Blonder er ikke kun romantiske blomster, men kan ligeså godt være et mere broderet grenet look eller en stram grafisk struktur.

Derfor har brudemoden netop nu også meget stor variation i blondestilen. Det handler meget om, hvordan designeren arbejder med blonden og sammensætter den. Blonde på hele kjolen, blonde på overdelen eller blot blondedetaljer i kanterne. Vi ser også, at flere blonder bliver sammensat til et nyt mønster og endda oven på i lag på lag.

Blonde applikation

En særlig teknik der bliver brugt med blonder hedder applikation. Ved applikation klippes blondens kant eller blomsterne ud og sammensat på igen i en udskæring eller til et mønster.

Her er blonden klippet op og applikeret på. Alt udføres i hånden og draperes på blonden. Her ses udskæringen med de fine udklippede blondegrene og ærmer i stedet for den originale traditionelle buede blondekant som afslutter.

Blonde applikation på brudekjole

Blonde på nude bund

En stor trend med blonde nu er en mere tæt blonde, der sættes på en nude bund eller body, så blonden er helt fremtrædende uden fx corsagelinje under. På den måde ses blonden over det hele uden at forsvinde ind i det hvide stof.

Annonce ♥

Herunder er 2 eksempler på blonder på bodylook. Billede 1 er en mere broderet grafisk blonde med ren syet kant. Billede 2 er en applikeret kant med grene. 

Brudekjole med blonde over nude overdel Brudekjole med blonde på nude bund

Eksklusive blonder

Her ses en dyr blonde fra det eksklusive blondehus Sophie Hallette i Caudry. Det kan være svært at se forskel, men blonden er fine tynde tylmasker i bunden, som er blevet vævet i et stykke på de gamle originale væve, som er meget komplicerede at betjene.

Her er link til hvordan franske blonder bliver lavet på de store originale vævemaskiner i Calais Caudry – se video her.

Brudekjole med blonde fra Sophie Hallette

Annonce ♥

Guipure blonden

Guipure blonde er en grovere blonde, som kendetegnes ved større løsere masker og motiver. Blonden egner sig særligt godt til applikation, og man kan lave smukke udskæringer med den. Den er tydelig og fotograferer flot, hvor andre blonder godt kan blive helt usynlige på det hvide stof.

Brudekjole med gaipure blonde

Grafisk blonde

Her ses en grafisk blonde, som har mønster men ingen blomster eller pyntet kant.

Brudekjole med grafisk blonde

Hvis du vil se flere billeder af Louise’s smukke kreationer så besøg hendes hjemmeside www.love-lou.dk

 

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup